Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

More documents

Recommendations

Info

I årene omkring 1950 organiserede Gerner Larsson noget, han kaldte “Korrespondanceafdelingen”, som bl.a. indeholdt “Spørgsmål og svar ved Martinus”. Bladet Kosmos udkom dengang kun een gang om året. D. 24/11- 1950 svarede Martinus på følgende spørgsmål: Spørgsmål 22: “Er dette at acceptere Martinus analyser ikke en trossag ligesåvel som dette at acceptere de bibelske dogmer?” Svar: At acceptere et eller andet facit kan ske på to måder, enten på grundlag af instinkt eller af viden. Når man accepterer et facit udelukkende på tro, er det fordi, man i det givne felt er så forstands- eller intelligensmæssig underlegen, at man ikke kræver nogen intellektuel eller videnskabelig udredning eller begrundelse. Men der, hvor forstanden eller intelligensen ikke er tilstrækkeligfremtrædende, der opfatter individet ved hjælp af instinktet, hvilket igen vil sige ved hjælp af en stærk anelsesevne. Instinktet eller anelsesevnen er således det levende væsens mentale sanseredskab i felter, hvor det ikke har tilstrækkelig intelligens eller intellektualitet til at erkende virkeligheden eller kendsgerningen. Med hensyn til at opfatte eller erkende Martinus analyser på anden måde end med den samme trosevne (instinktet) som den, hvormed man opfatter eller sanser dogmerne, vil altså være afhængig af, om nævnte analyser er en anden slags objekter for sansningen end dogmerne. Hvad er da dogmer, og hvad er Martinus kosmiske analyser? 34 Martinus’ analyser kontra bibelske dogmer Dogmerne er facitter udredet af analyser og begrundelser, som ikke er publiceret eller bekendtgjort. Derved bliver dogmerne til blotte facitter uden den analyse eller logiske tankebygning, af hvilke de hver især udgør slutfacittet eller det, vi kalder et “dogme”. Med hensyn til disse kan vi f.eks. dvæle lidt ved dogmerne “Hvad et menneske sår, skal det høste”, “Du skal elske din næste som dig selv” osv. Hvor er de analyser, der begrunder disse facitter? Hvem kan acceptere disse dogmer, som i sig selv ikke giver den allermindste næring for forstanden, men er ren og skær færdige facitter, der er blevet påstande og befalinger, som i virkeligheden er beregnet på blindt at skulle accepteres i kraft af deres ophavs autoritet. Denne autoritet kan de væsner, der særligt sanser i kraft af instinktet, fornemme og får derved en slags begrundelse for at acceptere dem. Det er denne acception, vi kender som det religiøse menneskes “tro” på disse facitter eller dogmer. Med hensyn til Martinus kosmiske analyser vil disse ikke at være at betragte som blotte facitter, som blindt skal fornemmes i kraft af instinktet og følges som et autoriseret påbud. De er det, de udtrykkes som, nemlig “analyser”, hvilket igen vil sige: mobiliserende, logiske tankerækker, der udtrykker konsekvenser baserede på realistisk oplevede kendsgerninger, der i sit slutresultat bliver identisk med et eller andet af de evige facitter eller dogmer.
Således viser Martinus kredsløbsprincippet i universet i kraft af sammenhængende logiske tankerækker. En sådan logisk tankerække eller analyse er beregnet på at fornemmes eller sanses med forstanden, hvilket vil sige, at den kan eftertænkes og derved kontrolleres af andre mennesker i samme grad, som de er i besiddelse af de samme erfaringer, som begrunder slutfacittets virkelighed. Sansning eller opfattelse af Martinus kosmiske analyser bliver således ikke en blind trossag, men en forstands- eller intellektualitetssag. Det er ikke en instinkt- eller anelsesfornemmelse, men en realistisk oplevelse af viden og dermed af virkeligheden. Hvis man har evner og erfaringsmateriale nok i sin bevidsthed til at eftertænke analyserne, bliver disse facitter ikke til trosobjekter, men til virkelige videnskabelige kendsgerninger. På