Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

Vor tids Alladin?
v/Ruth Olsen
I eventyret om Alladin hører vi om en doven, dvs naiv
og lidt uansvarlig, men godhjertet knægt, der lokkes af
en grådig ondsindet troldmand til at gå ned i en hule fuld
af ædelstene - og en gammel lampe. Lampen indeholder
en ånd, der kan opfylde ønsker. Kun en godhjertet person
som Alladin kan slippe godt fra at gå ned i den hule for
at hente lampen.
Spirituelt set repræsenterer hulen med ædelsten vort indre
højere Selv, der jo indeholder kosmisk visdom. Lampen
står for lys, altså den åndelige oplysthed, der kan give os
evner til at opleve og udføre mirakler. Tilegner man sig
disse kræfter uberettiget, dvs uden at være højt moralsk
udviklet, går det som eventyrets troldmand, der lider en
grum død. Men Alladin får sin prinsesse (polforvandlingens
velsignelse) og lever lykkeligt osv.
Da Jørgen mødte “lampens ånd”
22
Følgende historie er baseret på, hvad
Jørgen fortalte til Danmarks Radio,
og som blev udsendt en eftermiddag i
januar 2005.
I 1970’ernes Danmark levede en
ung rastløs fyr, der havde svært ved
at finde ud af, hvad han skulle med
sit liv.
Han savnede et varmt fællesskab og kunne ikke se meningen
med det hele i denne for ham at se håbløse og
uretfærdige verden. Han søgte her og der. I kirken var der
ikke noget fællesskab, og han kunne ikke se nogen mening
i det, præsten prædikede. Han prøvede et venstrefløjsparti,
men fandt ingen menneskelig varme og følte sig ikke accepteret.
Så havnede han i stofmiljøet, hvor han følte sig
accepteret og god nok, uanset hvem, han var.
Men det er også et hårdt miljø. Kampen for at få stoffer
sætter ofte almindelige moralnormer til side. Ingen er
rigtig helt sig selv, så uansvarlige og overilede handlinger
kan nemt ske. Så i 1980 sidder den 30-årige Jørgen
i isolationsfængsel på andet år og venter på sin dom for
drab på en prostitueret pige. Han er langt nede. Det konstante
kunstige lys i cellen er ren tortur og gør, at han har
svært ved at sove. Han er blevet et totalt psykisk vrag og
nået derud, hvor han overvejer, hvordan han kan tage sit
eget liv.
I sin elendighed vil han dog først prøve at læse lidt i biblen
og beder om at få en bibel. Han starter fra en ende af, men
det siger ham ikke noget. Så prøver han at slå op og sætte
fingeren et tilfældigt sted og se, om det kan give ham et
tegn til, hvad han skal gøre. Han rammer det sted, hvor
der står noget i retning af, at hvis din arm forarger dig,
så skær den af, og hvis det dit øje ser er dig imod, så riv
det ud. Han har ingen kniv, han kan skære en arm af med,
men han har en kuglepen, der nok kan pirke et øje ud.
Mens han sådan sidder og funderer, fyldes hans celle pludseligt
med lys og en lysende skikkelse viser sig. Jørgen
bliver nervøs og siger til skikkelsen, at den hellere må
gå igen, for her må han ikke få besøg. Skikkelsen siger,
han bare skal kalde på ham, hvis der er noget, han ønsker,
og forsvinder. Efter at have kommet sig over sin store
forundring, prøver han alligevel at kalde på ham. Straks
dukker skikkelsen op igen, og på Jørgens spørgsmål om,
hvem han er, synes han at høre navnet Gabriel. Denne
tilbyder nu Jørgen at få tre ønsker opfyldt.
Jørgen ønsker at se sin datter - og vups er han hos hende
og ser hende ligge sovende i sin seng. Dernæst ønsker
han at se den pige, han dræbte, for at bede hende om
tilgivelse. Pigen fortæller, at han ikke behøver bekymre
sig om hende, for hun har det godt, det er jo ham der er
i helvede. Det sidste, han ønsker i sin befippede tilstand,
er at komme til en fodboldkamp, bare for at slippe ud af
sin isolation og være sammen med mange andre. Det blev
nu ikke fodbold men en anden sportskamp, han kom til
at se - i Australien.