nyidanmark 04 09

nyidanMark 

Integrationsministeriets nyhedsmagasin 

04 2009 

S.08 

teMa: 

UdSatte boligoMråder 

S.14 

aSger aaMUnd: 

gør gellerUp til 

et plejehjeM 

S.18 

nydanSkere har ikke 

tillid til Medierne 

1

20 

teMa indhold XXXXXX 

02 

22 

FOtO: DAG POULSEN 

S. 06 Vild Med danSk 

S. 10 hotSpot Skaber tryghed 

08 

Nye danskkurser på arbejdspladsen har skabt selvværd, 

anerkendelse og synlighed blandt udenlandske medarbejdere. 

Derfor er pilotprojektet nu forlænget med tre år. 

S. 08 bedre tider i brøndby Strand 

15 års boligsocial satsning har vendt en negativ udvikling i 

Brøndby Strand. Før havde massiv negativ medieomtale gjort 

området synonym med en ghetto, og 200 lejligheder stod 

tomme. I dag er der syv års ventetid på en lejlighed. 

I Akacieparken og Sjælør i København har en særlig ’hotspotindsats’ 

ført til, at trygheden er steget markant. Nu skal indsatsen 

udbredes til andre boligområder. 

S. 12 nødVendigt Med Store forandringer 

Problemet ligger i arkitekturen, og de fleste udsatte bolig- 

områder bliver først attraktive, hvis de bygges markant om. 

Det mener Niels Bjørn, der er redaktør af en bog om ghettoarkitektur. 

S. 14 Set Udefra 

Om 10-15 år vil problemerne i de udsatte boligområder være 

vokset så store, at de nærmer sig det uløselige. Derfor skal der 

handles nu. Det mener formand for Center for Boligsocial 

Udvikling Asger Aamund. 

S. 15 integrationSdoMMerne taler Ud 

Vinderprojekter skal ikke bare være nyskabende og kunne 

gentages. Hjertet skal også være med. Det mener dommerne 

bag årets integrationspriser. 

S. 16 danMark Skal Spille nøglerolle 

EU har bedt Danmark om at trække i førertrøjen, når det gælder 

om at udvikle redskaber og indsamle viden i kampen mod 

radikalisering. Samtidig skal Danmark stå i spidsen for et nyt 

EU-projekt til mere end en million euro. 

S. 18 nydanSkere har ikke tillid til Medierne 

Syv ud af ti nydanskere har begrænset tillid til medierne. Det 

hænger sammen med, at de har svært ved at genkende det 

billede, der tegnes af dem i de danske nyhedsmedier, mener 

medieforsker Rikke Andreassen. 

S. 20 pigeklUb gaV Mig en ny chance 

For fire år siden var Zozan med i en hård pigegruppe, blev 

smidt ud af skoler og var med til at slå en anden pige ned. 

En pigeklub i Brøndby Strand gav hende en ny chance. 

S. 22 et kort for dine tanker 

Nyt dialogredskab kan hjælpe indvandrerkvinder med dårligt 

helbred til at fortælle en ny historie om sig selv.

NYIDaNMarK sætter i hver udgave fokus 

på et anbefalet projekt fra Integrationsministeriets 

erfaringsbase. 

erfaringsbasen er en online database, 

hvor du kan læse evalueringer og erfaringer 

fra integrationsprojekter fra hele landet. 

Projekter, der er mærket med ministeriets 

logo, er anbefalede af ministeriets 

medarbejdere. 

find erfaringsbasen på 

www.nyidanmark.dk/erfaringsbasen 

Vi er bedre end VoreS rygte 

“Børnene kunne slet ikke samarbejde. Ud af det blå 

opstod der konflikter, der endte i korslagte arme og 

boykot eller skrig og skrål.” 

Sådan beskriver Manja Iversen hverdagen som lærer for en 7. 

klasse på tingbjerg Heldagsskole, hvor uro, mobning og samarbejdsproblemer 

gjorde det svært at undervise. 

Problemerne bundede blandt andet i 

klikedannelser mellem de forskellige etniske 

grupper. Da kommunikationsbureauet 

Zoomstory henvendte sig med et projekt, 

der med video som redskab kunne lære de 

unge at fungere i fællesskab, slog skolen til. 

Zoomstory gav børnene en introduktion 

til filmproduktion, så de hurtigt kunne 

komme i gang med at skabe deres egne 

film. Herefter begyndte en lang og sej proces, 

hvor elever, lærer og forældre med Zoomstorys hjælp langsomt 

fik metoden ind under huden. 

Vi er bedre end vores rygte 

Klassen døbte selv projektet ’Vi er bedre end vores rygte’. 

”Og det er netop essensen. De unge får mulighed for at bevise, 

at de er bedre end deres rygte, og de bliver anerkendt for både 

deres individuelle og fælles indsats. Både over for sig selv, hinanden, 

forældre, lærer og omverdenen,” forklarer Henrik Rysbakke 

fra Zoomstory. 

Derfor blev der også lagt stor vægt på at inddrage omverdenen. 

Til premieren, hvor udvalgte dele af filmproduktionen blev vist, var 

der 300 inviterede gæster, heriblandt forældre, søskende, lærere 

og lokalpolitikere. Og da tV2 bragte et indslag om projektet, voksede 

stoltheden i klasseværelset endnu mere. 

Ikke spor sjovt at spille lærer 

De færdigproducerede filmklip var ikke noget, eleverne kom sovende 

til. De unge arbejdede hårdt med at omsætte abstrakte 

temaer som fællesskab, respekt og forskellighed til film. De observerede 

og kommenterede sig selv, hinanden og filmenes temaer 

efter nogle præcise spilleregler i deres nye roller som instruktører, 

fotografer, skuespillere og filmanmeldere. 

FoTo: ZooMsToRy 

På tingbjerg Heldagsskole skabte etniske klikedannelser, mobning og samarbejdsproblemer så 

megen uro, at almindelig undervisning næsten var umulig. Men et projekt med videoproduktion 

gav eleverne mulighed for at bevise, at de er bedre end deres rygte, og lærte dem at arbejde 

sammen på tværs. 

MINIsterIet aNBefaler fOrDI … 

”Gennem skuespillet og observationerne mærkede de på deres 

egen krop nogle af de situationer, der opstår i klasseværelset, men 

set fra en anden stol end den de plejer at sidde på” fortæller Henrik 

Rysbakke Nielsen 

Eksempelvis kom en elev efter en dag med videoproduktion 

hjem og sagde: 

”Mor, jeg skulle 

spille lærer, og det 

var ikke spor sjovt. 

De andre larmede 

rigtig meget, og 

jeg blev nødt til at 

være rigtig sur og 

skælde ud, men de 

blev ved. Og da jeg 

så filmen, kunne jeg 

godt se, at det nærmest ikke var skuespil. Det er jo sådan, vi er i 

timerne. Jeg kan godt forstå, at lærerne bliver ret sure.” 

”De uNGe får MulIGHeD fOr at 

BeVIse, at De er BeDre eND Deres 

rYGte OG BlIVer aNerKeNDt fOr BåDe 

Deres INDIVIDuelle OG fælles INDsats 

Henrik Rysbakke Nielsen, Zoomstory 

Børnene forandrede sig 

I klasseundervisningen mærkede Manja Iversen, at eleverne forandrede 

sig, efterhånden som projektet skred frem og de fortsat 

udviklede deres roller og nye kom til. 

Manja Iversen fortæller, at eleverne i starten havde svært ved at 

give respons og komme i dialog om problemerne, både på tværs af 

grupperne og indbyrdes i deres kliker. Blandt andet fordi mange af 

eleverne ikke er vant til at argumentere og debattere hjemmefra. 

”De lærte, hvordan man giver kritik, der kan bruges, og hvordan 

man modtager kritik uden at opfatte den som et angreb. Og som 

deres selvtillid og overskud steg, begyndte de blandt andet at rose 

hinanden uopfordret,” fortæller Manja Iversen. 

Det er snart et halvt år siden, projektet stoppede, men videoeventyret 

fortsætter til januar, hvor 8. klasse igen skal i gang bag 

kameraet. Denne gang med Manja Iversen i Zoomstorys rolle. Hun 

har nemlig fået et lynkursus i videoteknik og er blevet udstyret 

med videokameraer. 

Læs mere på www.dinblok.dk eller hør Henrik Rysbakke svare på 

fem skarpe om projeketet på www.nyidanmark.dk/magasin 

Projektet benytter sig af en innovativ metode, hvor børnene engageres, fordi de på video skal 

spille rollerne i deres eget liv og lære at samarbejde. Metoden kan bruges andre steder, og 

der er i projektet gjort meget ud af at synliggøre de gode resultater. 

7. og 8. klasserne, der har deltaget i projektet, har fået et meget bedre kammeratskab, de kan 

give hinanden konstruktiv feedback og kan koncentrere sig bedre om deres opgaver. 

03

teMa kort nyt XXXXXX 

ny fælleS eU-integrationSportal 

Nu har du integrationserfaringer fra hele EU lige ved 

hånden. Et nyt website samler god praksis, muligheder 

for støtte, ideer til projektpartnere og meget mere i en 

samlet portal. På siden finder du også en kalender om 

integration i EU-landene, og du kan let finde kontaktoplysninger 

og dele dokumenter med andre. 

Læs mere på www.integration.eu 

nydanSkere er glade for 

introdUktionSprograMMet 

Nydanskerne er generelt tilfredse med introduktionsprogrammet, 

som er et tre-årigt 

program, der skal sikre, at de lærer dansk 

og integreres hurtigt i samfundet. Det viser 

en ny brugerundersøgelse fra Anvendt 

Kommunalforskning (AKF). 

Således erklærer 82 pct. af de adspurgte 

nydanskere sig tilfredse eller meget tilfredse 

med danskundervisningen, mens 79 

pct. er tilfredse eller meget tilfredse med 

deres praktikforløb. 

Undersøgelsen bygger på svar fra 560 

nydanskere, som har færdiggjort introduktionsprogrammet. 

Læs mere på www.nyidanmark. dk 

04 

enklere integrationSregler på Vej 

Fremover skal det være lettere for kommuner og sprogcentre at administrere 

integrationskontrakterne og danskuddannelserne. Det foreslår 

regeringen i sin handlingsplan ’Mere tid til velfærd’, der skal give mindre 

bureaukrati og frigøre ressourcer, så regioner og kommuner får mere tid 

til borgerservice. 

På integrations- og udlændingeområdet er det planen blandt andet at 

ændre reglerne på integrationskontrakt- og danskuddannelsesområdet, 

så medarbejdere i kommuner og på sprogcentre kan bruge mindre tid på 

administrative opgaver og mere tid på direkte borgerkontakt. 

Konkret vil man blandt andet målrette opfølgningen på de såkaldte 

integrationskontrakter, så ikke alle kontrakter skal følges op hvert kvartal. 

I dag er der krav om, at kommunerne skal følge op på de enkelte 

integrationskontrakter hvert kvartal, men fremover skal der kun ske en 

opfølgning en gang om året for de borgere, der er i ustøttet arbejde, og 

som ikke modtager introduktionsydelse. 

Kommunernes arbejde med at afslutte integrationskontrakterne skal 

også lettes. 

På danskuddannelsesområdet skal reglerne også forenkles, så blandt 

andet kommunerne og sprogcentrene kun skal registrere fravær i 

timerne for udlændinge, der kan trækkes i ydelser, eller hvor fravær kan 

få betydning for deres mulighed for at opnå tidsubegrænset ophold i 

Danmark. 

Læs mere på www.nyidanmark.dk 

nydanSke foreningSgUider Med Stort Q 

Andelen af foreningsaktive etniske minoriteter, især piger og voksne, 

er markant lavere end blandt etniske danskere. Og det er ærgerligt, for 

i foreningerne møder man mange nye mennesker, får nye venner og 

udvider sit netværk. 

Derfor har Projektrådgivningen i København med støtte fra Integrationsministeriet 

startet kurset ForeningsGuideQ. Her lærer nydanske kvinder 

foreningslivet at kende, og de uddannes til at være guider, der kan 

sprede kendskabet om foreningsliv til andre nydanskere i lokalområdet. 

Projektet har været en succes fra starten, hvor det første kursus hurtigt 

blev overbooket af interesserede kvinder. 

Læs mere på www.kk.dk/ForeningsGuideQ

onlineMagaSin for nydanSke kVinder 

Et nyt onlinemagasin skrevet af og for nydanske kvinder har set dagens lys. I 

EthniqaMagazine kan man læse om alt fra holdninger og skønhed til rejser og 

kunst, og redaktionen består af 25 vidt forskellige kvinder med baggrund 

i alle afkroge af verden. 

Magasinet laves af frivillige kræfter i samarbejde med C:ONtACt, som laver 

kunstneriske projekter for unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. 

Læs EthniqaMagazine på www.cntact.dk 

lettere for indVandrere at Vende hjeM 

Det skal være lettere for indvandrere at vende tilbage til deres hjemland. 

Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti (DF) i november 2009 fremsat et 

lovforslag, som styrker den såkaldte repatrieringsordning, der giver udlændinge 

mulighed for at få økonomisk støtte til at vende tilbage til deres hjemland 

eller et tidligere opholdsland. 

Med lovforslaget ønsker regeringen og DF at give udlændinge med ringe eller 

ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og ældre indvandrere, der ønsker at 

tilbringe alderdommen i hjemlandet, bedre muligheder for at forlade Danmark 

og etablere en ny tilværelse i hjemlandet. Lovforslaget udvider derfor kredsen 

af personer, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven. Aldersgrænsen 

for ældre udlændinge, der kan modtage reintegrationsbistand – en løbende 

pensionslignende ydelse – nedsættes således fra 60 år til 55 år. Og kravet om, 

at udlændinge skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse for at kunne få 

repatrieringsstøtte, erstattes af et krav om mindst fem års opholdstilladelse i 

Danmark. 

Udover at udvide personkredsen er der også lagt op til en væsentlig forhøjelse 

af repatrieringsstøtten. Engangsstøttebeløbene bliver således næsten firedoblet 

til henholdsvis 116.954 kr. for udlændinge over 18 år og til 35.651 kr. for 

udlændinge under 18 år. Reintegrationsbistanden til ældre indvandrere hæves 

også med lovforslaget. 

Et vigtigt aspekt ved det nye lovforslag er at styrke kommunernes grundlag 

for at tilbyde repatriering. Derfor skal refusionen af kommunernes udgifter 

til hjælp til repatriering ændres fra 75 pct. til 100 pct. Den forhøjede hjælp 

til repatriering og den supplerende reintegrationsbistand kan i første omgang 

alene ydes i en tidsbegrænset periode fra 2010 til 2013. Lovforslaget er en 

konsekvens af aftalen om en styrket repatrieringsindsats, som blev indgået 

den 12. november 2009 af regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen 

om finansloven for 2010. 

Læs mere på www.nyidanmark.dk 

XXXXXX 

teMa 

folketinget afSætter 235 Mio. 

til integration 

Især det frivillige integrationsarbejde er i fokus i årets 

satspuljeforlig, hvor partierne bag aftalen har afsat 95 mio. 

kroner til området. I alt har alle partierne i Folketinget undtagen 

Enhedslisten afsat 235 mio. kr. til integrationsfremmende 

initiativer frem til 2013. 

