projekt modul 3

Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?
Dokumentation
Livsændringer for handicappede
Inden for målgruppen er der hvert år mange danskere som får et pludseligt psykisk eller fysisk handicap, primært
på grund af ulykker og sygdomme(2). I Danmark startede man i 1971 med at udbygge et fælles idrætsforbund for
handicappede, “Dansk handicap, idrætsforbund” (DHIF). Det viste sig hurtigt, at være en succes med disse tiltag. I
1972 var der 25 klubber, der tilsammen havde 1378 medlemmer, og i 1997 var der 350, og medlemstallet steget til
ca. 23.000(2). I denne årrække har DHIF altså gennemsnitlig fået 906 nye medlemmer om året, hvilket viser, at
der er stor opbakning fra de handicappede til forbundet og i dag er der mere end 30 idrætsgrene(3).
At få et handicap medfører en betydelig ændring i de tilskadekomnes liv, da de ikke har været vant til at have
fysiske begrænsninger. Det kan være alt lige fra at gå i bad, samvær med familien/venner, handle ind, gå på
arbejde mm., man kan sige at stort set hele deres dagligdag bliver ændret(4).
Social isolation
Specielt mennesker med et handicap er særligt udsatte for at havne i social isolation(5). Det er både fysiske og
sociale barrierer der medvirker til, at mange med handicap har mindre kontakt med omverdenen, familie/venner,
står uden for arbejdsmarkedet og ikke kan deltage i et aktivt fritidsliv(5).
I 2002 udkom bogen »de glemte – nye perspektiver på udviklingshæmning og socialt netværk«. Denne påpeger,
at omkring 8% af de fysisk handicappede, slet ingen kontakt har med omverdenen. Nogle få har dog kontakt med
andre på de bosteder, hvor de bor, men generelt kan man sige, at vi her har med en gruppe mennesker at gøre,
som har et meget skrøbeligt socialt netværk(6).
Om problemet påpeger Anne-Marete Kissow, idærtskonsulent ved Handicapidrættens Videnscenter, i sin
afhandling omkring »Bevægelseshandicap og afvigelse«:(7) »Unge mennesker med handicap har stor tendens til
isolation og en livsstil, der indebærer udtalt sundhedsrisiko, f.eks. inaktivitet, dårlige spisevaner, misbrug, og hvad
deraf kan følge af lav livskvalitet«(8).
Yderligere beskriver Kissow, at fysiske aktiviteter både har en positiv indvirke på sundhedstilstanden, men i høj
grad også på sociale kontaktmuligheder(9).
Dette ser man også i psykologen, Maslows behovspyramide, (se fig. 1). Her kan man se, at de sociale behov, som
fællesskab, gruppetilhørsforhold og kontaktbehov, er en vigtig del af menneskets generelle behov(10).
Efter sikkerhedsbehovet bliver mennesket bevidst om sin mangel på venner, kæreste, ægtefælle, børn mm., og
vil længes efter den kærlige omsorgsfulde familie. Maslow mener, at man tager skade af at leve uden sin familie
eller andre tilknytningsforhold. Desuden mener han, at behovet for at høre til i et fællesskab undervurderes på
grund af den stigende individualitet. Kærlighedsbehovene indebærer såvel at give som at modtage omsorg(11).
Handicappede vil dog ofte ende i en situation, hvor de er mere omsorgstager end givere (12).
4 af 33