Marts - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

More documents

Recommendations

Info

Causeri over standardiserede mål igennem tiderne Af Johnny Humlebæk Mål og vægt har igennem alle tider i menneskets kultur historiske udvikling haft særdeles og væsentlig betydning og været kendetegnende for et ordnet samfund. Det gælder såvel i handelsøkonomiske som politiske og religiøse afgørelser. Vi fi nder retfærdighed afbildet ved en vægtskål holdt af fru Justitia. Allerede i Romerretten (Corpus Juris Civilis), som på mange måder danner grundlag for europæisk retsvidenskab, blev der fastsat bestemmelser om opbevaringen af standarder af mål og vægt på hellige steder, som f.eks. templerne. Noget, der senere overgår til kirkerne, og som man kan sige egentlig har holdt sig helt op til vor tid, om end i en lidt andenform. På fl ere middelalderkirker sidder der justermål af forskellige slags. I 6 Byport i SALERS Højdemæke på byporten ordsprogenes bog 20, 10. omtales to slags mål og vægt, men Herrens befaling er, at man skal købe og sælge med samme mål. Oltidsager Fra undersøgelser af oltidsagre såvel i Jylland som på Sjælland har man kendt til en form for standardiserede måleender. Forhold som historikeren Bjarne Eir i 1980 har undersøgt og off entliggjort i artikler i historiske tidskrifter under overskriften ”Måleendheder i Oldtidsagre” og som peger på, at man allerede i jernalderens landbrugssamfund har kendt kvardratalensystemet. En interessant iagttagelse er det i øvrigt at se i Bjarne Eirs artikel, at tallet tolv er et gennemgående eller tilbagevendende tal i alle ældre mål. F. eks. skal der 12 linier til en tomme, 12 tommer til en fod og 12 fod til en rod, som man bl. a. i den tidlige middelalder anvendte til at måle agre ud med. Justermålet for en rod kan den dag i dag ses på Søllested kirke på Lolland, hvilket Arne Hægstad omtaler i sin bog om: Den legale metrologi gennem 700 år. Den legale metrologi omhandler netop den lovgivning, der er om mål og vægt i modsætning til den fundamentale metrologi, der giver sig af med de fysiske forhold omkring de rette størrelser i form af normaler m.m., så som justereredskaber. Middelalderen Ifølge Arne Hægstad støder vi her i landet for første gang på legal metrologi med Erik Klippings forordning fra 1283. Kong Erik den V Klipping, som de fl este nok mest kender fra mordet Sankt Cæcillie nat (22/11) 1286 i Finderup lade ved Viborg, lavede mange aftaler og forordninger, bl.a. med den nok så kendte Hansestad Lübeck, som igennem slutningen af 1200 tallet sejlede Østersøen tyndt i deres nye handelsskibstype ”Koggen”. Man handlede bl. a. med fi sk, salt og korn og nævnte varer skulle måles og vejes. Derfor indførte kongen forordningen om justering af skæppemålet i Skåne i år 1283. Standarden for denne justernormal fi ndes indhugget på en granitkvader på soklen af Skt. Nikolaj kirke i Skælskør i form af en cirkel med en indlagt Sjællandsk alen. Cirklen, som angiver et skæppemål, er efter sigende i virkeligheden et ¼ Skippund byg til brug for afskibningen af byg til (sikkert til brug for ølbrygning) Lübeck ved Travefl oden. I parentes kan det bemærkes, at vi har en gammel Grundtvig høstsalme ”Nu falmer skoven trindt om land”, hvor der i 3. vers omtales tøndemål af traver. De ikke helt unge kan måske huske, hvordan man satte kornneg op parvis i et vist antal neg, og alt efter hvor man befandt sig i landet, gik der 20, 40 eller 60 neg til en trave. Kompasrose på mur i Skelskør Christian V s Justervæsen I renæssancetiden, hvor man tænkte i rationalistiske baner, blev der fl ere gange taget initiativ til at indføre ensartet mål og vægt, men først med enevældens indførelse og den udvidelse af centraladministrationen til at forvalte Christian V’s Danske Lov, lykkedes det at få en standardisering af mål og vægt for hele landet med Forordningen af 1.maj 1683 om ensartet mål og vægt, og med et kontrolorgan Justervæsnet, der fi k eneret på at fremstille stemplede mål og vægtlodder. Den danske alen blev i den nye forordning defi neret som 2 rhinlandske fod = 24’’ (tommer) eller 0,628 m. Justernormalerne blev anbragt fl ere steder i landet, bl.a. i Aalborg, hvor den kan ses den dag i dag på Aalborg Historiske Museum. Det var Målebladet NR1/09
