DMS´s metode til behandling af fædre som udøver vold i familien

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet 

DMS´s metode til behandling af fædre som udøver vold i familien 

V/ Helle Øbo – Cand.pæd. Direktør for Dialog Mod Vold. 

Børn bliver mindre intelligente af, at blive eksponeret for vold – selvom det sker ”i kærlighed” indenfor 

Decentrering i kognitiv terapi 

Frem for at betragte tanker som nødvendigvis sande eller som aspekter af selvet, så skiftede patienterne til 

et perspektiv indenfor hvilket negative tanker og følelser kunne ses som passerende hændelser i sindet som 

ikke nødvendigvis var valide refleksioner af virkeligheder eller centrale aspekter af selvet. (Segal, Williams 

og Tesdale, Mindfulness-based cognitive therapy for depression, s. 38. 

I 2001 fik de som opgave at udarbejde et behandlingsprogram til voldelige mænd. Selvom de havde 

arbejdet med aggressionsforvaltning ved unge, var de usikre på, om de alligevel vidste nok om området – 

og rejste derfor til bl.a. USA, Canada, Sverige og Tyskland. Der var meget forskellig viden – men der var ikke 

evidens for den viden. Derfor allierede de sig med lektor Poul Nissen, så de kunne tilrettelægge deres 

behandling på en sådan måde, så de 10 år efter kunne måle, om behandlingen havde en reel effekt. Derfor 

har de en primær psykosocial udredning af alle mænd, som udfyldes ved behandlingens start. Ofte er der 

nemlig en hypotese om, at disse mænd er psykopater. Det er de ikke – alle sammen. Nu kalder vi det 

antisocial adfærd. Andre var også dependente – og andre igen var passivt aggressive. 

Det vigtige er ikke, hvilken diagnose de har – men hvordan vi hjælper dem til at få volden stoppet. 

Da de startede på projektet var de som organisation ramt af tunnelsyn – med fokus på den voldelige mand. 

I dag er perspektivet mere bredt – så det også rummer kvinden og børnene. Før gjorde de primært noget 

ved manden – og håbede, at nogle andre hjalp kvinderne og børnene. Man gik ud fra, at kvinderne gik fra 

mændene, men det viste sig, at det gør kvinderne sjældent. I stedet måtte de indtage en mere ydmyg rolle 

– og arbejde med denne målgruppe. I dag kan man ikke komme i en dialoggruppe som mand indenfor vold 

– uden at der er fokus på kvinden og børnene også. 

Fra forskningen viser det sig, at 82 % har oplevet vold i den oprindelige familie. Fra offer til udøver, er der 

ganske kort – og derfor er der en forpligtelse på, at hjælpe når 82 %, der udøver vold, har oplevet vold i 

familien. 60, 2 % har udøvet vold i deres barndom. 69,1 % har udøvet vold i ungdommen. 22,9 % er 

anmeldt for vold mod partneren. 15,3 % er dømt for vold mod deres partner. 

Hvad skal vi som psykologer og andet fokusere på, når børn ikke trives? 

I 2009 er 80 dømt for vold mod deres partner. Det er det laveste tal i Europa. Det skyldes dels, at man indtil 

da ikke har rapporteret vold udøvet i familien. Men nu er der i politiet oprettet en særlig enhed, som 

arbejder med samlivsforbrydelser. 

Den vigtigste læring fra start til nu – er at der nu er fokus på hele familien – og ikke blot udøver af volden. 

Udfordringen er, at vi meget ofte har lettere ved at forholde os til ofrene – end til manden. Senere vil Helle 

give konkrete råd til, hvilke temaer og strategier man bruger i samtalen. 

Tescha Quist Kristensen 1 Koldingfjord, marts 2011 

Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk


I DMV tror de på, at man skal beskrive, alt hvad man gør – og hvorfor. De har skrevet bogen ”Dialog mod 

vold” – som på nogle områder er forældet – og på andre måder slet ikke. Det er vigtigt at have en 

konsensus ift. hvordan man møder den voldsramte familie. Den viden vi har i dag, gør at vi kan rette vores 

indsats på en anden måde, så vi ved, hvilke signaler kvinder, mænd og børn sender, når de er udsat for vold 

– eller udsætter for andre. 

