Seneste kvartalsorientering - Carnegie WorldWide

Der er her tale om en gigantisk
omfordeling af værdier; den, der
har gæld og betaler negative realrenter,
er vinderen – og det er staten. Den, der
køber statsobligationer og bliver den
”heldige” ejer af et papir, der efter skat
og infl ation giver -2,2 procent, er den
klare taber.
hvis det fortsætter, burde vi inden for de næste 10-15 år
være tilbage på et gældsniveau som i år 2000.
Det overordnede samfundsproblem løses nok på denne
måde, men der er ikke tale om en omkostningsfri løsning,
for der er vindere og tabere i processen. Der er her tale om
en gigantisk omfordeling af værdier; den, der har gæld og
betaler negative realrenter, er vinderen – og det er staten.
Den, der køber statsobligationer og bliver den ”heldige”
ejer af et papir, der efter skat og infl ation giver -2,2 procent,
er den klare taber. Det kan sammenlignes med at betale fællesregningen
på vej ud af restauranten uden senere at få
pengene tilbage fra de andre middagsgæster!
Men hvorfor så købe statsobligationer, spørger Bo Knudsen?
Der er umiddelbart ingen, som er tvunget til det, og
der er ingen tvivl om, at man lige nu køber et papir med
statsgaranteret tab. Men svaret er nok, at så mange år med
gode resultater på obligationer lokker, og at vanens magt er
stor, selv om billedet har ændret sig fra et sikkert papir til
rent tab af købekraft.
De særligt udvalgte
Findes helten - og svaret på drømmen om et godt afkast - så
på aktiemarkedet? Så nemt er det ikke, ifølge Bo Knudsen.
Aktier er det gode alternativ, mens obligationer er det mindre
gode. I forhold til erhvervsobligationer og statsobligationer
har aktier ikke været billigere i de sidste 30 år, og over de
næste fem år vil aktier også klare sig bedre end obligationer.
Så det vil være en klar fordel at ændre vægtningen af aktier
og obligationer, men man skal som investor være meget selektiv
i sit køb af aktier. På grund af den generelt lave øko-
nomiske vækst i årene fremover kan man ikke forvente mere
end gennemsnitlige årlige markedsstigninger på 5-7 procent.
Bo Knudsens helt er altså ikke det brede aktiemarked -
tværtimod - helten skal fi ndes i en koncentreret samling af
aktier, der kan give sin investor 10-12 procent om året i
afkast. Det er de aktier, der drager nytte af tendenser, der
har vækst i de kommende år. Ud af globalt set ca. 63.000
børsnoterede aktier, er der et par tusinde, der har et vist
potentiale, og ud af dem er der 100-200 selskaber, der, efter
Bo Knudsens mening, er født til noget stort, og som over
tid vil tjene gode penge til deres aktionærer. Og så er der
30 aktier, som er de særligt udvalgte, der har specielt gode
muligheder i de kommende 3-5 år.
Bo Knudsens helt er ikke det
brede aktiemarked - tværtimod -
helten skal fi ndes i en koncentrerede
samling af aktier, der kan give sin investor
10-12 procent om året i afkast. Det er de
aktier, der drager nytte af tendenser, der
har vækst i de kommende år.
Det er Bo Knudsen og hans stærke og erfarne team af porteføljeforvaltere,
der har til opgave at fi nde helten: de 30
bedste aktier til investorerne i Carnegie WorldWide; de 30
aktier, der over tid bedst muligt kan modstå turbulens i verdensøkonomien
og på aktiemarkederne og samtidig skabe
et langsigtet attraktivt afkast. Med en selektiv strategi er det
muligt at fi nde 30 aktier, der øger indtjeningen med ti procent
om året og betaler et udbytte på to procent.
Bo Knudsens pointe er, at det ikke er en naturlov, at alle aktier
er skabt til at klare sig lige godt. Der er store individuelle
forskelle. I nogle industrier kan det eksempelvis på grund af
hård konkurrence være meget svært at opnå tilfredsstillende
overskudsgrader. Herudover påvirker den økonomiske cyklus
også betingelser for de enkelte selskaber forskelligt. Så
nogle investeringsmiljøer er altså gode for visse aktier, men
dårlige for andre. Det er både arv og miljø, der afgør, om
man har en langsigtet succesfuld aktie.
Carnegie WorldWide - Tema | 5