Fokus på det frivillige arbejde betyder blandt andet, at der 

er afsat penge til forpligtende samarbejder og videreførelsen 

af eksisterende initiativer. Det betyder, at større 

igangværende projekter hos for eksempel Dansk Flygtningehjælp, 

KVINFO og Get2sport på lige fod med andre 

relevante parter kan søge ind på denne pulje, som skal 

bidrage til en god integration af nydanskere i lokalmiljøet, i 

uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 

Udover det frivillige område er der afsat midler til blandt 

andet: Fastholdelse af nydanskere på arbejdsmarkedet (40 

mio. kr.). Udvidet tidlig indsats over for udsatte nydanske 

børn (32 mio. kr.). Integrationsindsats for nydanske børn 

og unge i udsatte boligområder (32 mio. kr.). 

Læs mere på www.nyidanmark.dk/puljer 

05

Kurser i arbejdsmarkedsdansk har skabt selvværd, anerkendelse og synlighed blandt udenlandske 

medarbejdere. samtidig har de ansatte fået større forståelse for det danske samfund, hvilket også 

gavner virksomhederne. Derfor er der nu afsat midler til at videreføre kurserne de næste tre år. 

Vild Med danSk 

S 

iden september 2007 er udenlandske 

medarbejdere mange steder i landet 

mange ressourcer på at ’tolke’ mellem 

medarbejdere og vores kunder,” siger thora 

blevet tilbudt et nyt 70 timers kursus 

i arbejdsmarkedsdansk. Som en del af et 

Pestell fra Rengøringsservice. 

pilotprojekt har virksomheder, jobcentre, forstår det danske arbejdsmarked 

fagforeninger og sprogcentre kunnet søge bedre 

penge til at styrke danskniveauet gennem Og der bliver ikke kun lært dansk sprog på 

undervisning direkte på arbejdspladsen kurset. Medarbejderne får også en bedre 

med fokus på jobbet. Det er en succes, slår forståelse for det danske arbejdsmarked og 

alle parter fast. Derfor er der nu afsat mid- får lyst til at fortsætte med danskundervisler 

til, at ordningen kan fortsætte de næste ning på sprogskolen bagefter. 

tre år. 

”Kurserne styrker også det sociale mel- 

”Kurset har været en stor hjælp og er lem de nye medarbejdere,” fortæller thora 

meget nyttigt. Nu er jeg begyndt at kunne 

tale lidt dansk med mine kolleger 

Pestell. 

og vores kunder. Men jeg ville gerne 

have haft sådan et kursus noget tid- 

Nu KaN VI sKræDDersY 

ligere, for det er svært ikke at kunne 

DaNsKuNDerVIsNINGeN, 

sproget, når man arbejder i Dan- så DeN Passer tIl DeN eNKeltes 

mark. Og dét engelsk, jeg kan, rækker 

ikke langt, fortæller Agita Blaua 

arBejDssItuatION 

fra Letland. Hun er medarbejder i 

anlægsgartnerfirmaet LK Gruppen 

i Helsinge og har sammen med en 

Anette thielke, Sprogcenter Nordsjælland. 

gruppe kolleger fundet kurset gennem sin Undervisningen afholdes på små hold i 

fagforening. 

lokalerne hos Rengøringsservice én gang 

Men det er ikke kun gennem fagforenin- om ugen – både i arbejdstiden og i medarger, 

at danskkurserne er blevet udbredt. bejdernes fritid. Her kommer en lærer fra 

Hos Rengøringsservice i Hillerød har man sprogskolen i Hillerød, der tilrettelægger 

selv taget initiativ til et kursus, der har undervisningen specifikt til Rengørings- 

været til gavn for 30-40 medarbejdere med service. 

udenlandsk baggrund. 

”Det er en stor gevinst, at undervisnin- 

”Nogle af medarbejderne kunne ikke et gen foregår her på arbejdspladsen. Både 

ord dansk, da de startede. Nu ser vi mere fordi undervisningen direkte tager udgangs- 

selvværd, anerkendelse og synlighed blandt punkt i arbejdspladsens sprog, og fordi det 

medarbejderne, og vi skal ikke bruge så er hurtigere at komme til danskundervis- 

06 

ning, når du ikke skal bruge tid på transport 

til sprogcentret,” siger thora Pestell. 

fordel at være tæt på arbejdspladsen 

Det er dog ikke kun det praktiske, der er 

lettere, når undervisningen foregår på 

arbejdspladsen. Det tætte bånd mellem 

undervisning og arbejdsplads er også en 

stor force for indlæringen, forklarer Anette 

thielke, der er projektleder hos Sprogcenter 

Nordsjælland: 

”Nu kan vi skræddersy danskundervisningen, 

så den passer til den enkeltes 

arbejdssituation, og det fremmer sprogindlæringen 

– især hos de medarbejdere, 

som ikke har så lang skolebaggrund. 

Det er en fordel, at undervisningen er 

så tæt på de vante arbejdsmæssige 

omgivelser.” 

Derudover betyder det også, at de 

danske kolleger bakker op om undervisningen 

og støtter deres udenlandske 

kolleger i at lære dansk. 

”Det kan tydeligt høres i arbejdssituationerne 

og i pauserne, fordi man nu 

begynder at tale dansk sammen,” slutter 

Annette thielke. 

For yderligere oplysninger om arbejdsmarkedsrettet 

dansk, kontakt pædagogisk 

konsulent i Integrationsministeriet 

Peter Villads Vedel, Tlf.: 33 92 20 10, 

E-post: pvv@inm.dk 

flere PeNGe tIl DaNsK På 

arBejDsPlaDseN 

siden 2007 har Integrationsministeriet givet støtte 

til et 70 timers-kursus i arbejdsmarkedsdansk. Det 

er sket for blandt andet at fastholde tosprogede på 

arbejdsmarkedet. siden er der i alt blevet oprettet 

mere end 270 kurser og givet mere end 13 mio. kroner 

i tilskud. Det er virksomheder inden for rengøring, 

industri og landbrug, der er de største aftagere 

af kurserne. 

Nu er puljen blevet forlænget med tre år. Den 5. 

november 2009 afsatte regeringen, socialdemokraterne, 

Dansk folkeparti og radikale Venstre 27 mio. 

kr. til, at puljen forlænges i perioden 2010-2012. 

læs mere og se, hvordan du søger puljestøtte på 

www.nyidanmark.dk/puljer

FOtO: xxxxxx 

UdSatte oMråder 

udsatte, truede, belastede og samspils- 

ramte. Kært barn har mange navne, og 

det har de boligområder, som i daglig 

tale går under navnet ghettoer, også. 

faktum er, at i disse områder er mange 

af Danmarks sociale problemer kon- 

centreret. 40 procent af beboerne er 

arbejdsløse. 53 procent har indvandrer- 

baggrund. Og her vokser hvert fjerde 

nydanske barn op. 

Men hvordan vender vi udviklingen? I 

dette nummer drager NYIDaNMarK ud 

til de områder, som alle har en mening 

om, men hvor de færreste har været, og 

taler med arkitekter, beboere, klub- og 

gadeplansmedarbejdere. 

teMa

teMa UdSatte oMråder 

bedre tider i 

brøndby Strand 

8 

I midten af 90’erne havde en masse negativ 

omtale gjort Brøndby strand synonym med 

ghetto, og lejligheder stod tomme og kunne 

ikke lejes ud. Men 15 års boligsocial satsning 

har vendt en negativ udvikling, og i dag er der 

syv til otte års ventetid på en lejlighed. 

når man for 15 år siden steg af s-toget i Brøndby strand, fik 

man øje på en flok unge indvandrerdrenge med hættetrøjer, 

der hang ud ved stationen om aftenen. Det gør man også i 

dag. Men mens synet tidligere fremkaldte nedslåede blikke og længere 

skridt hos nogle passagerer, er det ikke længere tilfældet. De 

sidste 15 år har Brøndby Strand nemlig været en del af en række 

større boligsociale satsninger, senest med det såkaldte Kvarterløft. 

Og selv om 120 millioner kroner, som regningen i alt har lydt på, 

ikke for alvor har givet den danske middelklasse større lyst til at 

flytte til Vestegnen, har indsatsen skabt større tryghed og tilfredshed 

blandt beboerne. 

”Der er helt klart sket en forskel. tidligere sagde man ikke, at 

man kom fra Brøndby Strand. Men i dag har området fået et bedre 

ry. Og folk er generelt glade for at bo her, føler sig trygge og ønsker 

ikke at flytte væk. Det viser en naboskabsundersøgelse, vi 

netop har lavet,” fortæller Anette Hestlund, der er sekretariatsleder 

for Netværkskontoret i Brøndby Strand. 

ryggen op ad muren 

I dag er der syv til otte års ventetid på en lejlighed. Sådan har det 

ikke altid været. I midten 90’erne havde massiv negativ omtale i 

medierne gjort Brøndby Strand landskendt som en ghetto. 200 lejligheder 

stod tomme, og hver femte ønskede at flytte. 

”I 80’erne oplevede Brøndby Strand en lang række byggeskader. 

Det regnede ned igennem utætte tage og betonen revnede. Så i 

starten af 90’erne stod Brøndby Strand med ryggen mod muren. 

200 lejligheder stod tomme, og Brøndby Strand blev konstant omtalt 

negativt i medierne,” fortæller journalist Kim tverskov, der i en 

længere periode var ansat for at forbedre Brøndby Strands image. 

Den udvikling har 15 års boligsocial indsats vendt. Det mest iøjefaldende 

resultat er et arkitekttegnet kulturhus på 2300 kvadratmeter. 

Men modsat tidligere tiders byfornyelse har fysiske forskønnelser 

ikke været i centrum i Kvarterløftprojektet. Opskriften har 

derimod været at kombinere nye facader, stier og mere belysning 

med sociale og forebyggende indsatser. Og det har båret frugt, mener 

Anette Hestlund: 

”Fordelen er, at du også får menneskene med. Det gælder om at 

få hele boligområdet med – både de unge og de ældre. Det nytter 

jo ikke noget at lave nye kulturhuse, legepladser og altaner, hvis 

ikke det er det, beboerne selv ønsker,” forklarer hun. 

unge føler, de bliver hørt 

Derfor kickstartede man Kvarterløftprojektet med et borgermøde 

i 2001. Det førte til en de største succeser i projektet, nemlig at 

det lykkedes at inddrage de unge. For til borgermødet dukkede en 

gruppe unge drenge med indvandrerbaggrund op. En af dem var 

Wassim Karoum fra Libanon: 

”Folk virkede meget chokerede over at jeg rakte hånden op og 

sagde noget. Egentlig tog vi bare med, fordi vi ikke havde noget 

at give os til og tænkte, at så var der gratis underholdning. Vi blev 

meget overraskede over, at de hørte på os,” husker Wassim Karoum, 

der dengang var 14 år. 

trods gensidig mistænksomhed og mistro i starten blev resultatet 

ungdomsklubben tranens Drenge, der i dag har 100-150 brugere, 

og som siden har ført til oprettelsen af tre andre ungdomsklubber, 

der bruger samme metode. Klubben bliver drevet af de unge selv 

under opsyn af ældre rollemodeller. Og det har ført til, at de unge i 

Brøndby Strand i højere grad føler, at de bliver hørt end tidligere: 

”De har fundet ud af, at de har handlemuligheder og at de ikke 

bare er udelukket,” fortæller Wassim Karoum, der er deltidsansat i 

tranens Drenge i dag. 

færre fordomme 

En af de største udfordringer i Kvarterløftet har været at skabe større 

forståelse og nedbryde fordomme blandt beboerne. Derfor har man 

under devisen ’Kendskab giver venskab’ gennemført aktiviteter på 

tværs af alder og kultur. For eksempel har unge med indvandrerbaggrund 

undervist den lokale pensionistklub i at sms’e, og spillet billiard 

og lavet manicure med de danske pensionister. Og i dag er trygheden 

blandt ældre blevet større, mener Gurli Hansen på 73 år, der har boet 

i Brøndby Strand siden 1995 og bor på 13. sal i et af højhusene: 

”Da jeg flyttede herud, var der mange ældre, der ikke var glade 

for at gå ud om aftenen. Det har ændret sig. I dag vil de fleste 

gerne gå ude, så længe der bare er lys i gadelygterne,” siger Gurli 

Hansen, der dog aldrig selv har været utryg ved at færdes om natten 

i området. Samtidig har de unges attitude ændret sig, mener hun: 

”Der er selvfølgelig stadig nogle, der render rundt i kliker, men 

sådan vil det jo altid være. Førhen var de unge mere reserverede. I 

dag hilser de og vil gerne snakke og have øjenkontakt. Det skaber 

tryghed for begge parter – både de unge og de ældre.” 

Og det kan også mærkes den anden vej rundt, mener Wassim 

Karoum: 

”Selv om kløften mellem danskere og indvandrere generelt er 

blevet større på landsplan de senere år som følge af politikernes 

håndtering af bandekrigen, karikaturkrise, Irakkrig osv., er den blevet 

mindre her i Brøndby Strand. Folk er begyndt at kunne skelne mellem 

det, de læser i medierne, det en politiker siger og de mennesker, 

de møder på gaden. Når danske pensionister møder en ung med 

indvandrerbaggrund, kan de se: ’Jamen, muslimer er ikke kriminelle 

eller terrorister’. Omvendt kan de unge også se: ’Jamen, danskerne 

hader os ikke’.” 

Der er Helt Klart sKet 

eN fOrsKel. tIDlIGere 

saGDe MaN IKKe, at MaN KOM 

fra BrøNDBY straND. MeN 

I DaG Har OMråDet fået et 

BeDre rY 

Anette Hestlund, sekretariatsleder i Brøndby 

Strand

oligSocial indSatS 

har forhindret SlUM 

trods 25 års indsats er det ikke lykkedes at 

få almindelige middelklassedanskere til at 

flytte ud i de udsatte boligområder. Alligevel 

har indsatsen været nødvendig. Den har 

nemlig afværget udbredelsen af rigtig slum. 

Det mener Hans skifter andersen fra statens 

Byggeforskningsinstitut, der har evalueret 

regeringens Kvarterløftindsats. 

Udsatte, truede, belastede og samspilsramte. Kært barn har 

mange navne, og det har de boligområder, som i daglig tale 

går under navnet ghettoer, også. Oprindeligt skød de op af 

beton i byernes randområder som svar på 50’erne og 60’ernes 

velfærdsdrøm om lys og luft samt indbygget bad til alle. I 70’erne 

var det den danske børnefamilie, der som Palle og Søs fra Krøniken 

skiftede storbyens baggårdskareer ud med rummelige lejligheder i 

Ishøj, Bellahøj og Brøndby Strand. Men da byggeskader, oliekrise 

og fuldt rentefradrag fulgte, flyttede de i parcelhus. Imens rykkede 

nye beboere, herunder mange enlige, arbejdsløse og nydanskere 

ind. 

Resten er historie: I dag er en stor del af Danmarks problemer 

med fattigdom og arbejdsløshed koncentreret på meget få kvadratkilometer. 

