Pædagogisk LærePLan - Jammerbugt Kommune

Pædagogisk LærePLan 

For Dagplejen i Jammerbugt Kommune

PæDagogisK læREPlaN FoR DagPlEJEN i JaMMERBUgT KoMMUNE 

Pædagogisk LærePLan 

På baggrund af lov om dagtilbud 2007 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en 

skriftlig pædagogisk læreplan, som skal godkendes og evalueres af kommunalbestyrelsen. 

Dagplejens pædagogiske læreplan har flere perspektiver og kan læses og bruges 

af flere. 

Dagplejerne og dagplejepædagogerne skal benytte planen 

som et styringsredskab og som støtte i forhold til børnenes trivsel, 

udvikling, læring og sundhed i dagplejehjemmet, med særlig 

opmærksomhed på udsatte børn. 

Forældrene kan gennem den pædagogiske læreplan få indblik 

i, hvorledes dagplejen planlægger og udfører arbejdet omkring 

børns læring. 

Politisk er planen et redskab for dokumentation af, at dagplejen 

lever op til gældende lovgivning, mål og rammer. 

Dagplejens pædagogiske læreplan er igennem en proces udarbejdet af dagplejere, 

pædagoger og ledelse. Dagplejerne har på distriktsmøder sat deres 

aftryk, for så vidt angår målet for arbejdet i Dagplejen i Jammerbugt kommune 

og i forhold til de 6 temaer i forskellige hverdagssituationer i dagplejehjemmet. 

Pædagogerne har sat deres aftryk på det pædagogiske nedskrevne ord med 

reference til det output, der fremkom fra dagplejerne.

Mål for arbejdet i dagplejen 

Dagplejens kvalitet findes i det familiære 

miljø med den samme voksne. 

I dagplejen er der tid og rum til den 

tætte kontakt til fire børn, sommetider 

5 hvis der er gæstebørn. Målet 

er via den tætte relation til den samme 

voksne, at det lille barn og dets 

forældre oplever glæde, nærvær, 

omsorg, tryghed og tillid. 

Dagplejeren er som den 

professionelle ansvarlig for: 

• Den værdsættende anerkendende 

relation, således 

at børnene oplever glæde, 

omsorg, tryghed og trivsel, - at 

de bliver set og hørt. 

• 

• 

At børnene gennem leg og 

aktiviteter bliver pædagogisk 

udfordret tilpas i forhold til deres 

alder, således at de opnår 

ny læring og udvikler sig. 

At der serveres en sund kost 

og at barnet opholder sig i 

rammer, der inviterer til motorisk 

udfoldelser. 

Kerne ydelsen skal som udgangspunkt 

ske i de daglige aktiviteter i 

dagplejehjemmet. Et dagplejehjem 

som fysisk og æstetisk fremmer 

ovennævnte tilgange. Børnene skal 

føle sig værdsatte, trygge og betydningsfulde 

igennem den tætte relation 

og i et miljø der har fokus på 

børneperspektivet. 

dagplejens læringssyn: 

- Livet er at gøre noget sammen 

Læring er mere end det, man har 

lært. Der er sket en læring, når barnet 

kan noget, det ikke kunne lige 

før. Læring handler om dannelse, 

udvikling og forandring. Læring kan 

være bevidst eller ubevidst, men det 

altafgørende for at læring opnås, er 

den gode relation mellem barn og 

voksen. Anerkendelse kommer før 

erkendelse. 

Det lille barn er nysgerrigt, udforsker 

hele tiden og har en stor glæde ved 

ny læring, en glæde som vi ikke må 

tage fra det. Derfor er det en af dagplejerens 

fornemmeste opgaver, at 

beskytte og bevare barnets nysgerrighed, 

lyst til og glæde ved at lære. 

Børn er unikke og lærer og udvikler 

sig på forskellige måder. Derfor 

skal dagplejeren være opmærksom 

på det enkelte barn og finde frem til 

dets styrkesider og ressourcer. 

Når vi taler om læring er det vigtigt, 

at vi er opmærksomme på børneperspektivet. 

Det er vi i det øjeblik: 

• 

• 

• 

Vi anerkender, at barnet er 

nysgerrigt og med hele kroppen 

har mod på livets muligheder. 

