Årsberetning for Kulturhistorisk Museum 2002 - Randers Kommune

Årsberetning for
Kulturhistorisk Museum Randers 2005
2005 må betegnes som et succesår for Kulturhistorisk Museum. Et rekordstort antal gæster
både i udstillinger og til arrangementer vidner om stor publikumsbevågenhed, men gav
naturligvis også travlhed. Museets medvirken ved stiftelsen af den selvejende institution
”Fællesmagasinet for museerne i Midt- og Østjylland” er en vigtig milepæl i arbejdet for at
forbedre forholdene for de titusindvis af genstande, der befinder sig i museets samlinger, og
som er med til at dokumentere og fortælle vores allesammens fælles historie. Gennemførelsen
af projektet ”Livshistorier i Nordbyen i Randers” og udgivelsen af bogen ”En dag i Randers
Nordby” har været med til endnu en gang at cementere, at Kulturhistorisk Museum er et
museum, som ikke lader sig begrænse af Kulturhusets betonmure, men også ser det som sin
opgave at engagere sig i og formidle historien i det omgivende samfund. Og netop en voldsom
aktivitet i det omgivende samfund forårsaget af gode konjunkturer og en lav rente betød også
en kraftig forøget travlhed omkring den del af museets arbejde, der vedrører bevaring og
dokumentation af kulturarven. Derfor var der i 2005 mere bud efter museets arkæologer og
historikere til behandling af lokalplaner, gennemsyn af byggesager og arkæologiske
undersøgelser end nogensinde før.
Særudstillingen ”I eventyrets land” blev med næsten 25.000 gæster den mest besøgte i museets historie
1

Kulturhistorisk Museum i tal 2005
Åbningstider 2005 2004
Årlige åbningstimer: Kulturhistorisk Museum
Kejsergaarden
Randers Lokalhistoriske Arkiv
Besøgstal
Antal besøgende: I alt
Museumsgæster i alt
Kulturhistorisk Museum
Kejsergaarden
Randers Lokalhistoriske Arkiv
1854
616
370
48.850
47.828
38.491
9.337
1.022
1.836
606
393
33.081
32.001
26.321
5.680
1.080
Antal besøgende på arkæologiske udgravninger (ikke talt som besøgende på museet) 756 165
Antal besøgende ved foredrag, byvandringer og arrangementer med fremmede arrangører og
museets medarbejdere som aktører (ikke talt som besøgende på museet)
5196 1028
Programsatte formidlingsaktiviteter
Antal særudstillinger på museet i Kulturhuset og på Kejsergaarden 8 14
Foredrag afholdt på museet 16 16
Forestillinger i museumsbiografen 75 15
Håndværksarrangementer på Kejsergaarden 10 7
Kursusrækker for museets publikum 2 0
Offentlige omvisninger i museets udstillinger 45 19
Offentlige byvandringer 5 13
Offentlige omvisninger i byens kirker m.m. 4 3
Busudflugter og andre ture for museets publikum 1 1
Teaterforestillinger, koncerter og fortællearrangementer 17 13
Klubaktiviteter
Arrangementer i museets klub for børn, Hugin og Munin 6 8
Medlemmer i museets klub for børn, Hugin og Munin 27 39
Arrangementer i Museumsklub Randers 8 10
Medlemmer i Museumsklub Randers 156 188
Arrangementer med Randersegnens Amatørarkæologer 12 16
Skoletjeneste, omvisninger, foredrag m.m.
Omvisninger og byvandringer for skoleklasser udført af museets skoletjeneste 314 215
Årlige nyhedsbreve fra museets skoletjeneste 1 1
Afholdte lærerkurser 1 0
Foredrag holdt af museets og arkivets medarbejdere uden for huset 17 31
Omvisninger og byvandringer for grupper udført af museets medarbejdere 59 42
Emnekasser udlånt til kommunens områdecentre 15 29
Udlån af museumsgenstande 36 47
Publikationer
Bøger og kataloger udgivet af Kulturhistorisk Museums forlag 4 3
Artikler skrevet af museets medarbejdere i faglige tidsskrifter o.l. 2 4
Artikler skrevet af arkivets og museets medarbejdere i Randers Amtsavis 39 40
2

Faglige forespørgsler
Medarbejdernes besvarelse af faglige spørgsmål: Historiske
Arkæologiske
Arkivalske
Besøgende på Kulturhistorisk Museums hjemmeside 85.530 37.500
Presseomtale
Presseomtaler i trykte medier 242 334
Presseomtale i elektroniske medier 20 40
Undersøgelses- dokumentations- og registreringsvirksomhed
Arkæologiske udgravninger 27 14
Arkæologiske forundersøgelser 27 15
Arkæologiske besigtigelser og kontroller 350 86
Lokalplaner behandlet 63 14
Byggesager, behandlet 2.564 Ca. 600
Antal kirkegårde, hvor der er foretaget registrering af gravminder eller provstesyn 6 5
Museumsgenstande fra historisk tid registreret i museets elektroniske registreringssystem 757 1.761
Museumsgenstande fra arkæologiske udgravninger registreret 2.330 2.115
Arkivfonds registreret på arkivet 64 35
Ny afleveringer registreret på arkivet 187 100
Registrering og scanning af fotos på arkivet Ca. 5.200 Ca. 10.000
Bevaringsvirksomhed
Egne museumsgenstande konserveret i museets konserveringsværksted 818 872
Timer anvendt til konserveringsopgaver under amtskonserveringsordningen 1.055 1.414
Genstande konserveret for private rekvirenter 21 6
Personale og økonomi
Normerede årsværk 18,5 18,5
Fastansatte medarbejdere 27 24
Beskæftigede i arbejdsmarkedsordninger 30 30
Balance kr. 16.829.680 11.967.893
Driftstilskud Randers Kommune kr. 9.270.434 6.288.433
Ordinært statstilskud kr. 766.479 775.706
Betaling, arkæologiske udgravninger kr. 4.487.741 2.659.811
Øvrige statslige tilskud kr. 303.205 181.000
Tilskud Århus Amt kr. 115.000 0
Betaling Århus Amts konserveringsordning og Kulturarvsstyrelsen konservering kr. 619.562 659.144
Tilskud fra private og fonde kr. 95.755 184.000
3
314
487
929
307
37
693

Samlinger, arkiver, bibliotek
Indsamling af museumsgenstande og arkivalier
Kulturhistorisk Museums sølvsamling blev forøget væsentligt i 2005. Hos Bruun Rasmussen i
København erhvervede museet et fornemt taffelbestik i sølv med skafter af Meissenporcelæn.
Taffelbestikket, der består af 18 gafler, 18 knive og 18 dessertskeer, er lavet af Peder Normand, som
var en af Randers store guldsmedemestre i midten af 1700-tallet – i perioden 1747-1761. Bestikket
bliver opbevaret i en tilhørende original æske med læderpræg. Endvidere erhvervede museet et sæt
med tre sølvtedåser udført af Christian Pedersen Høvring, der var mester i Randers i perioden 1767-
1782, og en svungen rokokokaffekande med lågknop i form af en bevinget fugl udført af Hans
Johannesen Planitz, der var mester i byen fra 1774-1778. Der kendes ikke mange arbejder af
Planitz, og hans ting udbydes kun sjældent til salg. Kulturhistorisk Museum har ikke tidligere ejet
noget sølvtøj fra hans hånd, hvorfor kaffekanden vil udfylde et hul i museets samling. Kaffekanden
blev erhvervet med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen.
Taffelbestik lavet af Peder
Normand, guldsmedemester i
Randers 1747-61, erhvervet af
Kulturhistorisk Museum 2005
I forbindelse med museets historiske undersøgelser i 2005 var det kun ved undersøgelsen
Drømmen om Tyrkiet – Historien om tyrkiske andengenerationsindvandrere i Randers, der var
planlagt indsamling genstande og arkivalier. Indsamlingen var en opfølgning på undersøgelsen Da
tyrkerne kom til Randers fra 2003. Kulturhistorisk Museum råder fra denne undersøgelse over et
pænt antal fotos fra den tyrkiske befolkning i Randers, men stort set ingen genstande. Heller ikke i
forbindelse med den nye undersøgelse lykkedes det at samle andet end fotos ind. De indsamlede
fotografier dokumenterer både tyrkernes arbejdspladser og deres privatsfære
På Randers Lokalhistoriske Arkiv er der indkommet større samlinger af arkivalier fra blandt
andre motorfabrikken Hein og Sønner, Vorup Enges Landvindingslav, Randers Journalistforening,
4