I de 37 mest udsatte boligområder i Danmark står 

mere end 40 procent uden for arbejdsmarkedet - mod 14 procent i 

resten af landet. og mens flygtninge og indvandrere generelt udgør 

seks procent af befolkningen, ligger gennemsnittet i disse områder 

på 53 procent. Og skævvridningen rammer især børn: Faktisk vokser 

hvert fjerde danske barn med indvandrerbaggrund i dag op i et 

udsat boligområde. Det gælder for 2 procent af børnene generelt. 

ridser i omdømmet svære at lappe 

De seneste 25 år har man forsøgt at vende udviklingen gennem 

boligsociale indsatser. I 80’erne forsøgte man at lokke de danske 

børnefamilier tilbage ved at give facaderne et ansigtsløft og lave 

nye altaner. Men det har vist sig, at det er nemmere at reparere 

revner i murene end at lappe ridser i omdømmet. 

”Læren fra 80’erne var, at nye facader og altaner osv. ikke var 

nok til at ændre beboersammensætningen. For hvor man vælger 

at bo er et følsomt emne for de fleste. Det hænger tæt sammen 

med status. Og et områdes status og omdømme er ofte vigtigere 

end boligen selv,” forklarer Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut, 

der netop har evalueret regeringens Kvarterløftindsats. 

I slutningen af 90’erne blev Kvarterløftindsatsen så kickstartet 

i 12 udvalgte boligområder. En helhedsindsats, der som noget nyt 

KVarterløft 

Kvarterløftprojektet er en helhedsorienteret boligsocial indsats fra1997-2008, der har 

kombineret fysiske forbedringer i udsatte boligområder med mere end 80-100 integrationsprojekter. 

De 12 Kvarterløftsområder er: aalborg øst, tøjhushaven i randers, sydvest i Kolding, 

avedøre stationsby, Brøndby strand, Vestbyen i Horsens, Vollsmose samt femkanten, 

Holmbladsgadekvarteret, Kongens enghave, Nordvest og Nørrebro Park i Københavns 

Kommune. 

Indsatsen har i alt kostet 1,3 mia. kr. og ført til, at beboerne oplever, at områderne har 

fået et bedre image, at flere i områderne er kommet i arbejde og indkomstforskellen mellem 

kommunen og kvartererne er blevet mindre. Samtidig er hærværk og graffiti - og i et 

vist omfang også vold - blevet reduceret. 

læs mere i rapporten ’evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000 - 2008’, 

som statens Byggeforskningsinstitut udgav i september 2009. Den kan downloades på 

nyidanmark.dk/publikationer. 

kombinerede fysiske forbedringer med sociale og forebyggende 

projekter. 

sejret sig ihjel 

Mange af de sociale indsatser er lykkedes i stor stil: Mange af beboerne 

er kommet i arbejde, folk føler sig i dag mere trygge, og 

færre ønsker at fraflytte områderne. Alligevel har man i Vollsmose 

måttet kaste håndklædet i ringen, når det gælder om at ændre beboersammensætningen. 

”Man kan nærmest sige, at indsatsen sejrede sig selv ihjel. Det 

er lykkedes at få mange beboere i Vollsmose i arbejde. Men det 

viste sig, at folk flyttede, når de kom i job. og de nye, der flyttede 

ind, var arbejdsløse. Det medførte, at den gennemsnitlige indkomst 

faldt,” forklarer Hans Skifter Andersen. 

Alligevel vurderer han, at indsatsen generelt har været en succes: 

”Det kan godt lade sig gøre at forbedre et sted uden at ændre 

på beboerne. Det er hele pointen,” siger han og uddyber: 

”Når man ser spørgeskemaundersøgelser blandt beboerne, er 

der sket store forbedringer. Den oplevede kriminalitet er faldet. 

trygheden er blevet større, hvilket dels hænger sammen med, at 

man har gjort områderne mere overskuelige. Dels, at der er gjort 

meget for at få unge ind i klubber og oprette sportsfaciliteter. Det 

er tydeligt, at beboerne er blevet mere glade for at bo der,” siger 

han. 

afværget slum 

Samtidig er Hans Skifter Andersen ikke i tvivl om, at den boligsociale 

indsats har afværget en meget værre situation: 

”Selv om nogen måske kan synes, at det står galt til i dag, er 

det ingenting i forhold til, hvad det kunne have været. Hvis man 

ikke havde lavet Kvarterløftindsatsen, havde vi fået tilstande som i 

USA og England med tomme lejligheder, smadrede vinduer og decideret 

slum.” 

For yderligere oplysninger kontakt Hans Skifter Andersen, Statens 

Byggeforskningsinstitut, e-mail: hsa@sbi.dk, telefon: 9940 2295. 

selV OM NOGeN MåsKe KaN 

sYNes, at Det står Galt tIl I 

DaG, er Det INGeNtING I fOrHOlD 

tIl, HVaD Det KuNNe HaVe Været 

Hans Skifter Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut 

9


hotSpot Skaber tryghed 

10 

akacieparken og sjælør er udnævnt til Hotspot-områder i Københavns Kommune. Her skal en særlig 

koordineret indsats med kort vej fra problem til løsning forebygge kriminalitet. Og trygheden i 

områderne er allerede øget. 

Mick Collins åbner de store hængsler på den grå skibscontainer. 

Den er opstillet mellem de gule boligblokke ved Sjælør Boulevard 

i Valby – lige midt i den ene af Københavns Kommunes 

to Hotspot-områder. Her skal en særlig tværfaglig indsats forhindre 

unge i at blive kriminelle og samtidig øge trygheden for beboerne. 

”Nogle gange, når der er optræk til ballade herude, så sender 

vi en sms ud om, at containeren er åben. Det kan være med til at 

dæmpe gemytterne. For når de unge har noget at give sig til, så 

laver de ikke ballade.” 

Han går indenfor, hvor små borde med computere, teenage-idolplakater 

og en fladskærm med en tilhørende Playstation definerer 

rummet. Lige inden for indgangen står også en colaautomat, som 

Mick Collins et øjeblik stopper op ved. 

”Den her har været med til at afhjælpe et konkret problem. Når 

de unge hang ud her i containeren, hyggede sig og spillede computer, 

fik de ofte lyst til en sodavand. så skulle de helt ned til kiosken 

ved Sjælør Station – og her mødte de ofte de ældre, kriminelle 

rødder, der hænger ud dernede. Så kunne det nemt være, at de 

lige skulle løbe nogle ærinder for dem – og så kunne der godt gå 

halvanden time, inden de kom tilbage igen. Men det problem har vi 

ikke længere,” smiler Mick Collins. 

Han tilføjer, at de unge selv 

har været med til at male og udsmykke 

containeren, hvilket gør 

at de føler et stort ejerskab over 

for den. Derfor er den endnu 

ikke blevet udsat for hverken 

hærværk eller graffiti. 

ugentlige møder på tværs 

Mick Collins er en af de fire 

medarbejdere i Hotspots gadeteam. 

Iklædt jakker med initiativets logo traver han og kollegerne 

veje og stier tynde i Akacieparken og ved Sjælør for at have tæt 

kontakt til de unge og deres forældre. Her agerer de både snakkeonkler, 

konfliktløsere og kommunens kontakt til unge, der er på 

vej ud i problemer. Sammen med projektleder Gry Pedersen fra 

Hotspot-sekretariatet deltager en repræsentant fra gadeteamet i 

ugentlige møder med både repræsentanter fra de tre forvaltninger, 

der står bag Hotspotprojektet, og fra den kriminalpræventive afdeling 

i politiet. Her diskuterer man helt konkrete initiativer og løsningsforslag 

for de enkelte unge og deres familier – og her byder 

alle aktørerne ind med forslag til at løse problemerne. 

Men it-containeren og gadeteamet er blot to ud af mange forskellige 

initiativer i Hotspot-indsatsen, som Københavns Kommune 

har sat i søen. Initiativet indebærer også en hurtig social indsats, 

fysiske forandringer af lokalområderne og et tæt samarbejde mellem 

tre af kommunens forvaltninger. Formålet er i et afgrænset 

og overskueligt område at lave en helhedsorienteret indsats, der 

involverer mange forskellige aktører på én gang. 

”Ideen med hotspot er at have en kort vej fra problem til løsning,” 

siger Jørgen Eriksen, der er chef for Hotspot og leder af sekretariatet. 

”Vi ønsker at gribe ind, så snart der begynder at opstå 

VI øNsKer at GrIBe IND, så sNart 

Der BeGYNDer at OPstå PrOBleMer. 

På DeN MåDe uNDGår VI, at De uNGe 

KrIMINalItetstrueDe eNDer sOM HårDe 

KrIMINelle 

problemer. På den måde undgår vi, at de unge kriminalitetstruede 

ender som hårde kriminelle. Og her er det vigtigt, at vi som kommunalt 

projekt hurtigt kan reagere, når vi hører om noget.” 

ofte kan det være svært at lave en hurtig indsats, når flere 

forskellige forvaltninger skal inddrages for at finde den bedste løsning. 

Men her er de faste ugentlige koordineringsmøder et stærkt 

værktøj, påpeger Jørgen Eriksen. Også selvom der kan være meget 

forskellige holdninger om, hvornår en ung udviser en bekymrende 

adfærd og hvornår der bare er tale om drengestreger. 

”Vi, der kender de unge og deres familier fra lokalområdet, kan 

se, når noget er ved at være galt. Og det er jo netop her, vi skal 

gribe ind – inden det bliver dyrt,” siger Hotspot-lederen. 

føler sig som et forbillede 

Den tætte kontakt til myndighederne er ikke kun vigtig for Hotspotsekretariatet 

– det er også vigtigt for gademedarbejderne. Hvis 

man virkelig vil gøre en forskel på gaden, er det vigtigt at have 

kontakterne til at kunne gribe ind, forklarer Mick Collins – og det 

er, hvad der adskiller gadeteamet i Hotspot fra mange andre gademedarbejdere, 

som ikke har nogen formel kontakt ’opad’ i systemet. 

Men for virkelig at kunne 

gøre en forskel, kræver det 

samtidig tillid fra de unge på 

gaden – og det tager tid at få, 

supplerer hans gadeteamkollega 

Warsame Mohamed: 

”Da vi startede med gadeindsatsen 

i februar, blev jeg tit 

kaldt ’politistikker’. Men nu har 

mange af de unge efterhånden 

erfaret, at vi faktisk er der for 

deres skyld. Og nu kommer 

mange til mig med alle mulige problemer. Nogle gange føler jeg 

mig virkelig som et forbillede, når jeg er på gaden.” 

tilliden fra de unge i de to Hotspot-områder gør, at gadeteamet 

i dag kan tage mange konflikter i optrækket, før de udvikler sig. 

Det kom blandt andet til udtryk en lørdag aften, hvor en flok af 

de unge drenge prøvede at komme ind til en privat klassefest i et 

festlokale i Akacieparken. Warsame Mohamed var sammen med sin 

nye kollega Rikke på gaden, og det lykkedes de to at tale de unge 

fra at forsøge at crashe festen. 

”Vi sagde til dem, at de lige så godt kunne gå. Ellers ville det 

jo bare ende med, at politiet blev tilkaldt, og det ville ikke hjælpe 

på noget som helst. Og de unge lyttede faktisk og trak sig efterfølgende,” 

fortæller Warsame Mohamed. 

Rikke er ikke i tvivl om, at det var den respekt Warsame nyder 

blandt de unge, der gjorde udslaget den aften: 

”Mange af dem skulle tydeligvis lige se mig an og puste sig op. 

Men Warsame kunne få dem i tale,” forklarer hun. 

Jørgen Eriksen, leder af Hotspot-indsatsen i Københavns Kommune 

Bedre lys på stationen 

Gadeteamet og den sociale indsats er kun et af benene i Hotspotprojektet. 

Derfor samarbejder hotspot også med en række andre

HOtsPOt I aKacIeParKeN OG VeD sjælør BOuleVarD 

Hotspot er et pilotprojekt i Københavns kommune, hvis mål er at styrke 

den kriminalpræventive og forebyggende indsats i boligområderne sjælør 

Boulevard og akacieparken i Valby. Her koordinerer et sekretariatet i sjælør 

indsatsen på tværs af myndigheder og forvaltninger, for på den måde at 

kunne reagere hurtigt på konkrete problemer. 

Projektet startede op i februar 2009 som et samarbejde mellem tre forvaltninger 

og med fire centrale indsatsområder om kriminalitet, kriminalitetstruede 

børn og unge, udsatte familier og oplevelsen af utryghed. I satspuljeforliget 

for 2010 har folketinget afsat 32 millioner til en integrationsindsats for 

nydanske børn og unge i udsatte boligområder, hvor der særligt er reserveret 

midler til at udbrede Hotspot til andre steder. 

for yderligere oplysninger kontakt sekretariatet, telefon: 3644 4949, 

e-post: hotspot@bif.kk.dk, eller læs mere på www.kk.dk/hotspot 

FOtO: JACOB NIELSEN 

aktører – udover kommunens forvaltninger og politiet. Således 

er it-containeren skabt som et samarbejde mellem ungdomsklubberne 

i området som et ekstra tilbud til de unge uden for 

klubbernes åbningstider. 

Samtidig har man inddraget DSB, boligselskaberne, teknik 

og Miljøforvaltningen og private aktører i en række fysiske forandringer 

for området omkring Sjælør. Her har boligselskaberne 

lovet at gøre noget ved de utrygge stier i områderne, belysningsvæsnet 

har styrket gadebelysningen, og DSB har iværksat 

i en forskønnelse af Sjælør Station – konkrete initiativer, som 

skal gøre områderne mere overskuelige og trygge for beboerne. 

”Det er ikke vores opgave i Hotspot selv at udføre alle de her 

initiativer i praksis. Vores projekt er i virkeligheden et metodeudviklingsprojekt, 

hvor vi koordinerer den tætte kontakt mellem 

de mange forskellige aktører,” siger Jørgen Eriksen. 

Og den brede indsats og den tætte kontakt til diverse aktører 

ser ud til at virke. Et af projektets fire fokusområder handler om 

tryghed, og selvom projektet først blev søsat i februar 2009, var 

begge Hotspot-områder allerede klatret et godt stykke op ad 

stigen i Københavns Kommunes tryghedsbarometer i efteråret. 

”I dag fremstår Sjælør faktisk som et af de mere trygge steder 

i København,” siger Jørgen Eriksen. 

Hotspot skal udbredes 

Selvom der stadig er mere end et år tilbage af Hotstpot-indsatsen, 

der i første omgang løber i to år, er der allerede stort fokus 

på resultaterne. Hotspot vandt By- og Boligprisen ved uddelingen 

af årets Integrationspriser, og i satspuljeforliget for 2010 

er der i alt afsat 32 millioner kroner til nydanske børn og unge 

i udsatte boligområder – og herunder til at udbrede Hotspot til 

andre udsatte boligområder. Hotspot-lederen er da heller ikke 

i tvivl om, at en indsats kan gavne andre områder – men det 

kræver en klar organisering, understreger han: 

”Hvis man skal give et godt råd til dem, der ønsker at udbrede 

Hotspot til andre områder, er det at få afklaret rollerne og 

magtfordelingen mellem myndighederne. tværfaglighed kræver 

en klar tovholder,” slutter Jørgen Eriksen. 