Dagplejeren skal derfor 

være bevidst om og opmærksom 

på, at anerkende og 

udfordre barnet tilpas i forhold 

til dets udvikling. 

Vi ved at børn især lærer, når 

de selv tager initiativ og at de 

med alle sanser udforsker verden. 

Dagplejeren skal derfor 

skabe rammerne for kropslig 

udfoldelse og understøtte børnenes 

egne initiativer for egen 

læring indenfor alle udviklingsområder. 

Vi er opmærksomme på at 

den voksne er rollemodel. 

Børn lærer bedre af den 

voksne, der selv er i gang og 

inddrager, end af den voksne 

der sætter i gang. Dagplejeren 

skal derfor være kropslig 

aktiv og guide barnet: gå foran 

– ved siden af – bag ved barnet, 

afhængig af situationen.


• 

• 

Børn lærer af de andre børn. 

Børn spejler sig: iagttager 

og glædes over og kopierer 

andre børn. Dagplejeren skal 

derfor have fokus på at understøtte 

børnenes relationer. 

Læringsmiljø: De fysiske rammer 

skal tilstræbes at være 

indrettet således, at der er 

plads til leg på forskellige niveauer. 

Desuden skal temperatur, 

lysforhold og ventilation 

anskues som en vigtig faktor 

for børns trivsel og læring. 

Æstetisk skal det tilstræbes, 

at indretning, farve- og materialevalg 

m.m skal understøtte 

barnets naturlige evne og lyst 

til at udforske og være nysgerrig. 

Dagplejeren skal i den daglige praktiske 

hverdag, arbejde pædagogisk 

i forhold til at guide og støtte barnet 

i dets læring og dets udforskning af 

livet og verden. Det, vi som voksne 

gør i handling, har større betydning 

end det, vi siger med ord. Dagplejeren 

skal således både udøve og italesætte 

dagens gøremål i forhold til 

sproglig træning, - udfordre i forhold 

til motorik, -udforske ved at løfte sten 

eller trække gulerødder op i forhold 

til udeliv, -sætte ord på følelser (mimik) 

og konflikter i forhold til personlige 

og sociale kompetencer. 

særligt udsatte børn 

Så godt som alle børn kan rummes i 

dagplejen og skal have den individuelle 

hjælp og støtte, det har brug for. 

Derfor er der i Dagplejen etableret 

dobbeltpladser, og dagplejere med 

særlige opgaver, så at der er rum og 

tid til det enkelte barn. For børn med 

særlige behov udarbejdes der i samarbejde 

med forældre, dagplejepædagog 

og evt. pædagogisk psykologisk 

rådgivning en udviklingsplan, 

der tager afsæt i barnets ressourcer 

i forhold til læreplanens temaer. 

dagplejens pædagogiske 

metode: 

ICDP står for International Childhood 

Development Programme og 

er en relationsorienteret pædagogik. 

Alle medarbejdere har været på et 6 

dages kursus i ICDP, således at alle 

medarbejdere i Dagplejen har en 

fælles forståelse for metoden. 

Metoden bygger på, at vi som mennesker 

bliver til i samspil med andre. 

Vi kan først skabe os selv ved 

at blive skabt. Det vil sige at blive 

mødt og anerkendt af en anden. 

Børn lever op til vores forventninger, 

både de positive og de negative, 

så dagplejeren skal som den nære 

professionelle være ansvarlig for relationen 

ved at vise omsorg, være 

anerkendende og guidende. Al pædagogisk-praktisk 

arbejde i dagplejen 

skal afspejle denne tilgang. Det 

vil sige at de nære professionelle 

tager ansvar for relationen i deres 

daglige arbejde. Det gælder selvfølgelig 

deres dagplejebørn, men også 

forældrene og kolleger.

iCdP tager afsæt i 8 

samspilstemaer: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Vis positive følelser – vis du er 

glad for barnet. 

Juster dig i forhold til barnets 

behov og følg dets initiativ. 

Tal med barnet, om det som 

optager det og prøv at få gang 

i en følelsesmæssig samtale. 

Ros barnet for det, som det 

magter, og anerkend barnet 

for at være den, det er. 

Hjælp barnet med at samle sin 

opmærksomhed, så I har fælles 

oplevelse af omverdenen. 

