patientvejledere - Colitis-Crohn Foreningen

Skolelederen
Når et barn rammes af sygdom i en grad, der forventes at medføre hyppigt fravær, bør
skolens ledelse kontaktes. Her kan man med fordel aftale et møde mellem leder, barnets klasselærer
og forældrene, evt. kan sundhedsplejersken og/eller skolepsykologen inddrages.
Dette netværk omkring det syge barn bør være i jævnlig kontakt (eventuelt med opfølgende
møder hver anden måned), og klasselæreren bør være den centrale tovholder og den primære
kontakt mellem skole og hjem.
Det er vigtigt at pointere, at skolen ikke har første prioritet i et sådan sygdomsramt barns
liv. Det er altid barnets tarv, der skal sættes i højsædet og barnets behov, der skal lyttes til.
Her må forældrene tro på, at det generelle velbefindende er vigtigere end fremmødet i skolen
og tilegnelse af lærdom. Her skal skole og hjem nok finde en brugbar løsning til barnets bedste.
I Danmark har vi undervisningspligt, ikke skolepligt, hvilket betyder, at barnets undervisning
ikke nødvendigvis skal foregå på skolen. Ifølge loven kan der ved længerevarende sygdom
iværksættes hjemmeundervisning, men denne har flere ulemper: For det første isoleres
barnet yderligere fra det sociale liv i klassen, for det andet er det ikke nødvendigvis barnets
sædvanlige lærer, der får denne opgave. Det er et ressourcespørgsmål, og ofte må skolen
hente denne ressource udefra.
Hvis det er muligt, kan det være en fordel, at man aftaler, at barnet kommer på skolen, også
selvom det kun er få timer om dagen. Disse timer behøver ikke at være faste tidspunkter.
Nogle børn fungerer bedst om morgenen, andre har flest kræfter ved middagstid. Denne løsning
betyder også, at barnet fortsat er med i det, der rører sig i klassens sociale liv, og barnet
får derved nemmere ved at komme tilbage efter en sygdomsperiode.
Faglærerne er altid villige til at aflevere meldinger til klasselæreren om de ting, der er arbejdet
med i deres timer, og klasselæreren kan videreformidle denne ”liste” til forældrene,
der måske kan arbejde med tingene hjemme, når barnet har kræfter til det. Her er også mulighed
for, at skolen bevilliger støtte fra en såkaldt AKT-lærer ( Adfærd, Kontakt, Trivsel ), en
lærer, der er uddannet til at tage sig af specialundervisning ( eller specielle former for undervisning.
) Denne støtte kan finde sted som enkelttimer eller som støtte på klassen.
Kommer et barn tilbage til skolen efter længere tids fravær, har skolen mulighed for at yde
supplerende undervisning i enkelte timer, for eksempel i kraft af enetimer hos en af faglærerne,
der hermed kan samle op på de i perioden gennemgåede ting.
Skolelederens vigtigste opgave er at dæmpe forældrenes bekymring for, om nu også barnet
lærer det, han eller hun skal.
25