You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
- 17<br />
35 (l) L. PI. S. Quercus r obur: S. Ti svllde Hegn 2. 2. 36 (l). Salix<br />
sp.: S. Sorø Sø 2. 5. 37 (l) L. PI. S. Ulmus sp.: S. Jæger sborg Dy rehave<br />
2.1. 33 (l)j ibid. 7.1. 37 (l) L. PI. S. Ud en Værtplanteangivel se: F. Sk aarup<br />
1. 12. 1862 (E. R.) Bat. M.j 8. 1864 (E. R.) Bat. M.<br />
8. Exidia gemmata (Lev.) Bourdot et Maire. 1920.<br />
Synonymer.<br />
E xidia nu clea t a (Schw.) Burt: B. & G. 1927 , p. 33. Naematelia<br />
gemmata (Lev.) F'r.: F r i e s, Hym. Eur., p. 697.<br />
Literatur og Afbildninger.<br />
Bourdot & Maire 1920 , p. 69 ; B. & G. 1927 , p. 33; Neu <br />
h o f f 1935 , p. 29, Tavle 4, Fig. 13-25 og Tavle 5, Fig.log 2<br />
(Farvetryk); N e u h o f f 1936 , p. 18.<br />
Beskrivelse.<br />
Frugtlegemerne bryder oftest i stort Antal frem af Barken eller<br />
af afbarket Ved. Det enkelte Frugtlegeme, der er mindre end hos<br />
de foregaaende Arter, begynder punktformet, men breder sig snart<br />
pudeformet ud og har næsten altid en tydelig Længderetning. Tætstaaende<br />
Frugtlegemer flyder sammen, og imellem Fladerne er der<br />
som Regel mange selvstændige Frugtlegemer. Inde i Frugtlegemerne<br />
findes smaa Kalkkorn, som kan samles til en enkelt Kerne, der hyppigt<br />
kan skimtes udefra.<br />
Oversiden er længe ret jævn med en lille Pukkel over Kernen;<br />
senere bliver den som oftest noget bølget, særlig hos Eksemplarer,<br />
der flyder sammen. Der findes ingen Papiller. Randen kan være<br />
uregelmæssigt forløbende, og Undersiden er tiltrykt til Underlaget<br />
og glat.<br />
E xidia gemmata hører til de hvide E xidia-Arters Gruppe, men<br />
kan have mange andre Farver; dog er alle disse Farver karakteristiske<br />
derved, at de er gennemsigtige og rene. Frugtlegemerne begynder<br />
som Regel med at være gennemsigtige, hvide og kan bevare<br />
denne Farve under hele Udviklingen. Andre bliver hurtigt bleggule,<br />
lilla eller rødlige til dybt vinrøde. Henimod Nedbrydningen<br />
svækkes Farverne, og Frugtlegemerne bliver opaliserende.<br />
Det enkelte Frugtlegeme er i fugtig Tilstand geleagtigt, altsaa<br />
blødere end de fleste andre E xidia-Arter. Ved Indtørring danner det<br />
en tynd, næsten usynlig Hinde, men Frugtlegemets Tilstedeværelse