Vi kender vejen - Vejdirektoratet

Tilstandsvurdering af veje
Danmark undergik i løbet af første
halvdel af det 20. århundrede en
forvandling fra landbrugsland til industriland.
Befolkningstallet øgedes
kraftigt, byerne voksede og behovet
for vejtransport steg dramatisk.
Vejenes tilstand var en stor hindring
for en udbygning af transporten.
Med introduktionen af lastvogne
med et anderledes og tungere akseltryk
ændredes kravene til vejene.
I takt med øgede krav til mobilitet
og en stadigt stigende og tungere
trafik, blev Dansk Vejlaboratorium
oprettet i 1928 for at sikre den bedste
udnyttelse af de ressourcer, der i
stadig større grad blev brugt til vejbygning
og vejvedligeholdelse.
6
I 1928 var hestekøretøjerne ved at
blive udkonkurreret. Det danske
landevejsnet var på 7.587 km., og
heraf var 64 % ikke tilpasset motorfærdsel.
Fra 1920-1940 blev størstedelen af
de danske veje asfalteret. Vejlaboratoriets
rolle var blandt andet at foretage
trafiktællinger for at udpege
de strækninger, der trængte mest.
I forbindelse med planlægningen af
de store motorveje i 1960’erne og
anlæg af disse i 1970’erne var Statens
Vejlaboratorium en vigtig medspiller.
Mange ærgrelser og udgifter
blev sparet ved at sikre det rette forhold
mellem underbund, vejbelægningernes
dimensionering og sammensætning
samt vejens brug.
Vurdering af vejnettets tilstand blev
tidligt et kendemærke for Dansk
Vejlaboratorium, og er det stadig
for Vejteknisk Institut. Den dag i
dag nyder de danske vejbestyrelser
godt af Vejteknisk Instituts ekspertise
inden for tilstandsvurdering.
Vejenes tilstand var for bare
100 år siden helt til hest.