2012-06 - Tranegårdsskolen

Tranegårdskolen 

Juni 

2012 

Vingesuset 

Den man rører veD 

- mobber man ikke

2 

inDholD 

Linds leder 2 

Skolebestyrelsesvalget 3 

Nye medlemmer af 

skolebestyrelsen 4 

Skolehåndbold 5 

Portræt af en frivillig 6 

Videopræsentation 

af Tranegård 7 

GFO’en 8 

Scenen er din 10 

Dyrene i Hakkebakkeskoven 11 

Mini-OL i GFO’en 12 

8.A i Grønland 13 

4.A til DM i skoleskak 18 

Tak til årets legebande 19 

Farvel til 9. klasserne 20 

Besøg fra fjerne egne 21 

GFO’en 

som uddannelsessted 21 

Trivsel 22 

Farvel til elevrådet 22 

Konfliktmægling 23 

Natteravnene 23 

Nyt fra PUC’en 24 

Nyt fra Tranefonden 25 

Historien om Monty 28 

Vigtige datoer 28 

Juni 2012 

Vingesuset 

linDs 

leDer 

Vi har haft travlt i år, men sådan 

sagde jeg vel også sidste år. Der 

er styr på planlægningen, økonomien 

og de mange indsatser. 

Mange mennesker yder hver dag 

en stor indsats her, for at vi kan 

lykkes som mennesker og som 

skole. 

Som ledelse er vi meget opmærksomme 

på, at vi skal skabe 

resultater gennem andre, og at vi 

ikke er bedre end de resultater, vi 

skaber lige nu. 

Vi er som skole sat i verden for 

at levere en kerneydelse. Den 

består først og fremmest af god 

undervisning. Vi skal derfor altid 

spørge os selv, om det, vi gør, er 

bedst brugt tid. Hvis ikke vi kan 

svare ja til det, bør vi alvorligt 

overveje, om vi gør det rigtige 

og om muligt lade være med at 

gøre det eller i det mindste gøre 

det bedre. 

Administration og møder er ikke 

en kerneydelse, men en omkostning. 

I et vist omfang er denne 

omkostning naturligvis nødvendig, 

men det er et vigtigt mål at 

reducere den til det absolut nødvendige. 

Specielt den del af administrationen 

og møderne der 

ligger uden for skolen, og som 

ikke befordrer merværdi. 

Administration og møder kan 

skabe resultater, men de skaber 

Ansvarshavende redaktør: 

Torben Lind 

Layout og opsætning: 

Jacob Rützou og Torben Lind 

med sikkerhed afstand, for de 

fjerner os fra dem, der skaber 

resultaterne. Det gælder om at 

gøre afstandene mindre, så vi 

kommer tættere på kerneydelsen, 

og reducere alt, hvad der 

lægger sig imellem os og kerneydelsen. 

Det er lettere sagt end gjort, for 

det virker som om, der er en stor 

centraliserings- og bureaukratiseringsproces 

i gang i disse år, 

som bevirker, at afstanden til 

beslutningerne er blevet større, 

og at beslutningerne træffes på 

afstand af dem, de berører, og at 

mængden af pålagt administration 

og møder udefra er stigende, 

uden at vi af den grund kan se en 

bedre kvalitet. Vi hylder nærheds- 

princippet, men drives af fjernhedsprincippet. 

Da innovation er et plusord, har vi 

foreslået, at man fjerner al skriftlighed 

fra kommunen et helt år. 

Det skal opfattes som et ønske 

om at komme tilbage til det, der 

betyder noget. De mennesker, vi 

er sat til at betjene. 

Deadline for indlæg i næste 

nummer er: 6. september 2012 

Bladet udkommer 4 gange årligt

skolebestyrelsesvalget 

vi har nu afsluttet skolebestyrelsesvalget. 

De nye 

medlemmer er valgt og 

skolebestyrelsen har konstitueret 

sig. 

Af Torben Lind 

For 2 år siden blev 4 forældre 

valgt for en 4 årig periode, mens 

3 forældre blev valgt for en 2 årig 

periode. Grunden til at 3 kun blev 

valgt for 2 år skyldes, at vi nu går 

over til, at der er en løbende udskiftning 

i skolebestyrelsen. Det 

betyder, at det enkelte medlem 

fremover er valgt for 4 år ad gangen, 

men at der er skolebestyrelsesvalg 

hvert andet år, så 

halvdelen af skolebestyrelsen 

løbende er på valg. 

Dermed 

består 

bestyrelsen 

af følgende 

medlemmer 

Ann Irene Juel Jarlgaard 

Strandvejen 177, 3 tv 

2900 Hellerup 

FormAnD 

Carsten Hornecker 

Rakelsvej 6, 1 th 

2900 Hellerup 

Afgående medlemmer 

De 3 afgående medlemmer er 

Niels Erik Friis, Mette Sørensen 

og Jan Rosiek. Og der skal her 

lyde en stor tak til dem alle 3 for 

deres indsats i skolebestyrelsen. 

Den 7. juni holdt vi vores sidste 

skolebestyrelsesmøde i dette 

skoleår og her blev de takket 

personligt. 

Afstemningsvalg 

Vi havde afstemningsvalg, da alle 

4 kandidater ønskede at blive ordinært 

medlem. Derfor fik de lejlighed 

til at præsentere sig selv 

elektronisk, ligesom valghandlingen 

foregik elektronisk, dog med 

mulighed for at brevstemme. 

Pia Samuelsen Schütze 

Kathrinevej 25 

2900 Hellerup 

næstFormAnD 

Eliane Wexøe-Mikkelsen 

Høyrups Alle 37 

2900 Hellerup 

Anne Sophie Gottlieb 

Ahlmanns Alle 15B, st. tv. 

2900 Hellerup 

Valgdeltagelsen 

Valgdeltagelsen var ca. 9 %, 

hvilket ikke er specielt imponerende! 

Omvendt tager vi det som 

udtryk for tilfredshed med det udførte 

arbejde. Som regel stiger 

valgdeltagelsen kun på skoler, 

hvor der er et problem. 

Valget gav følgende resultat: 

• Jonas Herman Melchior 

Stemmetal: 44 (36,6 %) 

• Eliane Wexøe-Mikkelsen 

Stemmetal: 37 (30,8 %) 

• Anne Sophie Gottlieb 

Stemmetal: 22 (18,3%) 

• Niels Kristian Madsen 

Stemmetal: 17 (14,1 %) 

Michael Christian Jørgensen 

Kathrinevej 13 

2900 Hellerup 

Jonas Herman Melchior 

Vingårds Alle 12 

2900 Hellerup 

3

4 

Præsentation af skolebestyrelsens 

nye meDlemmer 

vi har haft valg til skolebestyrelsen, hvor der er valgt tre nye medlemmer ind. hvert af 

de nye medlemmer får her lov til at præsentere sig selv. 

anne sophie 

gottlieb Som nyt 

medlem i 

skolebestyrelsen 

vil 

jeg lige 

præsentere 

mig. 

Jeg hedder 

Anne 

Sophie 

Gottlieb og er 37 år. Jeg arbejder 

i Sundhedsforvaltningen i 

Københavns Kommune, hvor 

jeg arbejder med dokumentation 

og udvikling af projekter inden 

for børn og unge området. For 

tiden arbejder vi med at afprøve 

et koncept ”Skolesundhed.dk”, 

som kan bruges i skolen af både 

sundhedsplejersker og lærere 

til at lave sundhedsrapporter og 

meget andet, som er relevant 

for både skolen og kommunen. 

Privat bor jeg sammen med 

Martin og vores to børn Ellen 

(5 år) og Terkel (8 år). Jeg har 

deltaget i både forældrebestyrelserne 

i børnehaven Humlebien 

og for tiden i Skovbørnehaven 

Ordruphus. 

Jeg holder meget af at være 

ude i naturen med min familie. 

Derudover løbetræner jeg og 

har deltaget i flere sjove terrænløb. 

Jeg glæder mig til at deltage i 

skolebestyrelsens opgaver de 

kommende år og kan forhåbentlig 

bidrage til den gode udvikling 

selv i en tid med knappe ressourcer. 

eliane Wexøemikkelsen 

Jeg vil i 

skolebestyrelsen 

og arbejde 

for, at 

vores skole 

fastholder 

det høje faglige 

niveau, 

den er kendt 

for. Dette, 

mener jeg, sker bedst i et godt 

fagligt miljø med dygtige lærere, 

men ikke mindst i et miljø hvor 

der er højt til loftet og åbenhed 

overfor nye tiltag såsom 

skakprojekter og lignende, og 

hvor fysisk aktivitet spiller en 

afgørende rolle. 

Jeg vil arbejde for, at eleverne 

får mere plads til fysisk udfoldelse 

og vil forsøge at gøre mit 

til at få flere forældre aktive og 

engagerede og støtte op om 

det store arbejde, der gøres i 

Tranefonden. 

Jeg er cand.jur. og bestyrelsesformand 

i bl.a. Wexøe A/S og 

har 4 børn heraf en pige i 5. B, 

en pige i 8. B, en dreng på Oure 

og en pige på CBS. 

Jonas melchior 

Som 

forældre 

til 3 glade 

børn på 

Tranegårdskolen 

vil 

jeg gerne, 

så vidt det 

er muligt, 

bidrage til 

at forbedre nogle af skolens 

faciliteter og søge at skabe 

et mere internationalt udsyn 

gennem f.eks. udvekslingsordninger. 