Foreningen døve og hørehæmmede børn i Randers, Lem Folkedanserforening (1981-2005), Randers
Aktietømmerhandel og Randers Husmoderforening (nedlagt 2005).
Registrering
Kulturhistorisk Museums historiske samling har hidtil været registreret elektronisk i det fælles Dosbaserede
registreringssystem Dansk Museums Index. I 2005 blev museets data konverteret til dette
systems afløser, det internetbaserede Regin, som er udviklet og drives af Kulturarvsstyrelsen.
Konverteringen til Regin betyder, at museets data ikke længere ligger på museets egen server, men
på Kulturarvsstyrelsens. Det åbner samtidig for muligheden for, at alle frem over vil kunne søge i
de dele af Kulturhistorisk Museums samling, som museet vælger at lægge ud på hjemmesiden
”Museernes Samlinger” (www.kulturhistorieonline.dk), når oplysningerne er klar til det, og det
giver mulighed for at forsyne alle registreringer med et eller flere digitale fotos.
Omlægningen til Regin og de dermed forbundne problemer og begyndervanskeligheder betød, at
der i 2005 blev registreret færre museumsgenstande fra den historiske samling end året før. I alt 757
museumsgenstande blev registret.
Sammen med fem andre museer i Århus Amt fik Kulturhistorisk Museum en bevilling fra
Kulturarvsstyrelsen på kr. 600.000 til digitalisering af samlingerne. Kulturhistorisk Museums andel
af bevillingen (knap 100.000 kr.) blev anvendt til at ansætte endnu en erfaren registrator i en
tidsbegrænset stilling. Dette er en af årsagerne til, at den elektroniske registrering af hovedparten af
de betydeligste dele af museets samling er ved at være tilendebragt, og at registreringen af de
mindre betydende dele af samlingen er påbegyndt.
I samlingen på Håndværksmuseet Kejsergaarden er registreringen af genstande vedrørende
sadelmagerfaget tilendebragt, og en stor samling urmagergenstande blev fagligt beskrevet af en
gruppe frivillige urmagere. Disse registreringer er foreløbig kun noteret manuelt.
På Randers Lokalhistoriske Arkiv fortsatte den store opgave med at edb-registrere og pakke alle
arkivets billeder forsvarligt i syrefrit materiale. I 2005 blev der registreret i alt ca. 5.200 fotos.
Også Randers Lokalhistoriske Arkiv har fået konverteret sine data til en ny udgave af
registreringssystemet, idet Arkibas, som er det system, arkivet bruger, er blevet udviklet til en
internetbaseret udgave. Konverteringen skete i løbet af sommeren og var ikke uproblematisk.
Derfor foregår der nu et større arbejde med at gennemgå og rette data. I alt 64 nye arkivfonds blev
registreret i løbet af året, hvor der også blev registreret 187 nye afleveringer af arkivalier.
Til styring og registrering af museets arkæologiske sager og genstande arbejdes der på at udvikle
et nyt registreringssystem baseret på Microsoft SQL-server 2000. I 2005 blev der registreret godt
2300 arkæologiske museumsgenstande.
Bibliotek
Kulturhistorisk Museums bibliotek lider på flere måder under, at der som følge af Randers
Biblioteks afbrydelse af et tidligere samarbejde om registreringen af museets bøger ikke er
registreret nyindkomne bøger i en årrække. Derfor kan der også kun gives en skønsmæssig
opgørelse over museets bogbeholdning.
Bogbestanden i museets bibliotek skønnes at være på ca. 13.000 bind. Knap halvdelen af
bestanden er tidsskrifter og årbøger. Årets tilvækst har været på ca. 600 bind. Museet abonnerer på
43 tidsskrifter og årbøger og har her ud over et stort antal bogudvekslingsaftaler med andre museer.
5

Museets undersøgelser og forskning
Arkæologi
2005 var for Kulturhistorisk Museum et rekordår med hensyn til antallet af arkæologiske
udgravninger. Også mængden af andre feltaktiviteter har været stort. I 2005 blev der foretaget 27
arkæologiske forundersøgelser, hvoraf nogle få har været finansieret af museets egne midler. Flere
af forundersøgelserne har givet negative eller så sporadiske resultater, at undersøgelsen har været
afsluttet med forundersøgelsen. Mange har dog resulteret i efterfølgende egentlige undersøgelser.
Af egentlige arkæologiske undersøgelser blev der i 2005 udført 27, hvoraf langt størsteparten blev
finansieret med eksterne midler. Antallet af udgravninger er en fordobling i forhold til 2005.
På baggrund af Kulturhistorisk Museums budgetter for de arkæologiske udgravninger blev der i
årets løb af Kulturarvsstyrelsen godkendt undersøgelser for i alt 11.925.906 kr. Langt den største
del af undersøgelserne er ikke afsluttede med udgangen af 2005, hvorfor der i løbet af året kun er
afregnet knap halvdelen af de bevilgede beløb.
De budgetterede udgifter til arkæologiske undersøgelser fordelte sig med 5,8 % til
Kulturarvsstyrelsen, 16,8 % til private virksomheder og 77,4 % til kommuner. Udgiften afspejler i
høj grad byggeaktiviteten og fordelte sig derfor skævt blandt områdets kommuner. Langå kommune
stod for 24,7 % af udgifterne, Randers for 22,7 %, Rosenholm for 17 %, Sønderhald for 14 %,
Purhus for 4,7 %, Mariager for 2,3 %, Rougsø for 2,3 %, Hadsten for 1,8 % og Nørhald for 0,2 %.
Af større undersøgelser kan nævnes:
Jernalderboplads ved Lime
Lokaliteter fra ældre jernalder dukker, på trods af at blandt andet yngre jernalder har været i fokus i
de senere år, stadig i op i stort tal. Det gælder således på lokaliteten Kløvervangen i Lime, hvor
museet i 2004 havde undersøgt et meget fint langhus fra ældre germansk jernalder. Det var således
forventet, at denne bebyggelse ville fortsætte ved dette års udgravningskampagne samme sted.
Dette holdt ikke stik. Derimod blev der undersøgt et lille stolpebygget og temmelig nedslidt hus fra
tiden før Kristi fødsel og en stor mængde gruber fra samme periode. Tre af gruberne var særlig
interessante, idet de formodes at være arbejdsgruber. I to af dem blev der fundet rester af ovne, og i
den tredje blev der under et massivt lag af potteskår fundet en fin anlagt stenlægning. Resultaterne
af naturvidenskabelige prøver kan måske afsløre, hvad denne arbejdsgrube har været brugt til.
Grave og huse fra stenalder til jernalder ved Assentoft
Det er ikke usædvanligt, at der findes flere oldtidsperioder på samme lokalitet. På et fremtidigt
boligområde ved Dybdalen vest for Assentoft blev der således undersøgt syv grave, 12
stolpebyggede huse, to grubehuse, et par hegnsforløb samt en stor mængde gruber, hvoraf tre
muligvis er keramikovne. Dateringsmæssigt spreder fundene sig fra slutningen af stenalderen –
omkring 1800 f. Kr. til omkring 500 e.Kr.
Jernalderlandsby ved Hørning
Som led i museets projekt ”Hørning sogn fra stenalder til middelalder” er der i Fløjstrup Bakker i
samarbejde med medlemmer af foreningen Randersegnens Amatørarkæologer undersøgt ca. 1.000
kvm. flade, hvor der er registreret to små langhuse omgivet af hegn. Husene synes at være del af et
større landsbykompleks, da der ved feltets sydlige afgrænsning fandtes spor af et kraftigt ydre hegn.
Pladsen dateres til førromersk jernalder, dvs. århundrederne op mod Kristi fødsel.
6

