projekt modul 3

Recommendations

Info

Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk? Metode Valg af informant Da vi har valgt den problemstilling vi har, var det vigtigt at finde en informant som passede til afgrænsningerne(29). Vi har anonymiseret vores informant til Bo. Bo er i dag 39 år. Som 21-årig kørte han galt på motorcykel, fik et komplet brud hvilket har gjort ham total lam fra brystet og ned. Efter ulykken flyttede han i en kørestolsegnet lejlighed. Han er vokset op med tætte familiebånd, specielt med sin tvillingebror og fætter. Hele hans liv har han boet ved fjorden, så vandet har altid haft stor betydning for ham. Før ulykken havde han en kæreste, som han blev gift med kort efter, de blev skilt efter 7-8 år. Bo var oprindelig i gang med uddannelsen som skibsbygger, men nåede ikke at færdiggøre denne før ulykken. Pga. ulykken startede han i stedet en uddannelse inden for kommunikation. Bo’s tvillinge bror, som stod ham meget nær, både før og efter ulykken, døde for ca. 15 år siden, da broderens to drenge var helt små, og Bo har derfor fungeret som en slags far for de to drenge. I dag fungerer de 2 drenge ofte som hjælpere for Bo. Bo er konkurrence menneske og har sejlsport som sin primære idræt. Bordtennis dyrker han for motionen - og det sociales skyld. Samtidig er han aktiv organisatorisk i idrætsforeningen, og underviser i handicapidræt på pædagogseminariet og fysioterapeutskolen i Aalborg. Kvalitativt interview Til udformning af interviewguiden har vi valgt 3 undersøgelsesmetoder. Først vil vi forklare den kvalitative metode. Den kvalitative metode er valgt ud fra vores problemstilling, hvor vores interessefelt er, om fysiske aktiviteter kan mindske den sociale isolation hos fysisk handicappede. Ved den kvalitative metode er vi i direkte kontakt med vores informant. Den kvalitative metode er god til at få et indblik i, hvordan informanten oplever og reflekterer over sin egen situation, man får altså informantens syn på sagen. Ydermere er den kvalitative metode et godt redskab, når man skal udforske hvordan forholdet samt adfærden er mellem mennesker. Vi har valgt at lave et semistruktureret interview, hvor vi i interview guiden kommer ind på emner, som berører vores problemstilling, og vi mener det kunne være relevant at få mere at vide om. Denne form for interview gør, at man ikke er direkte bundet til sine spørgsmål, men derimod frit kan komme ind på andre relevante sidespor, som undervejs i interviewet kan dukke op(29). Inden selve interviewet lavede vi en interviewguide, som skulle hjælpe os til at få besvaret de områder af spørgsmål vi ønskede at vide mere om. Undersøgelsesredskaber Som de andre metoder har vi observationen og occupational questenary som vil blive beskrevet i det følgende. Vi anvender undersøgelsesredskaberne på vores informants idrætsmæssige aktivitet, bordtennis, for at få en mere konfleks empiri, så vi har bedre mulighed for at få stillet de rigtige spørgsmål i interviewguiden. Derved bliver vi bedre kvalificeret til interviewet. 11 af 33
Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk? Observation Valget af observationen opstod ud fra, at vi derved ville opnå en større vidensmæssig begrundelse, og at vi mener det er vigtigt at skabe et godt førstehåndsindtryk. Vi vil observere hvorvidt han går op i aktiviteten, sætter pris på den. Desuden vil vi observere hans samvær og engagement med de andre spillere, for at danne os et indtryk af, om idrætten kan hjælpe til at mindske den sociale isolation(30). Occupational Questenary Vi har valgt, at vores informant skal udfylde et Occupational Questenary (bilag 4), for at få præciseret hans syn på bordtennis. Derved kan vi danne os et billede af, om idrætten giver ham livskvalitet, livsnydelse(31). Valg i forbindelse med interview Interviewet valgte vi skulle finde sted på hans arbejdsplads/foreningsliv, for at se ham i vante, daglige omgivelser. Vi planlagde først, at der kun skulle 2 til at interviewe ham, men efter vores observation ændrede vi mening ud fra hans personlighed, åbenhed. Vi fornemmede han ville sætte mere pris på en “samtale” med os alle, i stedet for et “opstillet interview”. Ved observationen fandt vi ud af, at han havde meget at fortælle, at han ikke var den passive type, på den måde valgte vi at lave et længerevarende interview. Dette ser vi positive muligheder i, da man på den måde har tid til at sætte sig ordentligt ind i hvad det er for en person man sidder overfor. Generelt oplevede vi interview situationen som meget positiv. Man kunne mærke at han var underviser, og derved vant til at tale om sit handicap. Validitet (troværdighed) Betyder hvor troværdig vores undersøgelse er, og vi mener vores undersøgelse er valid. Dette begrunder vi ud fra, at vores informant levede op til vores kriterier, og derved kunne give os sit syn på sagen. Han har selv været i en situation, hvor han skulle gøre op med sig selv, om han ønskede at leve et liv hvor han gav op efter ulykken eller om han fortsatte sit liv med sociale kontakter(29). Ud fra vores dokumentation mener vi, at vi vidensmæssigt er klædt godt på til at kunne sige, at vores undersøgelse er valid. Desuden er vores validitet forhøjet i og ved, at vi lavede vores observation dagen før selve interviewet, hvilket gjorde vi kunne stille mere uddybende spørgsmål i forhold til interviewguiden(29). Reliabilitet (pålidelighed) Der er høj reliabilitet hvis flere undersøgelser med samme metode kommer frem til samme resultat. Hvis man ikke kan nå frem til samme resultat, så vil videnskaben påstå, at undersøgelsen ikke har høj reliabilitet. I vores situation mener vi, at det kan være besværligt at komme frem til de samme resultater ved flere interviews, dette selvom der anvendes samme metode. Grunden er, at mennesker er forskellige, og ikke vil opfatte situationen ens. Desuden har vi mange kriterier og vores målgruppe bliver derved meget lille. Derfor mener vi ikke at vores undersøgelse kan siges at have høj reliabilitet. Det gælder generelt for kvalitative metoder, at man har svært ved at generalisere resultaterne(29). Metode i forhold til analyse Ved analysen har vi valgt at gennemlæse vores interview ud fra de forskellige hovedpunkter, vi har valgt ud fra teorien CMOP-E. Gennemlæsningen skal resultere i relevante kommentarer fra interviewet, som kan anvendes til fortolkningen i analysen. 12 af 33
Page 1 and 2: Kan handicapidræt være med til at
Page 11: Kan handicapidræt være med til at

projekt modul 3

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?