"Fremtidens forbrug og miljø" i PDF format. - Teknologirådet
"Fremtidens forbrug og miljø" i PDF format. - Teknologirådet
"Fremtidens forbrug og miljø" i PDF format. - Teknologirådet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fremtidens</strong> <strong>forbrug</strong> <strong>og</strong> miljø 1996/7<br />
snævert sammen i hele deres produktionsstruktur. En færdigvare har ofte i det moderne erhvervsliv en uhyre<br />
sammensat produktionsstruktur både ge<strong>og</strong>rafisk <strong>og</strong> virksomhedsmæssigt. Der er megen transport forbundet med<br />
fremskaffelse af råvarer, forarbejdning <strong>og</strong> videresalg <strong>og</strong> fakturering. Og netop i salgsleddet kan der foregå en<br />
arbejdsintensiv produktion. Omvendt behøver privat service ikke at være så arbejdsintensiv, totalt set, som man<br />
umiddelbart kunne tro. Reparation af f.eks. varige <strong>forbrug</strong>sgoder kan bestå i, at hele indmaden tages ud <strong>og</strong> fornys i<br />
løbet af 2 time. Eller tag f.eks. skiturisme <strong>og</strong> forretningsrejser som eksempler på, at privat service kan være end<strong>og</strong><br />
særdeles energiintensiv.<br />
Som det <strong>og</strong>så fremgår af tabellen, kan der ikke opnås nævneværdige resultater i form af øget beskæftigelse <strong>og</strong><br />
mindsket ressource<strong>forbrug</strong> ved omlægning af produktionen fra industri til privat service i bred forstand. Det er<br />
derimod serviceydelser, der traditionelt er blevet produceret i den offentlige sektor, som har et betydeligt<br />
beskæftigelses- <strong>og</strong> energireducerende potentiale: uddannelse, sundhed <strong>og</strong> plejefunktioner. Men skal disse sektorer<br />
ekspandere, vil det betyde enten en forøgelse af skattetrykket eller en omfattende privatisering. En diskussion, som<br />
jeg vil lade ligge i denne sammenhæng.<br />
Konklusionen på ovenstående gennemgang af mulighederne for at kombinere vækst, beskæftigelse <strong>og</strong> miljø er<br />
således negativ. Givet den markedsbaserede produktionsstruktur, som karakteriserer europæisk økonomi, så er det<br />
næppe muligt at forene øget produktion med en bæredygtig udvikling. Den fortsatte arbejdsdeling <strong>og</strong> det stærkt<br />
stigende transportbehov giver den økonomiske udvikling en iboende dynamik, der trækker den væk fra en<br />
bæredygtig udvikling. Selv med en dramatisk stigning i miljøafgifterne viser beregninger fra EU-kommissionen, at<br />
væksten i energi<strong>forbrug</strong>et tilsyneladende ikke er til at dæmpe ved hjælp af markedsorienterede indgreb i form af<br />
miljøafgifter. Det eneste, der effektivt vil kunne sætte en stopper for dette fortsatte amokløb, er en opbremsning i<br />
den traditionelle produktion, hvilket på den anden side med lige så usvigelig sikkerhed vil øge arbejdsløsheden; for<br />
viljen til omfattende arbejdsdeling er ikke til stede. Endelig har nye tal for sammensætningen af industriens <strong>og</strong> den<br />
private servicesektors anvendelse af arbejdskraft <strong>og</strong> energi afsløret, at det er begrænset, hvad der kan opnås af<br />
forbedringer ved en mere generel omlægning fra industriproduktion til private tjenesteydelser.<br />
Det er for mig at se på høje tid, at den hidtidige illusion om, at den rige vestlige verden fortsat skal kunne få både i<br />
pose (mere traditionel velfærd) <strong>og</strong> i sæk (en bæredygtig udvikling), opgives som grundlaget for den økonomiske<br />
politik.<br />
Og så har jeg ikke engang taget stilling til, hvorledes de 100 millioner munde, der kommer til hvert år, skal mættes.<br />
http://www.tekno.dk/udgiv/967/967all.htm (46 of 62) [20-07-2001 12:03:14]