Når man indgår i et behandlingsprogram, skriver manden under på, at DMV skaffer sig information på 

samleveren og indkalder hende i et samarbejde – og børnene inkluderes. Børnene screenes – hvor mange 

børn er der? I hvilken aldersgruppe? 

Taler dernæst om, hvilken behandlingsform, der vil være god ift. familien. 

INTERVENTIONSSTRATEGI 

25 % af målgruppen er henvist fra kriminalforsorgen. Når der er tale om relationsvold – så kan man næsten 

altid motivere til behandling, fordi den man er voldelig overfor den, man elsker. 

Når en mand tager kontakt – måske 1 år efter – at hans kone har ringet – fortæller han om, at han – nej 

nogen – nej, en eller anden – har et problem. Her starter man med at anerkende Peter for, at han har 

ringet. ”Hvor er det dejligt, at du ringede!”. Det er deres erfaring, at når man roser Peter for at have ringet 

– og inviterer ham ind til en samtale – så vil Peter gerne komme. 

I de indledende samtaler tager manden sjældent ansvar for volden. Fokus er ansvar og ejerskab for volden. 

Snakker om, at man kan bruge 25 år på at snakke om, hvordan andre er nogle idioter – eller bruge tiden på 

at arbejde på, hvordan man kan arbejde med det – så det bliver lettere at være med. 

Ridser op konsekvenserne for, hvad der sker – hvis man gør noget ved det – og hvis man ikke gør noget ved 

det. Hvad med din kone? Hvad med børnene? 

Hvad er konsekvensen, hvis du ikke gør noget ved det… Det bliver visuelt for dem, at der er mange 

konsekvenser for volden. Nogle gange tager de et visuelt billede af det, der er skrevet på planchen. 

Vold er en kriminel handling – der skal være konsekvens omkring det. Det er ikke op til udøveren, om han 

skal have behandling eller ej. Ligesom en spritbilist heller ikke selv skal bestemme, om han skal have en 

straf for at køre spritkørsel. Når man får et ansvar og ejerskab for det man gør – så skal man huske på, hvad 

man har gjort – og det er jo det, som behandling handler om. 

Case: 

En fyr henvendte sig for en del år siden og sagde, at han egentlig ikke havde noget problem. Han var pæn 

og charmerende. Han var gift på 3. år – og havde 4 børn med forskellige kvinder. Han fortalte, at han jo ikke 

var voldelig. Han kunne bare godt lide, at der var ordentligt, når han kom hjem – at der ikke flød tasker 

rundt omkring. Han ville lige pointere, at han ikke havde haft en dårlig barndom. Og han gad ikke det der 

”følelsesnoget”. Han indgik i en gruppe. Her arbejdede de med den kognitive tilgang – skemata – og de 

basale antagelser om verden. Der blev først i gruppen talt om konflikter eller andet, der havde udfordret 

ham siden sidst. Han ville gerne have ordet – og fortalte, hvordan han sidst gik fra gruppen – og det som 

sædvanlig var for meget for ham. Han skulle til ridning med sin datter – og skulle bagefter hen til sin mor. 




Hun var meget optaget af, at de var beskidte og lugtede. Det gik op for ham, at man ikke kan noget, man 

ikke har lært. Moderen var så optaget af det ”pæne” at hun aldrig spurgte ind til, hvordan han havde det. 

Pludselig gik det op for ham, hvad han havde med sig, fra sin bagage. Hans forklaringsmodel var fx, at han 

slog Lise, fordi hun drikker for meget. Drikker hun for meget hver dag? Nej – men nogle gange, har hun lyst 

til det. Hvordan kan du se det? Kan du se, hvad jeg tænker? Nej – men det er jo også noget andet, svarer 

han. Nej – det er det ikke. Det er en del af udfordringen i behandlingen – at hjælpe mændene til at komme 

væk fra den dikotome tænkning, hvor alt er enten-eller. 