Hvis det kunne lykkes 

at etablere nogle udvekslingsordninger 

for elever i de ældre 

klasser, tror jeg, at mange ville 

kunne få en god oplevelse ud af 

dette. 

Ellers håber jeg, at kunne 

bidrage til at skolen kan fastholde 

og eventuelt udbygge sit faglige 

fundament, og ser i øvrigt 

frem til at komme mere ind i 

skolens arbejde. Afslutningsvist 

håber jeg, at alle vil bidrage 

ved at komme med gode råd og 

input af enhver art, således at vi 

sammen kan gøre vores til - om 

muligt - at få en endnu bedre 

skole.

skolehånDbolD 

igen i år havde vi fornøjelsen af skolehåndbold i kildeskovshallen en weekend i april 

Med forældre som holdledere og trænere stillede 

Tranegårdskolen igen i år – ligesom de sidste 20 

år – med flest hold. Vi deltog med 24 hold. 

Iført flotte marieblå T-shirts med skolens navn 

og logo blev der spillet håndbold og hygget. 

4.b vandt deres finale og tog dermed 

endnu en pokal hjem til Tranegård - 

godt hjulpet af engagerede spillere, 

deres holdleder og træner, samt 

nogle meget engagerede fans fra 

klassen. 

De trætte, men stolte drenge 

fra 4.b, kunne efter finalesejren 

stille op til det obligatoriske gruppebillede. 

Et par dage efter blev 

de også fejret til morgensang af 

resten af skolen. 

3.A var et af Tranegårds andre 

hold, og de viste i stil med resten 

af skolen stor kampgejst og vilje 

til at repræsentere os på fornemste 

vis. 

Vi siger tak til alle som mødte 

op og hjalp med til at kæmpe for 

Tranegård! 

5

6 

Portræt af en 

frivillig - kvalitet 

er altiD vigtigt 

et portræt af en forælder 

og frivillig på tranegård, 

videoproducent lars Winding 

vingesusets udsendte har 

mødtes med lars Winding 

over en kop kaffe og talt 

med ham om hans arbejde 

som videoproducent og 

brug af video i præsentationer. 


Video vokser 

Når man ser på statistikker over 

trafikken på www, så er det 

video, der er i størst vækst. Vi ser 

alle HDTV og fuldskærmsvideo 

på computeren. Hvis videoen er 

skruet rigtig godt sammen i teknisk 

topkvalitet og i samspil med 

anden kommunikation får den let 

masser af views, og det sete har 

en særlig evne til at påvirke. Med 

andre ord: Vis det, du vil sige... 

Det er effektiv kommunikation. 

Intelligent kommunikation 

De videoer, man producerer i sin 

virksomhed eller organisation 

skal være af høj kvalitet. Videoerne 

skal teknisk, narrativt og 

indholdsmæssigt indgå intelligent 

i virksomhedens øvrige 

kommunikation. Jeg har produceret 

video til virksomheder 

i 20 år, og som mange andre 

producenter rådgiver jeg om mulighederne 

med nye medier. 

Det er meget vigtigt at være bevidst 

om, hvad der kommunikeres, 

til hvem og hvordan videokommunikationen 

spiller sammen 

med anden kommunikation. 

Vis med video 

Et gammelt mundheld siger, 

at “alt det du ikke kan tage op 

af tasken og vise frem, kan 

du fortælle om ved at vise en 

video”. Video anvendt i kommunikationen 

er et stærkt medie, 

men man skal være opmærksom 

på, hvad man selv kan producere, 

og hvad man skal have 

hjælp til, eller måske skal have 

produceret eksternt. 

Hvis din produktion indeholder 

fortælleelementer som vi kender 

det fra film (triller, horror, funny 

o.s.v.), så skal du mestre stilen. 

Hvis der tales meget til kameraet, 

skal du f.eks. huske retorikkens 

ethos, logos og pathos. Når 

I optager interview, er det journalistens 

proces, du skal mestre. 

Når I er på optagelse i marken, 

skal fotografen kunne håndværket, 

og lyden skal være fejlfri, 

ellers er der ingen, som hører 

efter. I klipningen skal dramaturgien 

bygges op. Og grafik, effekter, 

colorgrading og meget andet 

skal bare være i orden. 

Det lød måske lidt voldsomt, 

men for os, der kender faget, er 

det paratviden. En kunde sagde 

engang til mig, at det var utro- 

Lars Winding er forælder på 

Tranegårdskolen. Professionelt 

har han siden 1986 arbejdet han 

som fotograf, producent, direktør 

og altmuligmand i videoproduktion, 

hvor han har arbejdet for 

danske og udenlandske TV stationer 

og produktionsselskaber. 

Lars har produceret programmer 

til DR, reklamefilm og løbende 

video for danske virksomheder 

som fx Statoil, Danfoss, Matas, 

Dansk Energi og mindre virksomheder 

som BMT og Intramed. 

De seneste år har hans fokus 

været på produktion til danske 

virksomheder, videokommunikation 

til intranet og internet. Men 

der har også været tid til at lave 

egenproduktioner som ”Danmarksvideoen”. 

I 2011 etablerede han Videoakademiet, 

hvor det bl.a. er mulighed 

for online undervisning i 

videoproduktion og workshops til 

hands-on konkret målrettet undervisning. 

Lars Winding 

www.winding.dk 

www.videoakademiet.dk 

Tel 20 20 24 14

ligt, hvad jeg kunne få ud af de 

optagelser, som hun selv havde 

været med til. Og det var det 

for hende. For mig var det bare 

arbejde. Et arbejde jeg holder 

meget af. 

Video har de bedste forudsætninger 

for at blive en naturlig 

del af kommunikationen – ikke 

mindst gennem digitale medier 

som f.eks. web-TV og iPad/iPhone-apps. 

Video skal tages alvorligt 

Det er vigtigt, at der etableres en 

kultur omkring videoproduktion, 

og at videokommunikation indgår 

i virksomhedens målsætning, 

værdi, vision. 

Video/TV/web-TV er åbenbart et 

magtfuldt medie, der skal tages 

alvorligt. Har du nogen sidste 

gode råd, hvis en eller anden 

skulle side med et ønske om at 

inddrage videokommunikation i 

deres virksomhed? LW: Der er 

nogle enkle basale regler, man 

kan forholde sig til, hvis man vil 

tage video alvorligt. Man skal 

holde sig fra den helt lille dis- 

videopræsentation af tranegård 

lars Winding er i øjeblikket 

ved at lave en 

videopræsentation af 

tranegårdskolen. 


Vi har mange frivillige, der stiller 

sig til rådighed for Tranegårdskolen, 

således også Lars Winding, 

der udover at være forælder på 

skolen også er professionel filmmand. 

Lars står i spidsen for en 

videoproduktion, der skal ende 

med en 3 minutter lang præsen- 

tation af Tranegårdskolen. Han 

har derfor det sidste års tid deltaget 

i forskellige aktiviteter på 

skolen for at fornemme stedet og 

konkret for at optage billeder og 

situationer. Det er en lang proces 

at skabe en video, som på kort 

tid skal fremstille essensen af en 

virksomhed – os – og – helst – 

på en måde, så vi kan genkende 

os selv i det. Vi er meget glade 

for indsatsen og glæder os til at 

se resultatet. 

count løsning, man skal uddanne 

videoholdet, skærmtræne dem, 

der er på, kende sin begrænsning 

og ringe til en videoproducent, 

når det er nødvendigt, og 

ikke mindst – man skal købe 

noget ordentligt udstyr og vælge 

en god hosting-løsning. Gør det 

ekstra, der skal til, for at der bliver 

produceret ordentligt. Ja, det 

koster lidt mere i tid og penge, 

men så er der også rigtigt mange, 

der vil se det. Og kontaktprisen 

er lav, når videoen er i orden, for 

så kommunikerer den budskabet 

effektivt. 

7

8 

gfo’en 

gfo’en har gennemløbet 

en anstrengt periode, men 

nu er der lys forude. 


GFO’en har været hårdt ramt af 

nogle vilkår og omstændigheder, 

som har krævet en kæmpeindsats 

af medarbejderne, hvilket 

vi ikke bare er meget glade for, 

men værdsætter højt. Uden GFO 

medarbejdernes vilje til at tåle 

den øgede belastning og bære 

igennem var det aldrig gået. 

Økonomi 

Ved udgangen af 2011 havde 

GFOén et stort underskud. Underskuddet 

var bl.a. skabt pga. 

overnormering. Derfor har vi 

været nødt til at reducere antallet 

af medarbejdere, hvilket I 

og børnene selvfølgelig har 

kunnet mærke. Vi har derfor 

været igennem en usikker tid 

for personalet, hvor de har skullet 

holde modet oppe og skabe 

en god hverdag for jeres børn. 

Pædagogerne og medhjælperne 

har gjort en fantastisk indsats, 

været fleksible og kæmpet for 

Tranegårds GFO. Tak for det! 

Det er virkelig værdsat. Nu ser 

det ud til, at vi er godt på vej til 

at nedskrive vores gæld, hvilket 

betyder, at vi regner med, at den 

er helt afviklet i løbet af efteråret. 

Det er endnu for tidligt at sige, 

hvilke muligheder det giver os i 

forhold til personalet, men vi er 

optimistiske. 

Samtidig har vi fra 1. april sagt 

farvel til GFO’ens leder. Vi regner 

med at have en ny GFO leder 

klar den 1. august. Indtil da er 

jeg konstitueret som GFO leder. 

GFO lederlønnen bruger vi til at 

afdrage gæld med. 

