Arbejdsrapport fra DMU, nr. 180

Olieefterforskning i
Grønland
1 Indledning
Baggrunden for denne undersøgelse er at der forventes boringer efter
olie i havet udfor Vestgrønlands kyst i de kommende år. Selvom risikoen
er meget lille, kan der ved olieefterforskning ske uheld, der
medfører oliespild. Fiskebestande, der gyder på lavt vand i kystzonen
som stenbider (på grønlandsk: nipisa, Cyclopterus lumpus) og
lodde (på grønlandsk: ammassak, Mallotus villosus), er særligt udsatte
for at blive påvirket af oliespild, som driver ind på kysten. Fjeldørreder
(vandreform af fjeldørred, på grønlandsk: eqaluk, Salvelinus alpinus,
i det følgende kaldt ørred), der søger føde på lavt vand nær deres
opgangselv, vil også kunne blive påvirket af olie, som driver ind
til kysten.
Fiskeæg og -larver er mere følsomme over for forgiftning fra olieforurening
i havet end voksne fisk, og ved et oliespild i havet vil de højeste
oliekoncentrationer i vandsøjlen forekomme på lavt vand, samt
hvor et oliespild driver ind på kysten (Mosbech 2002). Til udarbejdelse
af planer for beskyttelse ved oliespild har der derfor været behov
for kortlægning af vigtige områder i kystzonen for lodde, stenbider
og ørred. Der eksisterede en delvis kortlægning af ørredelve og gydeområder
for lodde (Petersen 1992). Der er dog behov for mere viden
og denne undersøgelse bidrager hermed.
Undersøgelsen er en del af projektet: Kystzonekortlægning i Vestgrønland
(68°-72° N) og identifikation af områder der er særligt følsomme
overfor oliespild. Projektet gennemføres sammen med bl.a.
Grønlands Naturinstitut og med økonomisk støtte fra Råstofdirektoratet,
Grønlands Hjemmestyre, og Miljøstyrelsen, sidstnævnte via
programmet for miljøstøtte til Arktis.
Det er valgt at bygge denne undersøgelse af fiskeressourcerne på det
lave vand på indsamling af lokal viden frem for en fiskeribiologisk
undersøgelse. Det er der flere grunde til. Dels er der en meget betydelig
lokal viden om fiskeressourcernes forekomst, fordi fiskerne og
fangernes aktionsradius i dag er så stor, at der samlet formodes at
være en god viden om hele kystzonen. Dels er det i forhold til et oliespild
særligt væsentligt at have identificeret de forekomster, hvis udnyttelse
har lokal betydning. Styrken ved denne form for undersøgelse
er, at man i en vis udstrækning vil kunne kortlægge de socioøkonomiske
forhold omkring fiskeri efter de tre arter samt fiskeri og
fangst efter andre vigtige arter. Begrænsningen ved at bygge på indsamling
af lokal viden i denne sammenhæng er, at der ikke fås en
uafhængig beskrivelse af fiskenes forekomst og deres udnyttelse –
den indsamlede viden om forekomster bygger hovedsageligt på viden
om udnyttelse. Imidlertid vil kvantitative fiskeribiologiske undersøgelser
langs hele den lange kystlinie kræve en betydelig ressource-indsats.
Denne rapport beskriver den indsamlede viden om arternes gydeområder,
fiskeriområder og vigtige områder for arterne i øvrigt. Der er i
undersøgelsen fokuseret på strandzonen og det kystnære område. I
forbindelse med undersøgelsen er der indsamlet supplerende oplys-
7