Guldfund og nye undersøgelsesmetoder ved Moeskær
Også ved Moeskær ved Hørning har der været aktivitet. På Stavnsagerlokaliteten fra 400 – 1100
e.Kr. er der også i 2005 lavet detektorafsøgninger, som har resulteret i spændende metalfund, bl.a.
arabiske mønter og guldbelagte smykker.
Del af guldbelagt, rektangulært smykke med
dyreornamentik (pladefibula) fra 700-tallet, fundet ved
Stavnsager
Museet har ved Kulturarvsstyrelsen søgt midler til registrering og publicering af metalfundene i
samarbejde med Århus Universitet.
Et andet samarbejde omkring Stavnsagerlokaliteten blev i efteråret indledt med universiteterne i
Nottingham og Southampton. Et 10 mands stort forskerteam bestående af briter, italienere og
argentinere under ledelse af dr. Chris Loveluck, besøgte Moeskær tre uger i august måned. Formålet
var, ved hjælp af overfladescanninger (magnetometer- og modstandsmåling), at påvise forhistoriske
strukturer under jordoverfladen. Scanningerne blev suppleret af kemiske analyser af systematisk
udtagne jordprøver. På denne vis blev i det undersøgte område påvist adskillige grubehuse, dele af
langhuse og vejsystemer. Det ser blandt andet ud til, at et retlinet vejforløb strækker sig fra
Moeskær og direkte op mod Hørning Kirke.
Arkæologer fra universitetet i Nottingham i aktion på Stavnsagerlokaliteten
7

Undersøgelserne tiltrak sig stor opmærksomhed både i lokalområdet samt i fagkredse og havde –
udover mange danske kolleger – besøg fra Tyskland, Israel og USA. Samarbejdet søges, under
forudsætning af at de fornødne forskningsbevillinger kan fremskaffes, fortsat i de kommende år.
Jernalderlandsby ved Langå
Ved Digterparken i Langå blev der i forbindelse med byggemodninger til boligbyggeri undersøgt
store dele af en landsby fra de første par århundreder før og de første par århundreder efter Kristus.
Der fremkom spor efter syv sikre gårdsanlæg med tilsammen omkring 20 huse. Gårdene var
omgivet af hegn. Midt i landsbyen har der ligget et større vådområde. Landsbyen er endnu ikke
afgrænset. Ved senere udstykninger vil undersøgelserne på stedet blive genoptaget.
Jernalderlandsby ved Stevnstrup
Ligeledes på et område for boligbyggeri blev der i Stevnstrup undersøgt bopladsspor fra ældre
jernalder. Bopladssporene, der omfatter såvel huse som hegn og noget så usædvanligt som
jernudvindingsanlæg, kan dateres til perioden fra omkring Kristi fødsel til omkring 500 e. Kr. I
2002 blev der på naboområdet bl.a. undersøgt to jordfæstegrave fra 200 – 250 e. Kr. Den ene grav
indeholdt bl.a. en lille guldspiral og en guldnål. Den døde har sikkert boet i den her undersøgte
landsby.
Huse fra jernalder og vikingetid ved Mørke
I foråret 2005 blev der vest for Mørke undersøgt i alt otte stolpebyggede huse samt ét grubehus.
Pladsen dateres til yngre germansk jernalder og vikingetid – ca. 550-850 e. Kr. Strukturen i pladsen
skal formentlig tolkes som en stormandsgård i to faser, hvis omdrejningspunkt er et godt otte meter
bredt og 20 meter langt treskibet hus, der må være hovedbygningen i gårdsanlægget. Hertil har hørt
omkring tre til fire samtidige økonomi- og håndværksbygninger. Til den yngste fase hører bl.a. et
meget specielt hus med væggrøft på tre af husets fire sider. Den fjerde side har haft en åben gavl.
Rundt om huset ses et hegn. Huset tolkes som en smedehytte med tilhørende hegn.
I den ældste fase af bebyggelsen fandtes ligeledes en smedje, men her i form af et grubehus. I
anlægget fandtes bl.a. slagger og smedeskæl. Desuden fandtes i grubehuset et meget kraftigt
stolpehul. Stolpehullet har uden tvivl rummet en meget solid stolpe som har været brugt som
ambolt.
Landsby og gravplads fra vikingetiden ved Helsted
Allerede i 1998 påbegyndte Kulturhistorisk Museum en undersøgelse i Helsted ved de to store røde
lader, som i mange år næsten har været et vartegn over grænsen mellem land og by. Laderne er nu
væk, og byen har bredt sig til området. I oldtiden var der landbebyggelse på området i en periode på
små 1000 år – fra omkring 200 e.Kr. til op i ældre middelalder. Materialet er endnu ikke
færdigbearbejdet, men ud af de titusindvis af stolpehuller, der er dokumenteret, er det muligt at
udskille mindst 50 huse, som igen kan udskilles i mange gårdsanlæg.
Kun et par hundrede meter fra bopladsen blev der undersøgt fire jordfæstegrave fra vikingetiden.
Gravene er en del af en gravplads på 17 grave, men da de 13 ligger i et fremtidigt grønt område som
kunne friholdes for yderligere jordbearbejdning, blev det besluttet, at det kun var de fire, der skulle
undersøges. De resterende grave er nu overfladedokumenteret og målt ind, således at deres
beliggenhed kendes præcist. Gravene er endvidere dækket af et gult plasticnet, således at der vil
være en kraftig og utvetydig advarsel, hvis nogen i fremtiden skulle komme for skade at grave i
området.
Af de fire grave var én fundtom, én indeholdt en jernkniv, én indeholdt et jernbæltespænde og en
jernkniv samt nogle endnu ikke identificerede jerngenstande. Den sidste og langt den største grav
8

