Indholdsfortegnelse Leder 3 Investormøde med fokus på gode investerings muligheder! 4 Hvordan omsættes data til værdifuld information? 10 Globale Aktier 14 Globale Aktier SRI-AK 17 Europa 19 Danske Aktier 22 Østeuropa 25 Asien 28 Investeringsforeningen Carnegie WorldWide 31
Leder Kære investor Første kvartal udviklede sig positivt på aktiemarkederne, hvor Afdeling Danske Aktier førte an med en stigning på 11,7 pct., mens afdeling Globale Aktier steg 7,5 pct. Afkastene var drevet af tegn på en stærkere amerikansk økonomi og stimulerende tiltag fra den japanske regering og centralbank. Omvendt var markederne i Europa præget af fortsat politisk og økonomisk usikkerhed, denne gang med Cypern i centrum for begivenhederne. Velbesøgte Investormøder Årets investormøder løb af stablen medio marts, hvor der glædeligt var rekordstor interesse med ca. 1.000 deltagende medlemmer i København og Århus. Direktør for Carnegie Asset Management, Bo Knudsen, fortalte om vores syn på aktiemarkederne samt, hvor vi - i en verden med lav økonomisk vækst og negative renter på statsobligationer - kan fi nde interessante investeringsidéer. Bo Knudsen forklarede, at han tror på moderat positiv udvikling på aktiemarkederne, men at der kan opnås et bedre afkast ved at investere i 25- 30 særligt udvalgte aktier inden for områder med strukturel vækst. USA er et af disse områder, og i den forbindelse var det interessant at høre TV2’s USA-korrespondent Jesper Steinmetz’ syn på USA’s politiske og økonomiske udfordringer. Vi har i denne kvartalsorientering skrevet en opsamlende artikel fra årets investormøder, så du kan læse mere om investeringsbudskaberne fra Bo Knudsen og Jesper Steinmetz’ anekdoter fra USA. Fokus på Big Data Vi sætter i en temaartikel også fokus på væksttemaet ”Big Data”, hvor vi ser gode investeringsmuligheder. I takt med, at vores adfærd bliver mere og mere elektronisk bl.a. via den hastige udbredelse af smartphones, der giver os let adgang til internettet, stiger mængden af data voldsomt. De virksomheder, som forstår at omsætte de enorme mængder af data til værdifuld information, står med gode kort på hånden. Vi ser i den forbindelse bl.a. softwarevirksomheden SAP som godt positioneret til at hjælpe virksomhederne med disse udfordringer. Generalforsamling Foreningens generalforsamling blev afholdt den 10. april. Her blev foreningens årsrapport for 2012 og forslag til udlodninger godkendt. Du kan fi nde de udloddede beløb i de enkelte afdelinger på vores hjemmeside. De udloddede beløb er blevet overført til medlemmernes konto tirsdag den 16. april. Som altid er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til Carnegie WorldWide, og hvordan vi kan hjælpe dig med dine investeringsovervejelser. Bo Knudsen Tim Kristiansen Resultat 1. kvartal 2013 Afdeling Afkast Benchmark 1. kvt. 1. kvt. Globale Aktier 7,5% 9,3% Globale Aktier SRI-AK* 8,0% 9,3% Europa 2,8% 5,4% Danske Aktier 11,7% 12,7% Østeuropa 0,6% -4,1% Asien 9,0% 2,1% Carnegie WorldWide - Leder | 3