Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English
Mean Creek - en udflugt med døden
Af HENRIK UTH JENSEN
Ungdomsfilmen Mean Creek skildrer sammenstødet mellem to
hierarkier. Den ene forankret i en fysisk orden kendetegnet ved
magt, tvang, vold. Den anden i en sproglig orden, som kun
delvist erstatter den fysiske ordens kendetegn med indflydelse,
valg, dialog.
George sætter kameraet til at optage. Løber hen for at spille basketball
med sig selv. Rammer ikke kurven. Sam dukker op. Ser ind i kameraet,
tager det op. Offscreen høres Georges rasende besked om at lade
kameraet være, og så er Sam allerede slået i jorden. Kameraet filmer
en meter derfra, mens George banker løs på Sam. Først her forlades
kameraets subjektive point-of-view til fordel for en traditionel objektiv
skildring af situationen. (fig. 1)
Sådan er George, en tyk, dum bølle. Overfaldet udløser ønsket om
hævn og dermed sejladsen ned ad en mindre flod med det sigende
navn, Mean Creek.
Jacob Aaron Estes' ungdomsfilm Mean Creek fra 2004 indledes
tilforladeligt og traditionelt med, at George og Sam på handlingsplanet
kæmper om kameraet. Et fysisk opgør om retten til repræsentation –
om at komme til udtryk og beherske udtrykket.
På fortælleplanet udspiller der sig en tilsvarende kamp om status som
hovedperson og fortæller. Mean Creek er et eksempel på de fornemme
kontrastvirkninger, der kan opstå, når en film arbejder med to
ligestillede hovedpersoner.
Vi har altså at gøre med to hovedpersoner. Den ene, George, står uden
for fællesskabet. Den anden, Sam, bevæger sig i løbet af filmen fra
bunden til toppen af det fællesskab, som forvandler sig fra en
hakkeorden bygget på fysisk magt til en rangorden bygget på dialog og
sproglig indflydelse. Fra ungdommens orientering mod kroppen til den
voksnes orientering mod ordet. Vejen dertil fordrer udstødelse af dem,
der ikke kan eller vil etablere en jævnbyrdig samtale. Det rammer ikke
kun George. (fig. 2)
Fællesskabets betingelser
I det følgende forløb etableres den rangorden, som bliver
udgangspunkt for kanoturen. Hjemme hos storebror Rocky kan Sam
godt se, at han bør tage hævn men hvordan? Rockys venner Marty og
Clyde kommer ind i billedet, for hvad med at invitere George med på
kanotur, tage tøjet af ham og lade ham gå tilbage til byen. En grov
spøg, men vel ganske harmløs.
Der tegner sig fra første færd en klar hakkeorden i det fællesskab, der
kun optager George på skrømt. Sam er den yngste og tager råd fra
storebroderen Rocky. Clyde er Rockys ven og Martys
næstkommanderende. Det er alder og vilje til vold, der definerer status
i fællesskabet, så det kan ikke undre, at Marty er vant til at blive trynet
af sin egen storebror Kile og dennes ven Jasper. De skal i hvert fald
ikke med ud på floden.
Fig.1: George (Josh Peck) har tændt sit
kamera og spiller basketball i baggrunden,
da Sam (Rory Culkin) nysgerrigt samler det
op i forgrunden. Han bliver straks
overfaldet af George. Årsag og virkning
uden proportioner.
Fig.2: ”Hvis du netop nu kunne dræbe
George ved at knipse med fingrene, ville du
så gøre det?” spørger Sams veninde Millie
(Carly Schroeder) ham efter overfaldet.
Rent hypotetisk naturligvis, men alene det
at spørge.