Variationer i kystprofilet

Da kystlinjeindbugtningen og revlesystemet bevæger sig som en helhed,
kunne man forvente at fi nde en klar sammenhæng mellem de
enkelte fl ytninger af indbugtningens dybdepunkt og den tilhørende
påvirkning på kysten. Ved anvendelse af korrelationsanalyseprogrammet
Unscrambler er der fundet følgende korrelationer:
Metode Korrelationskoeffi cient
Langstransport (CERC) 0,7
H² 0,93
H²·cos(indfaldsvinkel) 0,95
Tabel 7.1 Korrelation mellem påvirkning og fl ytning af indbugtningen.
Det fremgår, at det ikke, som man vel skulle forvente, er den akkumulerede
langstransport, der er bedst korreleret med fl ytningen af
indbugtningen. Der er bedre korrelation med H², der er proportional
med den bølgeenergi, der sendes ind på kysten uden hensyntagen
til retningen. Den bedste korrelation er imidlertid opnået med
H²*cos(indfaldsvinkel), der er proportional med den del af bølgeenergien,
der sendes vinkelret ind på kysten.
At skrænterosionen blev så stor ud for indbugtningen skyldes, at indbugtningen
medfører en lav og smal strand samt et hul i revlen, som
det fremgår af principskitsen fi g. 6.43. En anden medvirkende årsag
er det forhold, der fremgår af fi g. 7.2, at skrænttilbagerykningen de
sidste ca. 15 år har været langt mindre end den gennemsnitlige kystlinjetilbagerykning.
Da skrænttilbagerykningen kun sker i situationer
med høj vandstand og store bølger, medens tilbagerykningen af profi
let uden for kystlinjen sker mere jævnt, kan der ske det, at skrænttilbagerykningen
kommer »bagefter«. Denne manglende ligevægt i
profi let genskabes så under en storm.
7.4 Praktisk anvendelse af erfaringerne fra Søndervig
Skrænttilbagerykningen ved Søndervig i løbet af efteråret 2004 og
under orkanen i januar 2005 bevirkede, at den aftalte målsætning for
kysttilbagerykningen under Fællesaftalen blev ændret. Før orkanen
var målsætningen at reducere den naturlige kysttilbagerykning til ca.
0,7 m/år. Efter orkanen blev målsætningen ændret til standsning af
tilbagerykningen. Som en del af aftalen er der blevet anlagt 720 m
skræntfodsbeskyttelse ved Badevej og Hafavej. Fremover forventes
målsætningen opfyldt ved hjælp af kystfodring.
Det er naturligt på grundlag af erfaringerne fra Søndervig at overveje,
om man kunne have forudset situationen. Selve stormen kan man
naturligvis ikke forudse. Hvad angår størrelsen af erosionen, svarer
den til Kystdirektoratets kriterier for bredden af højvandsbarrieren svarende
til en 100 års storm. På grundlag af målte kliterosioner under
storme i begyndelsen af 90’erne er den maksimale erosion under en
100 års storm bestemt til 30 m. Denne grænse holder erosionen ved
Søndervig sig under. Til de 30 m lægges i øvrigt et sikkerhedstillæg på
10 m, så det anvendte kriterium for mindste barrierebredde er 40 m.
Søndervig
76