"Fremtidens forbrug og miljø" i PDF format. - Teknologirådet

Fremtidens forbrug og miljø 1996/7
Det påstås, at 90% af vore forbrugskøb sker i blinde i forhold til miljøhensyn. Det skyldes, at vi ikke har tid,
interesse og især mulighed for at udnytte den information, der gives om varerne, og som tit er vanskelig at forstå.
Forbrugerne har krav på konkret information, så de kender konsekvenserne af deres produktvalg, fx buræg,
kødkvalitet.
Den information, der gives nu i form af forskellige generelle kampagner, hjælper ikke så meget, som man tror. Det
skyldes, at forskellige grupper behøver forskellige typer information.
Informationen skal i stedet for kampagner helst ske i form af en slags dialog, ikke kun information ovenfra og ned -
da dette ikke stemmer med den danske tradition (for individualisme). Dialogen om varernes miljøforhold kan ske i
samspil med producenter, handlende og massemedierne.
Information er ikke tilstrækkelig i sig selv til at påvirke forbrugernes adfærd, men kan virke i sammenhæng med
økonomisk tilskyndelse. Der skal altså være en økonomisk gevinst ved at forbruge miljøvenligt, for at man kan
forvente en afgørende ændring i forbrugsvalget.
Der er for tiden en diskussion om miljømærkning. I de øvrige nordiske lande har man svanemærket, der kan benyttes
på varer, der opfylder bestemte krav for den pågældende varegruppe. Svanemærket er efter en svær start ved at slå
igennem, kravene er fastlagt for omkring 50 varegrupper, og 1200 produkter har fået mærket, heraf 200 som sælges i
Danmark. Mærket har haft stor virkning for forbrugsvalget især i Sverige og Norge. I EU har man forsøgt med
"miljøblomsten", hvor der foreløbig er fastlagt miljøkrav for 10 varegrupper. Miljøblomsten har dog store
vanskeligheder med at slå igennem, bl.a. fordi den bliver boykottet af mange producenter.
For at miljømærkning skal have en virkning på forbrugsvalget, skal følgende være opfyldt:
-Miljømærket skal være let genkendeligt, det skal være på et vist antal varer, og miljømærket skal markedsføres.
-Miljømærkningen skal være enkel og forståelig og autoriseret af myndighederne.
Producenterne betaler en afgift af omsætningen for at få lov til at anvende miljømærkning. Nogle producenter ønsker
ikke at få deres varer miljømærkede, fordi de mener, at det er urimeligt at skulle betale en miljømærkningsafgift.
En anden problemstilling ved miljømærkning er omkostningerne ved testning og godkendelse af produkter. Det kan
i de enkelte tilfælde vurderes, om det evt. kan være mere formålstjenligt at opnå miljøgevinsten på andre måder end
ved miljømærkning af det pågældende produkt.
Miljømærkning fremmer vor miljøbevidsthed som forbrugere. Vi bliver opmærksom på, hvilke varer der er
miljøvenlige. Psykologisk giver det forbrugeren en god fornemmelse, at man ved, man køber miljøvenlige varer.
Reklame virker primært ved at ændre på forbrugets fordeling på forskellige produkter. Der bruges i Danmark omkr.
18 milliarder kr. årligt på reklame, så betydningen af denne påvirkningsfaktor må være betydelig.
Når reklamebranchen får til opgave at reklamere for et miljøvenligt produkt, slår man typisk på følelser og etiske
argumenter - fx køer græssende på grønne agre.
Barrierer hos den enkelte forbruger for at vælge bæredygtigt forbrug:
Vaner ("PLEJER"), miljøproblemer er abstrakte, normer, familievaner og -struktur, livsstil, gruppepres, kultur
opstået omkring stort ressourceforbrug.
Vi har hørt udsagnet:
"Generelt gider den almindelige forbruger ikke forandre noget, hvis han kan slippe for det, og slet ikke på et område,
som han ikke har særlig forstand på."
Der kan være en sandhed i dette udsagn om en vis træghed i at ændre forbrugsvaner i mere miljøvenlig retning. Dog
http://www.tekno.dk/udgiv/967/967all.htm (8 of 62) [20-07-2001 12:03:14]