Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
En vinterhistorie<br />
Af Claus Bager<br />
Den yngste sømand i familien er Carl Emil.<br />
En sprællevende lille fyr som sammen med far går en<br />
tur hver fredag ud omkring Holmen til Elefanten,<br />
fregatten Peder Skram, Sixtus Batteri og så tilbage<br />
langs Christians Havns kanal. De nyder, at gå på<br />
havnen langs bolværket, og se på de vinteroplagte<br />
skuder. Det er maritim prægning af drengen.<br />
Far tænker allerede nu på næste generation af matroser.<br />
Nysgerrigt skuer sønnike ud over kanten på<br />
barnevognen, som bumper henover brostenene i<br />
Overgaden oven Vandet.<br />
En fredag i december omtrent ud for Bådsmandsstræde<br />
mødte der far og søn et trist men ganske velkendt syn<br />
for ejere af gamle træskibe. Den blå kvase var sprunget<br />
læk trods fuldstændigt fravær af frost og isskruning.<br />
Lidt værk må være tygget ud af en nåde.<br />
Ganske nydeligt og graciøst havde kvasen lagt sig om<br />
på siden i kanalens blanke og stille vand. Den aldrende<br />
frue på kajen var helt forvirret. Havde jolle fortøjet<br />
udenpå mon trukket kvasen ned og kunne skuderne nu<br />
hæves igen, spurgte fruen bekymret. Hun kunne jo da<br />
ikke tage til TS- møde i Jylland, bedyrede fruen, med<br />
skivet på bunden af kanalen. Hvad ville de ærede<br />
medlemmer ikke sige og tænk på de mange drilske<br />
bemærkninger.<br />
Og så kommer en ulykke som bekendt sjældent alene.<br />
Skipper lå underdrejet oppe i lejligheden, dopet af<br />
morfin til at tage de værste smerter. Han ventede på en<br />
hofteoperation. Åbenbart er kun sygehusenes<br />
ventelister længere end dem til havnepladser i kanalen.<br />
Desværre var der ikke lige små nye matroser, som<br />
kunne træde til. Men værst var alligevel de hadske<br />
13<br />
bemærkninger om; ”at sådan noget gammelt lort skulle<br />
fjernes”, som fruen havde fået fra yuppierne og<br />
jakkesættene på caféen ”Oven visse Vande”. Tydeligvis<br />
uden det mindste begreb om maritimt miljø og hvorfor<br />
de i grunden selv nød at komme på caféen og drikke<br />
café latté.<br />
Faderen henfaldt til maritim nostalgi. Han have altid<br />
haft et godt øje og et blødt punkt i hjertet for<br />
drivkvasernes dejlige runde former, men fartøjerne er jo<br />
alligevel så lette og elegante i fremtoningen.<br />
Han huskede Micks smukke drivkvase i Kalundborg fra<br />
sin ungdom, Axels Colin Archer og sin egen Sønderborg<br />
jolle som lå hjemme under vinterpresenningen.<br />
Han havde selv været den stolte ejer af en 38 ton<br />
Englandskutter med præcis samme blå skrogfarve<br />
bygget i Høganæs i Sverige, sønnens andet hjemland.<br />
Broddur havde også linier som en skøn og solid norsk<br />
Colin Archer. Kutteren havde drevet langline – fiskeri i<br />
Nord Atlanten, og sejlet som færge på Island.<br />
Skivet sprang læk og sank i Hobro ved Gunnars værft,<br />
men blev hævet igen af bådelauget med hjælp fra<br />
M/V Ravn, som nu ligger som cafeskib bag<br />
arkitektskolen ude på Holmen.<br />
Fartøjet endte sine dage, da to nordmænd huggede den<br />
op på stranden i Hobro, efter at de under stort møje og<br />
besvær havde trukket den op på bredden med en<br />
gammel mejetærsker. Fruen mindes de mange togter i<br />
kvasen på Sundet i fint sommervejr og dengang Skipper<br />
og fruen sejlede til alle træffene i TS. De to fik sig en<br />
lang og hyggelig sludder ved kanalen og fruen glædede<br />
sig over endelig at møde en ligesindet. Faderen mente