Kort fortalt - Indvandringens økonomiske konsekvenser - Social

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltFigur 1: Alle meddelte opholdstilladelser mv. i perioden 2001-2010 fordelt på type70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.00002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Erhverv, studie mv. samt EU/EØSFamiliesammenføring mv. og asyl mv.Anm.: Det bemærkes, at antallet af meddelte opholdstilladelser mv. ikke direkte kan sidestilles medindvandringen til Danmark, bl.a. fordi personer over tid kan optræde flere steder i opgørelsen. Det gælderf.eks. personer med en studietilladelse, som også får en særlig arbejdstilladelse, der giver ret til deltidsarbejde.Kilde: Udlændingeservice (2011): Tal og fakta på udlændingeområdet.Siden 2001 er beskæftigelsen blandt de 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige landeøget med omkring 45.000 personer, og beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe ersteget markant, jf. figur 2.Figur 2: Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen 1 i perioden 2001-2009 fordelt påherkomst og oprindelseIndeks: 2001-niveau=10013012512011511010510095902001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige landeNote 1 : Beskæftigelsesfrekvensen angiver den andel af de 16-64-årige i en given befolkningsgruppe, som eri beskæftigelse. Det bemærkes, at tallet for 2009 ikke er fuldt ud sammenlignelig med tallene i de foregåendeår på grund af databrud.Kilde: Integrationsministeriet (2010): Tal og fakta om integration.7

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltPå uddannelsesområdet har udviklingen også været positiv. Andelen af unge ikke-vestligeindvandrere og efterkommere, som er i gang med en videregående uddannelse, er øgetbetydeligt i det seneste årti, og for efterkommerne er andelen nu på niveau med den forde unge med dansk oprindelse, jf. tabel 1.Tabel 1: Andel 20-24-årige, som er i gang med en videregående uddannelse 1 i skoleårene2000/2001 og 2009/2010, fordelt på herkomst og køn2000/2001 2009/2010Indvandrere 2 fra ikke-vestlige landeKvinder 10 % 26 %Mænd 10 % 17 %Efterkommere med ikke-vestlig oprindelseKvinder 23 % 38 %Mænd 16 % 23 %Dansk oprindelseKvinder 29 % 37 %Mænd 21 % 23 %Note 1 : En videregående uddannelse omfatter en kort, mellemlang, bachelor eller lang videregående uddannelse.Note 2 : Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er medtaget.Kilde: Integrationsministeriet (2010): Tal og fakta om integration.Ændringen i indvandringsmønstret og den bedre integration i uddannelsessystemet og påarbejdsmarkedet har bidraget til at styrke de offentlige finanser.Der er dog fortsat et potentiale i at styrke de offentlige finanser yderligere gennem enbedre integration af især ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. På trods af enmarkant fremgang siden 2001 er beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige indvandrerefx fortsat 24 procentpoint lavere end den for etniske danskere, jf. figur 3.Perfekt integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i form af samme beskæftigelsesfrekvenssom for etniske danskere vurderes dog ikke at være realistisk. Detville bl.a. stille krav om, at gruppen får samme uddannelsesniveau, sprogkundskaber ogfamiliemønstre som etniske danskere.8