indeholdt en jernkniv, et bæltespænde af bronze, en remendedup af bronze, en smykkenål en såkaldt
ringnål af bronze, nogle endnu ikke bestemte småting af jern samt i hvert fald én glasperle.
Glasperlen er ikke meget større end et sandskorn, og det kan ikke udelukkes, at der oprindelig har
været flere.
Den lille gravplads skal formentlig ses som en familiegravplads, idet den har ligget ganske tæt
ved siden af en lignende gravplads, der blev undersøgt i 2003.
Middelalderkirkegård ved Tjærby
Siden 1997 har der, med et enkelt års undtagelse, været foretaget udgravninger på ødekirken og
ødekirkegården i Tjærby. Årets udgravninger gjaldt et ca. 25 x 7 meter stort område syd for kirken.
Herved blev der fundet og undersøgt fundamentsgrøfterne til et våbenhus samt 188 grave hvoraf tre
var regulære knoglekuler. Gravene lå i op til fem lag. Indtil videre er der blevet undersøgt 710
grave, en stenkirke med kor, skib, tårn og våbenhus, rester af en forudgående trækirke, en
stolpebygget bygning, som muligvis er samtidig med den ældste del af kirkegården samt tre
bygninger, der er ældre end kirkegården.
Undersøgelsen er bekostet af Kulturarvsstyrelsen, og med en god bevilling til gravesæsonen 2006
vil sagen kunne afsluttes, kirke og kirkegård vil være totaludgravet, og der vil så foreligge et
fantastisk forskningsmateriale.
Middelalderligt nonnekloster i Randers
En arkæologisk undersøgelse forud for, og samtidig med, understøbningen af fundamenterne til
ejendommen Provstegade 7 stod på fra oktober 2005 til januar 2006. Lokaliteten ligger oven over
stedet hvor Sct. Peders Kirke og benediktinernonneklosteret Vor Frue har ligget i middelalderen.
Undersøgelserne foregik i små etaper af 0,8 -1 meters længde og op til 2,5 meters dybde.
Især i gården på nordøst- og sydsiden af ejendommen blev der udgravet skeletter fra klosterets
kirkegård. Desuden blev der undersøgt rester af pikstensbrolægninger og murstensgulve, mindre og
større kampestensfundamenter, som har hørt til bygninger på klosteret. Stolpehuller, større gruber
og nedgravninger samt et ildsted tyder på, at der har været værkstedsaktiviteter på stedet.
Slot og befæstning fra middelalder og renæssance i Randers
Samtidig med den gennemgribende omprofilering af hele Østervoldsområdet i Randers foretog
Kulturhistorisk Museum, fortløbende fra medio juni 2005, en arkæologisk overvågning samt
enkelte undersøgelser i forbindelse med omlægning af kloak- og regnvandsledninger.
Området møder den nordøstlige periferi af den middelalderlige bykerne og berører den gamle
Carolinegade mod havnen i syd, Frederiksplads og Slotsgade såvel som den oprindelige bebyggelse
nord for Slotsgade hen mod Fabriksstræde og Nordregrave. Disse ældre gadeforløb blev sidst i
1960’erne omstruktureret til fordel for det gennemgående gadeforløb, der i dag er kendt som
Østervold.
Øst for det nuværende Slotscenter, på den vestlige del af Østervold, blev der fundet en anseelig
fundamentrest fra det gamle Dronningborg Slot som kan dateres til den anden halvdel af 1500tallet.
Levnet består af tre skifter kampesten samt enkelte murrester af teglsten.
9

Rester af Randers’ middelalderlige befæstning udgravet på Østervold
Nord for det gamle Dronningborg Slot, i retning mod Slotsgade og i ledningstracéerne både på
vest- og østsiden af Østervold, blev iagttaget udstrakte rester af fundamenter af natursten,
cementmørtel og munkestensfragmenter, som tolkes som rester af større anlæg fra bybefæstningen
som kan dateres til perioden fra midten af 1500-tallet til slutningen af 1600-tallet. Netop her kunne
der frilægges et lille stykke skalmurværk af munkesten i kalkmørtel og granitkvadere fra den
oprindelige Østerport. Dele af det nordøstlige hjørne ligger stadig bevaret midt i vejkrydset
Østervold/Slotsgade, medens den største del blev fjernet i begyndelsen af 1900-tallet og sidst i
1980’erne i forbindelse med ledningsarbejde til fjernvarme.
Guldfund ved Gjessinggård
I forsommeren ringede en kvinde til museet og fortalte, at hendes søn havde fundet en
guldfingerring på en mark ved Gjessinggård. Fingerringen viste sig at være ganske fornem. Den
vejede ikke mindre end 8,6 gram. Den er støbt og med motiver i gennembrudt arbejde på ringpladen
og skinnen. Hovedmotivet er en såkaldt nådesstol: Gud Fader i en strålekrans, og foran ham den
korsfæstede Kristus. På den brede skinne på hver side af ringpladen er der en engel, der ud for
skødet holder et hjerte i hænderne. Ringen kan dateres til 1500-tallet.
Hvem, der har ejet ringen, vides ikke, men den er så fornem, at det sandsynligvis har været en der
har haft tilknytning til herregården Gjessinggård, som ligger kun få hundrede meter fra, hvor ringen
blev fundet. Ringen er danefæ, og finderen vil få en belønning. Det er håbet, at ringen vil få en
varig plads i Kulturhistorisk Museums nye middelaldersudstilling, der skal åbne i foråret 2007.
10

Guldfingerring fra senmiddelalderen fundet på en mark ved Gjessinggård
Nyere tid
Drømmen om Tyrkiet – Historien om tyrkiske andengenerationsindvandrere i Randers
Med en bevilling på kr. 55.000 fra Århus Amts Museumsråd gennemførte Kulturhistorisk Museum i
2005 en undersøgelse af de tyrkiske andengenerationsindvandrere i Randers. Undersøgelsen ligger i
forlængelse af museets tidligere arbejde med indvandrerhistorie og var en opfølgning på
undersøgelsen Da tyrkerne kom til Randers fra 2003, hvor de første tyrkiske gæstearbejdere i
Randers i perioden omkring 1970 blev undersøgt. En af denne undersøgelses vigtigste konklusioner
var, at gæstearbejderne rejste fra Tyrkiet til Danmark for at give deres børn en bedre fremtid. Det er
derfor oplagt at fortsætte, hvor den tidligere undersøgelse sluttede, og undersøge, hvordan det
faktisk gik de første gæstearbejderes børn.
Formålet med projektet var at dokumentere børnene af den første generation af tyrkiske
gæstearbejdere i Randers i perioden fra 1970 til nutid. Der blev fokuseret på bopæl, uddannelse,
ægteskab, social mobilitet, erhverv, forholdene på arbejdspladsen - både til ledelsen og til
kollegaerne, familieforhold samt deres sociale og kulturelle baggrund i Danmark og Tyrkiet.
Næsten alle de medvirkende i undersøgelsen føler sig integrerede i Danmark, men mange er af
den opfattelse, at danskerne ikke deler det synspunkt, og flere føler ikke, at danskerne vil acceptere
dem som danskere. De fleste er identitetsmæssigt splittede og føler sig hverken helt danske eller
helt tyrkiske. De er opvokset mellem to kulturer med forskellige normsæt og værdier. De fleste kan
se styrker og svagheder ved begge kulturer, og flere mener, at de har dannet deres egen kultur, som
kombinerer den danske og den tyrkiske uden rigtigt at være nogen af delene. Mens den nationale
identitet er uklar for mange, er den lokale identitet tydeligere, og flere betegner sig selv som
randrusianere. Tilknytningen til Randers er markant. De fleste bor her stadig og har levet her al den
tid, de har været i Danmark. Kun ganske få er flyttet eller har haft seriøse overvejelser om at flytte
til andre byer.
En dag i Randers Nordby
Med henblik på erfaringsopsamling omkring indsamling og formidling af historie i et udvalgt
boligkvarter med en særlig befolkningsstruktur gennemførte Kulturhistorisk Museum og Randers
Lokalhistoriske Arkiv i samarbejde med Videnscenter for Integration gennem det meste af året et
11

indsamlings-, dokumentations- og formidlingsprojekt under titlen ”Livshistorier fra Nordbyen i
Randers”.
Et af delprojekterne havde som formål at indsamle erindringer om livet i Nordbyen i 2005 ved at
få beboerne i Nordbyen til at skrive dagbog en given dag. Resultatet blev knap 200 dagbøger, der
blev indleveret til Randers Lokalhistoriske Arkiv. Projektet mundede ud i bogen En dag i Randers
Nordby, hvor der blev bragt et udvalg på 23 af dagbøgerne illustreret med fotografier fra bydelen
den dag, dagbøgerne blev til. Bogen fortæller med beboernes egne ord et stykke af Nordbyens
historie, der hidtil ikke er blevet fortalt. Projektet blev støttet økonomisk af blandt andre BG Fonden
og Sparekassen Kronjylland.
Randers Nordby er også farverige haver
Database for undersøgelse af detailhandlen i Randers 1860-1901
Med økonomisk støtte på kr. 20.000 fra Århus Amts Museumsråd blev der i 2005 udarbejdet en
database til brug ved undersøgelse af detailhandlerne i Randers i perioden 1860-1901.
Med undersøgelsen af detailhandlerne under industrialiseringens første fase i slutningen af 1800tallet
ønsker Kulturhistorisk Museum at brede de sidste ti års forskning i industrisamfundet mere
ud, så industrisamfundet belyses i et bredere perspektiv end den rent virksomhedshistoriske.
Registrering af gravminder
Siden 1993 har Kulturhistorisk Museum registreret bevaringsværdige gravminder på områdets
kirkegårde. De seneste år har projektet dog af ressourcemæssige årsager været kraftigt neddroslet,
således at aktiviteten har begrænset sig til deltagelse i provstesyn. I 2005 blev der udført sådanne
provstesyn på seks kirkegårde: Vorup, Kristrup, Haslund, Ølst, Ødum og Hadbjerg.
Arbejdet med registrering af gravminder er dermed tilendebragt på de kirkegårde, Kulturhistorisk
Museum har ansvar for i Hobro-Purhus, Ebeltoft-Rosenholm og Rougsø-Sønderhald-Midtdjurs
12

