patientvejledere - Colitis-Crohn Foreningen

More documents

Recommendations

Info

Serviceloven siger: ”Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.” Som I ser af lovteksten, er børn under 18 år med en indgribende kronisk eller langvarig lidelse omfattet af personkredsen. Det vil sige, at børn med enten colitis ulcerosa eller <strong>Crohn</strong>s sygdom helt automatisk tilhører den målgruppe, som vil være berettiget til støtte, idet der ved ”langvarig lidelse” lægges vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere, og ved ”indgribende kronisk lidelse” lægges der vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud. Selvom I så umiddelbart kan se, at jeres barn tilhører målgruppen for Servicelovens regler om dækning af nødvendige merudgifter, vil kommunen alligevel som dokumentation indhente lægestatus, hvor jeres barns tilstand beskrives og vurderes samt, hvor det oplyses om den fremtidige behandling. Den næste betingelse for at I skal kunne få dækket merudgifter ved forsørgelsen er, at merudgifterne er af en vis størrelse. Serviceloven siger: ”Til dækning af merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på 2.472 kr. (år 2006 beløb). Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og udbetales med en eller flere ottendedele af standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb. Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der skal sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet inden for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.” De enkelte godkendte merudgifter gøres altså op på årsbasis. Der udarbejdes et overslag over alle dokumenterede og sandsynliggjorte merudgifter, som I har haft. De sandsynliggjorte merudgifter fastsættes ofte i samarbejde med behandlende læge eller andre fag personer med specialviden. Men kan også beregnes udfra tidligere års udgifter. Når alle anerkendte merudgifter er lagt sammen, skal gennemsnittet udgøre minimum 309 kr. pr. måned. (2006). Det er ikke nødvendigt, at merudgifterne er lige store i alle måneder, men sammenlagt skal de anerkendte merudgifter overstige 3.708 kr. (2006) på et år. (12 x 309 kr.) Det vil sige, at I skal have merudgifter på mere end 3.708 kr. indenfor et år for at være omfattet af reglerne og for at kunne få dækket alle merudgifterne, herunder også de første 3.708 kr. 17
18 Ved beregning af merudgiftsydelsen rundes der enten op eller ned til nærmeste antal gange minimumsbeløbet. Hvis jeres egentlige merudgifter f. eks. er gennemsnitlig 350 kr. pr. måned, vil der blive rundet ned til 1/8 af minimumsbeløbet 309 kr. pr. måned (2006). Er merudgifterne derimod 475 kr. pr. måned vil der blive rundet op til 2/8 af minimumsbeløbet nemlig 618 kr. Denne fremgangsmåde kan virke urimelig, men er lavet for at forenkle beregningen af en fast månedlig standardydelse. Merudgiftsydelsen kan reguleres indenfor et kortere tidsrum end et år, hvis der på et tidspunkt opstår ekstra merudgifter, som berettiger til at ydelsen sættes op. Det vil derfor altid være en god ide at gemme kvitteringer for merudgifter i forbindelse med jeres børns sygdom, så I kan dokumentere, at I evt. er berettiget til en højere ydelse. Der skal ske opfølgning på merudgiftsydelsen, som hovedregel mindst én gang årligt. Ydelsen er skattefri og uafhængig af jeres indkomst og formueforhold. Der er i princippet ingen grænser for, hvad der kan betegnes som merudgifter, når der er en reel sammenhæng mellem barnets sygdom og en nødvendig udgift. Som eksempler kan nævnes: Egenbetaling til medicin, transportudgifter til og fra undersøgelse/behandling m.v., kost og diætpræparater, overnatning og kostudgifter for forældre i forbindelse med hospitalsindlæggelser, kurser, beklædning f. eks. på grund af vægtændring, ekstra vask og hygiejne, seng, madras m.m. Praksis er omfattende og detaljeret, så mener I, at I står med en reel merudgift, vil det være en god ide at søge om at få merudgiften dækket. Hvis I er medlem af sygeforsikringen ”Danmark” skal det understreges, at kommunen jf. SMO-113-96 ikke må modregne tilskud herfra i den udbetalte merudgiftsydelse. Serviceloven siger: ”Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning.” Lovteksten viser, at der her er tale om samme målgruppe, som gælder for reglen om dækning af merudgifter. Altså er I som forældre til børn og unge med enten colitis ulcerosa eller <strong>Crohn</strong>s sygdom omfattet af reglerne.
Page 1 and 2: 2 Colitis-Crohn Foreningen Landsfor
Page 3 and 4: 4 Crohns sygdom er en kronisk sygd
Page 5 and 6: 6 løb kan spares på binyrebarkhor
Page 7 and 8: 8 dom. Desuden kan sværhedsgraden
Page 9 and 10: 10 • Undersøgelser og modeller f
Page 11 and 12: 12 rigtigt. Det er korrekt, at mang
Page 13 and 14: 14 Den svære balance Psykologen
Page 15: 16 Socialrådgiveren Støttemulighe
Page 19 and 20: 20 Folkeskolelovens regler om sygeu
Page 21 and 22: 22 Lægehjælp og lægeordineret me
Page 23 and 24: 24 Patientkontorer - patientvejlede
Page 25 and 26: 26 Klasselæreren Hvor meget skal k
Page 27 and 28: 29 Forældre Vores barn er blevet
Page 29: 31 Socialrådgiver Som medlem har d

patientvejledere - Colitis-Crohn Foreningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?