Vi har konstitueret GFO pæda- 

gog Brian Tagmose som GFO 

koordinator, hvilket indebærer, at 

han står for koordination, planlægning 

og kommunikation. 

Det betyder, at en ny GFO leder 

kommer på et forgyldt tidspunkt, 

nemlig der hvor vi skal til at bygge 

op sammen. 

opmærksomhedspunkter for 

en ny GFo-leder 

Citat: ”Da vores pædagoger er så 

erfarne, modne og selvkørende 

– er det mest en teamleder, jeg 

synes, at vi har brug for (med 

tæft for økonomi og administration) 

– og ikke mindst med øje for 

at igangsætte initiativer i GFOén 

og SELV deltage. Personen 

skal holde af at arbejde med 

børn – ikke blot på et administrativt 

plan.” Den nye leder vil fra 

starten af skulle forholde sig til 4 

væsentlige områder i GFO’en.” 

Struktur 

Først og fremmest skal GFO 

lederen have styr på GFO’ens 

struktur sfx årsplan og dag til 

dag planer incl. værksteder, aktiviteter 

og trivsel. 

Økonomi 

Vi skal have en fast styring af 

GFO økonomien. Der er i princippet 

to personer med økonomisk 

ansvar på Tranegård. Formelt 

set har skolelederen ansvaret 

for hele Tranegård – både skole 

og GFO, men i praksis har 

skolelederen ansvaret for styringen 

af skoledelen, mens GFO 

lederen har ansvaret for styringen 

af GFO delen. Vi indbygger 

nu procedure og kontroller, der 

ikke gør det muligt at generere 

underskud i GFO’en i lighed med 

skoledelen. GFO’lederen får 

udmeldt en resurse, som GFO 

lederen kan bringe i spil, men 

styringen, opfølgningen og kontrollen 

overgår til den administrative 

leder og sekretæren på månedlig 

basis. 

Resurseudnyttelse 

Medarbejderne er vores vigtigste 

resurse. Vi skal derfor bruge 

deres tid godt og konstant spørge 

os selv, om det har været godt 

brugt tid. Det betyder, at vi indfører 

styringsværktøjer på deres 

tid i lighed med skoledelen. Vi 

har bestilt et styringsprogram, 

som vi bringer i spil i første uge 

af august. 

Kommunikation 

GFO’en gør allerede mange 

gode ting, men vi glemmer at 

fortælle om det, så kommunikationsdelen 

vil blive opprioriteret. 

Vi har understreget over for de 

mange ansøgere til GFO le-

derstillingen, at der vil være et 

stort krav til kommunikation. Ikke 

mindst mundtligt, hvor det er blevet 

understreget, at vi har brug 

for en synlig og nærværende 

leder på gulvet og ikke bag skærmen. 

Vi vil derfor i GFO’en sørge for, 

at der bliver udsendt løbende 

nyhedsbreve, hver uge vil der 

blive udsendt en aktivitetsplan, 

årsplanen vil blive udarbejdet, 

udsendt og ophængt. Vi vil sørge 

for at GFO’en kommer til at fylde 

i Vingesuset. Der kommer en opslagstavle 

eller billedskærm, hvor 

det vil være muligt at se billeder 

fra hverdagen. 

Mundtlig kommunikation 

Den mundtlige kommunikation vil 

komme til at fylde meget. Både 

på gulvet blandt medarbejdere, 

børn og forældre, men også til 

forældremøder og væremåde. 

ny GFo-leder 

Vi har haft mange interesserede 

på besøg for at høre om GFO 

lederstillingen. I forbindelse 

med vores Re-Load Tranegårdprojekt 

har vi haft lejlighed til at 

typebestemme ledelsen og analysere 

hvad den nye leder skal 

kunne bidrage med for at komplementere 

ledelsen på Tranegård. 

På den baggrund har vi udfærdiget 

en stillingsannonce, der 

i sit sprogbrug har tiltrukket en 

bestemt type ansøgere. Vi har 

brugt ord som ”styring, gøre færdig 

og resultater”, ”masser af arbejde, 

frihed = ansvar + initiativer 

og commitment” på den ene side 

men også ord som ”trivsel, livs- 

duelighed og glæde” på den anden 

side. Det har åbenbart været 

så inspirerende, at mange har følt 

anledning til at søge stillingen. 

Vi har to ansættelsessamtaler i 

maj. Vi indkalder 5 til den første 

samtale, udvælger 2 til test, som 

fortsætter til anden ansættelsessamtale. 

Forhåbentlig har vi 

ansat en ny GFO leder med den 

start den 1. august. 

Det kan ikke understreges nok, 

at GFO lederstillingen er ikke en 

administrativ stilling, hvor tiden 

skal bruges på papir. Stillingen 

kræver personligt nærvær og 

tilstedeværelse blandt børn og 

medarbejdere samt forældre – 

ikke mindst i afhentningssitua- 

tionen og tiden fra 13.00 – 16.00 

for sammen med medarbejder 

og børn at skabe de resultater, vi 

ønsker os. 

Pædagogiske arrangementer 

for pædagogerne 

I maj måned har vi afholdt pædagogiske 

arrangementer sammen 

med GFO-personalet, hvor vi har 

talt om vores praksis, hvilke tilbud 

vi har, hvilke kompetencer der er 

til sted og hvilke kompetencer vi 

savner. Desuden har vi talt om 

mål, struktur og aktiviteter. 

Vi har nogle erfaringer fra den 

sidste periode, som vi skal gøre 

god brug af, og så skal vi se os 

om på andre skoler, for at se 

hvad vi kan lære af dem. Det vil 

være en proces, som vi sætter 

i gang, og som den nye GFO- 

leder skal arbejde videre med i 

det nye skoleår. 

Personalemøder for pædagogerne 

GFO personalet afholder løbende 

personalemøder, hvor relevante 

emner tages op. Et af de vigtigste 

emner er klassegennemgangen. 

Alle klasser fra 0.-3. klasse 

bliver gennemgået på elevplan, 

og vi taler om alle børnene, 

deres udvikling og trivsel med 

udgangspunkt i kontaktpædagogernes 

oplevelser og erfaringer. 

Det er meget meningsfyldt 

og nærværende. 

9

10 

scenen er Din 

sikken en fantastisk eftermiddag vi havde! rune og Joseph havde igennem mange 

uger øvet, sunget og spillet med de børn som ønskede at være med, og resultatet 

kunne vi se en fredag til et brag af en scenefest. tak til rune og Joseph for et flot arrangement. 

tak til de børn som deltog. i gjorde det sjovt, flot og fantastisk festligt for 

alle tilskuerne.

Dyrene i hakkebakkeskoven 

Det er en af tranegårds 

traditioner at spille skolekomedie 

i 8. klasse. årets 

skolekomedie var Dyrene 

i hakkebakkeskoven, en 

klassiker som alle kender. 

Af Anne Bunch 

Midt i maj måned opførte 8.a og 

8.b skolens traditionsrige skolekomedie. 

Hvert år lægges der et kæmpe 

arbejde i at få stykket opført. 

Årets stykke var Dyrene i Hakkebakkeskoven. 

Stykket er fyldt 

med gode gamle kendte børnesange, 

som de to skuespillerhold 

sang og spillede fantastisk flot. 

Det er som at løbe en maraton 

for både elever og lærere. Undervejs 

kan man møde muren 

flere gange. Det kan være svært 

at lære de krævende roller og 

sange, få lys og lyd til at passe 

og lave kulisser, som skaber 

rummet. Men det lykkes hvert år 

– og rigtig godt flot endda. 

Når den store dag kommer, hvor 

stykkerne spilles for publikum, 

kan alle deres roller, alle agerer 

flot på scenen, lys og lyd falder 

helt i hak, og man kan mærke 

spænding og entusiasme i rummet. 

Der er nu ingen tvivl om, at 

det lykkes, fordi alle involverede 

giver alt, hvad de har i sig. 

Eleverne fra 8.a og 8.b (og 

måske også nogle forældre) har 

øvet sig på rollerne i timevis. 

Jette Malling, som har instrueret 

begge klasser, har både planlagt 

hele forløbet og boet på kulturskolerne 

det sidste lange stykke 

tid. Elo, Glenn og Rune har fået 

musikken til at spille, Michael 

mfl. fra GFOén har hjulpet med 

kostumer, Jacob har hjulpet med 

lys og Lone Fuhr har hjulpet til 

med kulisser og de mange løse 

ender, der skulle bindes. 

Dyrene fra Hakkebakkeskoven 

fyldte scenen i to timer, alle 

ydede en fantastisk indsats gav 

alt hvad de havde i sig, og det 

blev en god oplevelse for alle. 

Det må være endnu et bevis 

på, at når man har passet sin 

træning, så kommer man flot igennem 

og kan løbe over målstregen 

med armene over hovedet. 

Tak til alle, der har bidraget, 

og tak for en fantastisk oplevelse 

med årets skolekomedie. 

11

12 

mini-ol i gfo’en 

så blev vores lille mini-ol 

afviklet til stor glæde for 

alle børnene! fællesskabet 

og glæden ved at dyste 

imod andre i sport & bevægelse 

var i centrum. 

Af Peter Svensson 

Det at vinde i de mange forskellige 

alternative ”Idrætsgrene” 

havde netop som mål at sætte 

fokus på samarbejdet og holdpræstationen. 

Alle udfordringerne 

havde et element af konkurrence 

indbygget, som fungerede 

som en motivation i dysterne. 

Vi synes legene blev rigtig vellykket! 

Alle børnene deltog, alle 

var glade hele vejen igennem. 

Tabe og vinde med samme sind. 