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltFigur 3: Beskæftigelsesfrekvensen 1 i 2009 fordelt på herkomst og oprindelse100%80%60%78%63%54%40%20%0%Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestligelandeNote 1 : Beskæftigelsesfrekvensen er den andel af de 16-64-årige i en given befolkningsgruppe, som er ibeskæftigelse.Kilde: Integrationsministeriet (2010): Tal og fakta om integration.Hertil kommer, at der er betydelige udfordringer ved at øge arbejdsmarkedstilknytningenfor indvandrere og efterkommere generelt. Der er bl.a. fortsat en stor gruppe afindvandrere og efterkommere – hovedsageligt mænd – som formentlig ikke opnår en erhvervskompetencegivendeuddannelse og dermed har svagere forudsætninger for at opnåeller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. tabel 2.Tabel 2: Andel, som forventes at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse1 25 år efter, de har afsluttet 9. klasse, fordelt på herkomst og køn2001 2009Indvandrere og efterkommere 2Kvinder 71 % 78 %Mænd 58 % 60 %Dansk oprindelseKvinder 87 % 83 %Mænd 78 % 75 %Note 1 : En erhvervskompetencegivende uddannelse omfatter en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse.Tallene for f.eks. 2009 angiver, hvor stor en andel af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, som 25 år efterskønnes at have gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er således tale om estimerede talfrem for faktiske tal.Note 2 : Indvandrere og efterkommere omfatter i profilmodellen både personer med vestlig og ikke-vestligoprindelse.Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel.9

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortalt3. Hvad viser de nyeste undersøgelserDe nyeste centrale undersøgelser af indvandringens økonomiske konsekvenser peger på,at indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande yder et positivt nettobidrag tilde offentlige finanser. Omvendt er nettobidraget negativt for indvandrere og efterkommerefra mindre udviklede lande. Forskellen skyldes bl.a., at indvandrere og efterkommerefra mere udviklede lande i højere grad er tilknyttet arbejdsmarkedet.Beregninger af forskellige scenarier for den fremtidige indvandring og integration viser etbetydeligt potentiale for at styrke de offentlige finanser, hvis de nuværende og fremtidigeindvandrere og efterkommere fremover får samme arbejdsmarkedstilknytning og andreøkonomiske karakteristika som etniske danskere. En sådan perfekt integration vurderesat være urealistisk, bl.a. fordi erhvervsdeltagelsen for etniske danskere er meget høji en international sammenhæng. Desuden ville det bl.a. kræve, at indvandrere og efterkommerefår samme uddannelsesniveau, sprogkundskaber og familiemønstre som gruppenmed dansk oprindelse.3.1 De offentlige udgifter i et bestemt årI kommissoriet stilles følgende spørgsmål:Hvad koster forskellige grupper af indvandrere fra henholdsvis ikke-vestlige og vestligelande i direkte udgifter, fx udgifter til asylområdet og integrationsprogrammer samt tilsærforanstaltninger i skoler og institutioner?De offentlige udgifter til særforanstaltninger i skoler og institutioner er ikke blevet undersøgttidligere. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der igangsættes en særskilt undersøgelseaf de offentlige udgifter til særforanstaltninger, jf. afsnit 3.1.1 om forslag til nyeanalyser.Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser er til gengæld undersøgtflere gange.Senest har DREAM analyseret indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentligefinanser i 2010 og i 2050. Beregningen er baseret på en fuldstændig fordeling af alle offentligeudgifter og indtægter på forskellige grupper. Nogle offentlige udgifter (fx ind-10

