"Fremtidens forbrug og miljø" i PDF format. - Teknologirådet

Fremtidens forbrug og miljø 1996/7
Samtidig vil det også være muligt at opretholde et sammenligneligt produktionsomfang med væsentligt mindre
miljøbelastning ved anvendelse af moderne renere teknologi i landbruget, herunder hel eller delvis omlægning til
økologi landbrug.
En samlet omlægning af dansk landbrug til mindre animalsk produktion til fordel for vegetabilsk produktion
kombineret med omlægning til ressourcemæssig forsvarlig økologisk produktion vil godt kunne øge Danmarks
bidrag til den globale fødevareproduktion med 40% samtidig med, at dansk landbrugs samlede miljøbelastning
mindskes.
Hvordan kan Producenterne tilskyndes til at fremstille varer og tjenesteydelser, som belaster miljøet mindst muligt?
Inden for landbruget har der været flere tendenser i retning af mindre miljøbelastende produktion.
Offentlig indgriben med lovgivning eller trusler om afgifter har haft en vis effekt.
Forbrugerne/den offentlige opinion har de sidste 15 år øget opmærksomheden omkring landbrugets
produktionsformer, og har bidraget til at også landmændene har fået et mere nuanceret syn på landbrugets
bæredygtighed. Landmandens vilje til at forbedre miljøet er i denne forbindelse en forudsætning for, at lovgivning
kan gennemføres og virke i praksis.
Den politiske forbrugers valg af økologiske produkter har været en forudsætning for denne produktionforms
eksistens, og dette har haft en afgørende betydning for udviklingen og afprøvningen af renere teknologi i landbruget,
og har haft betydelig indflydelse på opmærksomheden omkring landbrugets bæredygtighed og for perspektiverne for
alternative produktionsformer.
Offentlig miljømærkning af den økologiske produktionsform har i denne forbindelse været af stor betydning.
9. A og B: Hvilken betydning og indflydelse har den politiske forbruger sammenlignet med lovgivere,
producenter og detailhandelskæder?
Alle forbrugere bør være bevidste om, at deres valg ved kølediske er af betydning for produktionsformen og dermed
for vort miljø. Det er vor pligt som samfundsborgere og forbrugere i et demokratisk kapitalistisk samfund at tage
politisk stilling i alle samfundsanliggenheder. Og lige som vi er moralsk forpligtet til at stemme ved en
folkeafstemning, er vi også moralsk forpligtet til at udnytte vor økonomiske magt som forbrugere.
Dette skal dog ikke opfattes på den måde, at den politiske forbruger bør aflaste lovgivernes arbejde. Den politiske
forbrugers magt ligger i, at man mellem folketingsvalgene ved køledisken kan protestere over politikernes
manglende evne til at løse deres del af opgaven.
Selv om man har pligt til at udøve sin politiske magt, der ligger i indkøbet, så skal man samtidig være sig bevidst, at
det grundliggende er en udemokratisk proces. For vor man i det demokratisk system stemmer efter hoveder, så
stemmer man ved køledisken efter høveder, således at de, der har det største forbrug også har den største magt; her
er penge = magt.
Som politiske forbrugere kan vi vælge gode ting, men vi kan ikke dermed forhindre andre i at vælge dårlige ting.
Som politiske forbrugere har vi indflydelse på produktionen af den varehandel, som vi har råd til. Men vi har ikke
indflydelse på den måde resten a£ landbruget dyrkes på. Her er det de japanske og amerikanske forbrugere, der har
indflydelse, fordi hovedparten af den danske landbrugsproduktion eksporteres. Er det rimeligt, at det er forbrugerne i
disse lande, som bestemmer over dansk miljøpolitik? Skal landbrugsproduktionen i Danmark styres af, om man i
resten af verden kan finde tilstrækkelig mange mennesker, der ikke vil betale en frivillig merpris (miljøskat) for at
http://www.tekno.dk/udgiv/967/967all.htm (36 of 62) [20-07-2001 12:03:14]