Zoneterapeuten august/2003 - FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter

Af Leila Eriksen, koordinator i FDZ’s Forskningsråd
Nødvendigt med dokumentation:
Derfor er forskning vigtig
Politikere og det offentlige sundhedsvæsen
higer efter dokumentation for zoneterapiens
virke, og som patient må det vel
være ret og rimeligt, at man kan stille
krav til en kvalificeret behandling, baseret
på afprøvede og dokumenterede metoder.
Også selv om de kliniske erfaringer
taler for sig selv. Det sagde Leila Eriksen,
koordinator i FDZ’s Forskningsråd, i sit
foredrag på RiEN-konferencen i Riccione.
Denne artikel er et uddrag af foredraget.
Zoneterapiforskningen er altså alfa og
omega, hvis zoneterapien skal anerkendes
og implementeres som et professionelt
behandlingstilbud i sundhedsvæsenet.
Den erkendelse har nu fundet udbredelse
i zoneterapikredse verden over, hvor flere
organisationer har etableret forskningsråd,
og ved hjælp af blandt andet internetadgange
er det blevet langt nemmere
for de respektive forskningskontaktpersoner
at kommunikere på kryds og tværs af
landegrænser.
Muligheder er nu åbne for, at vi som faggruppe
kan udvikles og sikre såvel forsknings-
som vidensformidling. Hos patienterne
er dette afgjort med til at skabe
tryghed. Terapiformen kan udvikles, og
de bedst anvendelige metoder/teknikker
kan tages i brug.
Begrænset forskning i zoneterapi
Dette på trods er forskning i zoneterapi og
dokumentationen heraf endnu meget begrænset.
En af forklaringerne, som ofte
høres, er, at det kan være uhyre vanskeligt
at skaffe de nødvendige midler hertil.
Samtidig oplever mange behandlere, at
det er en næsten uovervindelig udfordring
at forske i zoneterapi inden for en videnskabelig
referenceramme. Men er det nu
også det?
Måske handler det i virkeligheden om, at
zoneterapeuter ofte ikke altid har de nødvendige
uddannelsesmæssige forudsætninger
til at kunne gennemskue en forskningsproces.
Zoneterapeuter har ganske
enkelt brug for at lære noget om forskning
under uddannelsen og samtidig have
mulighed for at få efteruddannelseskurser,
der fokuserer på forskningsbegreber.
Ikke for nødvendigvis at kunne uddanne
sig til forskere, men for at blive
bedre samarbejdspartnere for og med forskere.
Her har zoneterapiorganisationerne
rundt om i verden et stort ansvar. Et
ansvar vi ikke kommer udenom!
Det er altså ikke længere nok alene at
fokusere på selve håndværket, hvor
spændende det så end er. Horisonten må
udvides, og teoretiske filosofier og tilgange
må implementeres, så en større fagidentitet
og selvjustits finder sted. Vi kommer
ikke længere udenom, at zoneterapeuter
i uddannelsesforløbet skal have en
orientering om forskning.
Ingen skal dog lade sig forskrække. Naturligvis
skal det foregå på et realistisk og
rimeligt niveau set i relation til uddannelsen
som helhed – og så kan forskning faktisk
være ret spændende.
Samtidig med en større faglig bevidsthed
blandt zoneterapeuter handler det helt
klart også om at finde nye tankemønstre
set i forhold til, hvad sundhedsvidenskab
og sundhedsforskning er, og hvilke former
for forskning, der anses for at være relevante
i forhold til evaluering af zoneterapiens
helbredsmæssige virkning.
Forskningsprincipper/-metoder
Et af de store problemer ved zoneterapiforskningen
er, som ved enhver form for
forskning, at afklare, hvilken metode der
skal anvendes. Inden for lægevidenskaben
stilles der normalt krav om dobbeltblindet
randomiseret metode (lodtrækningsforsøg
med kontrolgrupper) og inden for
samfundsvidenskaberne anvendes ofte
såkaldte kvalitative metoder som spørgeskemaer
og interviewundersøgelser.
Man kan således måle og veje virkningerne
af behandlingen på forskellig vis. Hvad
der også er yderst interessant, er at se
nærmere på den såkaldte »grå zone« eller
»black box«-metoden. Ofte foretages en
undersøgelse før behandlingen og efter
behandlingen for at måle virkningen af terapiformen,
mens der ikke nødvendigvis
altid tages stilling til, hvilke betingelser der
gjorde sig gældende for virkningen (hvad
sker der i den sorte æske?)
Terapeuternes sundhedsforståelse af patienten
som en helhed, bestående af krop,
sind og ånd, samt søgen efter ubalance
(og ikke alene symptomet) er med til at
sætte en proces i gang, som oftest er
mindst lige så vigtig som selve trykket på
foden. Hvis vi som faggruppe i fremtiden
er bevidste herom og ser nærmere på indholdet
af den såkaldte »sorte box« vil
zoneterapien kunne bidrage med mangt
og meget. Nye paradigmer kan udvikles til
øget sundhedsforeståelse og indsigt i helbredsprincipper.
Væsentlige udgangspunkter
for forebyggelse! Netop forebyggelse
er en af zoneterapiens forcer!
Findes metoden?
Er det muligt at finde frem til én metode,
som kan anvendes hele vejen rundt, når
det gælder zoneterapiforskningen? Dette
spørgsmål møder jeg ofte blandt kollegaer.
Kan I ikke bare lave en opskrift, som vi
kan følge? lyder det. Mit bedste bud på
svar må være, at det ikke er så lige til
endda. Metodediskussioner bør foregå
løbende, således at hvert enkelt forsk-
Z O N E T E R A P E U T E N • N R . 7 • A U G U S T 2 0 0 3 • S I D E 1 0