En del af behandlingen er, at man kommer i kontakt med sine følelser og historie. 

Opfølgningen viser, at 80 % af mændene, efter at have gennemført behandlingsforløbet stopper med 

volden. Men det er vigtigt også at måle, om også den psykiske vold. I dag bruger de en multiinformant-test 

– hvor både manden og kvinden beskriver manden – både før og efter behandling. Kan gøre, at man lettere 

kan bedømme om både den psykiske og fysiske vold er stoppet. Kan følge op i flere efterfølgende perioder 

efter behandlingen. 

I forløbet har de et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som er med til at måle på effekten 

af programmet. Det er ikke hvad DMV synes, er effekten – men også hvad manden og partneren synes. 

DMV kan se, at mere end 50 % af disse familier gerne vil være sammen. De kan se på log-statistikker, at de 

fleste går tilbage til manden. Det kan der være mange forklaringer på – men skal vi så ikke se på, hvad der 

så sker? – Og har vi hjulpet dem? Kan de nu føle, at de kan søge hjælp igen – for nu har de jo valgt, at gå 

tilbage. Derfor er udgangspunktet – at hvis familien har valgt at blive sammen – så respekterer man det. 

Derudover, tager DMV et ansvar på sig overfor familier som har børn. Sætter efter behandlingen, når 

manden er nogenlunde affektreguleret – og kvinden er nogenlunde traume-behandlet – og så sætter DMV 

familien dem sammen – og snakker om volden. Inkl. børnene. Må se på, hvordan vi kan hjælpe familien. 

Hvis en kvinde siger, at hun vil væk – så er det afsættet. Vælger kvinden at blive – så er aftalen, at hvis ikke 

volden er stoppet indenfor 6 uger, så underretter DMV. 

DMV har undersøgt, hvad det betyder, når der er low-violence – eller bidirektional vold. Der arbejdes med 

parterapi og mindfulness. 

Indledningsvist laves også en udredning af kvinderne for at finde ud af om – og i hvilken grad de evt. er 

traumatiseret. Hvor mange af dem har PTSD? Depression? Derfor bruger de en udredningsmodel (MCMI, 

Achenbach ASR/ABCL, AIM-spørgeskema status 1/2. Vi kan i værste fald risikere at retraumatisere 

kvinderne, hvis vi ikke ved, hvad de er ramt af. 

HVORFOR TÆNKER VI SOM VI GØR? 

Vi kender til den typiske indtjening, baggrund, antal af brud, børn. 

De mænd, som udøver vold, som ikke har oplevet vold som børn, har ofte oplevet mobning som barn. 

Målgruppen er heterogen – og meget bredt funderet. De individuelle samtaler er altid fokuseret på 

udredningen. Hvis den enkelte er depressiv, eller har et alkoholsproblem – eller er personlighedsforstyrret 

– så er man nødt til at arbejde med de ting samtidigt. Men hvis man arbejder med problemet ved siden af 

volden, så er indsatsen mere effektiv. Ikke at personen nødvendigvis er helt helbredt for alt, når de er 




færdige – men de er et godt skridt på vejen i udviklingsprocessen. Flere mænd udtrykker, at det, at have et 

sted at komme – og få hjælp til at få adskilt person og handling – er meget afgørende for dem. 

Volden bliver italesat ved alle sessioner. Der SKAL tales om volden hver gang. 

DMV betragter screening som en gave til dette faglige område, fordi det hurtigt afdækker, hvilke problemer 

familien har behov for at få arbejdet med. 

Ved familier hvor volden er psykisk – og er bidirektional – altså går begge veje – så er behandlingen 

mentaliseringsbaseret parterapi. 

Center for relationsfokuseret parterapi 

Tilknytningsbaseret udviklingspsykologi 

Narrativ teori 

Affektiv neuropsykologi 

Definition af mentalisering: Mind mindedness – At have sind i sinde… 

En aktivitet i sindet, hvormed et menneske gør brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske 

forestillinger om et andet menneskes mentale tilstande. P. Fonagy. 