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltpå de offentlige serviceudgifter. Beregninger af nettobidraget over et livsforløb giver etbedre og mere klart billede af gruppernes nettobidrag til de offentlige finanser over tid,jf. afsnit 3.2. Læs mere om DREAMs beregningsmetode i bilag 1.3.1.1 Forslag til nye analyserDREAMs beregning af indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanserbygger på en fremskrivning og afspejler derfor ikke den præcise situation i 2010. Arbejdsgruppenforeslår derfor, at der gennemføres en beregning af de offentlige udgifterog indtægter i et bestemt år, som bygger på de nyeste registerdata.Desuden kan kommissoriets spørgsmål om de offentlige udgifter til særforanstaltninger iskoler og institutioner ikke besvares ud fra de eksisterende undersøgelser. Arbejdsgruppenforeslår derfor, at der igangsættes en særskilt undersøgelse af de offentlige udgiftertil særforanstaltninger. Resultaterne heraf vil indgå i arbejdsgruppens endelige analyserapport,der forventes at ligge klar i september 2011.3.2 De offentlige udgifter og indtægter over et livsforløbI kommissoriet stilles følgende spørgsmål:Hvad koster og bidrager forskellige grupper af indvandrere og efterkommere med henholdsvisikke-vestlig og vestlig oprindelse samt etniske danskere i gennemsnit med tilsamfundet over et livsforløb i dag set i forhold til før regeringens tiltræden?De offentlige udgifter og indtægter, der knytter sig til en befolkningsgruppe i et bestemtår, afhænger af gruppens aldersmæssige sammensætning. Beregninger af nettobidragetover et livsforløb giver dermed et bedre og mere klart billede af de enkelte befolkningsgruppersnettobidrag over tid.Den seneste analyse af nettobidraget over et livsforløb er foretaget af DREAM for CEPOS i2009, og analysens resultater bekræfter tendensen fra tidligere undersøgelser.Over et livsforløb har indvandrere fra mindre udviklede lande i gennemsnit et negativtnettobidrag til de offentlige finanser. Beregningen viser, at den offentlige nettoudgiftved en indvandrer fra et mindre udviklet land over et livsforløb i gennemsnit er knap30.000 kr. pr. år, den pågældende er i Danmark, jf. tabel 4. Det skyldes primært, atgruppen har en relativt lav gennemsnitlig deltagelse på arbejdsmarkedet og løn som be-13

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltskæftiget, og at gruppen dermed har en forholdsvis lav skattebetaling og i højere gradmodtager indkomstoverførsler.Tabel 4: Årligt nettobidrag pr. person for en generation født i 2008 fordelt påoprindelse og herkomstMindre udviklede landeIndvandrereEfterkommereNettobidrag pr. person pr. år,den pågældende er i Danmark-29.600 kr.-28.900 kr.Mere udviklede landeIndvandrereEfterkommere13.500 kr.-8.500 kr.Dansk oprindelse-5.500 kr.Kilde: DREAM for CEPOS (2009): Indvandreres og danskeres påvirkning af de offentlige finanser.Indvandrere fra mere udviklede lande har i gennemsnit et positivt nettobidrag til denoffentlige økonomi over et livsforløb svarende til en offentlig nettoindtægt på 13.500 kr.pr. år, den pågældende er i Danmark. Ud over en relativ høj deltagelse på arbejdsmarkedetog løn som beskæftiget skal det positive nettobidrag ses i sammenhæng med, atgruppen typisk kommer til Danmark i den erhvervsaktive alder og udvandrer inden pensionsalderen.Disse indvandrere er således kun i mindre omfang i Danmark i de aldre, hvorborgerne i gennemsnit har det største træk på de offentlige udgifter og den laveste skattebetaling.Efterkommere med oprindelse i både mere og mindre udviklede lande har over et livsforløbi gennemsnit et negativt nettobidrag til den offentlige sektor. DREAMs beregning fra2009 peger på, at en efterkommer med oprindelse i et mindre udviklet land i gennemsnitmedfører en offentlig nettoudgift på knap 29.000 kr. pr. år, den pågældende er i Danmark.Nettoudgiften for en efterkommer med oprindelse i et mere udviklet land beregnestil 8.500 kr. årligt.Beregninger af efterkommernes bidrag til den offentlige økonomi over et livsforløb ersærligt usikre. Gruppen er således meget ung, og beregningerne er derfor baseret påskøn om bl.a. deres fremtidige deltagelse på arbejdsmarkedet. Forskellen på det offent-14

