Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19 ... - DFL

Tema GrænSEløS SunDHED GrænSEløS SunDHED Tema
Hvor går grænsen?
Hver tiende ung stadig ledig
4 | Forsikring nr. 7 2011
Skal arbejdspladsen blande sig i medarbejdernes sundhed og livsstil – og hvor meget?
Af Lone Clausen, næstformand i DFL
Foto: Lars H. Knudsen
Vi kender det allerede fra rygning og alkohol,
hvor selskaberne ganske enkelt har indført
forbud på baggrund af de sundhedsskadelige
virkninger.
Med rygeloven blev der for alvor trukket en
streg i sandet i forhold til, hvad samfundet
og myndighederne kan kræve af den enkelte
person og af arbejdspladserne. Hvor det for
bare 6-8 år siden var helt almindeligt at ryge
på jobbet og at blive udsat for passiv rygning,
så er situationen i dag en helt anden: Man skal
udenfor bygningen for at ryge og nogle steder
skal man sågar helt uden for matriklen for at få
sig en smøg i løbet af arbejdsdagen.
ansættelsesmæssige konsekvenser
Hvis man overtræder reglerne for rygning
og indtagelse af alkohol, kan der hurtigt
falde både advarsler og afskedigelser og ved
egentlig alkoholisme ser vi arbejdsgiver stille
krav til medarbejderen om at gå i behandling.
De seneste ledighedstal viser, at krisen trækker i langdrag - ikke mindst for de 25-29-årige. Ledigheden for denne aldersgruppe
ligger for tiden på 9,5 procent. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har på den baggrund peget på, at uddannelse af de
ledige er afgørende for at få rykket mennesker væk fra arbejdsløshedskøen og ind på arbejdsmarkedet.
FTF, DFL’s hovedorganisation, glæder sig over, at ministeren vil satse på at få løftet de lediges kompetencer. Men for de unge
nyuddannede med en videregående uddannelse er mulighederne for at bruge en uønsket ledighedsperiode til efteruddannelse
på vej til at blive kraftigt forringede.
godt nok har nyuddannede, som andre ledige, ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, men fra 1. januar 2012 kan man ikke
længere få statens Voksenuddannelsesstøtte (sVU) til fagspecifikke kurser, som er den eneste form for efteruddannelse, de helt
nyuddannede kan optages på.
"Hvis man har en videregående uddannelse, kan man ikke bruge retten til selvvalgt uddannelse, hvis du er under 25 år. Det
virker jo helt skævt, at vi på den ene side opfordrer unge til at gennemføre en uddannelse så hurtigt som muligt - og på den
anden side straffer de unge ledige, fordi de faktisk har afsluttet deres uddannelse, før de fyldte 25 år", udtaler Bente sorgenfrey.
Hvis ikke vedkommende gør det - eller får
tilbagefald – er konsekvensen, at man mister
sit job. Her er lederen direkte involveret og har
ansvaret.
Bliver fedme det næste?
Det seneste år har der været mange initiativer,
som har skullet få os til at leve sundere, enten
gennem at spise mindre mængder og mere
sundt, ved at droppe de dårlige vaner og motionere
mere, eller ofte alle tre ting på én gang.
Mange af initiativerne foregår på arbejdspladsen
og nogle tilmed i arbejdstiden, fordi
her er en god social platform, hvor det virkelig
kan nytte noget. Vi bruger en stor del af vores
tid på arbejdspladsen, spiser frokost og har
meget social kontakt, hvor vi påvirker hinanden
– også til at leve sundere.
Men hvor er grænsen for antallet og rækkevidden
af disse initiativer? og hvor meget
kan en arbejdsgiver kræve af sine ansatte? Det
kan blive vigtige spørgsmål, som vi både i DFL
og på arbejdspladsen skal tage stilling til de
kommende år.
Vi er Europas
lykkeligste folk
En tysk rapport viser, at danskerne er Europas
lykkeligste folk. intet mindre!
De tyske forskere har spurgt over 15.000
personer over 14 år og 96 pct. af danskerne
kunne svare ja til ”personligt er jeg glad for
mit liv”. Til sammenligning var gennemsnittet
for Europa på 68 pct. mens russerne er
de ”ulykkeligste” med blot 37 pct.
Vi kan altså konstatere, at der skal mere
end en grå sommer og økonomisk krise til at
ødelægge danskernes gode humør.
Kun få udnytter tilbuddene
selskabernes initiativer har mange former: Der
indrettes motionsrum, oprettes løbeklubber
og fitnesshold og ikke mindst serveres der
sundere mad i kantinen.
Der er formentlig ikke en kantine i dette
land, som ikke i dag har en grøn buffet eller
salatbar og i nogle selskaber har man kørt frivillige
projekter for overvægtige medarbejdere
og medarbejdere med stillesiddende arbejde.
En ny trend er motion i arbejdstiden, som
i dag findes på ca. hver tiende arbejdsplads.
Desværre er det kun hver fjerde af de medarbejdere,
som har tilbuddet, der også anvender
det.
det rummelige arbejdsmarked
Er det sagligt at blive fravalgt til et job, fordi
man er for fed - eller at miste sit job på grund
af fedme?
Er det rimeligt, at der stilles krav om motion
i arbejdstiden – og så hvad hvis man ikke kan
deltage af helbredsmæssige årsager?
og er det rimeligt, at der ligger et for-
DFl’s
julekalender
Med dette nummer af Forsikring har du også
fået DFL’s skrabe-julekalender, der ligesom
tidligere år giver mulighed for mange flotte
præmier. Læs mere på bagsiden af kalenderen
om, hvordan du skraber og vinder – og husk så
kun at skrabe én rude hver dag i december!
ventningspres i forhold til at deltage i fysisk
krævende aktiviteter? Er det så et rummeligt
arbejdsmarked?
Eller kort sagt: Har jeg som medarbejder og
individ ikke lov til at bestemme, om jeg vil
dyrke motion eller ej?
Mange finder det ok
over 50 pct. af DFL’s medlemmer finder det i
orden, at en arbejdsgiver blander sig i medarbejderes
livsførelse. Men de understreger også,
at der ikke må blive tale om tvang.
DFL hilser alle selskabernes gode tilbud og
initiativer velkomne, men mener grundlæggende,
at det skal være frivilligt, om man vil
deltage eller ej. Det skal være i orden at sige
nej tak.
i dagens strømlinede arbejdsmarked kan
vi godt være bekymrede for, om det hele
efterhånden bliver for ensrettet – vil der også
i fremtiden være den rummelighed, som kræves,
hvis vi også vil have kollegaer på fleksjob
eller andre særlige ordninger.
Det er ikke acceptabelt, hvis arbejdsgiver
11 5 16 4 15 12 8 19 2 23 3
20 10
9 21
24 7
14 18
17 13
1 22
6
Lone Clausen, næstformand i DFL.
begynder at bestemme, hvordan folk skal leve
deres liv. Det vigtige må altid være, at man
fungerer i dagligdagen og udfører sit arbejde.
KONTROLFELT
Må ikke skrabes
Første kvinde i
toppen
Alm. Brand har for første gang i selskabets
historie fået en kvinde med i topledelsen,
det såkaldte ledelsesudvalg, med ansættelsen
af Anne Mette Barfod som økonomidirektør.
Anne Mette Barfod, 41, er kendt
med at gennembryde kønsbarrierer, idet
hun allerede som 31-årig blev adm. direktør
for kjøbenhavnske re og dermed kom i Alm.
Brands næst øverste ledelse. selv betegner
hun sig som en ’resultatjunkie’, og det vil
selskabet sikkert have god glæde af.
www.dfl.dk | 5