Variationer i kystprofilet

Fig. 6.24 Eksempel på et radarbillede
Der har været anvendt forskellige principper for udvælgelsen af billeder
til midling. I starten blev der valgt et billede for hver time. På
grundlag heraf blev det bedste billede for hver dag valgt og senere
det bedste billede for hver uge. Det viste sig uoverkommeligt at vælge
mellem alle billeder, da der er taget et radarbillede hvert femte minut.
Senere blev det besluttet kun at se på billeder fra dage, hvor bølgehøjden
var over 1,2 m.
Der er ikke foretaget korrektion af billederne for forskellen i afstanden
til radaren. Det betyder, at brydende bølger tæt på radaren fremstår
tydeligere end tilsvarende brydende bølger længere væk. Derfor kan
billederne ikke anvendes til at vurdere variationen i revlehøjden på
langs ad kysten. Derimod kan billederne anvendes til at bedømme
revlefl ytninger samt til at fastlægge beliggenheden af revlehuller.
Fig. 6.24 viser et eksempel på et enkelt radarbillede, hvor man tydeligt
ser bølgefronterne. Fig. 6.25 og tegn. nr. 6.4 er eksempler på anvendelse
af midlede billeder. Man kan se på tegningen, at revlehullet
har fl yttet sig mod syd. Da radaren dækker et større område end de
bathymetriske opmålinger, er det muligt at følge revlehullet uden for
det opmålte område jfr. fi g. 6.25. Mellem de to positioner er der ca.
1.250 m svarende til en fl ytning på 500 m/år.
Fig. 6.25 Revlehullets beliggenhed på bathymetri og midlet radarbillede
I projektet har der især været fokus på at bruge radarbillederne til at
følge revlehullet. Det er imidlertid klart, at metoden også kan bruges
til at vurdere ændringen af revlehøjden over tid på et givet sted. Hvis
bølgehøjden 1,5 m giver brydning på et tidspunkt, men ikke senere
hvor bølgehøjden 2 m til gengæld giver brydning, så er revlen blevet
lavere.
Husby-strækningen (Naturligt referenceområde)
56