Arbejdsrapport fra DMU, nr. 180

Stenbideren gyder i majjuni
Stigende interesse for
stenbiderrogn
4 Stenbider, Nipisa (Cyclopterus
lumpus)
4.1 Habitat og økologi
Stenbideren forekommer almindeligt i Vestgrønland mod nord til
Uummannaq (71 ° N) (Muus 1999). Hunnen kan nå en længde på 40-50
cm og hannen bliver maksimalt 30 cm. Stenbidere har en kluntet
krop, der ikke er beklædt med skæl, men med små benknuder og syv
rækker store torne. Bugfinnerne er omdannet til en stor sugeskive. I
maj-juni søger de voksne stenbidere til lavvandede kystområder,
hvor de gyder på helt lavt vand, og nogle gange kan de blive delvis
tørlagt ved lavvande. Hannernes underside er rødlig i gydeperioden.
Efter gydningen forlader hunnen området, mens hannen suger sig
fast på sten i området og bevogter æggene mod ulke og andre ægrøvere,
til de klækkes efter ca. 14 dage. Larverne bliver i overfladelaget i
det kystnære område, mens de voksne stenbidere formentlig tilbringer
vinteren pelagisk på dybt vand i Davisstrædet (Hansen & Hermann
1953).
Stenbidere bliver fisket i gydesæsonen, og der er en stigende interesse
for ressourcen. Stenbiderrogn, “kaviar”, er hovedproduktet. Fiskeriet
bliver hovedsageligt udført som lokalt fiskeri fra mindre både. De
totale fangster har i de senere år ligget mellem 250 og 600 tons årligt.
Det vigtigste fiskeri efter stenbidere foregik i 1996 i kommunerne
Maniitsoq, Nuuk og Aasiaat, hvor henholdsvis 56 %, 20 % og 15 % af
de totale fangster i Vestgrønland blev fanget (Grønlands Statistik
1997).
4.2Fiskeri, forekomst og gydeområder
Ved interviewmøderne blev deltagerne bedt om, at vise følgende lokaliteter
på kortet:
1: stedet benyttes hvert år af flere fangere eller fiskere
2: stedet ”ejes” af en familie
3: stedet benyttes nogle år af en eller flere fangere eller fiskere
4: stedet er et gydeområde
Tabel 3. Stenbiderrognindhanding i Diskobugten i årene 1987-2001 angivet i tons. Kilde: Grønlands Statistik
1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Aasiaat - - - - - 23,4 55,0 62,7 70,7 62,4 172,8 347,0 506,6 161,9 139,6
Qasigiannguit
6,2 1,4 - - - - 2,3 61,0 39,8 37,6 155,7 258,5 155,7 241,5 21,7
Qeqertarsuaq
- - - 1,2 39,0 51,0 100,3 107,5 87,3 40,2 35,0 127,3 74,4 110,2 56,8
Ilulissat - - - - - - - 1,3 0,2 - - 11,4 36,3 326,6 -
I alt 6,2 1,4 - 1,2 39,0 74,4 157,6 232,5 198,0 140,2 363,5 744,2 773,0 840,2 218,1
19