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltTabel 5: Nettobidrag pr. person over et livsforløb fordelt på oprindelse, herkomstog kønMændKvinderMindre udviklede landeIndvandrere -280.000 kr. -4.400.000 kr.Efterkommere -170.000 kr. -3.130.000 kr.Mere udviklede landeIndvandrere 3.040.000 kr. -650.000 kr.Efterkommere 500.000 kr. -2.100.000 kr.Dansk oprindelse 920.000 kr. -2.350.000 kr.Note: Personer med dansk oprindelse og efterkommere er født i Danmark i denne beregning, mensindvandrerne indvandrer i 2005 i alderen 22 år.Kilde: Velfærdskommissionen (2005): Fremtidens velfærd og globaliseringen.Kvinder har generelt et negativt nettobidrag til den offentlige sektor, mens mænd medoprindelse i Danmark og mere udviklede lande generelt har et positivt nettobidrag. Forskellenskyldes bl.a., at mænd over et livsforløb i gennemsnit har en højere deltagelsepå arbejdsmarkedet og løn som beskæftiget end kvinder med samme oprindelse og herkomst.Kvinder er desuden i højere grad end mænd enlige sidst i livet, hvor de typisk erafhængige af offentlig service og pleje, ligesom kvinder har en højere gennemsnitlig levealderend mænd og derfor modtager offentlige pensioner i flere år end mænd.Forskellen på det offentlige nettobidrag mellem kønnene er særlig stor blandt indvandrerefra mindre udviklede lande, hvor den gennemsnitlige nettoudgift for kvinderneover et livsforløb er relativt meget større end for mændene. Det skal ses i lyset af enmeget lav deltagelse på arbejdsmarkedet blandt indvandrerkvinder fra mindre udvikledelande.3.2.1 Forslag til nye analyserDet er ikke muligt at sammenligne de nyeste undersøgelser med analyser af nettobidragetfor de forskellige befolkningsgrupper før 2002 på grund af ændrede beregningsmetoderi de senere år. For at belyse de spørgsmål, der ønskes besvaret i henhold til kommissoriet,foreslår arbejdsgruppen, at der gennemføres nye beregninger på DREAM-modellentil brug for en sådan sammenligning.For at kunne vurdere det offentlige nettobidrag for indvandrere og efterkommere samtetniske danskere over et livsforløb før 2002 beregnes et forløb, som fastholder regler og16

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltsatser mv. fra før 2002. Det vil gøre det muligt at sammenligne gruppernes nettobidragover et livsforløb henholdsvis i dag og før 2002. Resultaterne af de nye beregninger vilindgå i arbejdsgruppens endelige analyserapport.3.3 Konsekvenserne af regeringens udlændingepolitik for de offentlige udgifter ogindtægterI kommissoriet stilles følgende spørgsmål:Hvad de samfundsøkonomiske konsekvenser havde været, hvis den tidligere udlændingepolitikfra før 2002 var blevet videreført?DREAM har i 2004 beregnet konsekvenserne af udlændingepolitikken for de offentligefinanser. Beregningen bygger på, at ændringerne af udlændingeloven og indførelsen afstarthjælpen i 2002 medfører en varig årlig reduktion i henholdsvis indvandringen og deoffentlige udgifter til indkomstoverførsler.Beregningen peger på, at den førte udlændingepolitik isoleret set har styrket de offentligefinanser svarende til en varig årlig merindtægt på 0,29 pct. af BNP. Opgjort i 2010-niveau svarer det til 5,1 mia. kr. En videreførelse af udlændingepolitikken fra før 2002ville således have svækket de offentlige finanser med 5,1 mia. kr. årligt sammenligninetmed nu.Styrkelsen af de offentlige finanser skal primært henføres til stramningerne af udlændingeloveni 2002, der har begrænset antallet af nye flygtninge og familiesammenførte,hvilket isoleret set bidrager til en styrkelse af de offentlige finanser på ca. 4,6 mia. kr.årligt (opgjort i 2010-niveau). Hertil kommer effekterne af indførelse af starthjælp ogintroduktionsydelse på starthjælpsniveau, der i beregningerne indebærer en umiddelbarstyrkelse af de offentlige finanser på ca. 0,5 mia. kr. årligt (opgjort i 2010-niveau). I beregningenindgår alene den direkte offentlige mindreudgift ved starthjælpen, og der ersåledes ikke taget højde for, at starthjælpen styrker tilskyndelsen til at komme i arbejdeog dermed arbejdsudbuddet, jf. boks 1.17

