Ny - onlinecatalog.dk

44
Fra den praktiske verden
Vi har stillet tre spørgsmål om kælvningerne på
de røde køer og kalvens start på livet til tre landmænd
i Danmark, Sverige, Finland.
1. Hvad mener du om de røde køers kælvninger?
2. Anvender du kælvningsindeks og fødselsindeks ved valg af tyre?
3. Hvad gør du for at sikre kalven en god start på livet?
Niels Peter Mogensen,
Hadsund, Danmark
160 RDM-køer
1. Jeg er godt tilfreds med
forløbet af kælvningerne.
Langt de fleste klarer
sig selv. Jeg står måske
op om natten 5-6
gange om året for at se
til en kælvning – det er
ikke meget med 180
kælvninger årligt.
2. Jeg vægter hverken kælvningsindeks
eller fødselsindeks højt i min avlsplan.
Min rådgiver laver en insemineringsplan
som tager højde for
fødselsindeks hos kvierne ellers gør
jeg ikke noget. Jeg bruger X-Vik
sæd på alle 1. insemineringer på kvierne,
og når der en sjælden gang
kommer en stor tyrekalv, er det selvfølgelig
lidt træls, men de kommer
som regel godt ud også. Jeg synes,
at jeg har mange tvillingefødsler,
som for mig er det største problem.
3. Jeg praktiserer at give råmælk inden
for de første tre timer i mine vågne
timer fra 5-23. Jeg tager kalven fra
koen efter den har fået råmælk pga.
højere risiko for navlebetændelse.
Jeg giver derudover også kalven et
fibertilskud i mælken de første otte
dage for at forhindre diarré - jeg har
praktisk talt ikke kalve med diarré.
0410 Avlsnyt
Auli og Markku
Pajunen, Mikkeli,
Finland
45 køer, primært
Ayrshire
1. Kælvninger på vores
ayrshire-køer forløber
normalt nemt. Kalvene
kommer let ud på
grund af deres passende
størrelse og
statur.
2. Når avlsplanen bliver udarbejdet,
noterer rådgiveren hver kos størrelse
og krydsrammer. Hvis der er noget
der bør tages højde for, skal fødselsindeks
og kælvningsindeks være
mindst 100. Ved hjælp af dette og
en god avlsrådgiver har vi meget
sjældent besværlige kælvninger eller
kejsersnit.
3. Koen får først lov til at slikke
sin kalv, hvorefter den
kommer i en boks med
strøelse. Den får råmælk
indenfor de
første 2-3 timer.
Derefter får kalven
mælk indtil den
langsomt bliver tilvænnetpulvermælk.
Kalven får
også godt hø, ensilage
og kraftfoder så
den udvikler sig til at blive
en god malkeko eller
slagtekalv.
Thomas Jerneng, Sverige,
har 250 økologiske
SRB-køer og er
meget tilfreds med
fødsels- og kælvningsegenskaberne
på sine røde dyr.
Thomas Jerneng,
Sverige
250 SRB-køer i
økologisk
produktion
1. Siden at vi fik lavet
kælvningsbokse,
hvor køerne går
løse og kælver (stod
inden opbundet i
bås) så er de svære
kælvninger og dødfødte
kalve minimeret. 1,2% dødfødte
de seneste 12 måneder (kun tyrekalve)
– dertil kommer selvfølgelig også nogle
kastninger/aborter. Ifølge de økologiske
regler skal koen kælve i enkeltboks,
men vi mener hun bliver mindre stresset
af at kælve i fællesboks, og efterfølgende
flytter vi hende til enkeltboks.
2. Jeg er ikke bange for at anvende
tyre som er negative for fødselsindeks
på køerne, men undgår det
helst hos kvierne. Kælvningsindekset
lægger vi ikke meget vægt på – som
tingene forløber, er der ikke grund
til at vægte det i vores avlsmål
3. Kalvene går tre døgn hos koen. Kalve
som ikke patter hos koen får separat
tildeling af råmælk. De flyttes
siden til kalvestalden og går i nyvaskede
enkeltbokse i 10 døgn indtil
de drikker mindst seks liter
mælk/døgn. Derefter flyttes
de i fællesboks med seks
kalve/stk. og går der indtil
fravænning.
VikingRed JERSEy
Foto Lisbeth Karlsson