første gang i Danmarkshistorien, at man fi k et ensartet mål og vægtsystem. Den kongelige anordning bestemte, at København og købstædernes magistrater skulle beskikke, som det hed, et vist antal målere og vejere til at kontrollere og bogføre den ind- og udførelse, der forgik. Meterens indførelse Meterens indførelse i Danmark 4. Maj 1907 (100 års jubilæum sidste år) bevirkede, at samarbejdet omkring de internationale konventioner resulterede i, at Justervæsnet blev en statslig institution. Meteren, som havde afsæt i den Franske Revolution 1789, blev allerede i 1791 taget i brug af den franske regering. Den var i 1793 blevet fastlagt til 443,296 pariserlinier. Det gamle franske målesystem var i lighed med det, vi kender, hvor en alen var delt i 24 tommer á 12 linjer. Meteren var tænkt som enhed knyttet til naturen, og blev efter omfattende gradmålinger bestemt til at skulle defi neres som en ti milliontedel af meridiankvadranten. Den blev i de følgende 100 år indført af de fl este europæiske lande. Danmark tiltrådte konventionen i 1875, men først ved lov af 4. Maj 1907 blev meteren endelig indført i Danmark. Ligesom tidligere skulle der fremstilles ”Normaler ” eller prototype. Den, som blev tildelt Danmark en såkaldt Rigsprototype, blev sendt til Den polytekniske Læreanstalts fysiske laboratorium, hvor den skulle opbevares sammen med prototypen for 1 kg. At kontrolforanstaltninger var nedfældet og at de også blev udøvet, det husker sikkert nogle af de lidt ældre landmålingsteknikere, som var elever el- Favn, alen og fod målestok fra Aalborg. ler nyuddannede i landinspektørfi rmaer tilbage i 60erne og starten af 70erne, jfr. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 24. September 1949 wwwVi er i alt fald nogle, der har stået i baggården og trukket justerbåndet ud til den reglementerede kontrolmåling. I bekendtgørelse om udstykningsarbejder i 1976, Lov nr. 604 af 20. december 1976 i § 8, som omhandler måleredskaber, står der blot i stk. 2, at for justering og teknisk eftersyn af instrumenter og måleredskaber gælder i øvrigt bestemmelserne i lov om mål og vægt I 1982 oprettede man Statens Metrologiråd, hvorunder Dantest (Dansk institut for prøvning og justering) sorterede. Så med udgangen af 1982 nedlagde man justervæsnet og overdrog den måletekniske kontrol til Dantest. EDM udstyr Da de elektroniske afstandsmålere tog over, blev det kutyme at tage på prøvebaner rundt om i landet, hvor de nu fandtes, for at få tjekket sit instrument ,og ligesom med golfbaner var der prøvebaner, nogle mere avancerede end andre. Nogle steder blev det til en hyggelig udfl ugtsdag, hvor man fornøjede sig med opgaven. Et sådan sted var prøvebanen hos landinspektør Løhren i Addit skov. Akkreditering Forholdene omkring referencenormalernes lovgrundlag har igennem årene ført en turbulent tilværelse. Det fremgår bl.a. af at den kun i et års tid havde hjemmel i Lov om erhvervsudvikling og her er det § 17, som stadigvæk defi nerer forholdene omkring normalerne i et velkendt sprog. Herefter bliver det jvf. bestemmelserne Bek. nr. 9584 af 29. November 2002 Tekniske forskrifter, Bestemmelse for Certifi cerings- og inspektionsorganer, DANAK, der varetager den legale metrologi. DANAK er en servicevirksomhed, der får en kontraktlig bemyndigelsen af Sikkerhedsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet til at varetage Den Danske Akkrediterings – og Metrologifond. Gamle rummål i en fransk markedshal Litteraturhenvisning: Bjarne Eir: Måleenheder i oldtidsagre. Årsskrift for Nordisk Oldkyndighed 1980. Arne Hægstad: Den legale metrologi gennem 700 år. Mål og Vægt i Danmark 1283-1983. Fra Kysthavn til storhavn, Århus havns historie: Der måles og vejes. Målebladet NR1/09 7
Page 1 and 2: NR.1/09 Marts Målebladet NR1/09 1
Page 3 and 4: Beretning 2009 Endnu 2 år i foreni
Page 5: Den nye TPS1200+ Total Station Ople
Page 9 and 10: Skove/ fælde noget gavntræ til sa
Page 11 and 12: af kommunalbestyrelsens erklæring
Page 13 and 14: Målebladet NR1/09 13
Page 15 and 16: enskomst er ligeligt fordelt, idet
Page 17 and 18: Selvstændig? Er du én af dem, der
Page 19 and 20: Forlænget testperiode udskyder dig
Page 21 and 22: KLF - SEMINAR PÅ RY PARKHOTEL FRED
Page 23 and 24: grafit-werbeagentur.de IS Imaging S

Marts - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?