11


ghettoenS arkitektUr: 

nødVendigt Med Store 

forandringer 

tænk på et udsat boligområde. Store betonblokke, tomme 

grønne arealer og lange stisystemer, hvor overfaldsmænd kan 

gemme sig, og ingen opholder sig for længe ad gangen. Du 

tænker sikkert på Gellerupparken, Vollsmose eller Urbanplanen på 

Amager, der ligner både hinanden og størstedelen af andre udsatte 

områder i den vestlige verden. 

Størstedelen af de udsatte boligområder i den vestlige verden 

har nogle særlige arkitektoniske kendetegn, som går igen. Det 

gælder også i Danmark, hvor 18 ud af 20 områder er kendetegnet 

ved boligblokke, stisystemer og åbne arealer – og hvor indkøbsmuligheder, 

skoler og trafikårer ligger i udkanten, og derfor ikke danner 

et naturligt samlingssted midt i bebyggelsen. 

Og netop denne opbygning fjerner livet fra fællearealerne og gør 

beboerne utrygge. Ingen føler ejerskab over de store fællesområder, 

og samtidig er de mange bygninger fuldstændig ens – hvilket 

gør det svært at finde rundt og have sig en bolig med et personligt 

præg. Det fremgår af bogen ’Arkitektur der forandrer’ om arkitektur 

i udsatte boligområder. 

Kan ikke finde rundt 

”Når folk kommer ud til for eksempel Gellerup for at kigge på en 

lejlighed, som de ellers har hørt er store og dejlige, bliver de tit 

skræmt væk med det samme. Ikke på grund af beboerne derude, 

men fordi man mangler orienteringspunkter og simpelthen farer 

vild. Det gør en utryg og giver ikke lyst til at flytte ind i kvarteret.” 

Det fortæller Niels Bjørn, der er redaktør af ’Arkitektur der 

forandrer’. Heri beskriver en række arkitekter den typiske ghettoarkitektur 

og analyserer, hvorfor det er med til at gøre områderne 

uattraktive. 

”Hvis man ønsker at tiltrække mere ressourcestærke beboere til 

udsatte boligområder, må man ændre områderne markant. Problemet 

er i dag, at de er så uattraktive, at det kun er folk uden andet 

valg, der flytter dertil. Man bliver simpelthen nødt til at skabe et 

byområde, hvor folk føler sig mere trygge, og hvor man har ejerskab 

for nogle fælles områder,” siger Niels Bjørn. 

12 

store, ens betonblokke, uoverskuelige stisystemer og åbne arealer uden ejerskab. langt 

størstedelen af de udsatte boligområder ligner hinanden arkitektonisk. De er bygget ud fra 

idealistiske ideer, der ikke fungerer i praksis, og områderne bliver først attraktive, hvis de 

bygges markant om. Det mener Niels Bjørn, der er redaktør af en bog om ghettoarkitektur. 

Idealet om den sunde, gode bolig 

De markante betonbebyggelser var ellers ikke tiltænkt en rolle som 

socialt belastede, da de blev bygget. Langt de fleste udsatte områder 

er opført i 60’erne og 70’erne ud fra idealistiske ideer om den 

gode, sunde bolig. Der var bolignød, og boligerne i bykernerne var 

usunde og overbefolkede. Og derfor ville man lave en demokratisk 

boligform, hvor alle var lige, og der var lys, luft og fri adgang til 

grønne arealer. 

”Det lyder fantastisk dejligt i teorien,” siger Niels Bjørn. ”Men i 

praksis betyder det, at det enkelte menneske forsvinder, når man 

bygger tusindvis af lejligheder, som er ens. Ingen kan kende sig 

selv i boligerne. og de flestes drøm om en bolig handler netop om 

et sted, hvor man kan sætte sit eget personlige præg – og det kan 

man ikke i de her boligområder.” 

Samtidig mangler områderne naturlige samlingspunkter, som for 

eksempel bykernen skaber i ældre byer. Her mødes folk på tværs 

af sociale skel og med mange forskellige formål. 

Zoner mellem privat og fælles 

Ifølge Niels Bjørn er de store tomme områder mellem boligblokkene 

et af kerneproblemerne i udsatte boligområder. Kvartererne 

mangler gennemgående veje og fortove, som kan give husene en 

forside, der er nem at komme til, og en bagside, som kan være 

mere privat. 

”Så snart du træder ud af din boligblok er der en klar grænse 

mellem, hvad der er dit, og hvad der er fælles. Men når så mange 

mennesker er fælles om noget, er der ingen, der føler, at det er deres. 

Og når ingen føler ejerskab, er det let for andre – for eksempel 

bander – at ’tage’ det og gøre det til ’deres’ – og det skaber utryghed 

blandt beboerne.” 

Der mangler ganske enkelt flere områder, som beboerne kan 

tage ejerskab over og påvirke, mener Niels Bjørn. Han efterlyser 

en slags mellemzoner, der ligger i skillelinjen mellem det private og 

det offentlige rum. sådanne mellemzoner er for eksempel med til 

arKIteKtur Der fOraNDrer 

Bogen ’arkitektur der forandrer – fra 

ghetto til velfungerende byområde’ 

formidler resultaterne af et projekt fra 

akademisk arkitektforening. Bogen 

analyserer en række kendetegn ved 

udsatte boligområder og giver med 

udgangspunkt i udenlandske erfaringer 

bud på, hvordan man kan gøre 

områderne mere attraktive og velfungerende. 

Projektet, der er støttet af blandt andet 

Integrationsministeriet, blev nomineret 

til By- og Boligprisen ved Integrationsprisuddelingen 

i 2009. Bogen er udgivet 

på Gads forlag.

Når INGeN føler ejersKaB, 

er Det let fOr aNDre – fOr 

eKseMPel BaNDer - at ’taGe’ Det OG 

Gøre Det tIl ’Deres’ – OG Det sKaBer 

utrYGHeD BlaNDt BeBOerNe 

Niels Bjørn, redaktør 

at karakterisere livet i de attraktive brokvarterer i København. 

Her har beboerne en afgrænset og aflukket gård, hvor de kan 

mødes under halv-private former – hvilket man ikke kan i store 

betonblokke, der står frit i landskabet. 

”Der mangler steder i de udsatte boligområder, hvor man kan 

etablere et fællesskab med sine naboer. Områder, som kun en 

afgrænset gruppe af beboere har adgang til. Man mangler nogle 

fællesskaber, som den enkelte kan overskue og har lyst til at engagere 

sig i,” siger Niels Bjørn. 

Man må rive nogle blokke ned 

Der har igennem årene været masser af sociale initiativer i de 

udsatte boligområder. Men på trods af mange gode resultater er 

det ikke for alvor lykkedes at ændre beboersammensætningen. 

Problemet er ifølge Niels Bjørn, at folk flytter fra områderne, så 

snart de har ressourcerne til det – og herefter flytter der ikke nye 

ressourcestærke beboere ind. Derfor bliver man nødt til at lave 

drastiske ændringer i områdernes arkitektur og funktioner, hvis 

man for alvor vil gøre dem attraktive: 

”Flere steder i udlandet har man haft held med at ændre boligområdernes 

demografi, men det har krævet, at man har revet 

boligblokke ned og bygget dele af områderne om. Især i Holland 

har man sat ind med langsigtede planer, der stille og roligt – over 

en 20-årig periode – har ændret et boligområde uden for Amsterdam. 

Man river noget ned, ændrer, blander forskellig arkitektur og 

skaber en klassisk bykerne. Her er der plads til, at nogle gerne vil 

have en lejlighed, andre et byhus i flere etager og andre igen et 

rækkehus,” fortæller Niels Bjørn. 

Niels Bjørn slår fast, at man bliver nødt til at gøre noget tilsvarende 

i Danmark. Man må sprede de sociale problemer og sammensætte 

kvarterer, hvor mange forskellige typer boliger, erhverv 

og forretninger skaber et levende byrum. Og så må man også gå 

drastisk til værks og rive nogle af de store blokke ned. 

”Jeg mener ikke, at man bare ukritisk skal rive et helt boligområde 

ned. Men ved at fjerne nogle bygninger, bygge nye og indføre 

et klassisk vejnet med gader og fortove kan man nå langt. Sammen 

med lukkede karreer kan man dermed skabe variationer i arkitekturen. 

Det er for eksempel en tanke man arbejder med i Gellerupparken, 

hvor nye, lavere bygninger skal skabe en bykerne med et forretningsstrøg 

og øget aktivitet mellem husene,” slutter Niels Bjørn. 

MaN fOraNDrer uDsatte OMråDer VeD at … 

1. Føre trafik igennem kvarteret i stedet for udenom 

2. etablere gader med fortove og ved at orientere bygningerne 

mod gaderne i stedet for mod landskabet 

3. Blande flere funktioner i den enkelte bygning og bygge 

mange forskellige slags huse i forskellige materialer 

4. Give oplevelser for sanserne og gøre kvarteret rart at 

bevæge sig rundt i 

5. afskaffe ingenmandsland mellem bygninger 

6. Skabe bløde, men klart definerede mellemzoner 

7. Give mennesker udefra en grund til at besøge kvarteret 

8. skabe en identitet gennem stærk arkitektur 

9. etablere private haver og give beboerne lov til at ændre 

egne boliger synligt, så de oplever ejerskab, tilknytning 

og nabo-kendskab 

gellerUp bygger 

op og riVer ned 

en storstilet helhedsplan skal ændre 

Gellerupparken fra udsat til attraktivt 

boligområde. Med en varieret arkitektur 

ønsker man at skabe boliger med 

forretninger, arbejdspladser og et aktivt 

liv mellem husene. Og det skal ske med 

nedrivninger af boligblokke, nybyggeri og 

åbninger i byrummet, der skal indbyde til 

brug og nye aktiviteter. 

gellerupparken i Århus er for mange indbegrebet af et 

udsat boligområde. Med grå betonblokke, uoverskuelige 

stisystemer og tomme plæner skræmmer området de 

ressourcestærke beboere væk og koncentrerer de sociale 

problemer. 

Men det skal en ny helhedsplan for området lave om på. 

Ideen er med inspiration fra blandt andet Holland at ændre 

på områdets arkitektur, så mange forskellige typer bygninger, 

boformer og erhverv skaber et helt anderledes bykvarter, 

end det man ser i dag. 

”Vi ønsker at ændre Gellerupparken og toveshøj markant, 

og modsat tidligere ghetto-bekæmpelsesprojekter går 

vi langt mere drastisk til værks. Vi vil skabe et varieret byrum 

med mange forskellige typer bygninger og aktiviteter. 

Det gør vi ved at rive flere boligblokke ned, omdanne andre 

til kommunale kontorer og ved at bygge nye boligtyper, for 

eksempel tætte og lave bygninger. Samtidig vil en ny infrastruktur 

være med til at opdele området i mindre kvarterer, 

og vi vil ændre det store grønne ingenmandsland midt i 

Gellerup til en bypark med masser af forskellige funktioner 

og mindre områder,” fortæller konsulent Kristian Harbo 

Jeppesen fra Gellerupsekretariatet i Århus Kommune. 

første skridt på en lang vej 

Helhedsplanen fokuserer også på at tiltrække forskellige 

erhvervsformer til bydelen, og derfor vil man etablere et 

hovedstrøg gennem området, som forbinder den etniske 

Bazar Vest med indkøbscentret City Vest. 

Helhedsplanen for Gellerup er første skridt på vejen for 

en lang proces, der involverer ændrede lokalplaner, udbud 

og høringsfaser. Men selvom der er længe til at nye boliger 

er bygget, blokke ændrede og hovedstrøget etableret, 

er de første skridt allerede på vej. 

”På kort sigt satser vi på små ændringer, der skal 

skabe lys og åbne Gellerup for omverdenen. Vi beskærer 

kraftigt bevoksningen, der er med til at gøre området 

uoverskueligt og utrygt, og vi vil ændre gadebelysningen, 

som lige nu er meget dårlig. Samtidig slår vi hul i den 

vold, der i dag adskiller Gelleupparken fra Åby Ringvej. 

På den måde håber vi hurtigt at kunne lave nogle effektfulde 

og synlige ændringer, der viser, at vi er i gang,” 

siger Kristian Harbo Jeppesen. 

MODsat tIDlIGere GHettO- 

BeKæMPelsesPrOjeKter Går 

VI laNGt Mere DrastIsK tIl VærKs 

Kristian Harbo Jeppesen, Gellerupsekretariatet i Århus 

Kommune. 

13

Set Udefra 

14 

FOtO: NICOLAI BRIx 

asGer aaMuND 

asger aamund er bestyrelsesformand 

for center for 

Boligsocial udvikling, der blev 

oprettet i september 2009 med 

det formål at kvalificere den 

boligsociale indsats. Derudover 

er han direktør i firmaet 

a.j. aamund a/s, der udvikler 

virksomheder inden for biotekbranchen 

og sidder med i en 

lang række bestyrelser, blandt 

andet for Verdensnaturfonden. 

VI Har 

BruGt 

alt fOr MaNGe 

Kræfter På 

at aKtIVere 

INKOMPeteNte 

ælDre 

INDVaNDrere 

uDeN uDsIGt 

tIl NOGeNsINDe 

at KOMMe uD 

På Det DaNsKe 

arBejDsMarKeD 

I hvert nummer af NyIDANMARK inviterer vi en gæsteskribent til at give sin vinkel på integrationsindsatsen. 

Har du et forslag til en kommende skribent, så send en mail til redaktionen på redaktionen@nyidanmark.dk. 

MonUMent oVer 

20 årS fejlSlagen 

indVandringSpolitik 

Der skal handles nu, for om 10-15 år vil problemerne i de udsatte 

boligområder være vokset så store, at de nærmer sig det uløselige. 

Det mener formand for center for Boligsocial udvikling asger 

aamund, der ser Gellerup som et monument over 20 års fejlslagen 

indvandringspolitik. 

problemerne i de udsatte boligområder 

er ikke boligområderne i sig selv. Som 

formand for Center for Boligsocial Udvikling 

har jeg været på besøg i en række 

af områderne og var faktisk meget imponeret 

over standarden af lejlighederne og de 

omgivende parkanlæg. Det er heller ikke, 

at mennesker fra samme kultur søger sammen 

i deres egne kultursamfund. Det er 

en naturlig ting, som man ser overalt i de 

store indvandringslande. Vi danskere slår 

os jo også gerne ned blandt kulturelt ligesindede, 

når vi bosætter os i udlandet. Og 

det skal indvandrerne i Danmark også have 

lov til. Så længe de uddanner sig og arbejder, 

taler dansk og respekterer Danmark 

som en demokratisk retsstat. 

Problemet er derimod, at vi - som konsekvens 

af 20 års fejlslagen indvandringspolitik 

– samler alle taberne sammen og 

skaber tabersamfund. Vi ophober store 

mængder af permanent langtidsledige indvandrere 

og parrer dem oveni i købet med 

etnisk danske tabere som narkomaner og 

alkoholikere. Det skaber en ond spiral, der 

ikke kan brydes. tag for eksempel Gellerup: 

Man må jo tage sig til hovedet, når 

man hører, at 90 procent af de 10.000 beboere 

er indvandrere, og 80 procent er på 

overførselsindkomst. Her må vi se i øjnene, 

at problemerne er så store, at de kun kan 

løses gennem et generationsskifte. 

