26.07.2013 Views

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 180

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 180

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 180

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Stenbiderrognhandelen har<br />

ellers haft stor betydning for<br />

lokalbefolkningen<br />

Det gamle ørredfangststed<br />

er fredet<br />

40<br />

6.4.2Qasigiannguit Kommuniat<br />

Qasigiannguit, interviewmøde afholdt den 17.06.2002<br />

Lydoptagelserne <strong>fra</strong> interviewmødet i Qasigiannguit er desværre<br />

gået tabt. Kommentarerne her er derfor <strong>fra</strong> notater på spørgeskemaet<br />

og <strong>fra</strong> min logbog.<br />

Der var to deltagere ved mødet, som foregik i QAPPs lokale i Qasigiannguit.<br />

Den ene deltager er formand for QAPP og samtidig lokalpolitiker,<br />

den anden en pensioneret fanger, medlem af QAPP.<br />

I Qasigiannguit har ørrederne betydning på den måde, at der fiskes<br />

ørreder til familiernes eget brug og en mængde til salg. Indkomsten<br />

ved salget har dog ikke videre betydning økonomisk. Ørrederne ryges<br />

eller saltes, og deltagerne mener, at mange familier ikke kan undvære<br />

forrådet af ørreder til vinteren.<br />

Endvidere siger deltagerne, at loddefangst generelt er af stor vigtighed<br />

i den nordlige del af Vestgrønland. Det er en spise, som man ikke<br />

kan undvære vinteren igennem og vigtige som hundemad. I Qasigiannguit<br />

nævner de, at der nogle år er mulighed for at indhandle omkring<br />

10 tons lodder til agn, men at dette ikke har særlig betydning<br />

for fiskernes og fangernes økonomi. Der samles også lodder til eget<br />

brug som agn.<br />

I Qasigiannguit er der ikke længere mulighed for at indhandle stenbiderrogn,<br />

men der har været det, og deltagerne siger, at handelen<br />

ellers var af stor betydning for de lokale fiskere. For to år siden blev<br />

der indhandlet 30 tons på ti dage, men nu er der ingen, der fisker<br />

stenbidere. Deltagerne beklager, at der ikke længere er mulighed for<br />

indhandling af stenbiderrogn.<br />

Der fiskes en række andre fisk, som er vigtige for fiskerne i Qasigiannguit.<br />

Tæt på byen fiskes der efter havkat og rødfisk, mens der er<br />

is, og efter torsk om efteråret, indtil der kommer is. Længere ude i<br />

bugten fiskes der om sommeren efter rejer og der jages sæler, fin- og<br />

nar- og hvidhvaler.<br />

Alt afhængigt af isen fiskes der efter hellefisk længere nordpå ved<br />

isfjorden i Ilulissat Kommuniat.<br />

Ikamiut, interviewmøde afholdt den 11.06.2002<br />

I Ikamiut var der tre deltagere til mødet, og min bådfører var derudover<br />

til stede. Mødet blev holdt i bygdens forsamlingshus og servicehus<br />

i et fælleslokale. Der gik folk ind og ud til vaskeriet i samme bygning.<br />

Om ørredfiskeri siger deltagerne til dette møde, at det ikke er så vigtigt<br />

som meget andet, men at ørreden som spise ikke kan undværes.<br />

Før i tiden tog man på ørredfangst ved Tasiusarsuaq inde i landet,<br />

hvortil man måtte vandre med umiaq’en på slæb. Det sted er nu fredet,<br />

men der drives ørredfangst på steder langs kysten, et sted nær<br />

Ikamiut og et par steder ved Ilimanaq i Ilulissat Kommuniat. Deltagerne<br />

fortæller, at de først efter lukningen af Tasiusarsuaq har fundet<br />

andre ørredsteder ved Ikamiut. Fangsten er til eget brug, og ørrederne<br />

ryges eller tilberedes på anden måde.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!