provstier, mens der stadigvæk mangler registreringer på i alt 17 kirkegårde i Frisenborg, Randers-
Hadsten og Mariager-Nørhald provstier.
Fotodokumentation
I årets løb er der i mindre omfang blevet lavet fotodokumentationer af markante ændringer i det
randrusianske bybillede og byens opland. Det gælder f.eks. Østervold, en træbrønd på Østervold,
Godsbanegården, Slagtermester Aage Andersen i Vestergade 33, Missionshuset Saron og
vægdekorationer i Søndergade 7 i Vivild.
Museets formidling
Publikum
Museet oplevede en forrygende stigning i besøgstallet i 2005. Fra 32.001 gæster i 2004 til 47.828 i
2005. Hertil kommer godt 1000 besøgende på Randers Lokalhistoriske Arkiv. Det er det største
antal gæster nogensinde i museets historie og gør Kulturhistorisk Museum til et af landets mest
besøgte lokalmuseer. Museumsgæsterne fordelte sig med 38.491 i museet i Kulturhuset og 9.337 på
Håndværksmuseet Kejsergaarden. Yderligere servicerede Kulturhistorisk Museum næsten 6.000
mennesker ved arrangementer uden for museet: Disse er ikke talt som besøgende..
Indførelsen af fri entré til udstillingerne var hovedårsagen til den store stigning, men også en
meget populær særudstilling med H.C. Andersens eventyrlige verden som tema trak rigtig mange
gæster.
Den fri entré betød ud over flere gæster også nye brugergrupper og en ny måde at bruge museet
på. Især børnefamilierne benyttede sig forholdsvis meget af tilbudet om gratis museumsbesøg.
Selvom det også hidtil har været gratis for børn at komme på museet, og selv om entréafgiften har
været forholdsvis lav, ser det ud til, at der hidtil har været en psykologisk barriere i betalingen, som
har holdt især denne gruppe borte fra museet. Mange har valgt at gøre deres museumsbesøg kortere.
Den fri entré opfordrer i langt højere grad end tidligere til, at man lige stikker næsen indenfor for at
snuse, om der sker noget nyt. Det betød så også, at en del valgte at besøge museet flere gange hen
over året.
60000
50000
40000
30000
20000
10000
Kulturhistorisk Museum, museumsgæster 1995-2005
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
13

Særudstillinger
Kulturhistorisk Museum viste i 2005 otte særudstillinger, heraf to på Håndværksmuseet
Kejsergaarden og fem i museet i Kulturhuset, mens én udstilling var på vandring på forskellige
udstillingssteder i byen:
Nyerhvervelser 2004
Nye genstande i museets samlinger. Kulturhuset.
14/01-06/03
I eventyrets land
En sanseudstilling for børn og voksne med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyrunivers og
historien om Andersen selv. Udstillingen blev med næsten 25.000 den mest besøgte særudstilling i
museets historie. Kulturhuset.
29/01-18/08
Stormen flytter skilt
Visualisering af H.C. Andersens eventyr ”Stormen flytter skilt”, som handler om håndværkerlav og
de skilte, håndværkerne på H. C. Andersens tid havde uden for deres værksteder. Håndværksmuseet
Kejsergaarden.
12/02-06/08
Fra Frederiksplads til Østervold
Fotoudstilling i anledning af Østervoldprojektets igangsætning. Udstillingen fortalte historien om
områdets liv og udvikling gennem de sidste 100 år. Kulturhuset.
12/03-30/12
Fra burøl til Blå Thor – øllets historie
Udstilling om øl, ølbrygning og bryggerier i Randers gennem tiden. Håndværksmuseet
Kejsergaarden.
13/08-30/12
Det blev en pige! – fødsel, dåb og overtro
En Kulturhistorisk fortælling om den allervigtigste begivenhed i et menneskes liv: fødslen, med
fokus på de forestillinger, ritualer og praktiske foranstaltninger, som gennem de sidste 500 år har
knyttet sig til graviditet, fødsel, forældrerolle og barnets optagelse i samfundet. Kulturhuset.
17/09-30/12
En dag i Randers Nordby
Fotoudstilling om dagbogsdagen i Randers Nordby den 31. august 2005. Vandreudstilling.
Nørrevangsskolen 18/11
Sparekassen Kronjylland, Nordre afdeling 21/11-4/12
Randers Statsskole 5/12-11/12
Nordbyens bibliotekscenter 12/12-31/12
Engle – de findes!
Udstilling af den svenske tekstilkunstner Åsa Wettres store samling af engle i alle afskygninger.
Kulturhuset.
26/11-30/12
14

Permanente udstillinger
Arbejdet med at projektere en ny basisudstilling om Randers’ middelalder blev sat i gang i 2005
med ansættelsen af en projektmedarbejder, som har gennemgået samlinger, undersøgt byens
middelalderhistorie og samlet materiale, som har dannet baggrund for udarbejdelsen af de første
skitser til udstillingen, der åbner i foråret 2007. Kulturhistorisk Museum forventer at løfte
finansieringen af den store opgave, det er at bygge nye permanente udstillinger, ved hjælp af egne
midler og midler fra fonde og sponsorer.
Museets projekt til fornyelse af Håndværksmuseet Kejsergaarden er på grund af manglende
midler foreløbig lagt i mølposen. Planen er, at der i løbet af 2008 gennemføres et mindre
pilotprojekt, som kan illustrere tankerne bag fornyelsen af Kejsergaarden.
Foredrag
I alt blev der i årets løb afholdt 16 offentlige foredrag på Kulturhistorisk Museum, otte i foråret og
otte i efteråret. Emnerne har som vanligt strakt sig over et stort emnefelt: fra ølbrygning til uægte
børn, og fra middelalderens håndværk til H.C. Andersen.
Som noget nyt tilbød museet i 2005 hver onsdag en kort fortælling om et historisk eller
arkæologisk emne i museets udstillinger. Fortællerne er museets faglige medarbejdere. De små
fortællinger, som havde titler som f.eks. ”Døden i mosen”, ”Sølv og sølvsmede i Randers”,
”Hvordan holder konservatorerne sølvtøjet blankt” og ”Tidens mode”, blev en stor succes og er nu
blevet en fast del af museets formidlingstilbud
Film
Kulturhistorisk Museum udvidede i 2005 sit tilbud om forevisning af blandt andet lokalhistoriske
film. Hidtil har der kun været filmforevisninger på søndage, men søndagsbiografen blev i 2005
udvidet til en weekendbiograf med forestillinger både lørdage og søndage. Weekendbiografen gav
75 forestillinger. Hertil kommer, at mange skoleklasser og andre grupper benytter sig af tilbudet om
forevisning af film i museets biograf, som i 2005 kom op på i alt 323 filmvisninger med næsten
6000 gæster.
Via projektet ”Bibcast”, som er et forsøg, bl.a. Randersegnens biblioteker deltager i, blev 10 af
Kulturhistorisk Museums lokalhistoriske film i 2005 lagt ud på Internettet, hvor de nu kan ses via
skærme på bibliotekerne i Randers, Århus, Silkeborg og København.
Byvandringer og kulturture
Byvandringer og ture ud i landskabet er et væsentligt element i Kulturhistorisk Museums formidling
af byens og egnens historie, og der er normalt meget stor publikumssøgning til disse arrangementer.
I 2005 gennemførte museet fem byvandringer, fire kirkeomvisninger og én bustur. Hertil kommer
åben udgravning-arrangementer ved flere af museets arkæologiske udgravninger.
Ferieaktiviteter
Kulturhistorisk Museums ferieaktiviteter var endnu en gang en stor succes. På Håndværksmuseet
Kejsergaarden blev der tilbudt håndværksaktiviteter i såvel vinter- som sommer- og efterårsferie.
Mere end 600 børn deltog i aktiviteterne i de seks dage, de blev tilbudt.
I hele sommerferien deltog museet i turistbureauets initiativ omkring Træfpunkt-konceptet og
tilbød kulturhistoriske skattejagter både i Kejsergaarden og Kulturhuset.
I Efterårsferien var Kulturhistorisk Museum medarrangør på projektet ”Den gode historie”, som
trak næsten 4000 børn til arrangementer og udstilling i Kulturhusets store sal, som var indrettet til
15

