Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English
Tradition og håb for dansk animationsfilm med brod
Af KASPER ØSTERHOLDT JENSEN
Dansk animationsfilm er kendetegnet ved en tradition for at
ville mere end blot underholde (fig. 1). Den er båret af
væsentlige emnevalg og en tro på, at man med animation kan
skildre virkeligheden og livets reelle problemer. Traditionen er
dels funderet af Jannik Hastrups omfattende produktion,
nuanceret af Børge Rings egenproduktioner og udviklet fra det
antydende til det konfronterende af Anders Morgenthaler med
værket Princess (fig. 2).
Nybølger i Bennys badekar
Traditionen for dansk animationsfilm med brod blev funderet i
1960’erne af primært Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller.
Sammen lavede de korte animationsfilm – heriblandt de
grænseoverskridende film Concerto Erotica (1964) og Slambert (1966),
der satirisk kommenterede på samtidige debatemner. I 1966 stod de
bag julekalenderserien Hvordan man opdrager sine forældre, hvori en
flok storbyunger deler erfaringer om, hvorledes de snyder deres
forældre og satte spørgsmålstegn ved forældreautoritet. Tiden var ikke
moden til at kombinere antiautoritære opfordringer og
børneunderholdning, hvilket resulterede i seerstorm. Hastrup og Quist
Møller var i 1966 tidligt ude, men i 1971, hvor der var premiere på
Bennys badekar (fig. 3), var antiautoritet, forældre- og samfundskritik
aktuelle temaer i Danmark. I Bennys badekar kombinerer Hastrup og
Quist Møller antiautoritære budskaber med fantasi, sang og jazz i et
legende og kreativitetssprudlende undervandsunivers. Hermed favner
filmen både samtidens politisk funderede del af ungdomsoprøret samt
dyrkelsen af frihed, samvær og kreativitet.
Internationalt byder årene fra midt i 1950’erne til midt i 70’erne på et
væld af forsøg på at skabe realfilm, der vil mere og andet end at
underholde. Herhjemme afspejles perioden primært i en række
ungdomsfilm, der tematisk var forholdsvist grænsesøgende og til dels
inspireret af den franske nybølge, La Nouvelle Vague. Til trods for den
nye bølge holdt det danske biografpublikum og de danske producenter i
bemærkelsesværdig grad fast i folkekomedien. Det betød, at nybølgen
ikke bød på mange danske moderne film, og Danmark lod sig næsten
udviske af den internationale filmhistorie.
Bennys badekar (fig. 4) er Danmarks nok bedste eksempel på
brydningstiden. Filmen fortæller om drengen Benny, der i sit badekars
fantastiske undervandsunivers søger tilflugt fra de voksnes og
betonbyggeriets fantasiforladte verden. Efter Quist Møllers manuskript,
figurer og baggrunde animerede og instruerede Hastrup filmen, der nu
betragtes som en klassiker (1). Filmen, der indeholder klare politiske
budskaber, er sammensat med et glimt i øjet – i et legende og
fantasifyldt udtryk, hvilket elegant kombinerer tidens ofte bombastiske
og polariserede politiske bevidsthed med samtidens hyldest til fantasien
uden det naive og eskapistiske præg, som ligeledes var på spil i
samtiden. Kombinationen er afgørende, da den umuliggør en
polarisering af værdisæt. Bennys badekar fremstår i denne kontekst
fint nuanceret. Årsagen til at filmen mere end nogen anden favner og
samler tidsånden, er måske en distance til samtiden og de ekstremer,
den indeholdt. Quist Møller fortæller i tråd med dette om sit forhold til
ungdomsoprøret:
Fig.1: Med Bennys rejse ned i badekarrets
fantastiske verden, hvor han bl.a. træffer
på den forfængelige Hummerdreng
(billedet), funderede Jannik Hastrup og
Flemming Quist Møller en tradition for
dansk animation med en brod.
Fig.2: Med den brutale og konfronterende
Princess har Anders Morgenthaler skabt en
film, der på én gang bekræfter og fornyer
traditionen for dansk animationsfilm med
brod.
Fig.3: Med den fabulerende og jazzede
fantasirejse Bennys badekar (1971), anslås
en både satirisk og samfundskritisk tone,
som er gennemgående i Hastrups samlede
filmografi.
Fig.4: Citar, Hammondorgel, bare bryster,
flirt og seksualitet er eksempler på de
mange tidstypiske elementer, som indgår i
Bennys badekar, der i høj grad favner
tidsånden anno 1971.
(1) ”Pas på ikke at gi’ mig for mange roser
for Bennys badekar. Jeg var instruktør,
men det meget udførlige manuskript inkl.
den improviserede speak var
Flemmings.” (J. Hastrup i
mailkorrespondance med K. Ø. Jensen)