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltBoks 1: Udlændingepolitikkens konsekvenser for de offentlige finanserDen førte udlændingepolitik siden 2002 har ifølge DREAMs beregning fra 2004 styrket de offentlige finansermed samlet 5,1 mia. kr. (opgjort i 2010-niveau). Heraf kan ca. 4,6 mia. kr. henføres til stramningernei udlændingeloven fra 2002, der har betydet, at der kommer betydeligt færre flygtninge ogfamiliesammenførte til landet. De resterende ca. 0,5 mia. kr. kan henføres til de direkte besparelserved indførelse af lavere starthjælp og introduktionsydelse i 2002.Ændringen af udlændingeloven i 2002Det forudsættes i beregningen, at ændringen af udlændingeloven medfører, at færre flygtninge ogfamiliesammenførte får opholdstilladelse i Danmark, og at der dermed sker et fald i den årlige nettoindvandringpå 2.100-2.900 personer - primært fra mindre udviklede lande. På baggrund af ændringeni nettoindvandringen beregnes virkningen på de offentlige finanser.Ændringen af lov om aktiv socialpolitik og integrationslovenI beregningen indgår alene indvandrere, der som nytilkomne modtager starthjælp eller introduktionsydelsepå starthjælpsniveau. Forbedringen af de offentlige finanser er beregnet som den offentligebesparelse ved, at denne gruppe modtager starthjælp og introduktionsydelse på starthjælpsniveau,der er lavere end kontanthjælp og introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. I beregningen indgårikke den forventede positive virkning på arbejdsudbuddet ved indførelsen af starthjælpen.3.3.1 Forslag til nye analyserDREAMs beregning er som nævnt gennemført i 2004 kort tid efter regelændringerne. Arbejdsgruppenforeslår derfor, at beregningerne på DREAM opdateres, så der tages højdefor bl.a. det nyeste indvandringsmønster. Analysen fortages konkret ved at beregne,hvad de samfundsøkonomiske konsekvenser ville være fra 2011 og frem ved en fortsættelseaf udlændingepolitikken fra før 2002. De nye analyseresultater vil indgå i arbejdsgruppensendelige analyserapport.3.4 Konsekvenserne af den fremtidige indvandring og integration for de offentligeudgifter og indtægterI kommissoriet stilles følgende spørgsmål:Hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser vil forskellige scenarier for den fremtidigeindvandring og integration have? Scenarierne kan fx omfatte en vellykket integration,en mindre fremtidig indvandring fra henholdsvis ikke-vestlige og vestlige lande samt enstørre fremtidig indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft.18