Disciplinerne var meget forskellige 

og den ene dag var man 

på vinderholdet, og næste dag 

var det andre som løb af med 

de små sejre. Børnene dystede 

i sportsgrene som: Støvlekast, 

tovtrækning, længdespring, kartoffel 

stafet, sumobrydning, pudekamp 

på bom m.m 

Holdene var delt op således at 

hver klasses piger var et hold og 

hvert klasses drenge var et andet 

hold. Holdene dystede imod 

hinanden, drenge imod drenge, 

piger imod piger på samme klassetrin. 

En logistisk simpel og retfærdig 

inddeling. På hvert hold 

blev der ved legenes start kob- 

let en holdguide på holdet som 

holdte samling og retning på 

holdet, gennem de mange dyster. 

Alle børn skulle deltage. Det 

var ikke frivilligt, selv om det var i 

GFOéns fritid. 

Vi glæder os alle sammen til 

næste år!

uD i Den (h)viDe verDen 

lige siden 5. klasse havde 

vi forberedt os. Det kunne 

du bl.a. læse om i sidste 

nummer af vingesuset. her 

kommer så beretningen 

om 8.a’s fantatiske tur til 

grønland. 

Af Nikolaj Fürstnow 

og Josephine Stærbo Carl, 8.A 

torsdag d. 22. marts 

Vi begyndte indflyvningen mod 

Kangerlussuaq, hvor flyet svævede 

smukt og roligt ned 

igennem en dal og landede i 

den lille lufthavn. Vi trådte ud 

på den isglatte landingsbane og 

kunne med det samme mærke 

den iskolde friske luft suge sig 

helt ned i lungerne, hvilket forårsagede 

kraftige hosteanfald hos 

de fleste af os. 

I ankomsthallen blev vi venligt 

modtaget af vores rejseguide, 

der kørte os med bus til vores 

vandrehjem. Old Camp hed det. 

Det lå cirka en kilometer ude 

for byen og var en samling rødmalede 

træbarakker med direkte 

udsyn ud over fjorden. Guiden 

holdt et kort infomøde om stedet 

og dets faciliteter, og kort efter 

tog vi videre ud på moskussafari. 

Desværre så vi efter vores mening 

absolut ingen moskusokser, 

men guiden sagde, at han kunne 

se nogle langt væk i en kikkert. 

Det lignede mest af alt bare sten, 

selv i kikkerten. Men alt på Grønland 

er uforudsigeligt, derfor 

er grønlændernes vigtigste ord 

Imaqa (udtales Imara), som betyder 

måske. 

Næste stop var et museumsbesøg, 

der omhandlede Kangerlussuaqs 

historie. Til sidst vendte 

vi trætte hjem, smed os i en stol 

og fik serveret dejlig varm mad 

kokkereret på den lokale kantine. 

Maden var også en oplevelse 

i sig selv. Vi fik serveret 

moskusoksekød, kartofler og 

brun sovs. 

Senere på aftenen lød der pludselig 

en stemme, langt nede 

af gangen på vandrehjemmet: 

”Der er nordlys, der er nordlys!” 

Klokken var 22, og hoveddøren 

smækkede ivrigt efter folk, der 

skyndte sig ud. Hele himlen var 

ét bevægeligt, grønt gardin, der 

så ud, som om det blafrede i vinden 

helt oppefra og helt ned til 

jorden. 

Fredag d. 23. marts 

Klokken slog syv om morgenen, 

da vi tumlede ud af vores værelser. 

Ingen af os var rigtigt søvnige, 

men snarere udmattede 

på grund af tidsforskellen. Nogle 

havde prøvet at tage et bad, men 

vandet var iskoldt, og de første, 

som havde tændt for vandet 

måtte finde sig i, at vandet var 

orange af rust, fordi det kom fra 

de store jerntanke udenfor. 

Ude i fællesrummet, hvor maden 

allerede stod klar, tog vi godt for 

os, så vi havde masser af energi 

til det program, som ventede 

forude: En spændende tur til 

indlandsisen med overnatning. 

Kort efter trådte vores guide ind 

ad døren og sagde opmuntrende 

godmorgen. Han gav os et kort 

infomøde og bad os stå klar en 

time senere, hvor vi skulle afsted 

med bus. 

Alt gik som det skulle, indtil vi 

godt og vel halvvejs sad fuldkommen 

fast i sneen. Det havde 

fyget om natten, men desværre 

havde vores guide undladt at 

sætte snekæder på bussen. Den 

holdt nu 30 grader skævt, og vi 

blev bedt om at forlade bussen, 

mens guiden prøvede at køre 

den fri. Han mente, det kun ville 

tage et lille øjeblik, før vi var på 

farten igen. Indtil da kunne vi 

stille os op i kø og forsøge at 

grave bussen fri med en enkelt 

skovl efter tur, så ville vi være fri i 

løbet af nul komma fem. Det var 

desværre ikke tilfældet. 

Vi kom til at vente i mange timer. 

Guiden ringede efter hjælp, som 

omsider kom en time efter. Men 

hov, de havde sørme også lige 

glemt deres egne snekæder, så 

de var nødt til at køre tilbage 

igen. Først derefter ville de være 

13

i stand til at komme os til undsætning. 

Endnu to timer gik, og vi begyndte 

at undersøge området lidt 

nærmere. Vi befandt os ved en 

frossen smeltevandssø, der geografisk 

set var meget spændende 

at studere. Vi så de forskellige lag 

og slidemærker fra vind og vejr i 

isen, som visse steder bulede op 

som store bakker gennemboret af 

kæmpemæssige revner: En god 

grund for vores geografilærer at 

få indblandet lidt undervisning. 

Der 

14 

var også nogen, som fandt gamle 

skeletter og gevirer fra bl.a. rensdyr. 

Nu vendte hjælpen tilbage, denne 

gang heldigvis med snekæder. 

Chaufføren sagde, at han hurtigt 

ville forsøge at køre et stykke længere 

frem og vende og så derefter 

komme tilbage for at trække os 

fri. Men endnu en time gik, og folk 

begyndte at blive utålmodige. En 

gruppe af os besluttede sig derfor 

til at gå hen og se, hvor de blev af. 

Og der, knap 100 meter længere 

fremme lige over bakken sad de – 

tro det eller ej - nu fast igen. 

Chaufføren kæmpede 

indædt for at få 

bussen fri, men så tilsyneladende 

ud til at være vant til det. Bussen 

kom fri, kørte tilbage og hjalp os. 

Men nu var der gået seks timer, 

og vi kunne derfor ikke nå at 

komme ind på indlandsisen, før 

det blev mørkt. 

Således vendte vi skuffende hjemad 

mod Kangerlussuaq, hvor 

buschaufførerne gav aftensmad 

på kantinen i lufthavnen. Sent på 

aftenen ankom vi til vandrehjemmet, 

hvor vi omgående faldt om af 

udmattelse. 

Lørdag d. 24. marts 

Vi vågnede forhåbningsfulde op til 

endnu en dag. I dag ville vi igen 

prøve at komme ind til indlandsisen, 

men også gøre stop ved 

Russell Gletsjeren. 

Morgenmaden var spist, og 

vi kom hurtigt ud af 

døren. Bussen 

kørte nu 

med

snekæder på og dermed mere 

solidt hen ad de glatte snedækkede 

veje. Vi krydsede det sted, 

hvor vi sad fast sidst og forsatte 

spændte mod indlandsisen, der 

kunne ses i horisonten. 

En føhnvind havde ramt området, 

hvilket tydeligt kunne mærkes, da 

vi steg ud af bussen og gik det 

sidste stykke hen til gletsjeren. 

Det var varmere end normalt, og 

vinden var kraftigere, men koldt 

var det dog stadigvæk. 

Gletsjeren havde en klar turkis 

farve, som stod i flot kontrast til de 

rødlige sten nærved. Mens vi stod 

og kiggede, kælvede den 100 meter 

derfra, hvilket nærmest sendte 

vores geografilærer i ekstase! 

Guiden kaldte os tilbage, og vi 

satte endnu en gang kursen mod 

indlandsisen. Efter knapt en halv 

times forløb, stoppede bussen 

blot få hundrede meter fra vores 

mål. Vi tog bagagen på ryggen 

og fulgte trop efter guiden mod to 

store, orange telte, der ensomt i 

ødemarken dominerede det hvide 

område. 

Guiden introducerede os for lokaliteterne 

og pligterne, der skulle 

udføres. Vi fik udleveret både 

soveposer og nogle grønne telte, 

som vi med besvær fik slået op. 

Derefter fik vi udleveret den slags 

specielle galocher med lange, 

spidse pigge, som skulle sidde 

nede under støvlerne, også kaldet 

steigeisen, og så gik turen ellers 

indad mod indlandsisen. Guiden 

viste os, hvordan man bedst 

muligt kom fremad; 

Godt nede i 

knæene 

med benene plantet langt fra hinanden, 

for piggene under støvlerne 

kunne nemt træde igennem 

både snestøvle –og fod. ”John 

Wayne-style”, kaldte han det. 

Et utroligt syn mødte os, for 

mange af os havde troet, at indlandsisen 

bare var en flad pandekage 

af is, men sådan var det 

slet ikke. Isen var formet som et 

frossent hav i oprør med bakker, 

som bølgede af sted så langt øjet 

rakte. På vejen opdagede vi et 

par mere eller mindre tætte igloer 

- i ren Anders And-stil - bygget af 

bl.a. danske piloter, som hvert år 

træner overlevelse på isen, hvor 

man netop skal lære at bygge en 

iglo. 

