KADREJERE OG BUMBÅDSMÆND - Handels- og Søfartsmuseet
KADREJERE OG BUMBÅDSMÆND - Handels- og Søfartsmuseet
KADREJERE OG BUMBÅDSMÆND - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
124<br />
guava-frugten, rullet ind I bananblade. En sådan slik kaldtes „Johnny<br />
Krackå" <strong>og</strong> var meget populær. I Montevideo var lommeknive <strong>og</strong><br />
tobak gode bytteobjekter, da der var høj told på dem.<br />
I Mellemamerika nævnes bumbåde I Panama, <strong>og</strong> negrene på St.<br />
Thomas sejlede omkring 1 havnen <strong>og</strong> tilbød frugt, konkylier, cigarer<br />
osv. Kunne de snyde sig til at sælge en flaske Florida-vand (hårvand)<br />
som spiritus, gjorde de det gerne. I Bridgetown (Barbados) solgte<br />
de savfiskenæb, polerede rygskjolde af havskildpadder <strong>og</strong> fine spad<br />
serestokke, lavet af hajryghvirvler. De havde <strong>og</strong>så kokosnødder, hvor<br />
fra mælken gennem små Indborede huller var hældt ud, hvorpå de<br />
var blevet fyldt med rom, kaldet „Nelson's Blood" (ca. 1900). Disse<br />
uskyldigt udseende nødder var meget eftertragtede af søfolkene <strong>og</strong><br />
betaltes dyrt; det var nemlig forbudt at sælge spiritus på reden.<br />
Undertiden snød de handlende dem <strong>og</strong> solgte dem rigtige kokos<br />
nødder, eller de fyldte dem med søvand i stedet for rom. Norske sø<br />
mænd blev tiltalt på norsk: „Norske menn, god mann", <strong>og</strong> da en<br />
ungmand ville bytte sine bragte dongeribukser, men kun fik en appel<br />
sin <strong>og</strong> to bananer for dem <strong>og</strong> derfor gjorde vrøvl, sagde negeren:<br />
„Nei, du får ikke mer for den boksa din, der er hål på den." I Santa<br />
Lucia (Cuba) solgtes tørrede mangofrugter, guavagelé <strong>og</strong> udstoppede<br />
kuglefisk.<br />
I denne hastige oversigt er der ikke taget hensyn til de skarer af andre<br />
„landhajer", der kom ombord, når et skib lå i havn, for disse kan ikke<br />
regnes for rigtige kadrejere. Det var f.eks. alle slags handlende med<br />
frugt, kød, brød, tobak, øl, spiritus, hatte, dyr, uartige postkort, ure,<br />
billige ringe osv. - kort sagt det samme som kadrejerne tilbød. Frem<br />
deles håndværkere eller disses kommissionærer: urmagere, smede <strong>og</strong><br />
Især de ofte forhadte skræddere, som man havde på fornemmelsen<br />
særlig udnyttede sømanden; repræsentanter for provianteringshand-<br />
lere, mæglere, købmænd, hotel- <strong>og</strong> l<strong>og</strong>ishusværter, pengeudlånere;<br />
vaskemænd <strong>og</strong> - især - vaskepiger, som foruden at vaske upåklage<br />
ligt <strong>og</strong> billigt kunne andre ting, som sømændene ikke var kede af;