patientvejledere - Colitis-Crohn Foreningen

More documents

Recommendations

Info

Figur 1 colon med proctitis. Figur 2 colon med venstresidig CU. Hyppigheden af colitis ulcerosa hos børn har været ret konstant i Danmark over de sidste 50 år, og sygdommen ses hyppigst i yngre voksenalder. Diagnosen colitis ulcerosa stilles ved en kombination af det kliniske billede og undersøgelser af mavetarmkanalen. En grundig lægeundersøgelse kan i sig selv stille diagnosen, så I kan forberede jeres barn på en almindelig, men grundig lægeundersøgelse ved indlæggelse og besøg i børneambulatoriet. Hos børn er det vigtigt for lægen at vurdere højde og vægt, og målingerne sættes ind i en vækstkurve. Figur 3 hele colon involveret. Når tarmen skal undersøges, foretages nedre kikkertundersøgelse (koloskopi) og hvis symptomerne ikke er sikre som regel også øvre kikkertundersøgelse (gastroskopi). Ofte kombineres de to undersøgelser. Hos børn foretages undersøgelserne oftest i fuld bedøvelse eller med en sløvende bedøvelse. I forbindelse med kikkertundersøgelsen tages små vævsprøver (biopsier) fra slimhinden af det undersøgte tarmstykke for at undersøge vævet under mikroskop. Dermed kan afgøres, om der er tale om colitis ulcerosa eller om en anden syg- 7
8 dom. Desuden kan sværhedsgraden af sygdommen vurderes. Behandlingen af colitis ulcerosa hos børn følger delvis behandlingsstrategien hos voksne. Målet er det samme, nemlig at bekæmpe betændelsen og give patienten den højest mulige livskvalitet. Hos børn er vigtigt delmål derudover at bevare vækst og pubertetsudvikling. Medicinsk behandling af colitis ulcerosa har udviklet sig meget i de sidste 10 år. Man kan opdele behandlingen i: Binyrebarkhormon: Binyrebarkhormon kan gives som tabletter og i Danmark anvendes oftest præparatet prednisolon. Hvis der særligt er forandringer i endetarmen, kan klysma eller stikpiller anvendes. Binyrebarkhormon som prednisolon hæmmer effektivt betændelsesreaktioner i kroppen. En anden form for binyrebarkhormon, Entocort® findes både som kapsler eller væske til indhældning. Det giver hos børn færre bivirkninger end prednisolon, men er måske heller ikke helt så effektivt. Bivirkningerne ved binyrebarkhormon er typisk væksthæmning, øget fedtlag og øget appetit der vil ses hos alle, der får binyrebarkhormon gennem længere tid. Desuden humørsvingninger, øjenforandringer og striber i huden, der ses betydeligt sjældnere. Især hos voksne kan komme sukkersyge og forhøjet blodtryk (hypertension) og på længere sigt afkalkning af knoglerne med knogleskørhed til følge. Derfor tages kalktilskud, når barnet får steroid. Bivirkningerne hos børn og unge forsvinder næ- sten altid igen, men striber i huden, der især ses på mave og lår, kan være blivende. Azathioprin og mercaptopurin: Immundæmpende middel der er blevet undersøgt ganske grundigt hos børn. Det har vist sig effektivt, så der i det lange løb kan spares på binyrebarkhormonet. Azathioprin gives oftest som tabletter og skal tages fast i en længere periode. Stoffet dæmper betændelse og hæmmer derved infektionsforsvaret som en del af sin virkning. Bivirkningerne er dels betændelsesreaktioner i lever eller bugspytkirtel, dels tryk på knoglemarven så der kommer øget tendens til infektion. Personer, der gennem længere tid indtager azathioprin, har muligvis en let øget risiko for kræftsygdom (lymfom) senere i livet. Methotrexat: Et immundæmpende middel, der kan anvendes når azathioprin eller 6-mercaptopurin ikke tåles eller ikke er effektivt. Methotrexat har en række bivirkninger Metronidazol: Metronidazol er et antibiotikum, der bl.a. bruges mod betændelse med bakterier i urinveje og tarm. Det har vist sig effektivt mod <strong>Crohn</strong>s sygdom, især omkring endetarmsåbningen. Bivirkninger er metalsmag, påvirkning af knoglemarven, og en antabus-lignende virkning, så unge skal være klar over, at de ikke kan tåle at drikke alkohol, når de får metronidazol. 5-ASA eller mesalazin præparater: Salazopyrin er det oprindeligt udviklede stof, det har bivirkninger for ca. 15 % af de personer, der får det. Asacol, Pentasa er
Page 1 and 2: 2 Colitis-Crohn Foreningen Landsfor
Page 3 and 4: 4 Crohns sygdom er en kronisk sygd
Page 5: 6 løb kan spares på binyrebarkhor
Page 9 and 10: 10 • Undersøgelser og modeller f
Page 11 and 12: 12 rigtigt. Det er korrekt, at mang
Page 13 and 14: 14 Den svære balance Psykologen
Page 15 and 16: 16 Socialrådgiveren Støttemulighe
Page 17 and 18: 18 Ved beregning af merudgiftsydel
Page 19 and 20: 20 Folkeskolelovens regler om sygeu
Page 21 and 22: 22 Lægehjælp og lægeordineret me
Page 23 and 24: 24 Patientkontorer - patientvejlede
Page 25 and 26: 26 Klasselæreren Hvor meget skal k
Page 27 and 28: 29 Forældre Vores barn er blevet
Page 29: 31 Socialrådgiver Som medlem har d

patientvejledere - Colitis-Crohn Foreningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?