Nogle af os fik så den idé, at vi 

ville overnatte i igloerne, men 

selvom mange i starten var friske 

på idéen, var der kun plads til 6 

plus én lærer. Knapt tre timer senere 

vendte de fleste tilbage til 

lejren, imens nogle af os andre 

stoppede på vejen for at lappe 

de igloer sammen, som vi skulle 

sove i senere. 

Da vi kom tilbage, fik vi frysetørret 

aftensmad i poser blandet med 

lunkent vand, som desværre i 

nogle tilfælde ikke var tilstrækkeligt 

opvarmet, men sultne som 

vi var, spiste vi alligevel maden, 

mens vi sad i køkkenteltene. 

Efterfølgende sagde vi godnat og 

lagde os til at sove. Nogle i telt, 

mens andre af os, begav sig af 

sted mod igloerne. Vi gik i mørke 

ud over indlandsisen med lys fra 

nogle få mobiltelefoner og et par 

lommelygter med meget sløve 

batterier som den eneste lyskilde. 

Da vi endelig havde fundet 

vej, 

lagde vi os på vores tynde underlag 

og mærkede den massive is 

lige under os. Vi fornemmede stilheden 

og af og til blev vi ramt af 

de kolde vindpust fra de små hul- 

ler i igloen. Der gik et sug igennem 

os. Vi var på indlandsisen i 

iglo. Hvor var det vildt! 

søndag d. 25. marts 

Vi vågnede alle efter en lang og 

hård nat. Nogle i iglo, andre i telt. 

Klokken var seks om morgenen, 

da vi samlet sad i de store køkkentelte 

og fik en dejlig morgenmad. 

Efter maden begyndte nedpakningen. 

Teltene skulle pakkes 

sammen, og alt skulle bæres op 

til bussen et stykke derfra. I dag 

stod den på aktivitetsdag. Bussen 

satte i gang og kørte tilbage til 

fjorden, hvor de forskellige aktiviteter 

fandt sted. 

Skiftevis prøvede alle de fire aktiviteter, 

vi havde planlagt: hundeslæde, 

snescooter, isfiskning 

og hundepiskning (som dog ikke 

gik ud over hunde, derimod sodavandsflasker, 

og når det gav bagslag, 

os selv): Alt sammen for at 

få indblik i den grønlandske kultur 

og levevis. 

Vi vendte snuden hjemad og fik 

rensdyrkød til aftensmad. Så 

skulle vi pakke, for næste morgen, 

gik rejsen mod Iluissat, 

Grønlands 3. største by med ca. 

5000 indbyggere og den berømte 

isfjord, Kangia. 

mandag d. 26. marts 

Vi blev vækket tidligt om morgenen, 

for allerede ved syv-tiden 

var der afgang til lufthavnen. Ikke 

alle havde fået pakket deres ting, 

så der opstod vildt tumult i den 

smalle gang på vandrehjemmet. 

Planen var, at flyet skulle lette fra 

8.25, men…. Så let skulle 

det selvfølgelig 

ikke 

15 

Isfjorden ved Kangerlussuaq. 

Fjerneste punkt er ca. 75 km væk!

16 

gå, for flyets motor virkede ikke. 

Her skal det lige siges, at selvom 

Kangerlussuaq lufthavn er Grønlands 

største, så går der ikke fly 

til en ”storby” som Ilulissat hver 

halve time. Så vi ventede og vi 

ventede. Senere fik vi så den 

besked fra personalet, at cirka 

halvdelen af os kunne komme på 

et lille propelfly. Nitten var bare, 

at vores tasker måske først ville 

komme senere – Imaqa! - , så 

det blev dem med de største jakker 

og flest halstørklæder, som 

fik pladserne. 

Tilbage stod den anden halvdel 

og havde intet andet valg end at 

vente. To timer senere kom der 

en ny besked fra personalet; Nu 

kunne to personer komme på 

et fly, der øjeblikkeligt ville lette. 

De to udvalgte satte sig godt til 

rette, men kom ikke langt. Flyet 

fløj fint, men landingsstellet ville 

ikke op. De var derfor tvunget til 

at cirkulere rundt om lufthavnen 

i Kangerlussuaq, indtil de kunne 

lande igen. Heldigvis gik det godt, 

og de to ankom lidt skræmte tilbage 

til resten af klassen, som 

stadig ventede. 

8.A ønsker af sige 

en stor tak til 

deres sponsorer: 

I Ilulissat var den første halvdel 

parat til eventyr. De havde glædet 

sig til at udforske den ”storby”, 

de havde hørt så meget om, 

det burde da mindst tage en halv 

dag. Men efter omtrent halvanden 

time senere var gruppen 

vendt hjem til vandrehjemmet 

og havde tilberedt en kop varm 

kakao. 

Tilbage i Kangerlussuaq sneglede 

timerne sig af sted hos den 

anden halvdel af klassen, efter 

hele seks timers ventetid, var 

Gruppebillede midt på indlandsisen 

det muligt for resten at forlade 

Kangerlussuaq samlet. Kort 

tid senere landede de sikkert i 

Ilulissat og tog en bus mod vandrehjemmet. 

Endelig var hele 

klassen samlet. Vi tilberedte selv 

vores aftensmad og hyggede 

med kortspil og dejlig varm te. 

tirsdag d. 27. marts 

Tirsdag var dagen, hvor vi skulle 

mødes med de grønlandske 

skolebørn, og vi var alle spændte. 

Spændte på, hvordan de så 

ud, hvad de lavede i deres fritid, 

ja, i det hele taget spændte på, til 

hvilke områder af deres levevis, 

vi kunne drage paralleller. Især 

fordi, at vi havde læst og lært så 

meget om Grønlands kultur og 

udvikling, skulle det blive sjovt 

at se det hele med vores egne 

øjne. 

Men først gik turen til den lokale 

Royal Greenland rejefabrik, hvor 

vi gæstfrit blev modtaget og fik 

en spændende rundvisning iført 

kitler og masker, for her var hygiejnen 

sat meget højt. Det var 

utroligt spændende at se den 

fine fabrik, som gav mange arbejdspladser 

til byens beboere 

og høre om, hvordan andre rejefabrikker 

længere sydpå måtte 

lukke fordi rejerne trak længere 

nordpå i takt med temperaturstigningerne 

i havet. Vi hørte 

også om, hvordan tilfrysningen 

af fjorden havde indflydelse på, 

hvor store rejerne blev, og at 

på en god sommerdag blev der 

på denne fabrik produceret omkring 

90 ton, af råproduktet vel at 

mærke, og som kronen på værket 

fik vi endda fem kilo gratis 

rejer med hjem, som vi senere 

kunne tilberede til aftensmad. 

Dernæst vandrede vi mod Mathias 

Storch skolen, hvor vi langt 

om længe skulle mødes med 

den grønlandske skoleklasse. 

Vi blev inddelt i grupper, og de 

grønlandske børn havde udarbejdet 

en liste over, hvilke steder 

de hang ud og brugte deres fritid. 

De var rigtig søde og grinede, 

når vi gled på de isglatte stier, og 

NORDPlus Home Charlottenlund Kop & Kande Hellerup

når vi udtalt navnet på deres supermarked, 

”Pissifik”, forkert. 

Efter skole fik nogle af os også 

mulighed for at komme med 

hjem hos nogle af eleverne, 

møde deres familier og høre 

mere til deres liv. Nogle af os var 

hjemme hos en pige i hendes 

fine grønne hus, hvor hendes 

mor havde bagt boller og lavet 

saftevand. Hendes mor var hollænder, 

men kunne tale flydende 

dansk. Derfor havde hun talt 

dansk til sin datter, som på grund 

af dette initiativ var den bedste til 

dansk i sin klasse. Her erfarede 

vi bl.a. en af forskellene på dansk 

og grønlandsk kultur. Hvor man i 

Danmark pænt venter på at blive 

budt, er det i Grønland forventet 

at man selv tager hvad man har 

lyst til. 

De havde vist os rundt i byen og 

fortalt om deres liv og hverdag, 

så godt det nu kunne lade sig 

gøre. Som gengæld for deres 

venlige gæstfrihed, havde vi i 

nogle grupper lavet nogle Power 

Point-shows om vores hverdag, 

som vi præsenterede for de nysgerrige 

grønlændere samme aften. 

Vi debatterede også vores 

forskellige oplevelser af klimaforandringerne, 

og sidst på af- 

tenen udfordrede de os i nogle 

såkaldte grønlandske lege, Inuit 

Games, der viste sig at være 

fysik hårde prøvelser, hvor man 

bl.a. skulle bevæge sige fremad 

på tæer og knoer! 

onsdag d. 28. marts 

Solen skinnede fra en skyfri 

himmel, da vi onsdag morgen 

trådte ud af sengen. En længere 

dagsplan ventede os med bl.a. 

vandretur i området, ud at sejle 

på fjorden og til sidst aftensmad 

på restauranten på Hotel Arctic. 

Men en mindre fornøjet besked 

mødte os om morgenen. Siden 

vandet i fjorden var frosset til, 

var vores sejltur på fjorden var 

aflyst, hvilket betød, at vi havde 

masser af tid tilovers. Vi gik derfor 

af sted på vores vandretur 

med varm kakao og søde sager i 

tasken og var forberedt på en lidt 

længere tur end forventet. Der 

var flere forskellige ruter helt fra 

2 til 7 km. gennem den tykke sne 

og over høje bakker, med udsigt 

til isbjergene. Men alle var optimistiske 

og fulgte trop efter hinanden. 

