27.07.2013 Views

Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English<br />

Mean Creek - en udflugt med døden<br />

Af HENRIK UTH JENSEN<br />

Ungdomsfilmen Mean Creek skildrer sammenstødet mellem to<br />

hierarkier. Den ene forankret i en fysisk orden kendetegnet ved<br />

magt, tvang, vold. Den anden i en sproglig orden, <strong>som</strong> kun<br />

delvist erstatter den fysiske ordens kendetegn med indflydelse,<br />

valg, dialog.<br />

George sætter kameraet til at optage. Løber hen for at spille basketball<br />

med sig selv. Rammer ikke kurven. Sam dukker op. Ser ind i kameraet,<br />

tager det op. Offscreen høres Georges rasende besked om at lade<br />

kameraet være, og så er Sam allerede slået i jorden. Kameraet filmer<br />

en meter derfra, mens George banker løs på Sam. Først her forlades<br />

kameraets subjektive point-of-view til fordel for en traditionel objektiv<br />

skildring af situationen. (fig. 1)<br />

Sådan er George, en tyk, dum bølle. Overfaldet udløser ønsket om<br />

hævn og dermed sejladsen ned ad en mindre flod med det sigende<br />

navn, Mean Creek.<br />

Jacob Aaron Estes' ungdomsfilm Mean Creek fra 2004 indledes<br />

tilforladeligt og traditionelt med, at George og Sam på handlingsplanet<br />

kæmper om kameraet. Et fysisk opgør om retten til repræsentation –<br />

om at komme til udtryk og beherske udtrykket.<br />

På fortælleplanet udspiller der sig en tilsvarende kamp om status <strong>som</strong><br />

hovedperson og fortæller. Mean Creek er et eksempel på de fornemme<br />

kontrastvirkninger, der kan opstå, når en film arbejder med to<br />

ligestillede hovedpersoner.<br />

Vi har altså at gøre med to hovedpersoner. Den ene, George, står uden<br />

for fællesskabet. Den anden, Sam, bevæger sig i løbet af filmen fra<br />

bunden til toppen af det fællesskab, <strong>som</strong> forvandler sig fra en<br />

hakkeorden bygget på fysisk magt til en rangorden bygget på dialog og<br />

sproglig indflydelse. Fra ungdommens orientering mod kroppen til den<br />

voksnes orientering mod ordet. Vejen dertil fordrer udstødelse af dem,<br />

der ikke kan eller vil etablere en jævnbyrdig samtale. Det rammer ikke<br />

kun George. (fig. 2)<br />

Fællesskabets betingelser<br />

I det følgende forløb etableres den rangorden, <strong>som</strong> bliver<br />

udgangspunkt for kanoturen. Hjemme hos storebror Rocky kan Sam<br />

godt se, at han bør tage hævn men hvordan? Rockys venner Marty og<br />

Clyde kommer ind i billedet, for hvad med at invitere George med på<br />

kanotur, tage tøjet af ham og lade ham gå tilbage til byen. En grov<br />

spøg, men vel ganske harmløs.<br />

Der tegner sig fra første færd en klar hakkeorden i det fællesskab, der<br />

kun optager George på skrømt. Sam er den yngste og tager råd fra<br />

storebroderen Rocky. Clyde er Rockys ven og Martys<br />

næstkommanderende. Det er alder og vilje til vold, der definerer status<br />

i fællesskabet, så det kan ikke undre, at Marty er vant til at blive trynet<br />

af sin egen storebror Kile og dennes ven Jasper. De skal i hvert fald<br />

ikke med ud på floden.<br />

Fig.1: George (Josh Peck) har tændt sit<br />

kamera og spiller basketball i baggrunden,<br />

da Sam (Rory Culkin) nysgerrigt samler det<br />

op i forgrunden. Han bliver straks<br />

overfaldet af George. Årsag og virkning<br />

uden proportioner.<br />

Fig.2: ”Hvis du netop nu kunne dræbe<br />

George ved at knipse med fingrene, ville du<br />

så gøre det?” spørger Sams veninde Millie<br />

(Carly Schroeder) ham efter overfaldet.<br />

Rent hypotetisk naturligvis, men alene det<br />

at spørge.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!