Implicit og eksplicit tolkning af egne og andres handlinger som meningsfulde. Det, som sker – er at man 

faktisk kommer til at fordømme hinanden. 

Helle oplevede for et par år siden en rørende situation, med et par der havde et voldsomt højt 

konfliktniveau. Hun trak sig, når de skændtes – og vendte ryggen til ham. Han blev så vred. Han skulle prøve 

at fortælle, hvad det var, der gjorde, at han blev så vred. Han fortalte – til overraskelse for sig selv – at han 

som voksen var vred – og ved spørgsmålet om, hvor han kunne mærke følelsen – svarede han, at den sad i 

brystet. Jeg kan mærke den, for da jeg var barn og voksede op – eller var syg eller havde brug for 

opmærksomhed, så blev lyset slukket – og døren blev lukket – og det sidste jeg så, var ryggen, der gik. Som 

han fortalte, blev han meget overrasket over, hvor dybt dette sad i ham – og partneren forstod – fik sind i 

sinde – hvorfor det føltes så hårdt for ham, når hun vendte ryggen til ham. 

Helle kender ikke nogle mennesker, som ikke engang imellem har en mentaliseringsnedbrud. Man kan 

opleve, at man siger noget, der ikke er særlig konstruktivt. Man kan også opleve det som terapeut – og hvor 

man oplever sig tabt som facillitator i parprocessen. Man kan redde den ved at sige – at man lige mistede 

nærværet et øjeblik – er i søde at gentage det? Det er langt mere troværdigt at sige, hvad der lige skete – 

og nu er jeg med igen – for parret kan godt mærke, at man lige er væk. 

I dette felt er det vigtigt at kunne sige – at jeg lige fik blandet noget af min egen historie ind i det – og lige 

puste. Derfor også vigtigt med faglig supervision – og at kunne tage snakke om det, som udfordrer os – og 

som vi synes, er svært. Hvis vi skal blive lidt klogere – er det vigtigt at kunne tale om det, som optager os 

lige nu. 

Hvis man er trygt tilknyttet kan man: 

- Vise og modtage kærlighed 




- Give og modtage trøst 

- Spørge om hjælp når der er behov herfor 

- Kunne tilknytte sig uden at miste selvet 

- Have en følelse af ”oplevet tryghed” 

- Udvikle et farverigt og sammenhængende narrativ 

DMV bruger tilknytningstest – for at finde ud af, om der er en sikker nok tilknytningsstil ift. at arbejde 

mentaliseringsbaseret med parterapi. 

Tryg tilknytning fremmer evnen for mentalisering: 

Følelsesmæssig afstemning 

Følelsesmæssig balance 

Kropsregulering (Stress). Det at arbejde med mindfulness – får mændene nogle enkle redskaber til 

at forholde sig til deres følelser og kropslige reaktioner. 

Fleksible reaktioner 

Evne til at forstå sammenhænge 

Modulering af angst. Mænd der udøver vold har generelt et meget højt angstniveau. Man kan ikke 

se på dem. De er vant til at færdes ude i den store verden. De er vant til at kunne tale sig ud af 

alting – men det kan de ikke hos DMV. 

SKRIV – hvad vi som fagperson har allermest brug for at vide, når man arbejder med mænd, der udøver 

vold. Noget, der er vigtigt at få at vide for os. 

PAUSE 

Ved at bruge Imago parterapi – arbejder man ud fra en anerkende dialog, som rummer empati, indføling og 

spejling. Grundtanken er, at bag enhver frustration ligger en længsel. Det, der var – og det, der er – hvordan 

kan vi hjælpe hinanden? Målet er, at udvikle et nuanceret, farverigt narrativ. Arbejde med fusion og 

defusion. I arbejdet med fusion og defusion, arbejder DMV med mindfulness. Når jeg fx bliver meget vred – 

så sætter jeg mig ned 2 minutter og retter fokus mod mit åndedræt. Forskningen viser nemlig, at 

vejrtrækningen giver en pause i sindet – og hvis jeg kan skabe ro i mig selv – så kan jeg faktisk godt gå ind i 

denne konflikt på en måde, hvor jeg er til stede på en anerkendende måde. 