en eventyrsal. Arrangementet blev afviklet i samarbejde med Randersegnens Biblioteker,
Folkekirkens Skoletjeneste, Kulturelt Samvirke og Pædagogisk Center.
Børne- og juniorklubben, Hugin og Munin
Kulturhistorisk Museums klub for børn havde ved udgangen af 2005 27 medlemmer. Der blev i
løbet af året gennemført seks arrangementer i klubben. Som i de forudgående år blev
klubarrangementerne annonceret på Hugin og Munin klubbens fællessider i Nationalmuseets blad
”Nyt fra Nationalmuseet”. Klubbens centraladministration på NM har imidlertid meddelt at
klubaktiviteterne i den nuværende Hugin og Munin-ordning nedlægges i løbet af 2006. Det betyder
at Kulturhistorisk Museum skal finde en ny form for klubaktiviteter for børn.
Museumsklub Randers
Kulturhistorisk Museums fordelsklub for voksne havde ved udgangen af 2005 159 medlemmer. Det
er i forhold til året før en markant nedgang på 15 %, som må tilskrives indførelsen af fri entré.
Dermed forsvandt en del af den kontante fordel ved at være medlem. Der var i løbet af året
programsat otte arrangementer udelukkende for klubmedlemmer. Flere medlemmer af
museumsklubben stillede atter op som hjælpere til Kulturhusdagen og gav en meget velkommen
håndsrækning.
Publikationer
Kulturhistorisk Museum udgav i 2005 fire publikationer. Ud over 11. årgang af museets årbog var
det udstillingskataloget ”Det blev en pige!”, det var rapporten ”Kulturmiljøprojekt Alstrup Krat”,
der indgår som den tredje udgivelse i museets serie af videnskabelige skrifter, og det var ikke
mindst bogen ”En dag i Randers Nordby”, som med et oplag på næsten 9.000 blev museets hidtil
største ”bestseller”. Bogen blev uddelt gratis til samtlige husstande i Randers Nordby. BG-Fonden
og Kulturarvsstyrelsen bidrog økonomisk til bogudgivelserne.
Andre formidlingsaktiviteter
Kulturhistorisk Museum gennemfører hvert år en bred vifte af
arrangementer. Det gælder også i 2005, hvor H.C. Andersens 200 års
fødselsdag blev fejret med fortælleteater for børn, teaterforestillinger og
musikarrangementer i udstillingen ”I eventyrets land”.
I ”I eventyrets land” prøvede muset for første gang et koncept med
”børnekufferter” af. Kufferterne har et indhold, som opfordrer børn og deres
voksne til at gå på opdagelse i museets skattekiste og finde nye –
børnevenlige – sider af kulturhistorien. Kufferterne blev en stor succes og er
nu blevet en fast del af museets formidlingstilbud.
På håndværksmuseet Kejsergaarden blev der gennemført en række håndværksdage, hvor der blev
sat særligt fokus på et eller flere håndværk, der blev afholdt gør-det-selv-dag, der var ølsmagning i
forbindelse med særudstillingen ”Fra burøl til Blå Thor”, der var en husflidsdag arrangeret i
samarbejde med Randers og Omegns Husflidsforening og der var et arrangement, hvor kvinder
kunne lære at svinge hammeren over jernet i museets smedje.
Som afslutning på projektet ”Livshistorier i Nordbyen i Randers” var Kulturhistorisk Museum
sammen med Videnscenter for Integration arrangør af fest- og aktivitetsdagen ”Sans Nordbyen”,
hvor musik, dans, bagværk, udstilling gav de ca. 500 besøgende et indtryk af Nordbyens store
mangfoldighed.
16

Skoletjenesten
Kulturhistorisk Museums skoletjeneste gennemførte i 2005 314 omvisninger for skoleklasser og
børnehaver. Det var en stigning på næsten 50 % i forhold til året før. Stigningen må ikke mindst
tilskrives den meget store interesse for H.C. Andersen-udstillingen ”I eventyrets land”, som havde
stor appel også til skolerne, men også museets juletilbud havde som sædvanligt meget stor søgning
fra byens og egnens skoler. I alt blev skoletjenestens tilbud brugt af 7653 gæster, hvoraf 6836 var
børn.
Skoletjenestens tilbud blev formidlet til skolerne gennem et trykt katalog, som blev udsendt til
alle områdets skoler. Hertil kommer, at der blev lavet en særlig folder med undervisningstilbud i
udstillingen ”I eventyrets land”, som blev distribueret via Amtscentret for undervisning, et særligt
program for festivalen ”Den gode historie” og et program med museets juletilbud til skolerne.
Markedsføring
Kulturhistorisk Museum udgav i 2005 fire trykte halvårsprogrammer, to for Håndværksmuseet
Kejsergaarden og to for museet i Kulturhuset. Halvårsprogrammerne for Kejsergaarden udkom
hvert i et oplag på 10.000, mens oplagene for Kulturhistorisk Museums halvårsprogrammer var
15.000. Til markedsføring af Kulturhusdagen blev der i samarbejde med biblioteket og kunstmuseet
trykt og distribueret en folder.
Museets hjemmeside er blevet et større og større markedsføringsmæssigt aktiv. Antallet af
besøgende på hjemmesiden nærmest eksploderede i 2005, hvor hjemmesiden havde 85.530
besøgende mod 37.500 i 2004 – altså en stigning på 128%! Flere brugere på Internettet og en
stigende interesse for historie – lokalhistorie og slægtshistorie – kan være blandt forklaringerne på
den store stigning. Den kraftigt øgede brug af hjemmesiden lægger op til, at en kommende ny
version af museets hjemmeside udvides betragteligt.
Ud over hjemmeside, foldere og trykte programmer blev der løbende hen over året markedsført
via annoncer og spots i Randers Amtsavis, i Din Avis, i Det sker, i Danmarks Gruppe Guide, i
Katalog for Lejrskole- & Træningsophold, i Radio 2, i Assentofthallerne, i Folkeuniversitetets
program, i folderen over naturture i Århus Amt og i Historisk Årbog fra Randers Amt. Hertil
kommer, at museet løbende opdaterede sine arrangementsomtaler i diverse elektroniske kalendere
på Internettet.
Den vigtigste del af museets markedsføring foregår dog gennem redaktionel omtale i pressen.
Presseomtalen af Kulturhistorisk Museum og museets aktiviteter i de trykte medier giver følgende
billede for 2005, hvor indførelsen af fri entré alene gav anledning til omtale i dagblade med et
samlet oplag på 1.197.431 og ikke mindre end 3.397.156 læsere ud over det ganske land.:
Presseklip aviser/blade 2004 og 2005:
Avis eller tidsskrift Omtale 2005 Omtale 2004
Randers Amtsavis 118 145
Din Avis 48 45
Jyllands Posten 6 7
Jyllands Posten Randers Ophørt 67
JP Århus 0 2
Kristeligt Dagblad 3 8
Information 2 0
Weekendavisen 1 0
Ekstrabladet 1 0
17