Jeg foreslår derfor at vi slutter fred 

med vores sølvbryllupsindvandrere over 50 

år og i stedet koncentrerer integrationskræfterne 

på de unge. Vi har brugt alt for 

mange kræfter på at aktivere inkompetente 

ældre indvandrere uden udsigt til nogensinde 

at komme ud på det danske arbejdsmarked. 

De skal selvfølgelig behandles 

med respekt og have den pension, de har 

krav på, men man skal ikke blive ved med 

at piske på en død hest. Det vil så betyde, 

at Gellerup engang vil stå tilbage som et 

plejehjem eller et monument over 20 års 

fejlslagen indvandringspolitik. Men det er 

den regning, vi må betale for fortidens 

synder. 

Højst 25 procent indvandrere 

i boligområder 

I Gellerup er problemerne så store, at de 

ikke står til at redde på den korte bane. 

Men i de boligområder, der står på vippen - 

med for eksempel 40 procent indvandrere 

– er det yderst vigtigt, at vi får indført et 

loft på maksimum 25 procent indvandrere. 

Og det samme gælder skoler. Det ville kommunerne 

være dybt taknemlige for. Men det 

kræver politisk opbakning – og heri ligger 

den store udfordring. 

Samtidig skal vi have indført en indvandringspolitik 

efter canadisk forbillede, 

der sikrer, at vi fremover kun lukker kompetente 

indvandrere, der bidrager til Danmark, 

ind. Formålet med al indvandring 

har altid været at berige modtagerlandet, 

og jeg håber, at vi fremover vil byde flere 

indvandrere velkommen end nogensinde 

tidligere – men det skal være kompetente 

mennesker, der bidrager til samfundet. Alt 

andet er at rykke ulandsbistanden til Danmark. 

Hvis ikke vi reagerer, risikerer vi at tabe 

den unge generation på gulvet. Hvis de 

unge 3. og 4. generationsindvandrere, der 

i dag er 12-15 år gamle, vokser op uden at 

kunne læse og skrive et ordentligt dansk, 

uden at få uddannelse og arbejde, frygter 

jeg, at vi om 10-15 år vil stå med et problem, 

hvis omfang nærmer sig det uløselige. 

Vi vil se en fordobling af de problemer, 

vi ser i dag med bandekrig og had mellem 

befolkningsgrupper - og det vil udelukkende 

være vores egen skyld. Det ville socialt og 

kulturelt være utroligt skadeligt for Danmark 

– så det er nu, der skal tages fat. 

Vi kan stadig nå det i dag. Vi kan stadig 

nå at blive et indvandringsmønsterland. 

Men det kræver, at vi ser problemerne i øjnene 

og har politisk mod og mandshjerte til 

at træffe de nødvendige beslutninger.

integrationSdoMMerne 

taler Ud 

et vinderprojekt skal både være nyskabende, kunne gentages og 

være præget af personligt ejerskab. Og så skal hjertet være med. 

sådan lød det, da dommerpanelet løftede sløret for tankerne bag 

uddelingen af årets Integrationspriser over for NYIDaNMarK. 

den 24. oktober 2009 blev Integrationspriserne 

uddelt for ottende gang i Cirkusbygningen 

i København. Der var spænding 

blandt de 800 fremmødte, da dommerne trådte 

frem på podiet og udtalte de berømte ord: ”Og 

vinderne er … ” Men hvorfor gav dommerne lige 

netop topkarakterer til de valgte projekter? 

Forud for uddelingen af Integrationspriserne 

mødtes dommerpanelets syv medlemmer for at 

udpege de fem vindere blandt de 132 ansøgninger, 

der var kommet i år. Dommerne har alle forskellig 

baggrund, uddannelse og arbejde, og de 

var bestemt ikke altid enige, når det kom til de 

konkrete projekter. Men når det kom til de store 

linjer, var der samklang i panelet. 

Integration 2.0 

”Det er version 2.0 i integrationsindsatsen - 

fremtidens DNA - som vi ser konturerne af i 

nogle af de projekter, der vandt i år”, fortæller 

torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen 

Nydansker. Som eksempel nævner han ISS, 

der vandt beskæftigelsesprisen. Virksomheden 

er nemlig gået skridtet videre, mener han: Nu 

hvor ansættelsen af nydanskere er en realitet, er 

næste skridt, at de skal være ledere. Derudover 

peger han på Hotspot-projektet i København, der 

går ud på, at koordinere og time alle de eksisterende 

indsatser. 

Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades 

Skole, der har været med lige fra den første pris 

blev uddelt i 2002, er enig. Hun ser også nye, 

spændende tendenser i horisonten. Lise Egholm 

fremhæver team Succes´ lektiecafé i Vejle: 

”De siger, at det er fedt at være dygtig. Og 

hvor er det rigtigt: Vi skal klart vise, at man ikke 

er en helt, bare fordi man går med store guldkæder 

og har bakkenbarter. Nej, Muhammed 

skal vide, at han er en helt, hvis han er dygtig. 

Og det bliver han ikke ved bare at sætte sig over 

i lektiecaféen. Det bliver han ved at arbejde derovre.” 

Ikke mere ’pif paf puf’ 

Der er altså ingen tvivl hos dommerne om, at 

det nye er vigtigt, og at der er masser af nyt i 

årets projekter. Men dommerne holder også fast 

i nogle af de klassiske projektdyder: Resultater, 

forankring og muligheden for gentagelse. 

Birgitte Mazanti er centerleder i Center for 

Boligsocial Udvikling. Hun har mange års erfaring 

med boligsociale projekter, herunder integrationsprojekter, 

men det er første gang, hun er 

med som dommer. Hun lægger vægt på, at pro- 

jekterne er langtidsholdbare og forankret 

i lokalområderne: ”Det er forankringen, 

der sikrer, at vi rykker os. Det giver nemlig 

holdbarhed i længden.” 

Og så skal der ifølge Lise Egholm tyngde 

til, hvis integrationsudfordringen skal løses: 

”Det nytter ikke noget med sådan nogle ’pif 

paf puf’-projekter, hvor man får lidt krydret 

mad og en snak. Det var sådan nogle projekter, 

vi så mange af i starten, men dem er 

der heldigvis ikke så mange af længere.” 

Et enigt dommerpanel fremhæver også, 

at projekterne skal kunne kopieres. Det nytter 

ikke noget med unikke projekter, der er 

skabt til en bestemt lejlighed og kun fungerer 

på helt særlige vilkår. Det handler om at 

kunne producere metoder, der kan bruges af 

andre. 

Hjertet skal være med 

”Det nytter ikke noget med pjecer og brochurer. 

Vi er nødt til at se kød og blod og mennesker, 

der brænder for sagen,” konstaterer 

Birgitte Mazanti. Hun kan ikke konkretisere, 

hvordan hun spotter det i en ansøgning. Det 

er en fornemmelse, man får, når man har 

været involveret i rigtig mange projekter, fortæller 

hun. 

De øvrige dommere er enige: ”Når alle 

involverede tager ejerskab, og ser sig som 

vitale dele af et projekt, så lykkes det,” siger 

torben Møller-Hansen. 

Det NYtter IKKe NOGet 

MeD såDaN NOGle ’PIf 

Paf Puf’-PrOjeKter, HVOr 

MaN får lIDt KrYDret MaD 

OG eN sNaK 

Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades 

Skole 

FOtO: SIMON KLEIN-KNUDSEN 

Det KIGGer DOMMerNe 

efter ... 

Gode og påviselige resultater 

Nyskabelse i metoderne 

Involvering af etniske 

minoriteter 

samarbejde med relevante 

parter 

forankring på længere sigt 

Inspiration for andre 

OG VINDerNe er … 

Beskæftigelsesprisen: Iss 

med projektet ”Nydanske 

ledere” og ”traumatiserede 

i arbejde” 

Ildsjæleprisen: Politiassistent 

Henning Bøtcher 

jensen fra Holstebro for 

Kriminalpræventivt integrationsarbejde 

Organisations- og foreningsprisen: 

forening 

team succes, Vejle med 

projektet ”team succes” 

Myndighedsprisen: 

jobcenter Odense, Odense 

Kommune med projektet 

”etnisk jobteam” 

By- og Boligprisen: Københavns 

Kommune ”Hotspotprojektet” 

015 15

indSatS Mod radikaliSering: 

danMark Skal 

Spille nøglerolle 

eu har bedt Danmark om at trække i førertrøjen, når det gælder 

om at udvikle nye redskaber og indsamle viden i den fælles indsats 

mod radikalisering. samtidig skal Danmark stå i spidsen for et nyt 

eu-projekt til mere end en million euro. 

ikølvandet på en række terrorsager på dansk grund søsatte Danmark i april 2008 en 

indsats mod radikalisering. Det skete med oprettelsen af en enhed i Integrationsministeriet 

med navnet ’Kontoret for Demokratisk Fællesskab og Forebyggelse af Radikalisering’. 

Siden er kontoret for alvor trukket i arbejdstøjet. EU har nemlig bedt Danmark 

om at spille en nøglerolle i forbindelse med at udvikle konkrete redskaber til at få unge ud 

af ekstremistiske fællesskaber. Således udpegede EU’s antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove 

Danmark til at være ’lead’, dvs. førende inden for afradikalisering umiddelbart efter, 

at det nye kontor blev oprettet. 

”Jeg håber, at Danmark som lead vil hjælpe til at inspirere andre lande i Europa, så vi 

alle kan drage nytte af hinandens erfaringer og anbefalinger,” siger Gilles de Kerchove, der 

er EU’s antiterrorkoordinator. 

Danmark skal skabe overblik og redskaber 

EU koordinerer nemlig den fælles indsats mod terror ved at bede udvalgte medlemslande 

om at tage teten på forskellige områder. Som ’lead’ på afradikalisering er det Danmarks 

opgave at skabe overblik over samtlige forebyggende initiativer på området i EU. Og den 

opgave er man i fuld gang med at tage hånd om i Kontoret for Demokratisk Fællesskab og 

Forebyggelse af Radikalisering: 

”Der er intet overblik i dag. Det hænger dels sammen med at området er nyt. Og dels 

at man tidligere har kigget snævert i retning af enten højreekstremisme eller voldelig islamisme. 

Man har ikke set de forskellige landes indsatser mod ekstremistiske fællesskaber i 

et samlet perspektiv. Det er det overblik, vi nu er i gang med at skaffe, ” siger Karen Lise 

Karman, der er ansat som forskningsmedarbejder i Integrationsministeriet. 

I juli i år blev Danmark samtidig udpeget til at stå i spidsen for et nyt EU-projekt til 

mere end en million euro. Formålet med projektet, 

der bærer navnet ’Deradicalisation – targeted Intervention’, 

er at udvikle en værktøjskasse med kon- 

INDsats MOD 

krete redskaber til at afradikalisere unge. 

raDIKalIserING 

”I dag modtager SSP allerede informationer om 

unge, som man er bekymrede for, er på vej ud i 

Danmark er ’lead’, dvs. førende inden for 

ekstremisme. Men man ved ikke, hvad man skal 

afradikalisering i EU. Som lead skal Dan- 

gøre ved dem. Man har ingen redskaber,” fortælmark 

skabe overblik over samtlige forebyggende 

initiativer på området og dele denne 

ler Henriette Korf fra Integrationsministeriet, der 

viden med de øvrige medlemslande. 

er overordnet koordinator for projektet, som PEt 

også er en del af. 

Danmark står desuden i spidsen for EUprojektet 

’Deradicalisation – targeted Intervention’, 

der har et budget på mere end 1,1 

Mentorer skal vise unge vejen 

mio. euro. Formålet er at udvikle og afprøve 

Et af de nye redskaber, der skal hjælpe unge, der 

konkrete redskaber til at afradikalisere 

er på vej ud i radikalisering til at finde alternative 

unge. Som led i projektet udvikler Integra- 

fællesskaber, er brug af mentorer. Integrationstionsministeriet 

et mentorprogram for unge, 

ministeriet er derfor i gang med at udvikle en 

der er på vej ind i radikalisering, mens PEt 

vil udvikle et nyt koncept for præventive 

mentorordning for unge, der er på vej ud i eks- 

samtaler med personer, der befinder sig i en 

tremisme. Mentorerne skal rekrutteres blandt 

tidlig fase af en radikaliseringsproces eller 

faggrupper, der har en god kontakt til unge, ek- 

færdes i ekstremistiske miljøer. 

sempelvis gadeplansmedarbejdere, pædagoger 

Desuden skal der udvikles skræddersyede 

og lærere, og i første omgang skal 30 mentorer 

kurser til kommunale medarbejdere og 

udplukkes og trænes i Århus og København. En 

mentorer, en håndbog om forebyggelse af 

stabil voksenkontakt spiller nemlig en væsentlig 

radikalisering samt en dokumentarfilm. 

016 16 

rolle, når det gælder om at hjælpe unge, 

der er kommet ind i ekstremisme, ud igen. 

Det viser flere undersøgelser. 

”Det nye er, at man tilbyder en længerevarende 

individuel voksenkontakt til 

unge mennesker, der er kommet ud i ekstremisme. 

Og at der er et tæt samarbejde 

mellem mange forskellige aktører,” fortæller 

Henriette Korf. 

Og netop det sætter Gilles de Kerchove 

særligt pris på som en del af EU’s fælles 

forebyggende indsats: 

”Den danske indfaldsvinkel til at forebygge 

radikalisering repræsenterer noget 

nyt. At afradikalisere unge gennem målrettet 

intervenering og brug af mentorer er 

innovativt. Særligt sætter jeg pris på, at 

man i indsatsen bruger mange forskellige 

indfaldsvinkler og aktører til konkrete sager, 

for eksempel skole, socialforvaltning, politi 

og endda efterretningsvæsnet.” 

Gode erfaringer fra Holland 

Initiativet er inspireret af erfaringer fra Holland 

og Sverige, hvor man har gode erfaringer 

med at bruge individuel voksenstøtte 

til at afradikalisere ekstremister på højrefløjen. 

I Winschoten i Holland har man eksempelvis 

haft succes med at afradikalisere 

15 ud af 22 unge højreekstremister. Froukje 

Demant, der er en anerkendt forsker i radikalisering 

i Holland og har evalueret projektet, 

siger: 

”Det, der hjalp, var, at der var nogen, 

der talte med dem. At der var en voksen, 

der lyttede til dem. En som, tog dem seriøst 

og spurgte: ’Ved du, hvad det er du har 

gang i? Er du klar over, hvilke konsekvenser 

det kan have for din fremtid?’ forklarer hun 

og fortsætter: 

”Mange af disse unge er ofte meget søgende 

og ved ikke, hvad de skal stille op 

med deres liv. De er gået ud af deres uddannelse, 

har mistet deres job, og kommer 

ofte fra dårligt fungerende familier. De har 

brug for en voksen, de kan tale med. En 

som kan guide dem og hjælpe dem med 

praktiske ting som at finde den rette uddannelse, 

et job eller et sted at bo.” 