Noget af det, som DMV er særligt optaget af i praksis – er et fokus på børnene. De har i 10 år forsøgt at 

henvise børnene – og har ringet til mange kommuner og spurgt, hvor de skulle henvise børnene til – når der 

var tale om børn, der oplevede vold i familien. Ofte oplevede de, at der ikke var nogen, som kunne hjælpe 

børnene, hvilket gjorde, at DMV har påtaget sig opgaven. DMV fik penge fra en Edmond, BG-fonden og Ole 

Kirk fonden, som bidrog til, at de kunne udvikle en model til at hjælpe børn fra voldsramte familier. 

De reaktionsmønstre, som børn der overværer vold har, er de samme reaktionsmønstre, som børn der selv 

udsættes for vold har. Det er vigtigt, hvis forældrene vil være sammen, at børnene får hjælp – for det er 

deres liv og historie. Derfor er det også vigtigt, at børnene får lov til at fortælle sin historie for mor og far i 

et tidspunkt i behandlingen. Barnet fortæller fx barnet – i et rum – hvor der er sikkert og trygt – hvordan 

det er, at vokse op med far, der slår mor – og leve med angsten for, at far slår mor ihjel. For tænk, hvis du 

slog mor ihjel, far – så har jeg kun dig, far – og hvordan kan jeg elske dig, når du slår mor. Der havde ikke 




været vold i familien i 8 måneder – og det gjorde et meget stærkt indtryk på faderen – at pigen også sagde, 

at hun elskede faderen – og gerne ville leve sammen med ham noget af tiden – men at hun ikke kunne lide 

ham, når han slog mor. Samtalen er benhårdt struktureret - men skaber en positiv platform for at arbejde 

videre med de ressourcer, som de har fået skabt – på en måde, så historien om vold ikke bliver et åg, de 

skal bære på deres skuldre. Vigtigt at børnene også får et rum, hvor de kan tale om deres historie. 

Det voldsramte barns signaler er: 

Udadreagerende adfærd 

Usynlig adfærd. Den tilpassede adfærd, er tydeligst, hos børn, der vokser op med vold. Det er 

meget svært at se det. Men noget af det, man kan prøve, hvis man er i tvivl – er at spørge barnet. 

Det er vigtigt, at vi ikke stadfæster volden, ved kun at tage mor og far i behandling – uden at tale 

med børnene. De kan få den opfattelse af, at vold bare er i orden. 

Prøvende adfærd 

DMV tilbyder behandling til 3-6 årige, 9-12-årige og 12-15 årige – hvis forældrene er i behandling hos 

DMVM. DMV får mange henvendelser fra kommuner mv. om de kan tage et barn i behandling. Som 

udgangspunkt kan de ikke tage alle voldsramte børn ind – men de vil gerne dele deres erfaringer om, hvad 

de tænker på det. 

Det er vigtigt – ikke at starte med et barn på 3 år – med at spørge – hvordan det er for barnet – at vokse op, 

med en far, der slår mor. I stedet arbejder de med en metode, der hedder ”livets træ” – hvor man tænker 

ressourcestærkt omkring barnet. Stammen er det, som man har med sig. Træet har knopper – som er alle 

de ressourcer, som barnet har – og så er der nogle blade, som er de tab, som man har med sig. På denne 

måde, får man faktisk talt om dette med barnet – og får skabt en positiv tilgang til børnene. Det er en måde 

at arbejde med børnene på en elskværdig måde. DMV´s fornemste opgave er at gå ud i verden på en måde, 

så barnet har det godt med sig selv – opleve, at barnet kan stå med sine rødder og have sin identitet. 

Forløbet er kort – typisk over 10 gange. DMV har indgået et samarbejde med Ask Elklit omkring 

børnearbejdet – bl.a. udviklet en test. De vil gerne holde fokus på fremover, hvordan børnene udvikler sig – 

og hvordan deres psykosomatiske symptomer udvikler sig. 