samme måde som to og to er fire over hele verden og under alle forhold og situationer, således bliver de på kendsgerninger opbyggede højeste livsfacitter, der igennem instinktsansningen bliver til trosdogmer, her for intelligenssansningen til absolut viden. Martinus analyser er således ikke noget, der er sekterisk eller partiprægede. De er ligesom en hvilken som helst anden kendsgerning hævet over sympatier og antipatier. De er internationale og interplanetariske evige analyser. Naturligvis er der mennesker, der i meget høj grad på det religiøse område endnu sanser mere med instinktet end med intelligensen. Hvis sådanne mennesker på en eller anden måde kommer i sympatisk forbindelse med Martinus analyser, vil disse mennesker også her sanse mere instinktmæssigt end forstandsmæssigt og bliver da foreløbig en slags “troende” mennesker. For disse mennesker bliver analyserne da i tilsvarende grad “dogmer”, som man i virkeligheden kun anerkender i kraft af den autoritet, man tillægger Martinus. Hvis noget da hænder, der svækker disse menneskers sympatiske indstilling til Martinus, mister han i disse menneskers øjne den autoritetsglorie, som disse har sat omkring ham. Derved vakler fundamentet for de nævnte menneskers tro. De accepterer ikke mere analyserne. Anderledes med de mennesker, der accepterer Martinus analyser med forstanden. For dem er analysernes facitter blevet til urokkelige kendsgerninger og dermed til absolut viden. Men en absolut viden er ikke afhængig af sympati eller antipati. De står ligesom en hvilken som helst anden kendsgerning eller absolut viden fast ganske uafhængig af sympatier eller antipatier. Bjergprædikenen, (Stik ad Gustave Doré) Da de overleverede dogmer kun kan sanses med instinktet og blive til tro, vil alle mennesker efterhånden komme til at forlade troen på dogmerne alt eftersom instinktsansningen degenererer til fordel for intelligenssansningen. Da Martinus kosmiske analyser kan sanses med den sidste sanseform og derved blive til viden eller absolut virkelighed og således udgør et åndeligt fundament, der er hævet over sympatier og antipatier, bliver de den absolut eneste vej for individet til den store fødsel eller indvielse. (Copyright Martinus Idealfond) ”Forelskelse er den kosmiske livsnats måneskin. Den er det himmelske lys tilbagekastet fra det dræbende princips isbelagte bjergtoppe og bundfrosne afgrunde”. Livets Bog V, stk 1822: 35
Page 1 and 2: FORUM FOR KOSMOLOGISK INFORMATION N
Page 3 and 4: 3 6 7 10 13 18 20 22 23 24 29 31 32
Page 5 and 6: I sidste nummer af Impuls referered
Page 7 and 8: Påskeevangeliet udgør således i
Page 9 and 10: v/Gunder Frederiksen Samvittigheden
Page 11 and 12: I reinkarnationens og skæbnedannel
Page 13 and 14: neterne. De er ikke opstået ved
Page 15 and 16: Per Bruus-Jensen Gud på anklagebæ
Page 17 and 18: dommelig styrelse. Og vel at mærke
Page 19 and 20: dødbringende naturkatastrofer, der
Page 21 and 22: Han føler den individuelle skæbne
Page 23 and 24: trang til at spørge, om det virkel
Page 25 and 26: I den følgende tid ser han mere ti
Page 27 and 28: idet moderenergien virker som et sl
Page 29 and 30: steriets og overtroens dunkle roman
Page 31 and 32: v/Ethel Solhauge En dansk mystiker
Page 33 and 34: MERE OM SUNYATA v/Ruth Olsen Da jeg
Page 35: Videre siger Swedenborg: “Meget f
Page 39 and 40: Sjæleskæbner - Flere beretninger
Page 41 and 42: og traumer, som præger vores hverd
Page 43 and 44: Det Tredie Testamente ogMartinus å
Page 45 and 46: at danne skole og uddanne undervise
Page 47 and 48: K O RT Ruth Olsen F O RTALT Gudsbev
Page 49 and 50: Der er 466 børnebyer, 337 ungdomsh
Page 51 and 52: Genkendelsens under Forfatteren Ole
Page 53 and 54: Det ideale og det mulige v/Ruth Ols
Page 55 and 56: Filosofiske krummer Vi har brug for

Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?