Friesia III, 1

-7 -
bliver blank sort. Under Nedbr ydningen fl yder Frugtlegemerne ikke
hen, men smuldrer bort.
Basidier 10-16 X 7-13 It ; Spor er 10-13-(17) X 4-5-(6) p..
Af gr ænsnin g og Forvekslingsmuligheder.
E xidia glandulosa har en me get stor Variationsevne med Hensyn
t il Form og Overflade. F orsøg er gjort paa at udskille et Antal
Underformer (f. Eks. N e u h o f f 1935, p. 36). Til en vis Grad kan
dette lade sig gør e, men de mange Overgangstilfælde gø r det dog
vanskeligt at fastlægge skarpe Grænser. Denne Variationsevne har
i Tidens Løb givet Anledning til me ge n F orvir ring, idet een Forfatter
har spaltet Arten i flere (R i c k e n 1920, p. 273), en anden
har udvidet Artsomraadet og faaet andre Art er, som f. Eks. E xidia
tr uncata, helt eller delvis me d under Exidia glandulosa (B. & G.
1927, p. 31).
De vigtigste Kendemærker paa E xidia glandulosa er : Farven, der
er graa til begsort; Formen, idet Frugtlegemer ne flyder sammen til
udstrakte Flader, som er meget ujævne og tiltrykt-tilvoksede og
besat med Papiller paa Hymeniet; den skarpe Netteg ning ved Indt
ørring; Substratet, der er Ved af Løvtræer. I ganske enkelte Tilfælde
(N e u h o f f 1935, p. 37), er den fundet paa Naaletræ.
Forekomsten paa Løvtræer udelukker E xidia saccharina, som desuden
har brune Farvenuancer, og E. pith.u«, der ganske vist stemmer
overens i Farve, men som er meget tyndere. Af Arter, der hører
hjemme paa Løvtræ, har E. tru ncata den samme begsorte Farve,
men medens E . glandulosa er tilvokset til Underlaget , har E . truncata
altid fri, tæt vortet og fl øjlsagtig Underside. Ogsaa Tremella airovirens
er sort, men naar dens Frugtlegemer vokser saa tæt sammen,
at de danner Flade, er denne kun millimetertyk ; her er de kugleformede
Sporer ogsaa et afgørende Skelnemærke. De øvrige Exidia­
Arter paa Løvtræ udskilles let ved Farven.
Forekomst og Udbredelse.
Exidia glandulosa er vor almindeligste Bævresvamp. Den er hidtil
fundet paa 18 forskellige Værtplanter i Danmark og kan sikkert
optræde paa saa godt som alle Løvtræarter. Langt de fleste Fund
er gjort paa Bøg. Ogsaa i Tyskland og Sverig e er det den almindeligste
Bævresvamp. For Sve ri ges Vedkommende mangler den dog i
de nordligste Egne. .
I
f