Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

underholdende udtryksform, der kan behandle væsentlige men ikke
brutale emner. Det forudsigelige svar er, at Morgenthaler er tegner.
Valget afstedkommer en forholdsvist enkel og dermed ret direkte
fremstilling af pornoindustriens ofres virkelighed. I kombination med
det enkle tillader animationen et ekspressivt og dermed effektfuldt
udtryk.
Principielt er alt troværdigt i animation, da universet synligt og i sit
udgangspunkt er kunstigt. I det enkelte værk kan der med en
kombination af form og indhold etableres et univers, hvor et regelsæt
tegner sig, hvilket også er tilfældet i Princess. Historien udspiller sig i et
univers, hvor rammerne for fysisk formåen, er åbnet en smule
eksemplificeret i filmens voldsscener, hvor den klejne hovedkarakter
med få slag formår at slå voksne mænd til blods (fig. 14), og hvor en
femårig pige kan tage livet af (fig. 15) en korpulent herre med et
koben. I forhold til troværdigheden fungerer dette, da vi som publikum
accepterer, at det er filmens emotionelle lag og hævnens forløsning,
der udspilles i overdrivelsen.
Animations- og realfilmens forcer
Trods en forholdsvis enkel handling er Princess komplekst sammensat.
Indlejret i filmens umiddelbare handlingsforløb er flashbacks –
overvejende ekspressive realfilmmontager – der eksplicit er indarbejdet
i filmen i form af videobånd, der afspilles. Filmens dybde,
hovedkarakterens (broderen til pornostjernen) motivation og dermed
filmens handlingsforløb er forankret i de mange realfilmmontager, der
bidrager til vores forståelse og filmens konkrete bindeled til den
virkelighed, som Morgenthaler med filmen sætter under debat.
Kombinationen af animation og realfilm deler filmen i den fortid, der
resulterer i søsterens død, skildret i realfilm og i broderens hævntogt
skildret i animation. Dette er væsentligt i og med, at den barske
historie om en ung piges vej ind i pornoindustrien er realistisk, hvorfor
denne er skildret i realfilmbilleder (i hjemmevideooptagelser, hvilket
understreger autenticiteten). Hævntogtet derimod er skildret i
animationens fantastiske univers, hvor hovedkarakterens (og hans
misbrugte nieces) følelser kan udspilles med den brutalitet, som man i
deres sted ville ønske var mulig. Således udnyttes de to udtryksformers
forcer i form af en kombinatorik.
Realfilm er ofte benyttet i dansk animationsfilm med henblik på at
adskille to universer. Et eksempel er Bennys badekar, hvor Benny fra
Gladsaxes (hvorfra filmens realfilm-baggrunde stammer) betonbyggeri,
hvor han er i vejen for sin mors kaffeslabberas, flygter ud i først
Utterslev Mose og derpå ned i badekarret og dermed ind i sin egen
fantasi (fig. 16).
Bekræftelse og udvikling af traditionen
Tilbage fra Bennys badekar har traditionen i dansk animation således
været at ville mere end blot at underholde. Ikke overraskende er der
både tematisk og udtryksmæssig diversitet at finde inden for feltet.
Denne eksisterer dog inden for relativt snævre rammer, da de samme
navne går igen i mange produktioner, hvilket direkte medfører en både
tematisk og udtryksmæssig konsistens i traditionen.
Hastrup, Ring og Morgenthaler udtrykker sig forskelligt, men de synes
alle at bidrage til den fælles væsentligste tradition i dansk
animationsfilm. Det er interessant i fremtidsperspektiv, at Morgenthaler
med den brutale skildring Princess på en gang både bekræfter og
bryder med traditionen. Feltet er åbnet op, men traditionen stiller
formentligt stadig krav. Dansk animationsfilm besidder en brod, som
bibringer noget, ligesom Dogme95 gjorde det. Med Morgenthalers
Princess kan vi håbe, at dansk animationsfilm også fremover vil være
væsentlig del af dansk films udvikling i det hele taget samt ikke mindst
vedblive med at være et væsentligt alternativ til amerikansk
animationsfilm.
Fig.14: En af pornoindustriens bagmænd
får hovedkarakterens vrede at føle i en
bevidst overdreven fremstilling.
Fig.15: Med et koben kastrerer en blot
femårig pige den mand, der har misbrugt
hende – for kort efter at tage livet helt af
ham med samme genstand.
Fig.16 : I Bennys badekar blandes
socialrealisme med fantasy, hvilket
umiddelbart synes uforeneligt, men
egentligt ganske rammende for det noget
sammensatte værk. Dette er konkretiseret
i form af, at realbilleder danner baggrund
for de animerede figurer. Man kobler
eksplicit de to universer, men markerer
samtidig en forskel.