Arbejdsrapport fra DMU, nr. 180

Stenbiderrognhandelen har
ellers haft stor betydning for
lokalbefolkningen
Det gamle ørredfangststed
er fredet
40
6.4.2Qasigiannguit Kommuniat
Qasigiannguit, interviewmøde afholdt den 17.06.2002
Lydoptagelserne fra interviewmødet i Qasigiannguit er desværre
gået tabt. Kommentarerne her er derfor fra notater på spørgeskemaet
og fra min logbog.
Der var to deltagere ved mødet, som foregik i QAPPs lokale i Qasigiannguit.
Den ene deltager er formand for QAPP og samtidig lokalpolitiker,
den anden en pensioneret fanger, medlem af QAPP.
I Qasigiannguit har ørrederne betydning på den måde, at der fiskes
ørreder til familiernes eget brug og en mængde til salg. Indkomsten
ved salget har dog ikke videre betydning økonomisk. Ørrederne ryges
eller saltes, og deltagerne mener, at mange familier ikke kan undvære
forrådet af ørreder til vinteren.
Endvidere siger deltagerne, at loddefangst generelt er af stor vigtighed
i den nordlige del af Vestgrønland. Det er en spise, som man ikke
kan undvære vinteren igennem og vigtige som hundemad. I Qasigiannguit
nævner de, at der nogle år er mulighed for at indhandle omkring
10 tons lodder til agn, men at dette ikke har særlig betydning
for fiskernes og fangernes økonomi. Der samles også lodder til eget
brug som agn.
I Qasigiannguit er der ikke længere mulighed for at indhandle stenbiderrogn,
men der har været det, og deltagerne siger, at handelen
ellers var af stor betydning for de lokale fiskere. For to år siden blev
der indhandlet 30 tons på ti dage, men nu er der ingen, der fisker
stenbidere. Deltagerne beklager, at der ikke længere er mulighed for
indhandling af stenbiderrogn.
Der fiskes en række andre fisk, som er vigtige for fiskerne i Qasigiannguit.
Tæt på byen fiskes der efter havkat og rødfisk, mens der er
is, og efter torsk om efteråret, indtil der kommer is. Længere ude i
bugten fiskes der om sommeren efter rejer og der jages sæler, fin- og
nar- og hvidhvaler.
Alt afhængigt af isen fiskes der efter hellefisk længere nordpå ved
isfjorden i Ilulissat Kommuniat.
Ikamiut, interviewmøde afholdt den 11.06.2002
I Ikamiut var der tre deltagere til mødet, og min bådfører var derudover
til stede. Mødet blev holdt i bygdens forsamlingshus og servicehus
i et fælleslokale. Der gik folk ind og ud til vaskeriet i samme bygning.
Om ørredfiskeri siger deltagerne til dette møde, at det ikke er så vigtigt
som meget andet, men at ørreden som spise ikke kan undværes.
Før i tiden tog man på ørredfangst ved Tasiusarsuaq inde i landet,
hvortil man måtte vandre med umiaq’en på slæb. Det sted er nu fredet,
men der drives ørredfangst på steder langs kysten, et sted nær
Ikamiut og et par steder ved Ilimanaq i Ilulissat Kommuniat. Deltagerne
fortæller, at de først efter lukningen af Tasiusarsuaq har fundet
andre ørredsteder ved Ikamiut. Fangsten er til eget brug, og ørrederne
ryges eller tilberedes på anden måde.