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltDer er gennem de senere år foretaget en række beregninger på bl.a. DREAM, der belyserkonsekvenserne for de offentlige finanser af forskellige scenarier for den fremtidige indvandringog integration.Ifølge de seneste beregninger vil øget indvandring fra mindre udviklede lande medføreen svækkelse af de offentlige finanser, jf. tabel 6. Øget indvandring fra mere udvikledelande vil være omtrent neutral for de offentlige finanser. Øget indvandring fra mere udvikledelande vil dog kunne medføre en beskeden offentlig nettogevinst, hvis der er taleom indvandrere, der har samme tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere.Tabel 6: Scenarier for indvandring og integration og konsekvenserne for de offentlige finanserKonsekvenser for de offentlige finanserScenarier for indvandringØget indvandring fra mere udviklede lande (÷/+)Øget indvandring fra mindre udviklede lande ÷Øget superindvandring* +Scenarier for integrationForbedret integration +Perfekt integration ++* Superindvandring omfatter indvandrere, der først kommer til Danmark efter endt uddannelse, har en erhvervsfrekvenspå 100 pct., ikke medbringer deres familie og forlader landet igen inden pensionsalderen (Danmarks Nationalbank2009, s. 122). Læs om forudsætningerne for de øvrige scenarier i kapitel 4 i Indvandringens økonomiske konsekvenser– delrapport på Integrationsministeriets hjemmeside.Anm.: Et + angiver en forbedring af de offentlige finanser, mens et ÷ angiver en svækkelse af de offentlige finanser.En parentes angiver, at der er tale om en begrænset effekt. Dobbelt tegn angiver en markant effekt.Kilde: Tabellen er primært baseret på resultater i: Danmarks Nationalbank (2008): Kvartalsoversigt – 3. kvartal 2008og De Økonomiske Råd (2007): Dansk økonomi, efterår 2007.Nationalbanken offentliggjorde i 2008 en beregning af virkningen på de offentlige finanseraf øget superindvandring. I beregningen er det forudsat, at indvandrere kommer tilDanmark efter endt uddannelse, deltager på arbejdsmarkedet, ikke medbringer deresfamilie og rejser ud igen før pensionsalderen. Beregningen viser, at denne form for superindvandringkan give et mærkbart positivt bidrag til de offentlige finanser.Forbedret integration eller perfekt integration af indvandrere og efterkommere i Danmarkvil generelt forbedre den finanspolitiske holdbarhed markant. Generelt stiger nettogevinstenfor de offentlige finanser med graden af integration på arbejdsmarkedet.Det største potentiale realiseres, hvis det hypotetisk forudsættes, at indvandrere og efterkommeresdeltagelse på arbejdsmarkedet og øvrige økonomiske karakteristika er sometniske danskeres. Det afspejler, at en øget deltagelse på arbejdsmarkedet blandt ind-19

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltvandrere og efterkommere reducerer de offentlige udgifter til indkomstoverførsler ogøger det samlede provenu fra indkomstbeskatningen.Graden af integration på arbejdsmarkedet er samtidig årsagen til, at øget indvandringfra mindre udviklede lande vil svække de offentlige finanser, mens øget indvandring framere udviklede lande er omtrent neutral for de offentlige finanser. Indvandrere fra mindreudviklede lande har som tidligere nævnt generelt en relativt lavere deltagelse påarbejdsmarkedet, lavere skattebetalinger og får i højere grad udbetalt offentlige indkomstoverførslerend indvandrere fra mere udviklede lande. Indvandrere fra mere udvikledelande udvandrer desuden ofte inden pensionsalderen, hvori borgerne typisk trækkerrelativt meget på de offentlige udgifter til bl.a. pensioner, sundhed og pleje.3.4.1 Forslag til nye analyserOvennævnte beregninger af forskellige scenarier for den fremtidige indvandring og integrationer foretaget løbende gennem de seneste 10 år og er på grund af forskellige opgørelsestidspunktereller beregningsmetoder ikke fuldt sammenlignelige.Arbejdsgruppen foreslår, at de tidligere beregninger opdateres, og at der foretages beregningeraf effekten af mindre indvandring. Desuden foreslår arbejdsgruppen, at dergennemføres beregninger af scenarier, hvor nye indvandrere, der kommer hertil somresultat af ændringerne i udlændingepolitikken, opnår en bedre integration end de indvandrere,der allerede bor i Danmark. De nye analyseresultater vil indgå i arbejdsgruppensendelige analyserapport.20