Undervejs vendte flere 

og flere snuden hjemad, men 

der var dog nogle få, der klarede 

den lange tur, og som kun lige 

akkurat nåede frem i tide til restauranten. 

En flot smeltevandsgang i indlandsisen 

Til middagen på restauranten fik 

vi serveret lokale specialiteter 

som snekrabbe og moskusokse 

og til dessert creme brulée og 

chokoladekage. Sent på aftenen 

vendte vi alle snuden hjemad og 

nød synet af nordlyset, der rullede 

over himlen med et grønt 

skær. 

torsdag d. 29. marts 

Så gik turen hjemad. Det havde 

været en vidunderlig tur med 

de vildeste oplevelser. Vi forlod 

vandrehjemmet i Ilulissat og 

fløj til Kangerlussuaq med en 

kort mellemlanding i Aasiaat. I 

Kangerlussuaq havde vi knap tre 

timer før flyet til KBH, så her fik vi 

tid til at købe souvenirs. 

Flyet lettede elegant fra 

lufthavnen og satte kursen mod 

Danmark. Vi vinkede til Grønland 

og håbede på gensyn med det 

land, vi fra nu af altid vil forbinde 

med gode minder og eventyr. 

De Danske 

Lions Klubbers 

Grønlandsfond 

ParadIS Hellerup Clorius Controls Designit 

17

18 

4.a til Dm i skoleskak 

4 piger fra 4.a repræsenterede 

tranegård på flotteste 

vis. 

Af Sabine Sørensen (forældre) 

Så oprandt dagen, som 4 spændte 

skakspillere fra 4.A havde glædet 

sig meget til. Kamille, Julie, 

Christina O og Victoria udgjorde 

det seje Tranegård hold, som 

havde kvalificeret sig til dette års 

hold-DM i skoleskak. Sammen 

med deres forældre, drog de til 

Gislinge skole ved Holbæk, hvor 

dette års hold-DM blev afholdt i 

weekenden den 23-25. marts. 

4.A var det eneste rene pigehold, 

hvorimod de andre skoler stillede 

op med blandede hold, hvor 

drengene var i overtal. Pigerne 

havde dog knap rullet deres 

madrasser ud, førend de skulle 

ud i den første dyst fredag aften. 

Efter nogle spændende kampe 

blev det tid til aftensmad og efterfølgende 

afslapning. 

Fra venstre: Julie, Victoria, Kamille 

og Christina 

Lørdag og søndag fortsatte 

kampene. Pigerne spillede alt 

det de havde lært, og noterede 

sig flittigt alle træk. Sommetider 

blev det dog lidt for spændende, 

som da Victoria troede at hun 

havde skakmat mod sin modstander, 

og satte sin dronning ind 

foran hans konge! Men, så var 

det godt, at hun havde tilkæmpet 

sig modstanderens dronning 

tidligere i spillet, så hun til sidst 

kunne sætte triumf på og slå sin 

modstander. Julie havde også 

nogle spændende kampe, hvoraf 

det lykkedes hende både lørdag 

og søndag at gå sejrsrigt ud af et 

par kampe. Kamille var op mod 

stærke modstandere. I en af hendes 

kampe ringede modstanderens 

telefon pludselig, og derefter 

mistede han halvdelen af sin tid 

og endte med at tabe kampen. 

Christina O, som var den yngste 

deltagere på 4.A holdet, kæmpede 

også flot, og hev ligeledes 

en sejr hjem i løbet af weekenden. 

Sammenlagt endte pigernes 

kampe med et par 

remis, nogle sejre 

og en del tabte 

kampe. De endte 

derfor som nummer 

11 ud af 13 

skoler. De var dog 

alle i godt humør, 

og weekendens 

dyst har blot givet 

dem endnu mere 

mod på at lære 

endnu mere om 

skak. Så, vi tror på, 

at Tranegårdsskolen med mere 

træning og flere kampe vil vende 

kampklar tilbage i 2013. 

Vi er mange forældre, der hilser 

skolens skak-initiativ velkommen. 

Der skal lyde en stor tak 

til de lærere og eksterne undervisere, 

der hver mandag lægger 

ekstra timer ind for at undervise 

vores børn. 

Og skulle der være flere børn, 

der har lyst til at prøve at lære 

at spille skak, så er det aldrig for 

sent. Undervisningen foregår om 

mandagen kl 14-16 i GFO’en. 

Det er bare om at møde op!

tak til årets legebanDe! 

Fra venstre: Anna, Josephine, Nina, Max, Sophia, Mathias, Poul, August, Laura, Olivia Frederik, Mathilde, Caroline, Anna, Peter, 

Hannah og Silje 

et kæmpe tak for legebandens 

fantastiske indsats i Den lille skolegård! 

Af Anne Dorte Hansen - Tovholder for legebanden 

Kære... 

• Sophia, Hannah, Silje, 

Nina og Anna (7.x) 

• Laura, Mathias, Poul, 

Max, August, Olivia og 

Mathilde (7.y) 

• Caroline, Josephine L., 

Frederik og Peter (7.z). 

Tak for jeres kæmpe indsats i 

skolegården på Tranegårdskolen 

i dette skoleår 2011-12. 

Med jeres engagement har I 

været med til at skabe nogle 

kreative og nye rammer for de 

yngre klasser. 

Det har været en fornøjelse at se 

jer i aktion med nye udfordrende 

lege og glade børn i den lille skolegård. 

Vi fortsætter succesén næste 

skoleår! Og som tak for indsatsen, 

har Tranefonden doneret en 

tur i Tivoli. 

19

20 

farvel til 9. klasserne... 

traditionen tro fejrede hele skolen 9. klassernes sidste skoledag. Det blev en festlig 

formiddag, fuld af karameller og sjov - som det hører sig til. 

og om et par dage sættes det sidste punktum for deres tid på tranegård - det sker til 

dimissionen. vi ønsker dem alle held og lykke i fremtiden!

esøg fra fjerne 

egne 

vi har haft besøg af 13 

skolefolk fra sydafrika 


Det hænder, vi får besøg fra interesserede 

skolefolk, der gerne 

vil opleve Tranegård. Men det 

er ikke så tit, vi får besøg fra 

Sydafrika. Ikke desto mindre var 

der 13 skoleledere og forældrerepræsentanter 

på besøg en helt 

almindelig dag i april. De hørte 

om vores hverdag, undervisning 

og læringssyn. Derpå var de med 

ude i klasserne for at opleve det 

på egen krop. De deltog også i 

morgensang, hvor vi i dagens anledning 

sang Jamaica og Tranesangen, 

så ikke et øje var tørt. De 

spiste med os i medarbejderrummet 

og kom også til at opleve, 

gfo’en som uddannelsessted 

Af Joseph Chaula og Maria 

Bartholdy 

Lige nu er vi 2 praktikanter i 

GFOén fra Professionshøjskolen 

Strandvejen. Pædagoguddannelse 

er bygget op således at 

vi dels er på studiet og lærer en 

masse teori, men også er ude i 

”praksisfeltet” og ser hvordan det 

hele hænger sammen, altså teori 

og praksis - det er her Tranegård 

hvordan vi fejrer hinanden, da 

Tina Ernst havde rund fødselsdag. 

Det blev selvfølgelig fejret 

med tale, lykønskninger og kage. 

Sydafrikanerne forstod ikke en 

lyd, men fattede dog, at der var 

tale om en fødselsdagsfejring, så 

efter veloverstået tale, rejste en 

af sydafrikanerne sig op, sagde 

tillykke til Tina, hvorefter alle 13 

skolefolk rejste sig op og sang 

GFO kommer ind i billedet. 

Ved at observere og iagttage 

jeres dejlige unger får vi øget 

vores kendskab til den måde 

børnene danner relationer til hinanden, 

og hvordan de bidrager til 

det sociale samspil, som er super 

vigtige elementer i forhold til 

deres trivsel. 

Vi deltager aktivt i de daglige 

gøremål, hvor vi observerer og 

reflekterer over hvad vi ser - alt 

dette er med til at øge vores viden 

omkring hvordan hverdagen 

ser ud på en institution. 

Som praktikanter i Tranegård 

GFO har vi oplevet en institution 

med mange faciliteter, og hvor 

der er plads til alle børn. Vi har 

også fået en indsigt i hvordan en 

institution med åben pædagogik 

fungerer. Børnene kan frit bevæge 

sig mellem de forskellige 

værksteder og udvikle deres in- 

en fødselsdagssang trestemmigt 

for Tina. Uden i klasserne var der 

også mange gode tilbagemeldinger. 

I 4.b har Christina brace 

arbejdet med Sydafrika, så stor 

var overraskelsen for de besøgende, 

da 4.b rejste sig op og 

sang deres nationalsang. Bedre 

kunne det dårligt være. 

teresser, om det enten er inden 

for bevægelse, kunstneriske- el. 

musikalske aktiviteter osv. I de 

forskellige værksteder er der 

altid en pædagog klar til at støtte 

børnene. Der er fokus på at udvikle 

børnenes individuelle og sociale 

kompetencer. 

Vi har også lagt mærke til at 

pædagogerne på institutionen 

altid er klar med råd til os studerende, 

og vi kan altid spørge om 

noget, hvis vi er i tvivl, og det har 

vi været meget glade for, da det 

også er med til at udvikle os som 

pædagoger i praksis. 

Ca. en gang om hver anden uge 

mødes vi med vores praktikvejleder 

her i GFO’en, hvor vi får 

nogle faglige snakke, reflekterer 

og diskuterer om alt inden for det 

pædagogiske område. 

