Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

idet moderenergien virker som et slags ’glasprisme’, der
’bryder’ ’substansen’ i seks grundforskellige fremtrædelsesformer
af den samme overordnede grundenergi, altså
moderenergien, hvilket reelt vil sige Guds ånd. 2
Den første, årsagsløse årsag: Gud
Den næste sætning i Andersens tese om livet og kunsten
lyder sådan: ”med samme kraft lyser Guddommen fra
alt det skabte; som lyset i blomsten stråler dens almagt
frem i den hele skabning.” Det er allerede blevet nævnt,
at Guddommen qua sit væsen og sin natur er forlenet med
fuldkommenhed, dvs. fuldkommenhed i alle tænkelige
aspekter og henseender: den første, årsagsløse årsag,
ubegrænset, evig, alkærlig, alvis og almægtig. Denne
opfattelse af Gud, om end i en mere følelsesbetonet og naivrealistisk
version, havde Andersen fået indpodet allerede
fra sin tidligste barndom, hvor moderen fortalte ham om,
hvad hun havde hørt i kirken, og hvor hun sang nogle af
de salmer for ham, som blev sunget under gudstjenesten.
Mange år senere, da Andersen var kommet i latinskole,
gjorde han sig på grundlag af lærebogen i religion tanker
om, hvori Guds fuldkommenhed nærmere består. Det
sker bl.a. i og med nogle af hans skolestile, som f.eks.
Beviserne for Guds tilværelse og Guds enhed (1827/28).
I sidstnævnte lyder det bl.a.:
[…] Ved siden af den fuldkomneste ånd, kunne vi intet
lige fuldkomment væsen tænke os, thi da ophørte begrebet
om den fuldkomneste, og at Guddommen er det, ser vi de
tydeligste tegn på i den hele natur, selv i hele universet.
– Kamp og gæring møder vel øjet, men elementernes
kræfter, det levende og det livløse smelter dog sammen i
eet harmonisk helt; […] Vi ser i den hele fysiske natur en
orden, en styrelse, men tillige en enhed, der grundfæster
troen og taler med åbenbaringen om en eneste Gud, i at
sige Gud er én. – Hvor ophøjet er ikke dette begreb om
Gud; […] 3
Måske ikke overraskende, falder Martinus’ opfattelse
af Gud fuldstændig i tråd med Andersens opfattelse af
samme. For begge er Guddommen det alvæsen, hvori alt
og alle med et bibelsk udtryk ”lever, røres og er”. Guddommen
er med andre ord tilværelsens højeste og øverste
eller inderste ’substans’ og kraft, hvoraf, hvori og hvorved
alt og alle eksisterer, manifesterer sig og sanser og oplever.
Dette har Andersen kortest og klarest udtrykt i eventyret
Der er forskel (1851), mens Martinus tilsvarende kort og
klart har uddybet det i sit symbol nr. 7: Livsenhedsprincippet
med tilhørende forklaring. Heraf fremgår det, at det
levende væsen i princippet ligner eller udgør en holistisk
miniudgave af sit guddommelige ophav, nemlig som et
Jeg, en skabeevne og en organisme. Som sådan fungerer
det levende væsen – altså alle levende væsener – som
Guddommens sanseorganer og manifestationsredskaber,
dvs., at Guddommen sanser, oplever, handler og manifesterer
sig via de levende væsener. Det er i henhold til
Martinus – og Andersen – så viseligt indrettet i praksis,
at dette forhold former sig på den måde, at der i en vis
forstand egentlig kun findes to væsener i tilværelsen: Gud
og det levende væsen. For sidstnævnte udgør samtlige
andre levende væsener nemlig Guddommen, uanset om
det pågældende levende væsen er klar over dette forhold
eller ej. 4
I henhold til både Andersen og Martinus, viser Guds
skaberkraft sig i form af tilværelsens fuldkomne indretning
og formålstjenlige hensigtsmæssighed, og ligeledes
i de levende væseners differentierede mangfoldighed,
evner og muligheder. Skabelsen vidner på den måde om
sit guddommelige ophav.
Livet er et eventyrligt under
Den tredje sætning i Andersens ovenfor citerede tekst
lyder sådan: ”Alt er et underværk, som vi ikke begriber,
men vænnes til og da finder almindeligt.” Udsagnet er
højest interessant, idet det siger noget væsentligt og karakteristisk
om den måde, vi mennesker opfatter tilværelsen
eller virkeligheden på. 5
Men lad os først gøre os fortrolige med, hvad begrebet
’underværk’ mere præcist betyder. I henhold til ordbogen
er ordet sammensat af to ord, nemlig ’under’ og ’værk’.
Førstnævnte ord hentyder til begreber som undre og
vidunder, hvilket vil sige undren eller det at undre eller
forundre sig over noget. Ordet værk betyder bl.a. arbejde,
virke eller virksomhed. Ordet vidunder hentyder til
noget, man undres eller forbavses eller imponeres over.
Begrebet underværk er i en vis forstand beslægtet med
begrebet mirakel, hvilket vil sige noget, man ikke kender
de naturlige årsager til.
I henhold til Andersens opfattelse, er tilværelsen eller
livet og verden grundlæggende et under eller mirakel i den
forstand, at alt har sin oprindelse i Guds væsen og natur,
som vi mennesker dybest set ikke direkte kan begribe
eller fatte. Samme opfattelse giver Martinus udtryk for
ved blandt andet at fremhæve, at det treenige princips tre
instanser: Jeget, bevidstheden og organismen, dybets set
er ukendte og ubegribelige ’størrelser’. Af samme grund
betegner han derfor også de tre instanser som henholdsvis
X 1, X 2 og X 3, hvor X står som matematisk tegn for
ubekendt størrelse. 6
Den omstændighed, at vi – som Andersen siger – vænnes
til livets under eller forunderlighed, således at vi opfatter
dette eller denne på en hverdagsagtig måde og derfor
tager alting som nærmest en selvfølgelighed, giver sig
grundlæggende til kende i form af den materialistiske
livs- og verdensanskuelse. Ifølge denne ligger der kun
naturlige lovmæssigheder og fysisk-kemiske årsager til
25