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltBilag 1: Beregningsmetode i DREAMDe refererede beregninger af indvandringens økonomiske konsekvenser er foretaget i denøkonomiske model DREAM.I DREAM-modellen er det muligt at beregne forskellige befolkningsgruppers nettobidrag –dvs. indtægter fratrukket udgifter - til den offentlige sektor. Disse beregninger af nettobidragetkan foretages i et enkelt år, over et livsforløb og for hvert år, en gennemsnitspersoni gruppen opholder sig i Danmark.DREAM-modellen anvendes desuden til at vurdere den fremtidige holdbarhed af de offentligefinanser, herunder f.eks. til at beregne konsekvenserne af lovændringer og andrepolitiske tiltag.DREAM-modellens datagrundlag omfatter blandt andet tal fra DREAMs og Danmarks Statistiksfælles befolkningsfremskrivning, den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik(RAS), Lovmodellen, nationalregnskabet og tal vedrørende indkomster, pensionsbidrag ogkapitalapparat.Beregningerne af nettobidraget for forskellige befolkningsgrupper baserer sig bl.a. pågruppernes gennemsnitlige erhvervsfrekvenser, produktivitet, ledighed og individuelleoffentlige udgifter pr. person. Offentlige udgifter, som kan fordeles på de enkelte individer,omfatter dels overførselsindkomster, dels individuelle offentlige serviceydelser,f.eks. børnepasning, uddannelse, sundhed og sociale foranstaltninger. Offentlige udgifter,som ikke kan fordeles på det enkelte individ, fordeles jævnt på alle personer i analyserne.På tilsvarende vis individualiseres de offentlige indtægter i det omfang, det ermuligt, og fordeles i modsat fald ligeligt.I modellen tages der desuden højde for effekten af politiske tiltag, som endnu ikke erfuldt implementeret, fx øges den forventede tilbagetrækningsalder som konsekvens afVelfærdsreformen.Der henvises til publikationen Indvandringens økonomiske konsekvenser – delrapport foren mere detaljeret gennemgang af metode og datagrundlag for beregningerne af indvandringensøkonomiske konsekvenser.21

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltBilag 2: Tidligere undersøgelser af indvandringensøkonomiske konsekvenserArbejdsgruppens publikation Indvandringens økonomiske konsekvenser – delrapport indeholderen gennemgang af følgende 12 undersøgelser (seneste først):DREAM (2011): Samlet nettobidrag fordelt på oprindelse – Baseret på DREAMs2009-fremskrivningJP/Nykredit (2010): Potentiale-beregning af Jakob Legård Jakobsen, Nykredit,til brug for artikel i JP i marts 2010CEPOS (2009): Indvandreres og danskeres påvirkning af de offentlige finanser -der er behov for et politikskiftePoul Chr. Matthiessen (2009): Immigration to Denmark: An Overview of the ResearchCarried Out from 1999 to 2006 by the Rockwool Foundation ResearchUnitNationalbanken (2008): Vækst, offentlige finanser og indvandring, kvartalsoversigt,3. kvartal 2008De Økonomiske Råd (2007): Dansk Økonomi, efterår 2007Velfærdskommissionen (2005): Fremtidens velfærd og globaliseringenDREAM (2004): Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhedEskil Wadensjö & Helena Orrje (2002): Immigration and the public sector inDenmarkTænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2002): Indvandring,integration og samfundsøkonomiFinansministeriet (1998): Budgetredegørelse 98Økonomiministeriet (1997): Økonomisk oversigt, december 199722

Indvandringens økonomiske konsekvenser – kort fortaltBilag 3: Igangsættelse af supplerende analyserArbejdsgruppen foreslår, at der igangsættes følgende supplerende analyser og beregningerfor at belyse indvandringens økonomiske konsekvenser yderligere:Opgørelse af de offentlige udgifter og indtægter i et bestemt år på baggrund afde seneste registerbaserede dataKortlægning af de offentlige udgifter til særforanstaltninger i skoler og institutionerAnalyse af de offentlige udgifter på sundhedsområdetNye beregninger af nettobidrag til de offentlige finanser over et livsforløb tilbrug for en sammenligning af nettobidraget før og efter regeringens tiltrædenOpdatering af beregningerne af konsekvenserne af regeringens udlændingepolitikfor de offentlige finanserOpdatering og videreudvikling af beregninger af scenarier for den fremtidigeindvandring og integration23