Vi takker for den varme og 

åbne modtagelse vi har fået på 

Tranegård GFO 

21

22 

Den man rører veD 

- mobber man ikke... 

Der er mage måder at 

arbejde med trivsel på i 

klasserne. et eksempel er 

massage. 

Af Anne Dorte Hansen, relationsmedarbejder 

Ved massagen opstår en følelse 

af at være respekteret og værdi- 

farvel til 

elevrådet 

Af Sophie, 9.A 

fuld. Denne følelse skaber positive 

bindinger mellem eleverne, 

der gør, at mobningen ikke får lov 

til at slå rødder. 

Massagen har mange positive 

virkninger. Den styrker barnets 

selvværd, kropskendskab, kommunikation, 

tolerance og evne til 

at slappe af. 

Jeg har nu været en del af elevrådet 

i en del år, og jeg vil med 

dette lille indslag takke for en god 

indsats samt et godt samarbejde 

blandt elever og lærere. 

Et elevråd er en fællesbetegnelse 

for elevernes faglige og sociale 

beslutninger. Elevrådet er til for, 

at repræsentere elevernes holdninger 

og følge deres engagement. 

Dermed sørges der for, at 

elevernes interesser og ønsker 

bliver hørt og varetaget. Der- 

udover er elevrådets rolle også at 

være med til at styrke det sociale 

netværk på skolen. 

I elevrådet diskuterer vi mange 

forskellige emner. Vi taler om 

Taktilmassage og kontaktlege 

bruges både i de store og små 

klasser som en del af den forebyggende 

indsats for bedre trivsel. 

På billederne ses 0.A i legen “Bilvask” 

og 7.Z, som laver rygtegninger 

til en historie, der llæses 

op. 

emner der er ønsket af eleverne 

og ikke mindst lærerne, og alle 

får en mulighed for at bidrage 

med både positive og negative 

detaljer. Der diskuteres om hvor 

vidt det er et større problem eller 

et individuelt problem, og om 

det såkaldte problem kan løses. 

Beslutninger og eventuelle løsninger 

foretages af elever og de 

enkelte lærere. På denne måde 

har eleverne også en mulighed 

for at være en del af både det 

sociale og det faglige fællesskab. 

Som det sidste vil jeg takke for 

nogle gode år – og jeg håber det 

gode samarbejde vil fortsætte 

fremover.

konfliktmægling 

/mediation 

Arbejder du 

med dette i 

hverdagen 

og/eller har 

du lyst til at 

arbejde med 

det på Tranegårdskolen, 

vil jeg meget 

gerne kontaktes 

med henblik på at nedsætte 

en arbejdsgruppe, således 

at arbejdet med konfliktmægling 

fortsat kan være en vigtig del af 

vores hverdag. 

I de seneste år har der været 

meget fokus på konfliktmægling 

som en metode til at løse forskellige 

problemer og konflikter indenfor 

mange områder heriblandt 

mobning. Denne metode har vist 

sig at være særdeles effektiv 

og bliver nu brugt i mange sammenhæng, 

herunder mægling 

på skoler, hvor der blandt elever 

og voksne uddannes konfliktmæglere. 

På Tranegårdskolen 

har vi i de sidste år uddannet en 

række konfliktmæglere blandt de 

ansatte. 

natteravnene 


Natteravnene i Gentofte Kommune 

udfører et kæmpe frivilligt 

arbejde for at skabe trivsel og 

sikkerhed for unge i Gentofte 

ikke mindst eksemplificeret ved 

Søren Schock Petersen, forældre 

og formand for Natteravnene. 

Natteravnene i Gentofte vil gerne 

være med til at gøre Gentofte til 

et rart sted at være for de unge. 

De bidrager allerede til dette 

Ordet meditation stammer fra latin, 

og betyder ”i midten”. Mægling 

efter mediationsmetoden kan 

beskrives som en særlig struktureret 

proces, hvor igennem 

parterne med modstridende interesser 

støttes til selv at finde en 

løsning. Grundlæggende for metoden 

er, at parterne har ansvar 

for resultatet og mæglerne har 

ansvar for processen. 

Børn kan være med til at løse 

børns konflikter i en styret proces, 

hvor de voksne har ansvaret. 

Børn kan sagtens selv lære at 

løse konflikter, det behøver ikke 

altid være de voksne, der gør det 

for dem. 

Konflikter på de forskellige klassetrin 

er ofte forskellige, i eksempelvis 

de små klasser kan konflikter 

være sådan noget som, 

hvem skubbede, og hvem der 

skal have lov til at spille hvilken 

bold og hvor – i de større klasser 

er der helt andre konflikter. 

Som mægler skal man være 

neutral, stille åbne spørgsmål, 

må ikke afbryde, være tålmodig 

og have forståelse. Mægleren 

træffer ingen afgørelser og fungere 

heller ikke som dommer. 

Mægleren skal i stedet for støtte 

parterne i en dialog, således at 

der kan nås frem til en løsning på 

den pågældende konflikt. 

Børnene, der har konflikten, skal 

selv forklare, hvad der er sket, 

hvordan de oplever det, og hvad 

det betyder for dem hver især. 

Børnene øger deres sociale 

handlekompetence og lærer, 

hvordan konflikter kan løses på 

en anden måde end ved skyld og 

straf. 

Jeg vil rigtig gerne arbejde på, 

at der på Tranegårdskolen uddannes 

flere konfliktmæglere 

både blandt elever som voksne, 

idet jeg mener, at det kan være 

med til at styrke børnene i at 

håndtere konflikter på en social 

acceptabel måde, som kan være 

gavnlig for børnene både nu og 

ud i al fremtid. 

Skolebestyrelsesmedlem 

Ann Irene Jarlgaard 

Mail: jarlgaard@email.dk 

Mobil 28 40 30 35 

formål, men ønsker at blive 

bedre. 

Derfor har Natteravnene afholdt 

en stilekonkurrence blandt eleverne 

i 8. klasse i kommunens 

skoler for at forstå, hvad elevernes 

holdninger til tryghed set 

i sammenhæng med Natteravnene? 

Og hvilke ideer de har 

til Natteravnene, som de kan arbejde 

videre med? 

8.b løb med både 1. og 3. 

præmien - stort tillykke til dem! 

23

24 

nyt fra Puc’en 

tissemyrer, gys 

og fantasy! 

Af Tine Dahl 

Kenneth Bøgh Andersen 

I slutningen af marts havde 

Tranegårdskolen besøg af forfatteren 

Kenneth Bøgh Andersen. 

Det var på alle måder en spæn- 

istandsættelse 

af Puc’en 

Den 3. juli 2011 blev 

tranegård ramt af et voldsomt 

regnvejr, som betød, 

at store dele af skolen lå 

under vand med store 

vandskader til følge på alle 

etager. 


Vores PUC ligger i kælderhøjde, 

så meget naturligt endte en stor 

del af vandet her, hvilket hverken 

gulv, vægge eller bøger nød godt 

af. PUC’en blev derfor lukket ned 

for at blive istandsat. I mellemtiden 

blev der lavet nødbibliotek 

i GFO’en. Det har ikke været en 

optimal løsning, men den mulighed 

vi havde. 

dende og lærerig formiddag, hvor 

eleverne på 5. og 6. klassetrin fik 

lov at opleve en fantastisk dygtig 

formidler fortælle om sit forfatterskab. 

Blandt andet fortalte han 

om de 6- 7 år, det tog ham at få 

udgivet sin første roman ”Nidhugs 

slaver”, som han selv kalder 

fremragende dårlig! Der blev 

fortalt gode historier og grinet en 

masse undervejs. 

Nu er der noget, der tyder på, at 

PUC’en er klar med skoleårets 

udgang, så PUC’en er på plads i 

egne lokaler, når det nye skoleår 

starter. Så har det taget lige præcist 

1 år at få udbedret skaderne. 

Af billedet fremgår det, at vi har 

Eleverne var velforberedte og 

stillede mange fine og relevante 

spørgsmål. Og rigtig mange benyttede 

efterfølgende lejligheden 

til at få Kenneth Bøgh Andersens 

autograf. 

Den allersidste bog i serien om 

Antboy ”Helte og skurke” er 

netop udkommet, men vi kommer 

forhåbentligt til at høre og 

se(!) mere til Antboy, for Nimbus 

film har købt rettighederne 

til bøgerne, så mon ikke Tissemyrehelten 

også vender tilbage 

på lærredet? 

benyttet muligheden for at flytte 

trappen i PUC’en, således at vi 

fremover får et mere sammenhængende 

rum. 

Dette åbner spændende nye muligheder 

for indretning og anvendelse 

af rummet .

tranen er flyvenDe 

- med både forældre og børn ombord 

På kanten af endnu et forrygende skoleår på tranegårdskolen, har Forældreforeningen 

Tranefonden igen vist sin berettigelse, til gavn og glæde for alle med sin gang på skolen 

– ikke mindst for de mange aktive forældre selv… 

Det er nemlig særdeles tilfredsstillende at vedligeholde den gamle tranes rede… 

Af Mikala Betak Faber 

Når store og små elever, pædagoger 

og lærere, personale og 

forældre forlader skolen efter 

dagens gøremål på Tranegårdskolen…så 

vågner Tranen. Den 

store fugl strækker sine vinger, 

misser med øjnene og glæder 

sig til nogle timers ’mindfulness’ 

– helt alene… 

For der er meget, der skal 

fordøjes, når man er en gammel 

fugl fra 1934, hver dag omgivet 

af liv og lærdom! 

