Friesia III, 1

- 10-
4. Exidia recisa (Ditm .) Fr. 1822.
Pilens Bævresvamp.
Synonymer.
Exidia gelat·inosa (Bull.) Schroet.: J . L. 1913, p. 346. - Non
Exidia reeisa (Ditm.) Fr. sensu Brefelcl ( = Exidia truneata Fr.).
Afstumpet Spiresvamp, H o r n e m a n n 1837, p. 847. Rav-Øresvamp,
E. R. 1869, p. 59. Rav svamp. E. R. 1880, p. 194.
Literatur og Afbildninger.
F r i e s, S. M. II, p. 223; B. & G. 1927, p. 29 ; F . & W. 1943, p. 30
(Tegning af unge Frugtlegemer) ; N e u h o f f 1935, p. 7 og Tavle 1,
Fig. 8-15 (Farvetryk), samt Sorttrykta.vle Il, Fig. 5 ; N e u 11 o f f
1936, p. 9 og Tavle II, A (Fotografi).
Beskrivelse.
Frugtlegemerne bryder som Regel spredt fr em paa Grene, der
endnu sidder paa Træet. Undertiden kan de samles i tætte Grupper,
men kun sjældent finder man Eksemplarer med sammenvoksede
Rande. I Begyndelsen er Frugtlegemet kugleformet med stokformet
Basis, men den kugleformede Del breder sig snart ud til en ret
brat afsat, uregelmæssig Skive.
Paa Undersiden af Grenen bliver Stokken som Regel kort; paa
Siderne og særlig paa Oversiden af Grenen bliver den saa lang,
at Frugtlegemet efterhaanden kommer til at hænge med Oversiden
nedad.
Oversiden er først hvælvet og glat , men med Alderen bliver den
ved Folder inddelt i uregelmæssigt afrundede Gruber, som undertiden
giver den et øreagtigt Udseende.
Hele Frugtlegemet er lysere eller mørkere ravfarvet, afhæn gi g
af Mængden af indsuget Fugtighed og af Alderen. Undersiden er
tæt besat med smaa Vorter og mørkere end Oversiden.
Frugtlegemet er i fugtighedsmættet Tilstand blødt-bruskagtigt.
Ved Indtørring bliver det haardt, men forbliver frit af Underlaget,
og er som Regel blankt brunsort. E. reeisa kan ikke som de fleste
andre Exidia-Arter efter Indtørring atter opnaa sin oprindelige
Form ved ny Tilgang af Fugtighed.
Basidier 10-16 X 7-11 lÆ; Sporer 10-15-(18) X 3-4-(5)ll.
Afgrænsning og Forvekslingsmuligheder.
Exidia reeisa lader sig forholdsvis let udskille fra de øvrige danske
Arter ved Farven og Formen, ved de meget slanke Sporer og