B.T. 1 0
Berlingske Tidende 2 1
Politiken 4 2
Århus Stiftstidende 9 9
Nordjyske Stiftstidende 1 1
10 Minutter- Nordjydske 1 1
Jyske Vestkysten 0 1
Fyns Amts Avis 1 0
Dagbladet Holstebro Struer 1 1
Viborg Stifts Folkeblad 1 1
Bornholms Tidende 0 1
Thisted Dagblad 1 1
Skive Folkeblad 1 1
Folkebladet Djursland 0 1
Lolland-Falsters Folketidende 1 0
Vejle Amts Folkeblad 1 0
Herning Folkeblad 1 0
Frederiksborg Amts Avis 1 0
Morsø Folkeblad 1 0
Midtjyllands Avis 1 3
Kalundborg Folkeblad 0 1
Ringkjøbing Amts Dagblad 1 2
Holbæk Amts Venstreblad 2 2
Metro Express 6 3
Søndagsavisen 2 0
Urban 1 9
Lokalnyt Ulstrup, Langå, Bjerringbr. 1 0
Hadsten Avis 1 0
Lokalavisen Rougsø Sønderhald 1 1
Lokalavisen Djursland 0 1
Mariager Avis 0 1
Her og Nu 1 0
Familie Journalen 1 1
Hjemmet 1 1
Se og Hør 1 1
Ude & Hjemme 1 0
Ugebladet Søndag 0 2
Antik og Auktion 0 1
Børn og Unge 1 0
Forældre og Børn 1 0
Forældre og Fødsel 1 0
Ældresagen 1 0
Ølentusiasten 1 0
Børneavisen 1 0
Industriens Dagblad 0 1
HK Kronjylland 1 0
18

7 tv-dage 1 0
Randers Socialdemokraten 0 1
Sparekassen Kronjylland
Garantblad
0 1
Eltra 0 1
Danske Kommuner 1 1
Refleks 0 2
Danske Museer 5 3
Dagbladet Arbejderen 1 0
I alt 243 334
. Omtalen i radio og tv fordeler sig således:
Medie Antal udsendelser Antal udsendelser
2005 2004
DR 1 2 5
TV 2 Østjylland 3 9
TV Danmark 3 9
TV Nord 1 0
DK4 1 0
Østjyllands Radio 8 12
Radio Randers 1 2
Radio ABC 0 1
Radio Rønde 0 1
Radio Silkeborg 1 1
Ikke mindst den landsdækkende tv-dækning i den bedste sendetid i programmet ”Hvad er det
værd”, som to gange i løbet af året blev sendt fra Kulturhistorisk Museums udstillinger var med til
at profilere museet. På det regionale plan medvirkede museets medarbejdere blandt andet i to
udsendelser i Østjyllands Radios serie ”Hvad forsker de i”.
Museets konserverings- og bevaringsarbejde
Museets bevaringsafdeling havde et meget produktivt år i 2005, hvor der blev brugt 75 % flere
timer på det primære bevaringsarbejde end året før. Der blev i årets løb afsluttet konservering af
818 af museets egne genstande. Der ud over er der påbegyndt et stort antal arkæologiske
konserveringsopgaver, som endnu ikke er afsluttede ved årets udgang.
En meget stor del af konserveringsarbejdet er udført i forbindelse med arkæologiske
udgravninger, men også arbejdet med at gøre egne museumsgenstande klar til udstilling har fyldt
meget.
Det forebyggende arbejde med bevaring af samlingerne har fortsat høj prioritet. Museets
samlinger i magasin og udstilling tilses og rengøres derfor løbende, og der arbejdes med udvikling
af et samlingskontrolprogram.
Indtægtsdækket konserveringsarbejde
Kulturhistorisk Museum har også i 2005 udført en betydelig mængde indtægtsdækket
konserveringsarbejde. De øvrige museer i Århus Amt har via amtets konserveringsordning været de
største rekvirenter, bl.a. er der udført en større konserveringsopgave for Ebeltoft Museum i
19

forbindelse med istandsættelse af rum og inventar i Farvergården i Ebeltoft. En del
konserveringsarbejde ved arkæologiske udgravninger er udført med økonomisk støtte fra
Kulturarvsstyrelsen. Hertil kommer, at der har været en betydelig fremgang i antallet af private
kunder, fra seks i 2004 til 10 i 2005, og omsætningen på denne del af museets virksomhed er steget
med flere hundrede procent. Baggrunden for stigningen er dels mund-til-øre effekten samt et godt
pressedækket værkstedsarrangement i Randers-ugen 2004.
Museets personale
Faste medarbejdere
Jørgen Smidt-Jensen, cand. mag., museumsleder
Ernst Stidsing, cand. mag., souschef, museumsinspektør, arkæologi
Claus Kjeld Jensen, ph.d., museumsinspektør, arkæologi
Broder Berg, cand. mag., museumsinspektør, formidling
Hanne Schaumburg Sørensen, cand. mag., museumsinspektør, nyere tid
Lene Sørensen, cand. mag., museumsinspektør, nyere tid
Tina Knudsen Jensen, cand. mag., arkivar
Lone Pedersen, ledende konservator
Anne Rostgaard Nielsen, konserveringstekniker
Nedim Gruhonjic, konserveringsassistent
Ole Birch Nielsen, udstillingsarkitekt
Hans Grundsøe, fotograf
Carl Poulsen, registrator
Reno Fiedel, arkæolog
Anna Lise Varberg, overassistent (til 31.7)
Lene Revsbech Svendsen, overassistent
Pia Helt, b.a., kontormedarbejder (fra 15.8)
John Jensen, overassistent
Inger Marie Hyldgård, cand. phil. museumsformidler
Helle Lebahn Bentzen, cand. mag., museumsformidler
Jan Schifter Rasmussen, cand. scient., assistent, uden for normering
Niels T. Andersen, cand. mag., assistent, uden for normering
Ingelise Damm Petersen, receptionist, uden for normering
Ingelise Majgaard Jørgensen, receptionist (til 31.06)
Jannie Dyrborg, receptionist (fra 1.12)
Sys Mathiesen, rengøringsassistent (til 31.5)
Lis Olsen, rengøringsassistent
Tina Ørum, rengøringsassistent (fra 1.6)
Projektansatte i kortere eller længere perioder
Christoph Briese, mag. art.
Ragna Stidsing, cand. mag.
Lene Birgitte Mirland, cand. phil.
Liis Bekric, konserveringsmedhjælper
Vibeke Kaiser Hansen, cand. mag.
Birgit Lanng, kontorassistent
20

