Arbejdsrapport fra DMU, nr. 180
Arbejdsrapport fra DMU, nr. 180
Arbejdsrapport fra DMU, nr. 180
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Stenbiderrognhandelen har<br />
ellers haft stor betydning for<br />
lokalbefolkningen<br />
Det gamle ørredfangststed<br />
er fredet<br />
40<br />
6.4.2Qasigiannguit Kommuniat<br />
Qasigiannguit, interviewmøde afholdt den 17.06.2002<br />
Lydoptagelserne <strong>fra</strong> interviewmødet i Qasigiannguit er desværre<br />
gået tabt. Kommentarerne her er derfor <strong>fra</strong> notater på spørgeskemaet<br />
og <strong>fra</strong> min logbog.<br />
Der var to deltagere ved mødet, som foregik i QAPPs lokale i Qasigiannguit.<br />
Den ene deltager er formand for QAPP og samtidig lokalpolitiker,<br />
den anden en pensioneret fanger, medlem af QAPP.<br />
I Qasigiannguit har ørrederne betydning på den måde, at der fiskes<br />
ørreder til familiernes eget brug og en mængde til salg. Indkomsten<br />
ved salget har dog ikke videre betydning økonomisk. Ørrederne ryges<br />
eller saltes, og deltagerne mener, at mange familier ikke kan undvære<br />
forrådet af ørreder til vinteren.<br />
Endvidere siger deltagerne, at loddefangst generelt er af stor vigtighed<br />
i den nordlige del af Vestgrønland. Det er en spise, som man ikke<br />
kan undvære vinteren igennem og vigtige som hundemad. I Qasigiannguit<br />
nævner de, at der nogle år er mulighed for at indhandle omkring<br />
10 tons lodder til agn, men at dette ikke har særlig betydning<br />
for fiskernes og fangernes økonomi. Der samles også lodder til eget<br />
brug som agn.<br />
I Qasigiannguit er der ikke længere mulighed for at indhandle stenbiderrogn,<br />
men der har været det, og deltagerne siger, at handelen<br />
ellers var af stor betydning for de lokale fiskere. For to år siden blev<br />
der indhandlet 30 tons på ti dage, men nu er der ingen, der fisker<br />
stenbidere. Deltagerne beklager, at der ikke længere er mulighed for<br />
indhandling af stenbiderrogn.<br />
Der fiskes en række andre fisk, som er vigtige for fiskerne i Qasigiannguit.<br />
Tæt på byen fiskes der efter havkat og rødfisk, mens der er<br />
is, og efter torsk om efteråret, indtil der kommer is. Længere ude i<br />
bugten fiskes der om sommeren efter rejer og der jages sæler, fin- og<br />
nar- og hvidhvaler.<br />
Alt afhængigt af isen fiskes der efter hellefisk længere nordpå ved<br />
isfjorden i Ilulissat Kommuniat.<br />
Ikamiut, interviewmøde afholdt den 11.06.2002<br />
I Ikamiut var der tre deltagere til mødet, og min bådfører var derudover<br />
til stede. Mødet blev holdt i bygdens forsamlingshus og servicehus<br />
i et fælleslokale. Der gik folk ind og ud til vaskeriet i samme bygning.<br />
Om ørredfiskeri siger deltagerne til dette møde, at det ikke er så vigtigt<br />
som meget andet, men at ørreden som spise ikke kan undværes.<br />
Før i tiden tog man på ørredfangst ved Tasiusarsuaq inde i landet,<br />
hvortil man måtte vandre med umiaq’en på slæb. Det sted er nu fredet,<br />
men der drives ørredfangst på steder langs kysten, et sted nær<br />
Ikamiut og et par steder ved Ilimanaq i Ilulissat Kommuniat. Deltagerne<br />
fortæller, at de først efter lukningen af Tasiusarsuaq har fundet<br />
andre ørredsteder ved Ikamiut. Fangsten er til eget brug, og ørrederne<br />
ryges eller tilberedes på anden måde.