De arbejder med at tegne børnene – og så sætter de følelser på kroppen – med bamser. En glad bamse, en 

ked-af-det—bamse – og en vred bamse. Så kan vi eksternalisere det – i stedet for at tale om, hvordan 

volden er. Der kan tales om det på en måde, som gør, at man kan tale om noget, på det tidspunkt, hvor 

barnet er klar til det. Hver gang, får barnet en lille ting. De får også en drømmefanger – som kan fange onde 

drømme. De får også en ked-af-det-bamse – som de kan bruge til at trøste sig selv med – og som også kan 

snakkes med – og kan bruges til at snakke med andre om, hvordan barnet har det. 

DET VIGTIGE TVÆRFAGLIGE ARBEJDE 

Når vi taler om børn, kvinder og mænd – er det allervigtigste sikkerhed. Når vi møder familierne, laver DMV 

altid en sikkerhedsplanlægning. Vi kan ikke behandle mændene uden at forholde os til kvinderne – derfor 

er det vigtigt at have samarbejde med kommunen. DMV kan opleve, at det kan være svært, at komme 

igennem til kommunen. Det vigtige tværfaglige samarbejde handler også om konkret sparring i konkrete 

sager. DMV vil gerne ringes op og sparre. De kan ikke tilbyde at komme ud i alle kommuner – men gør det 




nogle gange – men de vil altid gerne hjælpe via en telefonsamtale om, fx hvordan man skal motivere en 

mand. DMV betragter det tværfaglige samarbejde som en forudsætning for det bedste arbejde – ud fra 

tanken om, at flere tænker bedst sammen. 

Man kan give en mand en samtykkeerklæring – som hvis han skriver den under, vil blive ringet op indenfor 

24 timer. Findes ved alle politiets indsatser ift. vold i familien. Politiet har udført 5 temadage indenfor 

området – og hver gang, der er rapporteret et husspektakel, skal politiet ud med en samtykkeerklæring – 

inden 5 dage efter spektaklet. Dette er rigtig godt – for i 80 % af tilfældene, skriver fædrene under – og det 

gør, at politiet ikke igen og igen skal ud til samme familie – men målrettet kan møde den voldsramte familie 

første gang. Samtykkeerklæringen kan vi også bruge. Man kan ringe til DMV efter en folder – og på den 

måde motivere en mand. 

Holdningen er, at uanset om manden får en betinget eller ubetinget strafudmåling – så skal der altid være 

en behandlingsdom – for relationsvold kan KUN brydes, hvis manden får behandling. Man skal kunne lave 

et vilkår om behandling, uanset hvad strafudmålingen er. I samarbejdet med kriminalforsorgen kan DMV 

se, at det virker. I et projekt, hvor DMV har arbejdet med mænd, som sidder i fængsel – og er på vej til at 

komme ud, efter 15 år i fængsel. DMV kører nu ugentlige samtale med indsatte i Vestre fængsel, som skal 

ud i samfundet. Det er DMV´s håb, at det kommer til at være obligatorisk i alle sådanne ”frigivelser”. 

Hvis man analyserer de 7 kvinder, som blev dræbt sidste år, så har 5 af dem, som har slået ihjel været 

varetægtsfængslet. 

FOKUSPUNKTER I SAMTALEN MED DEN VOLDSUDØVENDE MAND: 

Fokus på sammenhold frem for splittelse af familien. Vigtigt, når man taler med en voldsramt 

kvinde – at man lytter til hende – og ikke bare fortælle hende, at hun skal gå fra sin mand. DMV 

ved, at kvinder, som har været på krisecenter, er ikke ignoranter. Der var faktisk en grund til, at de 

har levet 10 år med den voldelige mand – fordi der også var en kærlighedshistorie. Når man taler 

om den historie – kan hun måske finde ud af, at det svære fylder mere end det, der har været godt 

– det kan også være, at man siger, at hun ikke nu skal tage stilling til, om de skal skilles – for nu er 

hun jo i krise. Det kan jo godt være, at de skal være sammen. 

