DANSKE KRIGS- OG HAXDELS-SKIBE,

VI
Afsnit b.
Det Internationale Kendings-Signal-System.
Ifølge den fra 1. Januar 1902 enegældende „International Signal-Bog“
1
) benyttes
det engelske Alfabets samtlige Bogstaver — der svare til det danske Alfabets
26 første Bogstaver — til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et
Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster 2 ). Signalerne ere ordnede under 3 Grupper,
nemlig: To-Flags Signaler, Tre-Flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene
ikke kunne skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstands-Signaler eller Semafor-Signaler 3 ).
Handels-Skibenes Kendings-Signaler betegnes, som hidtil, ved 4 af Konsonanter bestaaende
Bogstaver. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G) er det paagældende
Skib et Krigs-Skib; naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stut-Flag) er Skibet
et Handels-Skib. Fire-Flags Signalerne fra GQBC til GWVT (1440 Signaler) ere altsaa
tildelte Krigs-Skibene, og fra HBCD til WVTS (53040 Signaler) Handels-Skibene som
Kendings-Signaler.
Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige Kendings-Signaler til Fordeling blandt
de Skibe, som føre dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kunne følgelig have samme
Kendings-Signal. Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig.
Skibe, som mødes paa Søen, kunne altsaa ved at vise deres Kendings-Signaler give
og modtage Meddelelse om deres Navn, Hjemsted, Tonnage o. s. v. Ere de ikke i Besiddelse
af det paagældende Lands Skibs-Liste, bør dog saavel Signal-Bogstaverne som Skibets Nationalitet
og Art, Længde- og Bredde-Grad, samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter
Ankomst til Havn.
Ethvert under dansk Flag farende Handels-Skib af eller over 20 Register-Tons Brutto
bliver der af Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i Kjøbenhavn tildelt et
Kendings-Signal. Signal-Bogstaverne ere indførte i Skibets Nationalitets- og
Registrerings-Certifikat,
saa længe dette existerer.
samt indhuggede i Dæks-Bjælken i en Dæks-Luge, og følge saaledes Skibet,
Til Forebyggelse af mulige Forvexlinger foraarsagede ved, at det danske Handels-Flag
i større Afstand vanskeligt kan skelnes fra nogle fremmede Nationers Handels-Flag, begynder,
for Handels-Skibe hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Kendings-Signalerne med NBCD
og slutter med NWVT. Alle disse Skibe føre altsaa N (Dambræt-Flaget) øverst i deres
Kendings-Signal.
For Skibe hjemmehørende paa Færøerne begynde Signalerne derimod med KBCD,
for Skibe hjemmehørende paa Island med LBCD, og for Skibe hjemmehørende paa de
Dansk- Vestindiske Øer med MBCD.
Afsnit c.
Kyst-Signal- og Semafor-Stationer.
Paa Kysterne af de fleste Sø-Stater, navnlig ved Fyr-Taarnene, er der oprettet Internationale
Signal-Stationer, til hvilke passerende Skibe af hvilken som helst Nationalitet,
ved Hjælp af deres Kendings-Signaler i de respektive Staters Skibs-Lister samt af
„International Signal-Bog“, dels kunne opgive deres Navn, Hjemsted og Netto Register-Tonnage, dels
modtage eller afsende Telegrammer fra eller til deres Redere. Agenter eller andre Interesserede
efter nærmere opgiven Adresse 4 ).
Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kunne skelnes, benyttes de almindelige
Signal-Flag. Paa længere Afstande anvendes Afstands-Signaler eller Semafor-Signaler 5 ).
1 ) Den „Internationale Signal-Bogs“ dansk-norske Udgave udkom i Marts 1901.
2 ) Se Flag-Tabellen paa Omslagets 2den Side.
3 ) Se „International Signal-Bog“, Del III, Side 551.
4 ) ” ” ” ” ” 567.
5 ) ” ” ” ” ” 551.