Arbejdsrapport fra DMU, nr. 180

Lodden altid en sikkerhed,
hvis alt andet skulle gå galt
46
I Saqqaq har ørredfiskeriet stor kulturel betydning. Mødedeltagerne
betegner det som en tradition, som går mange generationer tilbage og
siger, at det ikke er noget, man kan eller vil undvære. De beklager, at
der på nogle ørredsteder også fiskes efter krabber, og at affaldet fra
dette fiskeri gør, at ørredstedet forurenes. Mødedeltagerne mener, at
dette krabbefiskeri bør stoppes for at beskytte ørredbestanden.
Loddefiskeriet er også vigtigt for lokalbefolkningen på trods af, at det
kræver meget arbejde at tørre dem. Når de er tørrede, er de konserverede
og kan holde sig hele vinteren. Hvis der er indhandlingsmulighed,
samles der til det formål. Ved indhandling af tørrede lodder kan
man få en god ekstraindkomst.
Fra Saqqaq drives der ingen stenbiderfangst og deltagerne til mødet
siger, at det kun er indhandlingsmulighederne, der sætter grænser
for, hvad de tager ud og fanger eller fisker.
De mener, der er mange ederfugle i området, men der er restriktioner
på fangsten af dem. Ellers nævner de sæler som et andet vigtigt
fangstdyr, og de fanges hele året. Nar- og hvidhval fanges fra oktober
til isen kommer. Finhvaler nævnes også, og af fiskeri nævnes havkat
og torsk, som man fisker efter om efteråret, og hellefisk, som man
fisker efter fra september til maj.
Qeqertaq, interviewmøde afholdt den 20.06.2002
I Qeqertaq var der to mødedeltagere, og mødet foregik i bygdens
skolelokale i samme hus som vaskeriet. Begge deltagere var medlemmer
af KNAPPs lokalforening. Stemningen var venlig, men ikke
så fortrolig som mange andre steder.
Om ørredfangst siger deltagerne, at det ikke har stor betydning for
lokalbefolkningen. Man tager på ørredfangst for at have et forråd til
vinteren og for at variere kosten. De mener dog, at der er enkelte fra
bygden, som går meget op i ørredfangst.
Der er lodder hele vejen rundt om Qeqertaq. Loddefiskeriet har stor
betydning for lokalbefolkningen og deltagerne fortæller om, da man i
1987-89 indhandlede mange tons lodder og tjente godt på det. For 10-
20 år siden var både tørret og frisk lodde handelsvarer, som gav en
god indkomst for lokalbefolkningen. Deltagerne siger, at de håber, at
lodden vil være der altid, da den er en sikkerhed, hvis alt andet
skulle gå galt. Der indhandles ikke i samme omfang nu og ikke hvert
år, men når der er mulighed for indhandling, så fanger man det, som
skal sælges og tjener ekstra på det. Man fanger dog lodder hvert år til
eget brug. Deltagerne siger, det er en god spise, og den bruges også
som hundemad.
Af andre vigtige fangstdyr og –områder nævner deltagerne hellefisk.
Hellefisk er det vigtigste for dem, og de fanger og indhandler hellefisk
hele året. Ellers forsøger de at fiske efter torsk, havkat, uvak og
krabber i nærheden af Qeqertaq. Der drives også sælfangst hele året
og enkelte tager på narhvalfangst. Deltagerne mener, at der er
grundlag for rejefangst i nærheden af bygden.