Jens Nørgaard, cand mag.
Carsten Korthauer, konserveringstekniker
Stine Vestergaard Lauersen, mag. art.
Merete Holm, cand. mag.
Trine Fristed Jensen, cand. phil.
Turi Thomsen, cand. mag.
Jane Mondrup, cand. mag.
Unn Gelting, konservatorstuderende
Ansatte i arbejdsmarkedsordninger
Snezana Petrovic, 01.01-31.01.2005
Knud Erik Krogh Andersen 01.01.-30.04.2005
Lene Pedersen 01.01.-25.04.2005
Pietta Phoebe Reimer 01.01.-21.03.2005
Birgit Svarre Engberg 01.01.-21.03.2005
Mette Hou Meldgaard Andersen 01.01.-28.02.2005
Jette Naldahl Thomsen 01.01.-24.04.2005
Hardy Bach 14.03.-11.09.2005
Kirsten Bruun Duelund 01.01.-15.08.2005
Jørgen Pedersen 01.01.-25.10.2005
Henrik Lyngby Kristiansen, 02.05.-30.10.2005
Aya Tahhan, 03.05.-13.09.2005
Martin Lopez Garnica, 03.01.-03.07.2005
Jannie Dyrborg 01.01.-31.12.2005
Lilli Ørligur 01.01.-21.08.2005
Marianne Lyngsøe Berg Johansen, 03.01.-31.05.2005
Ingerlise Jordahl, 26.04.-31.12.2005
Rikke Hedegaard Danielsen, 14.06.-31.07.2005
Inge Andersson, 07.05.-05.12.2005
Svend Balle Jørgensen, 05.09.-31.12.2005
Per Knudsen, 01.09,-31.12.2005
Kate Elisabeth Larsen, 23.08.-31.12.2005
Bente Koldborg 13.08.-31.12.2005
Niels Løgager Nielsen, 01.11.-31.12.2005
Anne Ribold Dalskov, 02.11.-31.12.2005
Anders Have Espersen, 05.12.-31.12.2005
Helle Moving, 08.11.-31.12.2005
Karin Møldrup Christensen, 31.03.-10.05.2005
Poul Mygind Laursen, 02.08.-31.12.2005
Lilli Ørligur 01.01-19.08.2005
Hertil kommer, at 33 arkæologistuderende har været beskæftiget ved arkæologiske udgravninger i
løbet af året, og tre personer har arbejdet i ulønnet praktik i museets bevaringsfunktion.
21

Lokaler, inventar og materiel m.v.
Udstillingslokaler
Museets udstillingslokaler har ikke gennemgået større forandringer i 2005
Magasiner
Pladsmanglen i Kulturhistorisk Museums magasiner bliver mere og mere udtalt. Museumgenstande
stables uhensigtsmæssigt, gangarealer er taget i brug til opbevaring, og magasinerne er derfor ved at
være tæt på ufremkommelige.
Museet afventer byggeriet af et nyt fælles museumsmagasin for otte østjyske museer. Den
selvejende institution ”Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland” blev stiftet i slutningen af
2005, og det forventes, at byggeriet af et nyt magasin går i gang i løbet af 2006.
Arbejds- og administrationslokaler
Museets bibliotek og frokoststue fik i 2005 ny gulvbelægning til erstatning af de originale og meget
slidte linoleumsfliser fra 1969. Samtidig blev tekøkkenet i museets forhal renoveret med ny vask,
køkkenbord og installering af en opvaskemaskine.
Arbejdsmiljø og sikkerhed
Kulturhistorisk Museums fjerde arbejdsmiljøplan trådte i kraft 1. januar 2005 og rummede 55
beskrevne arbejdsmiljøproblemer, heraf 17 nye, optaget i forbindelse med den fjerde APVgennemgang
i 2004. Ved årets udgang var 30 af problemer løst og et afslutningsdokument afleveret
af den ansvarlige. Arbejdsmiljøet er fast punkt på dagsordenen for møderne i museets MED-udvalg.
Syv af museets arbejdsmiljøproblemer kan relateres til museets indeklima. Der er i 2004-05 gjort
alt for at løfte det gamle, meget store og meget dyre arbejdsmiljøproblem, men det har ikke været
muligt at løse problemerne, og det har derfor været nødvendigt at henlægge indeklimaproblemerne,
indtil der kan findes forvaltningsmæssig og politisk vilje til at løse dem.
Museets psykiske arbejdsmiljø er det valgt at behandle adskilt fra de øvrige arbejdsmiljøopgaver.
På den baggrund gennemførtes i foråret 2005 Arbejdsmiljøinstituttets ”lille”
spørgeskemaundersøgelse, som gav Kulturhistorisk Museum en gennemsnitlig vurdering.
Undersøgelsen blev fulgt op af en temadag om det psykiske arbejdsmiljø for alle faste
medarbejdere. Temadagens resultat var ”Handleplan 2005-07 for arbejdet med det psykiske
arbejdsmiljø på Kulturhistorisk Museum”. Som følge af en central beslutning i Randers kommune
blev Arbejdsmiljøinstituttets ”lille” spørgeskemaundersøgelse gentaget i december 2005. Resultatet
afveg ikke fra resultatet tidligere på året
Museets økonomi
Kulturhistorisk Museums omsætning blev forøget med næsten 50 % fra 2004 til 2005. Balancen
udgjorde godt 16 mio. kr., og museet kom ud af regnskabsåret med et underskud på 784.300 kr. I
forhold til 2004, hvor museet havde en pænt overskud, kan resultatet umiddelbart virke
utilfredsstillende. Underskuddet er dog en umiddelbar følge af museets høje arkæologiske aktivitet.
En række store arkæologiske undersøgelser har således strakt sig hen over årsskiftet. Udgifterne er
dermed afholdt i 2005, mens indtægterne først vil optræde på 2006-regnskabet. Underskuddet
forventes bragt ud af verden, når alle regnskaber for arkæologiske undersøgelser er afsluttet.
22

Refusion og tilskud, personale
4%
Entreindtægter og kioskdrift
2%
Betaling for udgravninger i
henhold til Kap. 8
26%
Tilskud fra Århus Amt
1%
Kulturhistorisk Museum, indtægter 2005
Betaling for konservering
4%
Statstilskud, projekter
2%
Ordinært statstilskud
5%
Tilskud fra private fonde og
diverse indtægter
2%
Drift Randers Kommune
54%
Indtægtssiden i årets regnskab for Kulturhistorisk Museum er som de senere år præget af et statsligt
tilskud, som både i absolutte tal og relativt er faldende. Randers Kommunes andel af driften er stort
set uændret, selv om der relativt er tilført museet et øget kommunalt tilskud som kompensation for
den fri entré. Også tilskuddene fra private fonde er på samme relative niveau, som året forinden.
Museets store arkæologiske aktivitet har bevirket, at betalingen for arkæologiske udgravninger er
vokset fra 22% til 26% af museets indtægter, mens der i absolutte tal er tale om næsten en
fordobling. Museets indtægter fra entré og butiksdrift er forholdsmæssigt faldende. Det skyldes
naturligvis indførelsen af fri entré fra 2005. Det øgede besøgstal betød dog en mindre forøgelse af
omsætningen i museets butik.
Årets udstillings- og formidlingsvirksomhed blev blandt andet støttet økonomisk af Knud
Højgårds Fond, Bryggerigruppen, Sparekassen Kronjylland, BG Fonden og Fonden Harmonien.
23

Udstillinger og anden formidling
7%
Konservering
6%
Undersøgelser og erhvervelser
12%
Samlingens forvaltning
3%
Administration
2%
Lokaler
7%
Kulturhistorisk Museum, udgifter 2005
Kiosk og cafeteriavirksomhed
2%
Personale
61%
Fordelingen af Kulturhistorisk Museums udgifter holder sig nogenlunde stabil. Den
forholdsmæssige udgift til personale faldt dog en smule, mens udgifterne til undersøgelser og
erhvervelser blev fordoblet forholdsmæssigt. Den store stigning har baggrund i, at museet dels har
gennemført en meget stor historisk undersøgelse finansieret af Kulturarvsstyrelsen, og at udgifterne
til museets egne arkæologiske undersøgelser er steget voldsomt i takt med den forøgede
samfundsaktivitet. Langt hovedparten af udgiften til museets egne arkæologiske undersøgelser
finansieres gennem indtægter i forbindelse med undersøgelserne.
Jørgen Smidt-Jensen
Maj 2006
24