Giv mening til barnets oplevelse 

af omverdenen ved at tale 

om den og ved at vise følelser 

og entusiasme. 

Uddyb og giv forklaringer når 

du oplever noget sammen 

med barnet. 

Hjælp barnet med at kontrollere 

sig selv, ved at sætte 

grænser for det på en positiv 

måde, ved at lede det, vise 

positive alternativer og planlægge 

sammen. 

Ovenstående metode skal afsmitte 

tilgangen til dagplejerens arbejde 

med børnene på alle udviklingspunkter 

i det daglige samvær. 

Forældresamarbejde 

For at sikre de bedste betingelser 

for barnets trivsel, udvikling og læring 

vægter vi forældresamarbejdet 

meget højt og som en del af dagplejens 

arbejde. Vi har repekt for, ”at 

forældrene er eksperter på deres 

eget barn” og derfor skal dagplejerne 

møde forældrene anerkendende 

og være rummelige i forhold 

til samarbejdet. Det er dagplejerens 

ansvar som den nære professionelle 

at skabe en god relation og et 

tillidsfuldt samarbejde. Dagplejeren 

skal informere forældrene dagligt og 

være i en åben dialog omkring barnets 

hverdag.


Natur & NaturfæNomeNer 

Pædagogisk LærePLan ● dagPLejen i jammerbugt kommune 

jeg kan lære at: 

● Være god ved dyr og planter 

● Kende forskel på årstiderne 

● Lege ude i naturen 

● Kende forskel på dyr og planter 

jeg øver mig med: 

● De andre børn i dagplejen 

● Min dagplejer 

● Mig selv 

jeg øver mig ved at: 

● Undersøge smådyr 

● Fodre fugle, fisk og andre dyr 

● Lytte til lydene i naturen 

● Opdage regn, sne og sol 

● Mærke kulde og varme i luften 

Stjernestunder: Dagplejeren viser, støtter og guider ved at: 

Hvor barnet kommer om 

morgenen 

I legerummet eller ude 

Hvor der serveres mad 

Hvor barnet bliver puslet 

Hvor barnet bliver hentet 

Tale om årstiden - er det koldt eller varmt udenfor. Hvilket tøj har barnet på i forhold 

til årstiden. Varme fødder i støvler i snevejret eller bare fødder på de varme fliser. 

Udforske og være nysgerrig på naturen sammen med barnet. Kigge på planter og 

dyr og finde regnorme og småkravl interessante og ikke ulækre. Lytte til og være 

opmærksom på naturens lyde: bladenes raslen, haglenes larm, fuglefløjt. 

Samle ind fra naturen og bruge det i daglige aktiviteter, f.eks. kogler, skaller, sten. 

Lade barnet føle og sanse naturen kropsligt: bare fødder i græsset, det kolde 

regnvand i vandpytten, mudderet mellem fingrene. Guide barnet i at værne om 

naturen, f.eks. ved ikke at smide affald. 

Tale om, hvor maden kommer fra (evt. selv hente grøntsager og frugt i have og 

drivhus) og opmuntre barnet til at smage og lugte til mad, det ikke kender. Tale om 

og sammen blive opmærksom på naturens mangfoldighed. Den sorte eller røde 

himmel, de tunge regndråber, regnbuen o.s.v. 

Synge sange der passer til årstiden. Tale om vejret med fagter f.eks. med fingrene 

lave trommeregn på barnets mave, stryge solens varme stråler under fødderne. 

Hjælpe barnet og give/skabe tid og rum til at fortælle mor og far om de oplevelser, 

I har haft i naturen. Guide barnet med hensyn til varmt tøj på i kulde o.s.v.

SOciaLe KOMpetencer 



● Være sammen med de andre 

børn 

● Lege i små og store grupper 

● Være med til at bestemme, 

hvad vi skal lave 

● Vente på tur 

● Dele legetøj med de andre 

● Være en god ven 




● Mig selv 


● Lytte til de andre 

● Hjælpe de andre børn 

● Finde på sjove ting vi kan lave 

sammen 

● trøste, når et andet barn er ked 

af det 



morgenen 





Være en god rollemodel og garant for at der er en god stemning. Give sig god tid til 

at tage imod barnet og være opmærksom på og anerkende dets følelser omkring 

skiftet fra hjem til dagpleje. Støtte barnet i at sige goddag til de andre børn og guide 

det ind i gruppen. 