Som led i projektet, der løber frem til 

2012, skal der også udarbejdes håndbøger 

og skræddersyede træningsforløb rettet 

mod de kommende mentorer og kommunale 

medarbejdere.

Nadeem Irani har på 

egen krop oplevet 

diskrimination og kan 

godt forstå de unge, 

der påtager sig en 

protestidentitet. til 

daglig er han en af tre 

udgående konsulenter 

i Integrationsministeriet, 

der rådgiver 

kommunerne om at 

skabe inklusion og 

forebygge radikalisering. 

HVIs jeG KaN Gå ruNDt MeD 

stOrt sKæG OG OPrulleDe 

BuKser OG BlIVe accePteret 

sOM DaNsKer, så Har jeG jO 

INGeN GruND tIl at føle MIG 

frustreret 

Nadeem Irani, Integrationsministeriet 

Vi Skal MindSke de UngeS frUStrationer 

september 2001 er en dato, der 

11. 

har trukket dybe spor i mange menneskers 

liv. Dansk-pakistanske Nadeem 

Irani på 30 år er en af dem. Han befandt 

sig i New york som udvekslingsstudent og oplevede 

her, hvordan folks blikke fra den ene dag 

til den anden ændredes, når de faldt på ham. 

Fra anerkendelse og accept til mistro og angst. 

De følgende dage tog vagter et fast greb om 

skæftet på pistolen, når de fik øje på ham. og 

en sen aften blev han overfaldet af en gruppe 

unge. Mens spark og slag haglede ned over 

ham, overdøvede tilråb som ’Bin Ladens søn’ 

og ’Araber, skrid hjem’ lyden af hans næse, der 

flækkede. 

Det blev starten på en langvarig interesse 

for radikalisering og terrorstudier, og i dag arbejder 

Nadeem Irani som konsulent i Integrationsministeriets 

Kontor for Demokratisk Fællesskab 

og Forebyggelse af Radikalisering. Her 

klæder han og to kolleger kommunerne på til at 

forebygge radikalisering af unge gennem personlig 

rådgivning og sparring. 

radikalisering er en individuel proces 

”Hvordan sørger vi for, at Mohammed og hende 

den tykke også bliver en del af fællesskabet? 

Hvordan sørger vi for, at alle trives i en klasse? 

Vores arbejde handler om at hjælpe skoler og 

kommuner med at skabe nogle rammer, der 

gør, at flest mulige føler sig inkluderede,” siger 

Nadeem Irani. 

Følelsen af eksklusion og radikalisering hænger 

nemlig tæt sammen, forklarer konsulenten, 

der tidligere har forsket i radikaliseringsprocesser 

ved Dansk Institut for Internationale Studier. 

Det er dog langt fra alle, der føler sig sat 

uden for samfundet, der risikerer at blive radikaliserede, 

understreger han. 

”Radikalisering er en individuel proces. Det 

er derfor svært at målrette en forebyggende 

indsats over for radikalisering. Men ved at lave 

et samfund, hvor færrest mulige føler sig ekskluderede, 

formindsker vi den delmængde, der 

potentielt kunne risikere at gå hen og blive radikaliseret,” 

forklarer han. 

’Du spiser jo ikke pølser’ 

Fra sin egen opvækst forstår Nadeem Irani 

bedre end de fleste, de frustrationer, der kan 

føre til ekstremistiske holdninger. Dagene 

umiddelbart efter 11. september er nemlig ikke 

den eneste gang, han har følt diskrimination 

på sin egen krop. Som barn forbød en lærer 

ham for eksempel at være med, da klassen på 

en lejrskole skulle lave snobrød med begrundelsen: 

’Du spiser jo ikke pølser’. I bussen er 

sædet ved siden af ofte tomt, og selv i dag som 

embedsmand oplever han fortsat at blive tjekket 

ekstra grundigt, når han færdes i offentlige 

bygninger eller lufthavne. 

”Den slags oplevelser sætter sig sine spor. 

De fører til, at man fastholdes i en ikke-dansk 

identitet, og at enkelte i stedet udvikler en protestidentitet. 

Derfor handler det om at mindske 

de unges frustrationer,” forklarer Nadeem Irani. 

Plads til både halal og fadøl 

Derfor består hans job blandt andet i at rådgive 

folkeskoler, der oplever problemer med børn og 

unge, der mistrives. På en skole kunne man for 

eksempel ikke forstå, hvorfor eleverne altid var 

negative over for samfundet og kaldte lærerne 

for vantro hver gang, der havde været forældremøde. 

Da Nadeem og hans kolleger kom ud 

på skolen, hvor 70 procent af eleverne havde 

indvandrerbaggrund, viste det sig, at forældrene 

blev budt velkommen med røde duge, 

fadølsanlæg og smørrebrød af en lærerinde, 

der var nedringet klædt. 

”Det er i virkeligheden meget simpelt: Vi siger 

ikke, at I skal fjerne fadølsanlægget eller 

få læreren til at tildække sig. Men I skal være 

opmærksomme på, hvem jeres kundegrundlag 

er. For eksempel ved at sørge for, at der ved 

siden af smørrebrødet står et fad med halalmad. 

På den måde signalerer man, at man er 

en mangfoldig skole med plads til diversitet. At 

skolen ikke kun har ét sæt normer og værdier, 

men at der er plads til alle,” siger han. 

Ifølge Nadeem Irani handler det grundlæggende 

set om at minoriteten ikke skal rummes 

eller tolereres, men gøres til en del af fællesskabet. 

Og om at skabe fælles rammer og værdier, 

der sikrer, at alle børn og unge føler sig 

fuldt accepterede som danskere - uanset baggrund 

og religion: 

”Hvis jeg kan gå rundt med stort skæg og 

oprullede bukser (signalerer islamisk tilhørsforhold, 

red.) og blive accepteret som dansker, så 

har jeg jo ingen grund til at føle mig frustreret,” 

slutter han. 

017 17

nydanSkere har ikke 

tillid til Medierne 

Syv ud af ti nydanskere har kun lille eller nogen tillid til me- 

18 

70 procent af alle nydanskere har begrænset tillid til medierne, viser en ny undersøgelse fra 

Integrationsministeriet. Det hænger sammen med, at nydanskerne ikke kan genkende det billede, 

der tegnes af dem i de danske nyhedsmedier, mener medieforsker rikke andreassen. 

dierne. Det fremgår af en ny undersøgelse, som analysebu- 

reauet Catinet, hvor i alt 992 nydanskere er blevet adspurgt 

om deres tillid til medierne. Blot 20 procent angiver deres tillid som 

’høj’. Det tal kommer ikke bag på medieforsker Rikke Andreassen, 

der er lektor ved Malmö Universitet og har skrevet ph.d. om etniske 

minoriteter i de danske nyhedsmedier. For mange nydanskere 

har svært ved at genkende sig selv i det danske mediebillede, mener 

hun. 

”De kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet af dem 

selv, deres naboer, deres kvarter eller deres børns folkeskole. På 

samme måde som mange indbyggere på Indre Nørrebro heller ikke 

kan genkende billedet af Nørrebro som en evig krigszone,” forklarer 

Rikke Andreassen. 

Det hænger sammen med, at mens integration som emne fylder 

meget i medierne, er nydanskere selv stærkt underrepræsenterede 

som kilder. Og når de udtaler sig, er det oftest om emner som integration 

og kriminalitet og sjældent som almindelige samfundsborgere. 

Det resulterer i et generaliserende billede, mener medieforskeren: 

HVIs eN aVIs IKKe BrINGer NOGeN 

HIstOrIer, Der er INteressaNte fOr 

DIG, HOlDer Du OP MeD at læse DeN 

Uzma Ahmed Andresen, integrationskonsulent 

”Især tre stereotyper går igen: Den første er historien om ’den 

undertrykte indvandrerkvinde’, som handler om tvangsægteskaber, 

æresdrab og tørklæder. Den anden er historien om ’den unge kriminelle 

indvandrermand’, der omhandler kriminalitet og bander. Og 

den tredje er ’den uintegrerede indvandrer’, der går på problemer 

med skoler, ghettoer, manglende deltagelse på arbejdsmarkedet og 

dårlige sprogkundskaber.” 

trætte af medierne 

Resultatet er en udpræget træthed af medierne hos mange nydanskere, 

påpeger hun: 

”Der er en udpræget træthed omkring det at være et emne, 

man diskuterer. Når vi for eksempel hører, at mange journalister 

har svært ved at arbejde og finde kilder blandt etniske minoriteter, 

hænger det sammen med, at vi har en hel befolkningsgruppe, der 

er frustreret over at føle sig hængt ud i medierne,” vurderer Rikke 

Andreassen, der samtidig tilføjer, at journalistfaget er et af de fag, 

folk generelt har mindst tillid til. 

En af dem, der er trætte af mediernes fremstilling af nydanskere, 

er integrationskonsulent Uzma Ahmed Andresen. Hun er 

især træt af mediernes fremstilling af kvinder med anden etnisk 

baggrund som undertrykte ofre. Som reaktion har hun oprettet 

netværket Hennah og produceret fire kortfilm, hvori man kan høre 

kvindernes egne stemmer. 

”I de almindelige medier får man aldrig mulighed for at optræde 

som et almindeligt menneske, der mener noget om økologisk mælk 

eller om priserne, der stiger. Enten er man et offer eller også er 

man der slet ikke,” forklarer Uzma Andresen. 

”Man bliver altid puttet i en boks som enten rollemodel eller som 

offer. og begge dele er lige anstrengende - de fleste lever jo et helt 

almindeligt liv og er måske som mig født her - og så er det utroligt 

trættende, at der altid er fokus på, at du alligevel ikke er dansker.” 

Holder op med at engagere sig 

Det medfører, at et stigende antal nydanskere holder op med at 

engagere sig i samfundet, mener Uzma Andresen: 

”Det gør, at man ikke engagerer sig. Hvis en avis ikke bringer 

nogen historier, der er interessante for dig, holder du op med at 

læse den, og nogle tager måske parabolen i brug,” siger hun. 

Medieforsker Rikke Andreassen afviser dog, at medierne skal 

holde op med at bringe negative historier om nydanskere. 

”Selvfølgelig skal vi ikke blande os i, hvilke historier medierne 

bringer. Nyheder er af natur negative, og vi løser kun samfundsproblemer 

ved at diskutere dem åbent og ærligt. Løsningen er 

derimod, at vi får et journalistkorps, der svarer til den faktiske 

befolkningssammensætning. Etniske minoriteter skal optræde som 

journalister og eksperter på andre områder end ’indvandrerstoffet’.” 

Uzma Andresen mener, at nydanskere selv skal finde alternative 

veje til at få et mere nuanceret billede: 

”Det handler om at gøre tingene på en anden måde. At bruge 

metoder og platforme, hvor man selv sætter dagsordenen, for eksempel 

gennem empowerment, netværk og udstillinger.” 

NYDaNsKere OG MeDIer 

70 procent af alle nydanskere har lille eller nogen tillid til medierne, 

mens 20 procent har høj tillid. Det viser en undersøgelse 

foretaget af analysebureauet catinet for Integrationsministeriet. 

Kun en halv procent af de kilder, der bliver brugt i forbindelse med 

artikler i landsdækkende medier i løbet af en uge, har indvandrerbaggrund. 

Det er en underrepræsentation på 1.200 procent i forhold 

til befolkningssammensætningen. Det viser en undersøgelse 

fra ugebrevet a4 fra 2005. 

samme opgørelse viste, at 57 ud af 67 kilder med indvandrerbaggrund 

udtalte sig om enten integration eller kriminalitet.

Unge Skal følge Med 

for at blive aktiv medborger er man nødt til at være aktiv 

mediebruger, mener journalisten aydin soei. Derfor 

underviser han og en gruppe unge journalister med og 

uden indvandrerbaggrund folkeskoleklasser og gymnasier i, 

hvordan medierne fungerer. 

“Mange tosprogede elever fø- 

ler, at medierne er imod dem 

og kan ikke genkende sig selv 

i det danske mediebillede, som de føler kun 

handler om kriminalitet og islam. De føler, 

at de kommer til at fremstå som en homogen 

masse, der ikke er medborgere, men 

modborgere, og tænker: ’Hvad tænker hr. 

og fru Danmark ikke om mig, når de altid 

læser om etniske minoriteter, der er involveret 

i knivstikkeri og bandekrig?” forklarer 

Aydin Soei fra foreningen Ansvarlig Presse. 

Derfor turnerer Ansvarlig Presse nu 

på tredje skoleår rundt til mere end 200 

skoler over hele landet med workshoppen 

’Medierne og de nye danskere - fordomme, 

fakta og fiktion’. Det er et gratis tilbud til 

8-10. klasser samt gymnasier på både indvandrerrige 

og –fattige skoler. Og særligt i 

klasser med mange tosprogede elever møder 

underviserne ofte elever, der føler, at 

medierne er imod dem. 

”Sætningen ’Hvorfor skriver medierne 

kun om indvandrere, når de har gjort noget 

galt?’, er nok den, vi hører oftest ved 

vore besøg på skoler rundt om i landet,” 

fortæller Aydin Soei, der - udover at være 

journalist - er næstformand og medstifter 

af Ansvarlig Presse. 

frygtede boycot af medierne 

Ideen til projektet opstod oprindeligt ud af 

frygt for, at nydanske unge ville holde op 

med at bruge medierne, fortæller Aydin 

Soei. 

”Projektet startede i sin tid, fordi vi opdagede, 

at mange tosprogede allerede i en 

alder af 12-13 år holdt op med at bruge 

medierne. Når jeg researchede blandt 

unge, kunne jeg se, at der var en krænkelsesfortælling, 

der gik igen. I den indtog 

medierne en central rolle i, at mange unge 

føler, at de bliver betragtet som et potentielt 

samfundsproblem,” forklarer han og 

fortsætter: 

”Vi mente, at det var et demokratisk 

problem. Det at være mediebruger handler 

jo ikke bare om at følge med i tv-serier, 

men også om at du ved, hvilke kandidater 

der repræsenterer dig til næste folketingsvalg. 

Et af vores mål er derfor, at de unge 

skal være blevet mere motiverede til at 

bruge medierne, når vi forlader klasseværelset 

igen. For det er en forudsætning for 

at deltage aktivt som medborger i samfundet, 

at man har en reel viden om det land 

og de institutioner, som man selv er en del 

af.” 

HåBet er, at De uNGe I steDet fOr 

at BOYKOtte MeDIerNe BlIVer tIl 

aKtIVe MeDIeBruGere 

Aydin Soei, Ansvarlig Presse 

føler medierne er imod dem 

Når journalisterne fra Ansvarlig Presse står 

bag katederet er det blandt andet nyhedskriterierne, 

kildevalg og stereotyper, der 

står på skemaet. I en øvelse skal eleverne 

for eksempel læse en kritisk artikel om nydanskere 

uden at se overskriften. Herefter 

får de til opgave selv at finde på en rubrik: 

”Det viser sig altid, at de overskrifter, 

de selv finder på, er endnu hårdere vinklet 

og mere sensationelle end den oprindelige. 

Overraskelsen hos de unge selv er 

ofte stor, når de opdager, at der er forskel 

på overskriften og det, der står nede i artiklen. 

