KADREJERE OG BUMBÅDSMÆND - Handels- og Søfartsmuseet

96
løs gaffel; de førte klyver, fok, stor- og topsejl og var meget hurtige.
Spanterne var forstærkede, så bådene tålte at skure mod siden af
skibene, hvad der selvfølgelig tog på dem, selv om de havde fendere
ude. 5 Derfor var materialet af det bedste. Plankerne skulle f.eks. være
af godt lagret eg, som gerne måtte have ligget 20-30 år. Kadrejerne
udvalgte selv kævlerne, der så blev kløvet i op til 12 fod lange
planker med økse og høvlet. De skulle spejlhugges for at være rigtig
stærke. Der eksisterer forøvrigt stadig en del af de gamle kadrejer-
både.
Kadrejernes både lå ikke i havnen i Helsingør, men ved de for­
skellige „bakker" ved kysten neden for Strandgade, hvor de ligesom
flere færgemænd havde lejet plads. Det var små afgrænsede strand­
stykker, ialt en halv snes; nogle af dem eksisterer endnu som små­
gader. Der nævnes f.eks. Ankerbakken ud for Grollowstræde (her var
oplagsplads for opfiskede ankre), Bornholms bakke ud for Skytten-
stræde, nu Blicherbakken (vist opkaldt efter færgemand Bornholm),
Holms bakke ud for Gyldenstræde (opkaldt efter bådebygger Holm;
her holdt forøvrigt lodserne til, indtil de omkr. 1890 fik deres egen
„lodsbakke" på nordre mole), Jens Hansens bakke (opkaldt efter den
senere nævnte tovværkshandler, der aftog kadre jernes varer) og
Anthonis bakke (opkaldt efter færgemand Anthoni). En del kadrejere
gik også ud fra den lille Trykkerdamshavn ud for vejen, der førte op
til Trykkerdammen, en god halv kilometer syd for statshavnen.
De fleste kadrejere var så velstående, at de selv ejede deres båd
og selv kunne investere de trods alt ret beskedne beløb, der var tale
om, i varelageret, så de handlede for egen regning. Det hændte dog
også, at de arbejdede for en bestemt købmand, som leverede båd og
varer og til gengæld tog en del af profitten.
Man handlede i reglen med skibe, der stod Sundet ind, mest i tiden
fra sidst i april til hen i oktober. Kadrejerne gik f.eks. helt op til
Sundets indløb ved Kullen og Nakkehoved og lå her og spejdede efter
de indkommende skibe. Om natten lå de i bådene og sov under en
presenning. Fik de øje på et skib, kunne der være en hel kapsejlads
mellem de mange konkurrerende kadrejere for at komme først ud