Give barnet mulighed for at lege alene eller sammen med andre. Opmuntre og 

guide barnet i at udvikle venskaber og til at samarbejde. Guide i konflikter og ved 

at støtte barnet i at sætte grænser for sig selv. 

Guide barnet i at vente på tur, vise hensyn og dele med andre. Være en god rollemodel 

og garant for en hyggelig stund, hvor barnet oplever glæde ved at være 

sammen med andre og opnår følelsen af fællesskab. Invitere og opmuntre barnet 

i at lytte til og forstå de andre børns behov. 

Vise barnet respekt omkring bleskiftet og give tid og rum til at have dyb kontakt og 

samspil med barnet. 

Kommunikere med barnets forældre i en åben dialog. Give barnet plads og god 

tid til at glædes over gensynet med forældrene og anerkende at skiftet fra dagpleje 

til hjem kan udløse mange forskellige følelser. Opmuntre barnet til at sig farvel 

til de andre børn.


KULtUreLLe UDtrYKSFOrMer 

& VÆrDier 



● tegne, male og lave skulpturer 

● Synge, spille og lytte til musik 

● Lege sanglege 

● Kende mønstre, fi gurer, former 

og farver 

● Få kendskab til traditioner og 

højtider 




● Mig selv 


● tegne og male 

● Høre eventyr 

● Lege sanglege 

● Synge og lave musik 



morgenen 





Bringe årstiden og symboler ind i hjemmet, således at det knytter sig til traditioner 

og højtider f.eks jul, påske, fastelavn, fødselsdage 

Tilbyde barnet mulighed for at udforske tegne- og maleaktiviteter, således at det 

gør egne erfaringer. Eksperimentere med musik og lyde sammen, det kan være 

høje og sagte lyde, både ude og inde. Udforske formerne sammen, f.eks. bygge 

og lave sankager i sandkassen, lave modellervoks eller trylledej, bage brød. 

Give barnet rum og mulighed for at fordybes og fortrylles over forskellige farver, 

materialer og former. 

Guide barnet i forhold til madkultur og bordskik. Både egne og andres kulturer og 

normer. Bruge årstidens grønt og frugt. Tale om madens oprindelse, anvendelse 

og form og farver. Udskære frugt og grøntsager i forskellige former. 

Anrette maden festligt, så den vækker appetitten. 

Tale om farver og ved at røre ved de materialer, I er omgivet af: Håndklædets 

blødhed, fl isernes blanke overfl ade, tandbørstens stive børster o.s.v. 

Sammen at fortælle far og mor om jeres fælles udforskning. Sætte ord på ople- 

velser, måske er barnet begyndt at spise noget nyt, har lavet en påskehare eller 

formet en bolle.

SprOg 



● Sætte ord på mine tanker, følelser, 

oplevelser og handlinger 

● Blive god til at tale og fortælle 

● Bruge mit kropssprog 




● Mig selv 


● Snakke med de andre børn 

● Fortælle hvad jeg oplever 

● Høre historier 

● Sige rim og remser 

● Synge 



morgenen 





Anerkende barnets følelser og sætte ord på i forhold til at sige farvel til mor og far. 

Snakke med barnet om, hvad det har oplevet hjemme og ved være tilstede i nærværet 

og lytte til barnet. Støtte barnet i at kommunikere med ord og krop. 

Være nærværende og skabe fælles opmærksomhed f.eks. i form af fagtesange, 

rim og remser, eller kigge og fortælle i billedbøger. Snakke om naturen, løfte sten 

og kigge på småkravl o.s.v. Lade barnet deltage i dagligdagen og sætte ord på 

det I laver sammen. Gå ture og tale om det I ser. Finde stille stunder med barnet, 

hvor I fordyber jer. 

Være en god rollemodel i forhold til at ord og kropsprog hænger sammen. Sætte 

ord på handlingerne, f.eks. borddækningen, på farverne, formerne og forholds ord 

som bagved, foran. Tælle kopper og tallerkner. 

