Vi kender vejen - Vejdirektoratet

Materialer til veje
Vejmaterialer spiller en historisk rolle
i vejens udvikling. Fra grus, murbrokker
og chaussébelægning til
nutidens asfaltbelagte vejbefæstelser
er der et tigerspring i kørselskomfort,
sikkerhed, holdbarhed og
ikke mindst fremkommelighed.
Dansk Vejlaboratorium begyndte
tidligt at interessere sig for asfalt,
der groft sagt er et olieprodukt,
bitumen, iblandet stenmaterialer.
Asfalt kan have forskellig sammensætning
og tykkelse, afhængig af
vejens forventede brug. Asfaltbelægninger
kaldes også fleksible befæstelser.
Et aktuelt eksempel på
forskning er debatten om støjsvag
asfalt, som i byområder kan mindske
generne for vejens naboer. I internationale
fora diskuteres også
mulighederne for langtidsholdbare
8
befæstelser, der skal mindske behovet
for generende vedligeholdelsesarbejder
på vejene.
Ved siden af asfalt er cementbetonbefæstelser
blevet brugt i det danske
vejbyggeri. Tilbage i 30’erne fik
en række større veje betonbefæstelser,
men problemer med komfort
og friktion har hidtil stået i vejen for
større udbredelse af beton som vejbelægning
i dagens Danmark.
Men en vej består i høj grad af
andet end slid- og bærelag: Underliggende
bundsikringslag og
underbund er vigtige parametre i
forståelsen og planlægningen af
vore veje. Det gælder for bæreevnen
såvel som holdbarheden af
vejen.
Vejteknisk Institut har i de forgangne
75 år forsket i alle facetter af
vejmaterialer, fra grus og jord over
beton og asfalt til alternative materialer,
som f.eks. forbrændingsslagge
eller flyveaske og knust glas. Der
ligger en stor effekt i bestemmelsen
af de rette materialer til de rette opgaver.
Forskning og prøvning i vejmaterialer
er en løbende proces, der
kræver indsigt i sammenhængen
mellem vejens opbygning og vejens
brug.
Vejarbejde ca. 1920.
Materialebunkerne ligger klar.