Mange unge nøjes nemlig med at 

scanne overskrifterne i gratisaviser eller 

på spisesedler. Og desværre er det ofte de 

unge, der har størst mistillid til medierne, 

som aldrig når længere end overskriften,” 

siger han og tilføjer at der intet galt er i at 

være en medieforbruger, der forholder sig 

kritisk til pressen, så længe man blot er 

kritisk på et oplyst grundlag. 

Samtidig underviser journalisterne de 

unge i at skelne mellem mediernes egen 

mening, og hvornår medierne viderebringer 

aNsVarlIG Presse 

ansvarlig Presse blev oprettet i 2007 af 

en gruppe unge journalister. siden har 

foreningen gennemført mere end 350 

workshopper med fokus på mediernes 

rolle i forbindelse med integrations- og 

indvandrerspørgsmål på folkeskoler og 

ungdomsuddannelser. 

Integrationsministeriet har støttet 

projektet ’Medierne og de nye danskere 

– fordomme, fakta og fiktion’ med 

430.000 kr. 

en evaluering af projektet viser, at 

mere end 4 ud af 5 elever efter workshoppen 

er blevet mere inspireret til at 

diskutere nyhedshistorier med familie 

og venner. Og 3 ud af 4 føler sig mere 

inspireret til at tage en nyhedshistorie 

op i klassen. 

udover workshopper og foredrag i 

folkeskoler og gymnasier underviser 

ansvarlig Presse også på journalisthøjskolen. 

andres meninger. Det blander mange af de 

unge nemlig sammen. 

”Eleverne har ofte svært ved at skelne 

mellem, hvornår noget er udtryk for mediernes 

egen mening, og hvornår medierne 

viderebringer eksempelvis politikeres meninger. 

Det er jo ikke Berlingske tidende, 

der mener, at islam er en middelalderlig 

kultur, når avisen viderebringer, at en politiker 

har udtalt det. Og her ligger en meget 

vigtig distinktion.” 

fordomsfulde over 

for sig selv 

De unge har dog ikke kun 

fordomme over for medierne. 

De er faktisk mest 

fordomsfulde over for sig 

selv. Når Aydin og hans 

kolleger beder en klasse 

med mange tosprogede 

om at gætte på, hvor mange, der er med 

i indvandrerbander, lyder budene på mellem 

30.-50.000. Omvendt bliver de ligeså 

overraskede, når de hører, at ligeså stor en 

procentdel af en ungdomsårgang af etniske 

minoriteter kommer i gymnasiet som jævnaldrende 

etnisk danske unge. 

”Der er en dobbelthed mellem, at de har 

mistillid til medierne, og samtidig ofte ubevidst 

indoptager de samfundsstereotyper, 

der formidles gennem medierne,” forklarer 

Aydin Soei. 

Foreningen har netop modtaget 

430.000 kr. i støtte fra Integrationsministeriet 

til at videreføre ’Medierne og de nye 

danskere’. Det gør det muligt for Ansvarlig 

Presse at fortsætte arbejdet i klasseværelserne 

de næste to skoleår. 

”Håbet er, at de unge i stedet for at 

boykotte medierne bliver til aktive mediebrugere. 

At de, næste gang, de bliver såret 

over en artikel, skriver et læserbrev eller 

kontakter journalisten i stedet for at stikke 

hovedet i busken,” slutter Aydin Soei. 

19

20 

pigeklUb gaV 

Mig en ny 

chance 

I dag er Zozan en glad pige, der passer sin HF og sit fritidsjob og 

har et godt forhold til sine forældre. Men sådan har det ikke altid 

været. For fire år siden kom hun med i en hård pigegruppe, blev 

smidt ud af to skoler og var med til at slå en anden pige ned. en 

pigeklub i Brøndby Strand gav Zozan en ny chance. 

“Det gik bare galt fra starten, 

da jeg startede på den nye 

skole. Det var en helt anden 

skole, end jeg var vant til. Der var så meget 

larm og støj, at man slet ikke kunne 

koncentrere sig. Der var ikke nogen, der 

gad lære noget eller blive til noget. Jeg 

det. Men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle 

komme ud af det,” fortæller hun. 

forældre vidste ingenting 

Selv om det ikke var af ond vilje, var der 

ikke megen hjælp at hente på hjemmefronten. 

Zozans forældre vidste nemlig 

fik dårlige venner og kom med i en klike, ikke, hvad hun gik og lavede – det sørgede 

hvor det var sejt at være med i slagsmål, Zozan for. Mens hendes far hurtigt fik job 

pjække og ryge hash. Det var som om, vi og lærte dansk, da forældrene i 80’erne 

legede gangstere.” 

kom til Danmark, gik hendes mor hjemme 

sådan fortæller dansk-tyrkiske Zozan og lærte aldrig særlig godt dansk. Zozan 

på 19 år om de begivenheder, der førte sørgede derfor for, at det altid var moren, 

til, at hun for fire år havnede en hård pi- der tog med til forældremøder. Da Zozan 

gegruppe. Det hele startede, da hun som selv skulle tolke, kunne hun nemlig styre, 

15-årig skiftede 

hvor meget 

skole, fordi hen- 

jeG KaN slet IKKe fOrstå, forældrene fik 

des familie flyttede. 

Her mødte 

hun nye veninder 

HVaD Der sKete DeNGaNG. 

Det er sOM OM jeG Var OND. 

at vide. 

”Mine forældre 

fulgte 

og kom ind i et sOM OM jeG Var eN Helt aNDeN ikke med i min 

hårdt miljø. Det PersON 

skolegang. 

blev starten på 

nogle voldsomme 

Zozan 19 år 

Jeg gav aldrig 

sedlerne fra 

og problematiske 

lærerne til 

år for Zozan, der kom længere og længere mine forældre. Og jeg tog helst ikke min 

ud, indtil hun kom med i Brøndby Pigeklub. far med på skolen, for han kan dansk. Det 

kan min mor ikke. Jeg sagde bare, at min 

Pjækkeri, slagsmål og hash 

far var på arbejde, og han arbejdede fak- 

På den nye skole begyndte hun at ryge tisk også rigtigt meget. Hvis læreren til et 

hash og pjække. Hun holdt op med at forældremøde for eksempel sagde: ’ Zozan 

aflevere sine opgaver og syntes det var pjækker for meget’, oversatte jeg det til: 

sejt, når de andre piger i kliken fortalte ’Læreren synes, at jeg er for ukoncentreret 

om slagsmål og tyverier. En dag blev hun i timerne,’” fortæller hun. 

beskyldt for at overfalde en lærer, og blev Samtidig har de forskellige traditioner 

smidt ud af skolen. 

for skolesystemer i Danmark og tyrkiet 

”Jeg kunne godt selv mærke, at det var også været medvirkende til, at Zozans for- 

ved at gå galt, og at jeg ikke havde styr på ældre ikke reagerede, mener hun:

”Mine forældre kunne slet ikke forestille sig, 

at man kunne pjække så meget og lave så 

lidt i skolen, som jeg gjorde, uden at der 

virkelig blev gjort noget fra skolens side. 

I Danmark er der meget mere ansvar hos 

eleverne. Det ansvar tror jeg ikke helt, at 

mine forældre forstår,” siger Zozan 

Overfaldt en anden pige 

Zozans glidebane kulminerede med et overfald 

på en anden pige på den nye skole. 

”Hun havde sagt et eller andet dumt til 

min veninde, og lige pludselig stod vi og 

slog på hende. Jeg tænkte slet ikke. Det var 

som om, at min hjerne ikke fungerede, da 

jeg gjorde det. Det føltes ikke som om, at 

det varede mere end et par sekunder. Men 

det gjorde det vist,” fortæller Zozan. 

Hændelsen var så alvorlig, at Zozan 

blev smidt ud af skolen. Det fik Brøndby 

Pigeklub på banen, som Zozan en måneds 

tid inden overfaldet var startet i. Da Nimet 

Ayten Arabaci, som er leder af pigeklubben, 

fik besked fra skolen om, at Zozan havde 

slået en anden pige, tøvede hun ikke et 

sekund, men kontaktede straks Zozans forældre. 

Og først da gik det op forældrene, at 

der var noget galt. 

Pigeklub bragte forældre på banen 

”Uden Nimet var det aldrig gået så godt. 

Jeg havde jo slået en anden pige og blev 

igen smidt ud af en skole. Dengang troede 

jeg aldrig, at det ville blive godt igen. Eller 

at mine forældre nogensinde ville tale med 

mig igen. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle 

sige til dem,” fortæller Zozan. 

Men Zozans bekymringer viste sig at 

være ubegrundede. Nimet fra pigeklubben 

snakkede nemlig med Zozans forældre og 

forklarede dem om Zozans liv, tanker og 

problemer - på en måde som Zozan ikke 

selv havde kunnet. Og forældrene forstod 

og blev enige om at prøve at få Zozan tilbage 

på den gamle skole, som hun gik på, 

før de flyttede. 

tilbage på den gamle skole 

At vende tilbage til den gamle skole, var 

lige hvad Zozan havde brug for: 

”Det var sådan en lettelse at komme 

tilbage til min gamle skole. Det var som et 

helt andet samfund. Og så var alle de mennesker, 

jeg havde kendt, fra jeg var lille, 

der,” fortæller Zozan. 

samtidig blev Zozan ved med at komme 

i Brøndby Pigeklub, hvor hun fik genopbygget 

sin selvtillid og vilje til at ville noget: 

”I pigeklubben fortalte de én hvor god 

man var. De brugte rigtig meget tid på én, 

og man følte, at de rigtigt bekymrede sig,” 

fortæller Zozan. 

I dag er Zozan 19 år, hun læser HF og 

har et fritidsjob. Hendes drøm er at blev 

tegnsprogstolk. 

”Jeg er så glad nu. Jeg snakker tit med 

min mor, og jeg ved at min far er meget 

stolt af mig. Jeg kan slet ikke forstå, hvad 

der skete dengang. Det er som om jeg var 

ond. Som om jeg var en helt anden person.” 

Zozan er et opdigtet navn. Hendes rigtige 

navn er redaktionen bekendt. 

pigerne 

Skal forStå, 

at de er Unikke 

Involvering af forældrene og fokus på at 

give pigerne selvtillid er hemmeligheden bag 

klubbens succes. Det mener Nimet ayten 

arabaci, der er leder af Pigeklubben i Brøndby 

strand. 

nimet Ayten Arabaci var med fra starten, da Pigeklubben i 

Brøndby Strand blev oprettet. Først som frivillig og siden hen 

som leder af klubben. Hun tilskriver pigeklubbens succes to 

ting: Involvering af forældrene og fokus på at give pigernes selvtillid. 

Og tidlig inddragelse af forældrene er et af Nimets vigtigste 

redskaber i arbejdet med pigerne. 

Derfor får pigerne får ikke lov til at komme i klubben, uden 

at Nimet eller en af de andre i løbet af de første par måneder får 

taget en snak med pigernes forældre. For forældrene skal føle sig 

trygge ved, at pigerne kommer i klubben og de skal vide, hvad der 

sker i deres børns liv: 

”Det er naturligvis ikke sådan, at jeg fortæller forældrene hemmeligheder, 

som pigerne deler med mig - og det ved pigerne også 

godt. Men forældrene skal vide, hvis deres børn har problemer. Og 

de skal forstå, at det er vigtigt, at de bakker op om det arbejde og 

de aktiviteter, vi har i Pigeklubben,” fortæller Nimet Ayten Arabaci. 

Derudover spiller den personlige kontakt med pigerne en stor 

rolle. 

”Der er ikke løftede pegefingre i pigeklubben. Det er vigtigt, at 

pigerne føler, at det er et fristed. Men det er også et sted, hvor de 

gennem mange personlige samtaler bliver stillet til ansvar for deres 

handlinger, og hvor de mærker, at der er en voksen, der stoler på 

dem og tror på dem,” fortæller klublederen og fortsætter: 

”Det handler om at få pigerne til at forstå at de er unikke, og 

kan noget særligt, for det kan de. Det er nogle fantastiske piger, 

der kommer her med en masse vilje og evner, men også en masse 

frustrationer,” slutter hun.’ 

”Det HaNDler OM at få 

PIGerNe tIl at fOrstå at 

De er uNIKKe, OG KaN NOGet 

særlIGt, fOr Det KaN De 

Nimet Ayten Arabaci, leder af Pigeklubben i 

Brøndby Strand 

PIGeKluBBeN I BrøNDBY straND 

Pigeklubben i Brøndby strand er et tilbud for piger mellem 13-18 år, 

der blev startet op i 2006. Oprindelig var klubben tænkt som et tilbud 

til helt almindelige piger uden særlige problemer. Men i pigeklubben 

måtte man hurtigt sande, at der i området var et behov for hjælp 

til en gruppe af piger med store problemer. Nogle piger pjækkede, 

mobbede eller blev mobbet og passede ikke deres skole. andre var 

involveret i hård kriminalitet med slagsmål og tyverier. 

Integrationsministeriet gav støtte til opstarten af pigeklubben og har 

sidenhen støttet specifikke projekter drevet af pigeklubben.

22 

XXXXXX 

et kort for dine tanker 

langtidsledige indvandrerkvinder med dårligt 

helbred har ofte svært ved at se sig selv i job eller 

uddannelse. Nyt dialogredskab gør det nemmere 

for professionelle at skabe en anden historie, 

som kvinderne kan spejle sig i. 

“Det kan jeg ikke. Jeg er syg. Jeg er for gammel”. 

Vejen til arbejdsmarkedet er svær for de mange nydanske 

kvinder, der kæmper med sygdom og usund 

livsstil. Der er mange barrierer, der kan være svære at overskue, 

og for medarbejderne på beskæftigelsesområdet er der ofte langt 

mellem gennembrudene. Men et nyt sæt ’ønskekort’ giver sagsbehandler 

og borger en fælles referenceramme, der gør det nemmere 

at sætte ord på svære begreber og diffuse tanker. 

”Lidt enkelt beskrevet er Ønskekortene et sæt billedkort, som 

viser alt fra personer og aktiviteter til mad, penge og transportmidler. 

De lægger op til fri fortolkning og inspiration. Og det er vigtigt, 

at man som medarbejder ikke lægger sine egne værdier ind i kortene, 

men lader den enkelte kvinde beskrive, hvad billedet sætter 

i gang hos hende”, forklarer Lene Halby, der arbejder hos A2B, en 

såkaldt anden aktør i beskæftigelsesindsatsen. 

Lene Halby arbejder ligesom de kommunale jobcentre med at 

forberede borgere til job eller uddannelse, og ofte visiteres nydanske 

kvinder fra jobcentret til et afklaringsforløb hos hende. Fra 

tidligere erfaringer med denne gruppe ved hun, at en barriere for 

beskæftigelse kan være usund livsstil. Derfor bliver sundhed ofte et 

gennemgående tema før en egentlig kompetenceafklaring. 

”I mine projekter møder jeg mange kvinder i alderen 35–45 år 

med ringe uddannelse og tre til fem børn. Generelt oplever de sig 

som væsentligt ældre end deres faktiske alder, og fælles for kvinderne 

er, at hjemmet er den trygge zone. og en stor del af deres 

identitet handler om sygdom,” siger Lene Halby. 