Tale med barnet om det, I spiser og hjælpe barnet med at fortælle dets oplevelser 

til de andre børn. 

Være nærværende og lytte til barnet. Fortælle små historier og smile og grine 

med barnet. Nusse, kildre, klø og give små tryk der øger barnets kropsbevidsthed. 

Synge sange og undgå babysprog 

Sammen med barnet at fortælle mor og far, hvad I har lavet i løbet af dagen. Give 

tid og være lyttende til barnet i dialogen.

10 


KrOp & BeVÆgeLSe 



● Kende min krop og opleve 

glæden ved at bevæge mig 

● Spise sund mad 

● Bevæge mig på alle mulige 

måder 




● Mig selv 


● Kravle, gå, trille, hoppe, løbe 

● Spise sund mad 

● Bruge min krop 



morgenen 





Støtte barnet i selv at tage tøj af og på. Guide barnet og sætte ord på legemsdelene 

i forhold til tøjet. Lade barnet selv kravle op og vinke farvel til mor og far. 

Indrette legerummet, så det inspirerer til fysiske udfoldelser. Lave forhindringsbaner 

i for eksempel døråbninger. Give barnet mulighed for at veksle mellem hvile 

og aktivitet. Bruge sanserne. Dufte til efterårets blade og sommerens blomster, 

mærke græsset på de bare fødder og den kolde sne i hænderne. Give barnet lov 

til at røre ved de ting, det møder. Indrette haven så barnet bliver inspireret til at 

bruge kroppen. Bruge lokalområdet og fi nde bakker o.s.v. til at trille, kravle, og 

løbe på. 

Lade barnet selv kravle op på den høje stol når det kan. Lade barnet sanse 

maden: se, dufte, smage, føle. Servere en sund og varieret kost. Øve fi nmotorik, 

f.eks. fange ærten mellem majsene. Øve med spiseredskaber og lade barnet gøre 

det, det selv kan. Hælde med lille kande, øse fra skål, suge i sugerør. Lave mad 

og bage. 

Støtte barnet i selv at kravle op på puslebordet. Støtte barnet i at tage tøj af og 

på, at sidde på toilet eller potte. Med respekt røre og bevæge barnet på puslebordet. 

Lade barnet selv bruge kroppen når det skal op at sidde, løfte bagdelen o.s.v. 

Tale om kropsdele. 

Lade barnet selv kravle/gå ud og genforenes med forældrene. Fortælle og vise 

mor og far de kropslige oplevelser, I har haft i løbet af dagen.

perSOnLige KOMpetencer 


Stjernestunder: Dagplejer viser, støtter og guider ved at: 


morgenen 






● Fortælle om mine følelser og 

meninger 

● Bede om hjælp til svære ting 

● Lege alene 

● Vente til det bliver min tur 

● Blive dygtigere til det, jeg er god 

til, blive bedre til det jeg ikke er 

så god til 




● Mig selv 


● Lege med de andre børn 

● Være på tur 

● Være i legestue 

Vise glæde og positiv forventning. Anerkende og sætte ord på, at det kan være 

svært at sige farvel til mor og far. Anerkende at det er okay at blive ked af det og 

frustreret. Etablere forudsigelighed og struktur i morgenstunden. 

Skabe legemuligheder, der udfordrer kreativitet og fantasi og følge barnets initiativer. 

Være nysgerrig på barnet og invitere til fælles opmærksomhed. Støtte barnet 

i det, det kan og udfordre det tilpas. Anerkende at barnet er unikt og støtte det, 

ved at sætte ord på følelser. Alle følelser er lige gode, men ikke altid lige hensigtsmæssige. 

Anerkende børnenes forskelligheder og støtte barnet i at sige fra 

overfor de andre børn. 

Etablere en god og tryg stemning omkring bordet. Så vidt det er muligt lade 

barnet selv vælge det mad, det vil have og anerkende valget. Opmuntre barnet til 

at fortælle om egne følelser og meninger. Støtte barnets både stærke og svage 

sider. 

Skabe nærvær og god kontakt med knus, smil og mimik. Have respekt for barnets 

”sårbarhed” på puslebordet. 

Når tiden er moden, at præsentere potten med etisk tilgang. Opmuntre, skabe en 

god stemning. Lære barnet at tage sit tøj af og på. Støt barnet i personlig hygiejne. 

