Lange, smalle snit i Ærøs forhistorie

More documents

Recommendations

Info

Søby Gruber I nærheden af Ny Søbygård fandtes et antal gruber som ikke alle havde relation til hinanden, men alligevel blev undersøgt samlet. På forhånd blev det dog antaget at der var sammenhæng med de middelalderlige bebyggelsesspor. Middelalderlige stude? Denne grube lå ca. 1,5 m under jordoverfladen, og der var ingen nedgravningsspor gennem nyere lag over den. Den var fuld af dyreskeletter som stammede fra unge kreaturer. Dyrene ser ud til at være smidt ned i hullet hulter til bulter, de lå både ved siden af hinanden og delvist hen over hinanden. At dømme efter kranierne er der mindst seks dyr. I gruben blev fundet lidt skår af højmiddelalderlig keramik, og desuden et par teglstykker, hvilket sandsynligvis daterer nedkulingen af dyrene til højmiddelalderen, med det forbehold at skårene ikke tilfældigvis har ligget i den omgivende jord ved en nedkuling i nyere tid. I hvert fald må der have været tale om en nødslagtning af syge dyr. Skjulte værdier fra svenskekrigene? Lidt nord for lokaliteten Ny Søbygård kloak, lå denne grube, hvis nedgravning og fyld tydeligt kunne ses mod det hvide undergrundssand. En ca. 30x20 cm stor oval jerngenstand lå ca. 80 cm under markoverfladen. Det drejer sig formentlig om et låg eller et fad. Den er nedgravet med vilje, formentlig som låg til en nu forsvunden beholder. Et skår blev fundet i fylden under fadet, og er formentlig fra en tallerken, og er fra en tid efter middelalderen. Det hele tolkes som en depotnedlæggelse, hvor fadet har udgjort låget på en beholder af organisk materiale, der ikke længere er bevaret. Indholdet af beholderen er også forsvundet. Formentlig er nedlæggelsen sket i ufredstid; svenskekrigene er et oplagt bud. Røntgenfoto af fadet har ikke vist tegn på ornamentik, og det er ikke vurderet rimeligt at foretage yderligere konservering end en grov afrensning. Middelalderligt fiskeri? To små gruber lidt nord for bebyggelsen Ny Søbygård Kloak, viste sig efter et regnskyl at indeholde fiskeknogler i store mængder. Den første blev snittet på langs, og var kun ca. 6 cm dyb, fylden bestod af brun sandet muld der var helt fuld af fiskeknogler, og var gravet ned i undergrunden af orange sand. Der var ingen daterende oldsager i gruben, men nærheden til middelalderbebyggelsen Ny Søbygård kloak, indicerer en datering til middelalder. Fiskeknoglerne er blevet bestemt på Zoologisk Museum. Denne bestemmelse viser, at der er knogler fra sild, torsk, skrubbe og fra ubestemmelige fladfisk, med klar overvægt af fladfisk. Nabogruben var ca. 5 cm dyb og fyldt med gråt sand og fiskeknogler. Der var ingen daterende oldsager i gruben, men fundforholdene er som den første fiskeaffaldsgrube, og de to er helt oplagt samtidige. Knoglerne herfra er også blevet bestemt, og viser at der er knogler fra torsk, skrubbe og en del fra diverse fladfisk. Knogler af fladfisk dominerer også her stærkt. Indholdet af de to gruber er nok rester af to fisketure på Vitsø Nor, og viser formodentlig hvad der kunne fanges på Vitsø Nor i et enkelt garn. Selvom der er tale om et meget smalt snit langs Søby Landevej, har det alligevel resulteret i en ny viden om især den middelalderlige bebyggelse ved Vitsø Nors inderste bredder. Komplekset omkring Søby Volde kan nu beskrives mere nuanceret, og det er tydeligt at voldstedet har været kernen i et større samfund som har omfattet beboelse, håndværksvirksomhed og handel, udover de militære funktioner. Kongens borg ved Vitsø har været områdets, hvis ikke hele øens, politiske 8
centrum med repræsentation af øvrigheden. Her har en af rigets sydlige forposter ligget, i en tid hvor grænserne ikke var sikre. Søby Volde har sikkert som militært anlæg fungeret snævert sammen med søforsvaret, og tidligere udgravninger har vist at skibe i middelalderen har været repareret ved Vitsø. Fremtidige undersøgelser kan sikkert bringe større sammenhæng i de mindre indblik vi indtil nu har om områdets middelalderlige historie, og med resultaterne opnået i forbindelse med kloakprojektet ved vi mere om hvilke spørgsmål der skal stilles, og om hvor vi skal lede for at besvare dem. Note: I undersøgelserne deltog følgende personer: Jens Arne Rasmussen, Ærøskøbing Jens Bech, arkæolog, Strynø (udgravningsleder) Lars Erik Skov Larsen, Svendborg Lene Jørgensen, arkæologistuderende, Århus Jeppe Ravn, arkæologistuderende, Århus Otto Uldum, museumsinspektør, Langelands Museum 9
Page 1 and 2: Copyright © Langelands Museum og f
Page 3 and 4: mod syd, ude i marken, og med et br
Page 5 and 6: vådeste og koldeste del af vintere
Page 7: påført for at skabe et plant unde

Lange, smalle snit i Ærøs forhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?