FOKUS PÅ AUTISME - Landsforeningen Autisme

Hmmm… gad vide,
hvor sjovt det lige bliver, det her…
| Pernille Saxtrup |
Sådan tænkte jeg faktisk kl.
04.00 lørdag morgen på vej
til Billund Lufthavn, med 2
spændte og rejseklare unger
på bagsædet. Forud var gået fl ere måneder,
hvor Rasmus, Mathilde og jeg havde snakket
om at vi skulle holde ferie på Malta i år – og
at det skulle være sammen med Autismeforeningen.
Ingen af børnene havde været ude at fl yve før
… eller syd på for den sags skyld – og deres
forventninger var tårnhøje.
Tryllekunstneren Gustav kunne andet end trylle.
Der blev udformet diverse ballondyr efter deltagernes ønsker!
Vi havde i god tid inden rejsen fået tilsendt
program, deltagerliste og social story omkring
fl yveturen. Vi var bare SÅ klar... :)
Min egen bekymring for projektet gik primært
på, at jeg var alene af sted, 1 voksen,
sammen med 2 børn med vidt forskellige
behov. Ville det overhovedet blive en ferie for
os/mig???
Godt 1 uge efter, på samme strækning… men
med bilen vendt den anden vej imod Odense,
kunne jeg høre Rasmus fortælle i mobiltelefonen
til sin far, at det var den bedste ferie, han
havde haft nogensinde. Og det er præcis den
oplevelse vi alle tre sidder tilbage med. Det
var virkelig en succes.
Sodavandsdiscoteket bød bl.a. på
en heftig Limbo-dans
Vi blev modtaget i lufthavnen på Malta af
dels Dansk FolkeFeries guider, dels af Mette
og Kristian, som var med som hjælpere – og
ikke mindst af turens arrangører Annette og
Elisabeth, som kompetent styrede begivenhederne.
Intet var overladt til tilfældighederne.
For en garvet rygsæk-rejsende som
undertegnede, kunne det godt virke lidt
voldsomt med alt den guidning – men i relation
til rejsens deltagere, ikke mindst mine
egne børn, var det rigtigt fi nt.
Efter indkvarteringen i vores dejlige store
bungalow, gik turen ned til poolen, som den
næste uge nærmest blev vores andet hjem.
Børnene elskede det… Og så slappede jeg af.
Så enkelt kan det være.
I løbet at ugen var det muligt at melde sig til
et væld af forskellige aktiviteter. Hver eftermiddag
sad Elisabeth og Annette enten ved
poolen eller i restauranten, og så kunne man
skrive sig på de enkelte aktiviteter. I første
omgang havde jeg en idé om, at vi ikke nødvendigvis
behøvede at deltage i det hele; – at
vi kunne selektere og så i øvrigt passe os selv,
som vi nu syntes. Det blev dog hurtigt klart
for mig, at ungerne ville deltage i ALT, hvad
der blev tilbudt. »Det var SJOVT« !!! Og der var
et dejligt fællesskab.
Til hver aktivitet var der lavet en social story,
hvilket faktisk begge børn nød godt af.
Under vandlegen fandt de voksne
deres barnlige side frem af sig selv
Denne blev i øvrigt også brugt efter ferien,
når der skulle fortælles til klassen derhjemme,
hvad der var foregået i ferien.
Det var rart at være af sted med familier
– børn og voksne – hvor man ikke skulle forklare
sig hele tiden. Det var muligt at vælge
fra og til, – alt efter det behov den enkelte
familie havde. Jeg blev selv overrasket, hvor
meget vi valgte at »vælge til«…
… og hvor afslappende det kunne være at
være på ferie.
Mathilde lærte at svømme, lærte at trylle ;-),
fi k en god veninde og drak røde drinks på
restauranten. Rasmus skabte sig fl ere »venner«,
som han selv betegner det, købte selv
ind i supermarkedet, gik alene ned og spiste
morgenmad i restauranten om morgenen (så
fedt!) og drak grønne drinks om aftenen…..
Vi badede, solede og mødte en masse dejlige
mennesker.
Jeg er imponeret over det store arbejde
Elisabeth og Annette har lagt i dette projekt.
Så mange fi ne små detaljer, var der tænkt på.
Vores børn er jo ligeså forskellige som alle
andre børn, med forskellige behov. Der var
virkelig forsøgt at imødegå mangt og meget
fra arrangørernes side.
De skulle have en medalje sku’ de!!
Instruktionerne blev omhyggeligt fulgt, og alle leverede en super præstation
| 8 | Nr. 8 – November 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | | Nr. 8 – November 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 9 |