Oversigt over Sindssygeasylernes Virksomhed i aaret 1896.

1896. 71
Han var en 34 Aar gammel ugift Fisker fra Vardø, var uegte født
og hans nærmere Familieforhold kjendes ikke.
Drik og Kjærlighedssorg antoges som nærmeste Aarsag til hans
Sygdom. Han havde for en Del Aar siden været forlovet, og Giftermaal
var paatænkt ; men saa fik han den Tro, at han var hende uværdig uden
at kunne opgive nogen Grund, og for at søge Trøst gav han sig til at
drikke og var sterkt forfalden i 3 Aar. Derefter blev han forstemt,
hengav sig til religiøs Læsning og gjorde sig forskjellige Bebreidelser;
en Gang havde han ogsaa sprunget i Vandet, men var gaaet op igjen af
sig selv. Han var dertil hallucineret og saa en Nat en Flamme, der
kom ind i Stuen og fór ind i hans hoire Side, hvor den blev til en
Slange, der delte sig i flere.
Han indkom i Asylet den 29de Mai 1895. Han udviste ikke da
nogen Forstemthed, men fortalte med megen Ro sin Livshistorie, hvorledes
han havde hengivet sig til Drik, men senere angret dette og gjort
sig Skrupler; hvorledes der var trængt noget ind i Underlivet paa ham,
en Flamme, der havde forvandlet sig osv.
Han troede, det var skeet for hans Synders Skyld, og lagde til, at
dersom han skulde sige sin oprigtige Mening, troede han der var nogen,
som havde sat det paa, ham, at det maaske var Fogden eller Presten,
501T1 havde gjort det i Embeds Medfør for at straffe ham.
I Asylet var han flink og villig til at arbeide, men klagede, især i
den første Tid, over, at han var uvel, og at han især om Morgenen
følte sig tung og underlig i Kroppen ; han mente, der maatte sidde
noget Gift igjen efter den Medicin, han fik i Vardø Sygehus.
Fra 8de Juli til 2den August viste der sig Forstemthed hos ham,
hvorfor han blev flyttet fra B til C, og han forklarede i den Anledning,
at der undertiden kom saadan Fortvilelse over ham, at han ikke kunde
indestaa for, hvad han kunde gjøre. Han ytrede desuden Forfølgelsesidéer
i forskjellige Retninger.
Senere var han igjen i god Stemning, flyttedes tilbage til B, arbeidede
og var godslig og snul i enhver Henseende.
Han blev derfor efter eget Ønske flyttet til Kolonien den i ite
September 1895. Her var han ogsaa flink og ordentlig, saa der hverken
af Vogteren eller Lægerne, der ofte talte med ham, merkedes noget paafaldende
ved ham.
Undertiden talte han nok om, at der var noget i ham, som ikke
var bra, og han angav undertiden Mathed og liden Søvn ; men nogen
egentlig Forstemthed korn ikke tilsyne.
Den 2 i de April 1896 havde han tilligemed en Del andre Syge og
Vogterne hentet Sagflis fra en Nabogaard. Hjemkommen derfra havde
han først begivet sig hjem med de andre, men derpaa gaaet ud, uden at
det vakte nogen Opmerksornhed. Straks derpaa blev det meldt, at en
Mand var bleven overkjørt af Jernbanetoget lige ved Asylet.