Forberede barnet på, at det skal skifte fra dagpleje til hjem. Afrunde dagen og vis 

respekt for, at barnets skal bruge tid til at vænne sig til, at det nu skal hjem.

1 


Pædagogisk LærePLan - 6 LæringsteMaer 

Læringsmål i dagplejen: 

Personlige komPetencer 

Barnet er generelt glad, harmonisk og tillidsfuldt 

og oplever sig selv som et selvstændigt 

individ. Det udviser nysgerrighed 

og interesse i sine omgivelser og afprøver 

dem. Barnet viser, at det husker og begynder 

at tale om begivenheder der har fundet 

sted tidligere. Det begynder at bruge sproget 

til at løse problemer med og kan klare 

frustration, som for eksempel at udsætte 

behov. 

Barnet er i stand til af vise følelser, mærke 

og udtrykke egne behov og sige til og fra. 

Det kan indgå i sociale relationer og til en 

vis grad udvise indlevelsesevne. Det begynder 

at vise begyndende medfølelse over 

for andre, ved at forsøge at hjælpe og trøste 

andre. Barnet ved ubevist noget om andres 

følelser uden at have den. Barnet begynder 

at afgøre om det selv eller andre, er en 

pige eller en dreng og viser interesse for det 

modsatte køn. 

sociale komPetencer 

Barnet udtrykker glæde ved at være sammen 

med andre og begynder at knytte venskaber. 

Barnet kender navnene på sine 

nære relationer og udvikler sit samspil med 

andre børn ved f.eks. at vise deltagelse, 

trøste, drille og vise hjælpsomhed. 

Barnet begynder at lege rollelege, som at 

lave mad og køre bus og kan efterhånden 

også lege tema-lege som far, mor og børn. 

Barnet bruger i højere grad sproget til at 

indgå i samspil med andre og er i stand til 

for eksempel at fortælle om mor, selv om 

hun ikke er tilstede. 

sProg 

Barnet forstår og anvender sproget i forbindelse 

med almindelige daglige ting og 

handlinger. Barnet glædes ved at bruge 

sproget og viser interesse i at lege med rim 

remser og sanglege. Barnet kan godt lide, 

når der bliver fortalt historier om det nære 

og det konkrete, som det har erfaring med. 

Kan være aktiv medfortæller af oplæsningsbøger 

med billeder. 

Barnet bruger sproget til at opfylde behov. 

Det forstår beskeder med flere budskaber 

og kan handle derefter. Det begynder, at 

kunne løse konflikter med ord. Barnet kan 

tale i små sætninger og aflæse mimik og 

kropssprog. Barnet begynder at bruge stedord 

i sætninger, der henviser til barnet selv, 

altså sige” jeg, mig, min og mit”. Flere og 

flere sociale udvekslinger med andre børn 

foregår nu gennem små samtaler. 

kroP og bevægelse 

Barnet oplever glæde ved at bruge sin krop. 

Har en bevidsthed om sin krop og kender 

de fleste legemsdele. 

Barnet mestrer nu i højere grad sin krop og 

det går, hopper og løber med større variation 

og mindre opmærksomhed på kroppen. 

Det tager tøj af og på med hjælp. 

Barnet eksperimenterer med alt både inde 

og ude. Det vil gerne undersøge og lege 

med virkelige ting som f.eks. værktøj, køkkenredskaber 

og lign. Det nyder fysisk at 

kaste sig ud i forskellige aktiviteter f.eks. at 

flytte rundt på ting. Det er for barnet selve 

legen, at gøre det. 

Har nu lært færdigheder med sine hænder, 

så dets øje-hånd koordination er blevet så 

god at det nu mestrer at bruge mange redskaber. 

Det kan være aktivt i køkkenet, ved 

for eksempel at skære grøntsager, røre kagedej 

og pille æg. Barnet spiser selv, og er 

interesseret i at bruge spiseredskaberne – 

smører mad, hælder mælk op o.s.v. Barnet 

kan bygge høje tårne og vælte dem igen, 

lægge enkelte puslespil, kaste og forsøge 

at gribe en bold. 