En arbejdslørdag i april 

Men heldigvis er der mange 

hjælpsomme menneskehænder 

på Lindorffs Allé, som virkelig får 

noget fra hånden, når der skal 

ryddes kælderrum, bygges bænke 

og rækværk, males skure og 

bogstavslanger etc. Og den 28. 

april var ingen undtagelse! Her 

blev der, efter morgenmad og 

Peter Møller Hansens velkomst 

og detaljerede præsentation af 

arbejdsplanerne, straks gået til 

den! 

Formand Peter for Forældreforeningen 

Tranefonden, lagde 

fra morgenstunden den gode 

stemning an, og forældrene var 

hurtige til at fordele sig på de 

mange aktiviteter. 

For udover grundig rengøring 

af rummet bag GFO køkkenet, 

tømning af kælderrum i Gul Villa 

og opmaling af rundboldbane 

i Store Gård, var projekter som 

etablering af bænk omkring det 

…udover at være mødre og fædre, er forældrene på Tranegårdskolen også særdeles erfarne håndværkere… 

Tranen er stolt! 

store Magnolietræ på GFO legepladsen 

og bygning af ny skateboard 

rampe, to af de lidt større 

projekterede opgaver… 

En stolt og ydmyg skoleleder! 

Torben Lind var fra morgenstunden 

på pletten som ’heppekor’ 

og ingen kunne være i tvivl 

om hans begejstring: 

”Det var en helt perfekt dag. Alt 

var planlagt og organiseret til fulde, 

indkøbene var gjort, arbejdsplanerne 

klare, instruktionerne 

forståelige. Børn og voksne var 

tændte på idéen - intet kunne 

være bedre. Lige i dét øjeblik – et 

kort sekund – var jeg helt ydmyg 

ved at det kan lade sig gøre! 

Fantastisk at være et sted, hvor 

så mange føler ansvar for alles 

trivsel. Tusind tak til alle jer, som 

deltog i arbejdsdagen. I er med 

til at gøre vores hverdag endnu 

bedre. Vi er utrolig glade for, at 

I stiller op med stort og småt, 

25

26 

det er simpelthen enestående 

og meget værdsat”, sagde den 

stolte skoleleder, og fortsætter: 

”Man kan sætte sig tilbage og 

vente på at tingene sker ud fra 

en forestilling om, at der må 

være andre der klarer det. Eller 

man kan vælge at handle 

selv. Heldigvis for Tranegård er 

der mange, der vælger at sætte 

handling bag deres ord, og jeg er 

både stolt og glad over at være 

en del af dén forsamling!”. 

Én af Forældreforeningen Tranefondens 

fornemste opgaver er 

netop at ’udnytte’ det værdifulde 

fællesskab der hersker på skolen. 

Ved at lave aktiviteter sam- 

men på kryds og tværs af klasser 

og forældregrupper, fremmer 

man et helt unikt samvær, som 

igen er med til at bygge alle former 

for relationer op. Nye legeaftaler 

og venskaber mellem 

børnene, og spændende net- 

værks- og forretningsrelationer 

forældrene imellem. 

” Tranegård ville også være en 

god skole uden forældrenes indsats, 

men sammen med forældrene 

har vi muligheden for at 

være fantastiske. Forældrene er 

en stor ressource og jo mere vi 

…hvem sagde gartner-proff’er? Både drivhuset og kummerne ved GFO indgangen 

blev på smukkeste vi beplantet… 

kan aktivere den, jo bedre. Når 

forældrene er fysisk nærværende 

viser de ikke mindst deres børn, 

at de tager deres skole alvorligt. 

Det er et stærkt signal”, siger 

Torben Lind, og fremhæver, at 

det sammen med forældrene er 

muligt at leve skolens vision ud: 

Tranegård, et godt sted at være, 

Tranegård, et godt sted at lære - 

netop ved at udnytte og udvikle 

børnenes potentialer optimalt. 

mod nye tiltag – og endnu 

mere ’traneånd’ 

En lang række andre projekter har 

i løbet af året set dagens lys efter 

initiativ fra forældre i forældre- 

foreningen på Tranegårdskolen. 

Bl.a. arkitekttegnet møbelprojekt 

i GFO’en, boksekampe for 5.-8. 

klasserne i ”Evans Bootcamp”, 

arkitektoplæg på alle udearealer, 

skak-klubben og de tilhørende 

turneringer, rengøringsdage osv. 

osv. 

Og nye planer og idéer er i 

gang, bl.a. en arbejdsgruppe 

med fokus på fondsansøgninger, 

’Præsentationsteknik’ for 

mellemskolingen ved Thomas

Wivel, et samarbejde med Wellcome 

Fitness om mulighed for at 

supplere idrætsundervisningen 

med andre discipliner midt på 

dagen… 

Idéer og velvillighed står i kø, 

men uanset hvor mange og hvilke 

projekter der realiseres, står 

én ting lysende klart: At alle de 

forældrerelaterede aktiviteter der 

foregår i de enkelte klasser jo 

gør en kæmpe forskel! Masser af 

de såkaldte ’klasseforældreforeninger’ 

og ’festudvalg’ ser ud til 

at blomstre og gennemfører de 

mest fantastiske og vigtige aktiviteter 

- lige fra forskønnelse af 

klasselokaler, til fester og kanoture! 

Også GFO lokalet bliver 

oftere benyttet til klassearrangementer 

fra 0.-9. trin. 

…og potentialer – dém er der masser af! Børnene både legede og knoklede sammen 

med de voksne... 

Efter over 4 timers 

energisk indsats, og 

’reservatets’ mest 

blærede grillkød, 

perfekt rosa-stegt 

af grillmesteren 

Chris Rycroft, var 

mundene mættet, og 

alle hænder og arme 

kunne velfortjent 

hvile. 

Mediernes interesse har også 

været omkring Tranegårdskolen 

i det forgangne år - ikke mindst 

med fokus på forældreengagementet. 

Det har skabt positiv 

energi og stolthed – om end det 

er vigtigt, at slå fast, at Foræl- 

Resultatet af arbejdsdagen var ikke til at tage fejl af for alle der mødte mandag morgen. 

Alt så bare så utrolig flot og indbydende ud 

dreforeningen Tranefonden er 

en forening af engagerede og 

hjælpsomme forældre, og ikke 

en velhavende fond, der strør’ 

om sig med fondsmidler på en 

såkaldt ’velhaverskole’… 

Ak ja. Tranen skal lægge vingefang 

til meget i løbet af et 

skoleår… 

Men for den imposante historiske 

fugl er der ikke noget sted 

den hellere ville bo! 

Rigtig dejlig 

sommer til alle! 

27

historien om monty... 

her får du historien om 

hunden, de fleste genkender, 

men som de færreste 

kender historien bag: 

monty. 

Af Carsten Hornecker 

Monty står trofast (næsten) hver 

morgen og tager imod børnene 

ved hegnet bag cykelstativerne. 

Han gør ikke og laver i det hele 

taget ikke meget væsen af sig, 

og dog er han altid beredvillig 

for et venskabeligt klap eller til at 

lægge øre til nogle kærlige ord. 

Men hvem er Monty i grunden - 

og hvor kommer han fra? 

Vi har talt med Montys familie: 

Ophelia (2a), Nanna (4b) samt 

mor, far og lillesøster: 

Er Monty hans fulde navn? 

Monty havde sit navn, før vi fik 

ham, men vi identificerer ham 

med Danmarks befrier, den engelske 

feltmarskal Sir Bernard 

Law Montgomery med kælenavnet 

“Monty”. 

Hvilken race er Monty? 

Monty er en rigtig Beagle; han 

er fræk og hører lige præcis det, 

sidste uge før sommerferien 

25. juni - Alm. skolegang 

26. juni - Alm. skolegang 

27. juni - Alm. Skolegang 

- Dimission for 9. klasserne kl. 17.00 

28. juni - Traniske Lege 

29. juni - Sidste skoledag før sommerferien 

han vil høre, men er kærlig og elskelig. 

Hvor gammel er han? 

Monty er næsten 5 år gammel. 

Hvad er hans historie? 

Da Monty var en ganske lille 

hvalp blev hans ejere skilt og 

kunne derfor ikke længere beholde 

ham. 

Derfor skiftede han familie først 

én gang og kort tid efter endnu 

en gang. Men ak, selvom den nye 

familie var rigtig glad for Monty, 

havde faren allergi over for dyr, 

og så måtte Monty videre igen. 

Det skal nævnes, at børnene i 

vigtige Datoer 

Vingesuset 

den pågældende 

familie var blevet 

så glade for 

Monty, at de faktisk 

hellere ville 

sende faren med 

allergien afsted! 

Så var det, at 

Monty kom ind i 

vores liv. Den 23. 

december 2007 

tog vi afsted for 

at hente den 

svært plagede 

hund. Hans 

første optræden i vores familie 

var at lette ben op ad juletræet 

- vel at mærke op ad pakkerne, 

som allerede var blevet placeret 

for julehyggens skyld! 

Monty var tydeligt mærket af at 

have levet en omtumlet tilværelse 

- han var virkelig bange og sky og 

på ingen måde en glad og tryg 

hund – men efterhånden genvandt 

han tilliden til mennesker, 

og nu stortrives han i familien og 

har fundet sin plads både i fodenden, 

blandt børnenes lege og 

ikke mindst som maskot for 2a – 

ja, måske for hele Tranegård! 

Første uge efter sommerferien 

13. august - 1. skoledag for 1.-9. klasserne 

14. august - 1. skoledag for 0. klasserne

2012-06 - Tranegårdsskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?