Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English<br />
Mean Creek - en udflugt med døden<br />
Af HENRIK UTH JENSEN<br />
Ungdomsfilmen Mean Creek skildrer sammenstødet mellem to<br />
hierarkier. Den ene forankret i en fysisk orden kendetegnet ved<br />
magt, tvang, vold. Den anden i en sproglig orden, <strong>som</strong> kun<br />
delvist erstatter den fysiske ordens kendetegn med indflydelse,<br />
valg, dialog.<br />
George sætter kameraet til at optage. Løber hen for at spille basketball<br />
med sig selv. Rammer ikke kurven. Sam dukker op. Ser ind i kameraet,<br />
tager det op. Offscreen høres Georges rasende besked om at lade<br />
kameraet være, og så er Sam allerede slået i jorden. Kameraet filmer<br />
en meter derfra, mens George banker løs på Sam. Først her forlades<br />
kameraets subjektive point-of-view til fordel for en traditionel objektiv<br />
skildring af situationen. (fig. 1)<br />
Sådan er George, en tyk, dum bølle. Overfaldet udløser ønsket om<br />
hævn og dermed sejladsen ned ad en mindre flod med det sigende<br />
navn, Mean Creek.<br />
Jacob Aaron Estes' ungdomsfilm Mean Creek fra 2004 indledes<br />
tilforladeligt og traditionelt med, at George og Sam på handlingsplanet<br />
kæmper om kameraet. Et fysisk opgør om retten til repræsentation –<br />
om at komme til udtryk og beherske udtrykket.<br />
På fortælleplanet udspiller der sig en tilsvarende kamp om status <strong>som</strong><br />
hovedperson og fortæller. Mean Creek er et eksempel på de fornemme<br />
kontrastvirkninger, der kan opstå, når en film arbejder med to<br />
ligestillede hovedpersoner.<br />
Vi har altså at gøre med to hovedpersoner. Den ene, George, står uden<br />
for fællesskabet. Den anden, Sam, bevæger sig i løbet af filmen fra<br />
bunden til toppen af det fællesskab, <strong>som</strong> forvandler sig fra en<br />
hakkeorden bygget på fysisk magt til en rangorden bygget på dialog og<br />
sproglig indflydelse. Fra ungdommens orientering mod kroppen til den<br />
voksnes orientering mod ordet. Vejen dertil fordrer udstødelse af dem,<br />
der ikke kan eller vil etablere en jævnbyrdig samtale. Det rammer ikke<br />
kun George. (fig. 2)<br />
Fællesskabets betingelser<br />
I det følgende forløb etableres den rangorden, <strong>som</strong> bliver<br />
udgangspunkt for kanoturen. Hjemme hos storebror Rocky kan Sam<br />
godt se, at han bør tage hævn men hvordan? Rockys venner Marty og<br />
Clyde kommer ind i billedet, for hvad med at invitere George med på<br />
kanotur, tage tøjet af ham og lade ham gå tilbage til byen. En grov<br />
spøg, men vel ganske harmløs.<br />
Der tegner sig fra første færd en klar hakkeorden i det fællesskab, der<br />
kun optager George på skrømt. Sam er den yngste og tager råd fra<br />
storebroderen Rocky. Clyde er Rockys ven og Martys<br />
næstkommanderende. Det er alder og vilje til vold, der definerer status<br />
i fællesskabet, så det kan ikke undre, at Marty er vant til at blive trynet<br />
af sin egen storebror Kile og dennes ven Jasper. De skal i hvert fald<br />
ikke med ud på floden.<br />
Fig.1: George (Josh Peck) har tændt sit<br />
kamera og spiller basketball i baggrunden,<br />
da Sam (Rory Culkin) nysgerrigt samler det<br />
op i forgrunden. Han bliver straks<br />
overfaldet af George. Årsag og virkning<br />
uden proportioner.<br />
Fig.2: ”Hvis du netop nu kunne dræbe<br />
George ved at knipse med fingrene, ville du<br />
så gøre det?” spørger Sams veninde Millie<br />
(Carly Schroeder) ham efter overfaldet.<br />
Rent hypotetisk naturligvis, men alene det<br />
at spørge.