Barnet kan med hjælp selv vaske hænder 

og er godt på vej til at blive renlig. 

natur- & naturFænomener 

Barnet har glæde ved at opholde sig og 

lege i naturen. Barnet udvikler sin egen logik 

for tingenes sammenhæng på baggrund 

af, hvordan de umiddelbart opleves. Barnet 

kan for eksempel mene, at solen står op om 

morgen, fordi man ruller gardinet op. Barnet 

husker sine naturoplevelser og bliver mere 

trygt og selvhjulpen, når det kommer ud i 

naturen. 

Barnet kan kende forskel på vejrtyper og 

årstider. Det begynder at få kendskab til de 

mest almindelige dyr og planter. Barnet har 

glæde og respekt for naturen, ved at behandle 

planter og dyr ordentligt.

kulturelle 

uDtryksFormer 

& værDier 

Barnet kan nu digte, finde på og fortælle på 

en fantasifuld måde, mens det leger. Det 

nynner spontant og synger enkelte stavelser. 

Barnet kan i højere grad kontrollere 

sine bevægelser og viser tydeligt, at det 

godt kan lide at bevæge sig til musik. Barnet 

ser andre børn og prøver at gøre det 

samme. Det store dagplejebarn ser gerne 

sig selv som centrum på begivenhederne, 

men lærer også at tage hensyn til andre 

børn. Barnet begynder, at kunne efterligne 

i datid. ”Så sagde vi, at du var moderen”. 

Barnet udvikler sine evner til at skifte roller 

og til at bruge legetøj som redskaber. Barnet 

kan i leg med dukker, dyr eller lignende. 

og i rollelege genspille og give udtryk for 

nogle af dets egne oplevelser af, at være for 

eksempel skældt ud, elsket eller ked af det 

Barnet har glæde ved at tegne og male. 

Barnet viser interesse for bøger og det begynde 

at kende farver og nogle former. Barnet 

får kendskab til traditioner og højtider. 

Handling i forhold til læringsmål: 

Se vedlagte plancher med de 6 

pædagogiske lærings temaer. 

dokumentation 

Daglig forældrekontakt 

Dagplejeren italesætter dagligt til 

forældrene, hvad der er sket i løbet 

af dagen i forhold til den pædagogiske 

læreplan. 

barnets bog 

Alle børn i dagplejen får udleveret 

barnets bog. Barnets bog er en 

bog, som har stor betydning for 

barnet. Det er en bog, der gennem 

fotos, tegninger og tekst viser, hvad 

barnet er optaget af. Det kan være 

fotos af barnets familie, legekammerater 

og hvem der ellers har 

betydning for barnet. Det kan være 

fotos af oplevelser og aktiviteter eller 

af udfordringer, hvor barnet har 

lært noget nyt i hverdagen. 

Bogen udarbejdes og udvikles i 

et samarbejde mellem familien og 

dagplejeren i løbet af den tid barnet 

går i dagplejen. 

Formålet med barnets bog er: 

• 

• 

• 

• 

• 

at styrke barnets selvopfattelse 

og selvværd 

at være med til at skabe sammenhæng 

mellem hjemmet og 

dagplejen 

at hjælpe med at give barnet 

tryghed når det skal i gæstepleje 

at være med til at lette overgangen 

fra dagpleje til børnehave 

at dokumentere den pædagogiske 

læreplan 

Barnet kan medbringe sin bog, når 

det starter i børnehave. 

billededokumantation 

Billeder der viser aktiviteter fra 

dagligdagen hænges op i dagplejehjemmet 

og dagplejeren kan ud fra 

billederne sætte ord på den læring 

der er sket. 

Dagbog 

Alle dagplejer modtager en dagbog, 

som bruges som redskab til hjælp 

til at få sat ord på faglighed i forhold 

til børnenes trivsel, udvikling, læring 

og sundhed. 

evaluering 

Den pædagogiske læreplan skal 

være et aktivt redskab i dagligdagen 

og er derfor et fast punkt på 

både dagplejernes og dagplejepædagogernes 

personalemøder. 

Den pædagogiske læreplan bliver 

en gang om året evalueret i forældrebestyrelsen.

Jammerbugt Kommune 

Dagplejen 

Danmarksgade 3 

9690 Fjerritslev

Pædagogisk LærePLan - Jammerbugt Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?