En nuancering i voldsudøveren. Voldsudøveren er udadtil en ganske almindelig – og ofte nydelig – 

mand… nogle af de indikatorer, man kan se efter, er kontrolsignalerne. Dysfunktionel adfærd i 

forholdet er ofte, at kontrollen tager over. Fx at manden i starten fortæller, hvor meget han elsker 

kvinden. Og han elsker mig så meget, at han hele tiden har brug for at vide, hvor jeg er. Og jeg skal 

derfor hele tiden svare på hans sms´er… 

Bevidstheden om betydningen af samtalen – du kan gøre en forskel. 

Formidling om hjælp til voldsudøveren. 

Mulighed for opfølgning. 

DMV kalder parret ind – hvis der er mistanke om vold i familien – fx i en institution. Snakker med manden i 

et rum – og med kvinden i et andet rum – og derefter bringe dem sammen. Tage noget generel viden med – 

fortælle, at der faktisk er 28.000 mænd, der udøver vold – give dem et visitkort. Alle daginstitutioner burde 

have nogle brochurer, som signalerer, at det er ligeså accepteret at søge hjælp til vold, som det er til at 

søge hjælp til et alkoholproblem. 




I DMV har de aldrig oplevet vold hos dem. Det er således ikke farligt, at arbejde med mændene. 

Vigtigt at turde sige – til en mand – at hvis han har et voldsproblem – så kan han faktisk få hjælp for det. De 

har oplevet mange eksempler på, at sådan en kommentar, kan være en redning for manden. 

Vigtigt at man allierer sig med eksperterne på området. Hver en sag, er en vigtig sag. Mændene – og 

kvinderne – vil være evigt taknemmelige, når man fortæller, hvad man ser. Måske ikke første gang, hvor de 

bliver indkaldt til en samtale – men efterfølgende. Det er også vigtigt, at vurdere fra familie til familie – 

hvilken grad og type af vold, der er tale om. Når der er formodning om vold, kan man tale om faderen med 

det – og fortælle ham, at han skal forholde sig til det – for ellers bliver der lavet en underretning. 

DMV sidestiller psykisk vold med fysisk vold. Der er klare indikationer på fysisk vold: Isolering og kontrol. 

Det digitale felt er også indover, når der er tale om fysisk eller psykisk vold. Psykisk vold kan være sværere 

at identificere hos børn – fordi de oplever det ikke som psykisk vold, før de bliver voksne. 

Helle anbefaler, at man italesætter den psykiske vold. DMV har mange familier, hvor de kan se, at børnene 

er gidsler i en sådan relation. Ansvaret er både faderens og moderens. Hvordan vil I to voksne mennesker 

samarbejde om at tage det ansvar på jer, som det er, at have et barn? 

Hvad er vold? DMV synes, at det skal være alment at tale om alle typer af vold. Alle børn, skal vide, tidligt i 

deres barndom, at det ikke er i orden, at slå andre børn. Det er noget, som DMV prioriterer – at vi taler om 

dette. DMV ser også, at den fysiske vold hurtigt stopper – men den psykiske vold. Derfor taler DMV også 

om ændring på både adfærdsmæssigt og verbalt niveau. Kvinden skal have identificeret for DMV, at den 

psykiske vold er stoppet. 

Samtykkeerklæringen kan downloades på DMV´s hjemmeside. Brug den – og få den sat i spil – så I får 

opmærksomhed på, at der er hjælp til at få voldsspiralen brudt. 

En amerikansk database: WHAT WORKS! Viser, hvilke terapiformer der virker – og hvor længe. Skal man 

arbejde med personlighedsændring – skal man arbejde langvarigt. Det kan være direkte farligt at arbejde 

med denne målgruppe – og tro, at man kan lave ændringer på 10 timer. Kvinderne kan fx tro, at nu hvor 

manden har gået i behandling (kort) – så må det være hende der har problemet!

DMS´s metode til behandling af fædre som udøver vold i familien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?