Og når så meget handler om sygdom, kan det være svært at 

bryde igennem og skabe en anden historie end den, kvinden spejler 

sig i. Derfor har Lene været på jagt efter dialogredskaber, og i 

den forbindelse er hun stødt på Sundhedsstyrelsens ’Ønskekort’. 

tre råD OM øNsKeKOrteNe 

Ønskekortene kan bruges af alle som et redskab til at skabe 

dialog – det være sig jobkonsulenter, sagsbehandleren og 

sundhedspersonalet 

Som jobkonsulent skal man dog være meget opmærksom på 

ikke at bringe sig selv eller kvinden i en situation, der kræver 

en terapeut eller en behandler. Det er en hårfin balance 

Ønskekortene kan også bruges bredere end målgruppen af 

kvinder med anden etnisk baggrund 

Ønskekortene er udviklet af Sundhedsstyrelsen og kan bestilles 

hos schultz Information på telefon: 70 26 26 36. 

Historien der ikke bliver fortalt 

Ønskekortene har fokus på sundhed, og det er vigtigt, mener Lene 

Halby. Det kan være, at økonomien ikke går så godt, men måske 

er det ikke er det vigtigste at ændre på lige nu. Det finder de ud af 

gennem den dialog, som kortene giver. Måske er det vigtigere at 

have fokus på helbredet, forklarer hun: 

”Når emnet er sundhed, livsstil og helbred må jeg dog hele tiden 

være opmærksom på jobperspektivet. Jeg kan jo ikke kurere eller 

helbrede. Men jeg kan være opmærksom på, hvad der blokerer og 

på, hvilke små skridt, kvinden kan tage mod et sundere liv.” 

Lene Halby fremhæver to styrker ved kortene. For det første 

kan de åbne op for en dialog, der ellers ikke ville opstå. Det kan 

være, at billedet af en park åbner for en snak om, at gåture med 

børnene er rart - og det er jo motion. 

For det andet kan kortene være med til at fastholde samtalen 

på et bestemt emne. Når der ligger et kort med billede af dej og 

bagning, kan man have det som fikspunkt. 

”Man kan pege på det og sige ’men vi kom jo fra madlavning’ 

Og så kan det visuelle hjælpe til at beskrive svære tanker. Et billede 

af en ældre kvinde kan åbne for en snak om, at kvinden savner 

sin mor i hjemlandet, og at den tristhed hæmmer hende. Og 

det er relevant viden for mig som medarbejder med et jobperspektiv,” 

forklarer Lene Halby. 

De små skridt tæller 

Lene Halby har både brugt kortene i gruppesammenhæng og individuelt. 

Gruppevis lægges kortene for eksempel ud på bordet, så 

alle kvinderne kan se dem. Hver deltager bliver bedt om at tage et 

kort med et billede, der betyder noget for dem, og fortæller efterfølgende 

en lille historie om, hvorfor de tog netop dette kort. Det 

kan handle om madlavning og blive til en snak i gruppen om, at 

man kan bruge lidt mindre olie i maden. 

I de individuelle samtale har Lene for eksempel brugt kortene 

til mere helhedsorienteret at komme omkring livssituationen. I 

samarbejde med kvinden tager man temperaturen på emner som 

familie, arbejde, helbred og økonomi. Og det kan så munde ud i 

en handlingsplan, hvor der fokuseres på de små realistiske skridt, 

kvinden kan tage mod et sundere liv – og dermed også mod et job. 

jeG KaN jO IKKe Kurere 

eller HelBreDe. MeN 

jeG KaN Være OPMærKsOM 

På, HVaD Der BlOKerer OG På, 

HVIlKe sMå sKrIDt, KVINDeN 

KaN taGe MOD et suNDere lIV 

Lene Halby, A2B

XXXXXX 

Siden SidSt kalender læSerSerVice 

NYe PuBlIKatIONer På 

INteGratIONsOMråDet 

NYDaNsKeres VurDerING af 

INtrODuKtIONsPrOGraMMet OG 

Deres INteGratION 

Brugerundersøgelse fra 2009, der måler nydanskeres 

deltagelse i introduktionsprogrammet samt 

deres erfaringer og tilfredshed med programmet. 

Undersøgelsen er i forhold til brugerundersøgelsen 

fra 2007 blevet udvidet med en række nye indikatorer 

på nydanskeres integrationsniveau og deres 

deltagelse i introduktionsprogrammet. 

Udgivet af Anvendt KommunalForskning (AKF). 

tal OG faKta - INDVaNDreres OG 

efterKOMMeres tIlKNYtNING tIl 

arBejDsMarKeDet OG uDDaNNelsessYsteMet 

Årlig publikation, der giver overblik over de nyeste 

tal på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet 

for indvandrere, efterkommere og danskere. 

Udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere 

og Integration. 

Det flYVeNDe tæPPe, Nr. 13, 2009 

Nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, 

unge og voksne. Denne gang om bl.a. det nye fag 

’Erhvervsrettet andetsprogsdansk’ i de erhvervsfaglige 

uddannelser, om tosprogede og ord- og 

regneværksteder i arbejdsmarkedsuddannelserne 

og nye skole-hjem vejledere, der skal styrke forældresamarbejdet. 

Hent dem på www.nyidanmark.dk/publikationer 

nyhedSMagaSinet nyidanMark nr. 4, 3. årgang 2009 

UDGIVER: 

Ministeriet for Flygtninge, 

Indvandrere og Integration 

Holbergsgade 6 

1057 København K. 

tlf.: 33 92 33 80 

Fax: 33 11 12 39 

www.nyidanmark.dk 

REDAKtION: 

Henrik thomassen (ansvarshavende), 

Ulrik Sørensen, Peter Villads Vedel, 

thomas Bille Winkel, tina Lysdahl Hansen, 

Mikkel Bækgaard og Camilla Hjortkjær. 

3. feBruar 2010 

BesKæftIGelsestræf 2010 

KL’s årlige beskæftigelsestræf byder blandt 

andet på en paneldebat, hvor foredragsholder 

og integrationskonsulent Hans Lassen har indkaldt 

tre ’vidner’. Hans Lassen, der har udgivet 

bogen En anden Virkelighed om integrationssuccesen 

i Danmark, vil blandt andet sammen 

med Integrationsministeriets konsulentteam 

Integrationsservice dokumentere integrationsindsatsen 

med de mest aktuelle tal. Og med 

hjælp fra vidnerne vil han drøfte årsager, sammenhænge 

og oplæg til nye mål inden for den 

beskæftigelsesrettede integrationsindsats. 

Beskæftigelsestræf finder sted onsdag den 

3. februar 2010 på Hotel Nyborg Strand. 

Læs mere på www.kl.dk/bt10 

26.-28. feBruar 2010 

stIfteNDe stOrMøDe fOr 

NY-DaNsK uNGDOMsråD 

Ny-Dansk Ungdomsråd er et nyt initiativ 

iværksat af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) 

og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og 

Integration. Formålet er dels at engagere unge 

med forskellige kulturelle baggrunde til demokratisk 

deltagelse og dels at rådgive ministerier 

og myndigheder. Rådet ønsker at give unge en 

stemme i forhold til integration, mangfoldighed 

og demokratisk deltagelse. 

Medlemmerne af det nye råd bliver demokratisk 

valgt ved et stiftende stormøde på DUFs 

konference den 26.-28. februar. Hvis man 

ønsker at stille op til rådet skal man være mellem 

16 og 28 år og gerne have en baggrund i 

frivilligt foreningsarbejde. 

Flere informationer vil følge på 

www.ny-danskungdomsråd.dk. 

Artikler, idéer og forslag til gæsteskribenter 

modtages gerne og kan sendes med 

e-post til tina Lysdahl Hansen, tlh@inm.dk. 

Gæsteskribentindlæg er udelukkende 

udtryk for skribentens egen holdning. 

ISSN: 1902-8385 

Elektronisk ISSN: 1902-9764 

LAyoUT oG TRyK: 

Datagraf A/S 

OPLAG: 6.000 eksemplarer 

KONtaKtINfOrMatIONer 

ZOOMstOrY 

Manja Iversen, lærer, tingbjerg Heldagsskole, 

e-post: manja.iversen@skolekom.dk, 

tlf.: 38 81 57 00 

Henrik Rysbakke Nielsen, partner, Zoomstory, 

e-post: henrik@zoomstory.dk, tlf.: 60 88 32 56 

INDsats MOD raDIKalIserING 

Hanne Stig Andersen, kontorchef for 

Demokratikontoret i Integrationsministeriet, 

e-post: hsa@inm.dk, tlf.: 33 92 60 61 

INteGratIONsDOMMerNe 

Lise Egholm, skoleinspektør, Rådmandsgades 

Skole, e-post: liegho@raadmandsgadesskole. 

kk.dk, tlf.: 35 83 05 78 

torben Møller Hansen, direktør, Foreningen 

Nydansker, e-post: tmh@foreningennydansker.dk, 

tlf.: 33 93 43 83 

Birgitte Manzanti, centerleder, Center for 

Boligsocial Udvikling, e-post: bma@cfbu.dk, 

tlf.: 50 89 45 01 

Kurser I arBejDsMarKeDs- 

DaNsK 

Peter Villads Vedel, pædagogisk konsulent i 

Integrationsministeriet, e-post: pvv@inm.dk, 

tlf.: 33 92 20 10 

BrøNDBY straND 

Anette Hestlund, sekretariatsleder, 

Netværkskontoret Brøndby Strand, 

e-post: ahe@bo-vest.dk, tlf.: 43 54 22 75 

KVarterløft 

Hans Skifter Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut, 

e-post: hsa@sbi.dk, 

tlf.: 99 40 22 95 

HOtsPOt 

Hotspot-sekretariatet, e-post: 

hotspot@bif.kk.dk, tlf.: 36 44 49 49 

GHettOarKIteKtur 

Niels Bjørn, redaktør og selvstændig rådgiver, 

e-post: niels.bjorn@gmail.com 

Per Frølund, sekretariatsleder for Gellerupsekretariatet, 

e-post: pfr@aarhus.dk, 

tlf.: 89 40 22 45 

PIGeKluB I BrøNDBY 

Nimet Arabaci, leder af Pigeklubben i Brøndby 

Kommune, e-post: ata@brondby.dk 

tlf.: 29 45 50 91 

MeDIer OG NYe DaNsKere 

Ansvarlig Presse, e-post: info@ansvarligpresse. 

dk, tlf.: 25 17 48 63 

Rikke Andreassen, lektor og ph.d. Malmö 

Universitet, e-post: rikke@rikkeandreassen.dk, 

tlf.: 26 71 70 75 

Uzma Ahmed Andresen, integrationskonsulent i 

uzma.dk, e-post: uzma@get2net.dk, 

tlf.: 51 76 59 17 

NyIDANMARK er trykt på svanemærket papir. 

Den elektroniske udgave af NyIDANMARK 

findes på www.nyidanmark.dk/magasin. 

Her kan man også tilmelde sig som abonnent. 

Magasinet udkommer fire gange om året. 

Artiklerne må gerne viderebringes, når blot det 

sker med tydelig angivelse af NyIDANMARK 

som kilde. 

Deadline for det kommende nummer 

er 1. februar 2010. Næste nummer 

udkommer marts 2010. 

23

Mine forældre har 

altid bakket Mig op 

24 

12 er et tal Nivethan 

Ganeswaran gentog mange 

gange, da han i sommer kom 

ud fra eksamenslokalet på sin 

folkeskole i Dybbøl. Og i dag er 

han den eneste fra klassen, der 

er fortsat direkte i gymnasiet. 

Hemmeligheden er stor 

opbakning på hjemmefronten. 

ibegyndelsen af 90’erne kom den 

nu 16-årige Nivethan Ganeswarans 

forældre til Danmark som flygtninge 

fra borgerkrigen i Sri Lanka. Nogle år 

senere begyndte hans far at uddanne sig 

til maskinarbejder, mens moren læste til 

kontorassistent. Fordi forældrene også var 

i gang med at uddanne sig, samledes hele 

familien hver aften om spisebordet for at 

lave lektier. 

”Hver dag, når Nivethan kom hjem fra 

skole, spurgte vi ham, hvad han havde 

lært den dag, og om han havde lektier for. 

Derpå satte vi os sammen for at lave lektier 

for på den måde at hjælpe hinanden,” 

fortæller Ganeswaran, der er Nivethans 

far. 

Selv om forældrene selv var i gang 

med at lære dansk og derfor havde svært 

ved at hjælpe sønnen, resulterede det i, 

at Nivethan på et tidligt tidspunkt fik gode 

studievaner ind med modermælken: 

”Efter de første skoleår tog jeg selv initiativ 

til at lave lektier, når jeg kom hjem 

fra skole. Det faldt helt naturligt,” fortæller 

Nivethan, der afsluttede 9. klasse med 

12-taller i alle mundtlige fag. 

Både jul og hinduistiske højtider 

Trods de flotte resultater har drengen, der 

i dag går på den naturvidenskabelige linje 

på Alssundgymnasiet i Sønderborg, absolut 

ikke lagt ambitionerne på hylden: 

”Jeg vil være læge, når jeg bliver 

færdig,” røber Nivethan , der ikke lægger 

skjul på, at målet også er 12-taller i 

gymnasiet. 

Og det er ikke kun i det faglige skolearbejde, 

Nivethans forældre har taget utraditionelle 

metoder i brug for at give deres 

børn en god start. Selv om familien er 

hinduer, bliver der også holdt jul og nytår 

hvert år i hjemmet – for børnenes skyld: 

”Det gør vi for, at børnene ikke skal 

føle sig uden for i skolen, når de møder op 

efter nytår. De skal ikke føle sig overset, 

når de andre børn fortæller om, hvad de 

har fået i gave, og hvor sjovt det var nytårsaften,” 

forklarer Ganeswaran. 

Nivethans forældre er på en måde 

mere typisk danske end mange danskere 

– de er i hvert fald meget aktive samfundsborgere. 

Nivethans far er næstformand 

i Integrationsrådet i Sønderborg, 

medlem af Rådet for Etniske Minoriteter 

samt kandidat til byrådet. 

Ingen dans på roser 

Trods det flotte afgangsbevis har det nu 

ikke været en dans på roser at vokse op 

med et anderledes udseende i en lille by 

som Dybbøl. For eksempel var Nivethan 

det første tamilske barn i den lokale børnehave 

og kom en dag hjem og fortalte, 

at de andre børn havde kaldt ham neger. 

Hans forældre tog derfor kontakt til børnehaven, 

hvorefter pædagogerne tog en 

snak med børnene om, hvorfor Nivethan 

så ud som han gjorde. Det hjalp, og Nivethan 

blev ikke udsat for racistiske navne 

mere. 

Og selv i dag, når der er vikar i skolen, 

oplever Nivethan undertiden, at vikaren 

lige skal se ham an for at se, om han er 

en ballademager: ”Det er selvfølgelig ikke 

rart, men det sker heldigvis ikke ret tit,” 

fortæller han. 

Alligevel er Nivethans råd til andre børn 

af flygtninge og indvandrere, at de skal 

fokusere på skolen: ”Man kan altid bruge 

sin uddannelse, og den åbner dørene til 

det danske fællesskab,” fortæller han.

nyidanmark 04 09

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?