RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre

RADIKAL 

POLITIK 11 

Radikal skattereform 

skal fremtidssikre 

velfærdssamfundet 

8. nov. 

2006

2 

Den royale 

OL-drøm 

DER ER IKKE ET SKRIGENDE krav om 

afskaffelse af kongedømmet. Som parti 

”afstod” vi endda fra at omtale spørgsmålet 

ved vedtagelsen af vores sidste 

principprogram, og derfor må alle ikkepraktiserende 

skabsrepublikanere vænne 

sig til tingenes tilstand. 

Vi har et solidt folkestyre, men med en 

ikke-folkevalgt på toppen. Nytårstalen er 

dronningens eneste politiske budskab, og 

den er altid afstemt med statsministeren. 

Kongehuset holder fingrene fra enhver 

form for aktiv politisering, og Folketinget 

bruger tiden på at lovgive og 

holder ikke studiekredse om konstitutionelle 

spørgsmål. 

Den eneste minimale grundlovslignende 

revision med flertal bag sig er 

regeringens ide om sidestilling af kvindelig 

og mandlig arvefølge. Her bliver 

nok ikke tale om nogen ”anden vej”, selv 

om udviklingen siden 1953 ellers taler en 

del for andre grundlovsændringer. Ikke 

mindst EU-samarbejdet. 

Vi holder derfor nøgternt og nøjsomt 

fast i den rent konstitutionelle model. 

Politikerne holder fingrene fra kongehuset. 

Det tager ugebladene sig af. Tilsvarende 

holder kongehuset fingrene fra alt, 

der bare kunne have en bismag af politik. 

I DETTE LYS SKAL spørgsmålet om 

kronprinsens mulige medlemskab af 

S Æ R N U M M E R O M E U 

I lighed med sidste år udsender vi i slutningen af december et særnummer af Radikal 

Politik om EU og radikal EU-politik. 

Tænkepausen er blevet forlænget, og Nice-traktaten er lige så langt fra at blive ratificeret 

som for et år siden. Men ”livet går videre” i EU. Parlamentet, Kommissionen og 

Ministerrådet arbejder ufortrædent videre og har hidtil klaret at løse de praktiske problemer, 

som fraværet af en ny traktat har skabt. Rumænien og Bulgarien er blevet medlemmer, 

og debatten om Tyrkiet er på vej ind i en afgørende fase. 

Hvordan skal vi som radikale forholde os til alt dette? Hvordan kan vi præge udviklingen 

i den rigtige retning? 

Giv dit besyv med. Idéer og forslag til artikler samt debatindlæg modtages gerne. 

Bjarke Larsen, redaktør 

FO R MAN D E N S K R I V E R 

den internationale olympiske komite 

(IOC) ses, og et muligt medlemskabs 

politiske implikationer vurderes. Tre forhold 

taler for et nej. Ingen for et ja. 

IOC er et gennemført udemokratisk 

foretagende, der trænger til gennemsigtighed 

og reformer. Olympiaderne er 

verdensorganiserende foranstaltninger, 

men et naturligt mindstekrav bør være, 

at det demokratiske grundlag er til stede 

– som det f. eks. er det i det meste af 

dansk idræt i øvrigt. Diktaturstaterne er 

med i IOC – som de er det i FN – men det 

danske kongehus skal ikke med et medlem 

i ledelsen legitimere et uigennemskueligt 

og udemokratisk system. 

Det olympiske cirkus er en risikabel 

affære for en konstitutionel kronprins. 

Det vrimler med gigantiske kapitalinteresser, 

fuldprofessionelle udøvere, 

deres bagmænd og sponsorerne. Det 

hele bæres oppe af et lukket selvsupplerende 

mandesystem, hvor kronprinsen 

dels vil være tvunget til at afstå fra enhver 

politisk markering, dels risikerer at 

blåstemple allehånde urimeligheder – 

f.eks. korruptionsbelastede personer. 

Debatten om boykotten af legene i 

Moskva i 1980 og spørgsmålet om afholdelse 

af olympiade i det kinesiske diktatur 

i 2008 viser, at IOC er spækket med 

politik og kapitalinteresser sovset ind i 

nationale særinteresser. 

Det tredje argument knytter sig de lalleglade 

og helt spektakulære forestillinger 

om Danmark som hjemsted for en olympiade 

uanset omkostningerne. ”Danmark 

skal nemlig på verdenskortet”. 

Her vælter overordnet samfundsplanlægning, 

politiske, økonomiske, turistmæssige 

og rene erhvervsmæssige 

interesser sammen i en uoverskuelig 

gryderet. Der er i denne sammenhæng 

åbenlyse naivister, der er klar til en 

Holm-gang for kronprinsens deltagelse 

i IOC. 

Det vil være helt umuligt at håndtere 

for en konstitutionel kronprins – måske 

tilmed konge til den tid. Derfor må kronprinsen 

holde sig fra IOC, men selvfølgelig 

kan han deltage som sportsmand 

i legene. 

DET SIGES, AT FREDERIKS mulige deltagelse 

som IOC-medlem er ”nikket af” 

med statsministeren. Det er så ikke første 

gang, Fogh har vist mangel på rettidig 

omhu. Han har før nikket ja til spørgsmål, 

hvor han skulle have sagt nej. 

Der er nikket forkert. Det er en ”ommer”. 

Fogh skal sige til kronprinsen: Du kan 

ikke og du må ikke! 

bald@radikale.dk 

REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), 

Jesper Gronenberg, Anna 

Ebbesen, Rasmus Lindboe, Johannes 

Sørensen, Tomas Bech Madsen, Anna 

Rørbæk, Andreas Bang Hemmeth og 

Birgit Voigt. 

ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre). 

Gratis for Det Radikale Venstres 

medlemmer. 

FORSIDEFOTO: Tomas Bertelsen, 

BAM/Scanpix. 

LAYOUT: Helle Bøye Christensen. 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500 • ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg • 1240 København K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

radikale.dk • radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk

FOTO : R E N É S T R A N D BYG A A R D, DSB. 

Jubel over 

trafi kforlig 

Det Radikale Venstre har fået stort 

set alt det, vi bad om i aftale, der 

sikrer, at danskerne nu får tog til 

tiden 

Af Bjarke Larsen 

”DER ER TALE OM en virkelig stor, radikal 

sejr. Vi har fået stort set alt det, vi bad om.” 

Det er svært for Martin Lidegaard at få 

armene ned af begejstring over det trafi 

kforlig, Det Radikale Venstre har indgået 

med regering en og Dansk Folkeparti. 

”Der er stort set ikke noget, vi er utilfredse 

med,” siger den radikale trafi kordfører. 

Der er tale om det største trafi kforlig 

i mange år, og for en gang skyld er det 

den kollektive trafi k, der tilgodeses med 

langt hovedparten af pengene. 

Flere tog i timen 

Forliget indebærer, at der sket ske en total 

renovering af det danske skinnenet og 

en total udskiftning af signalsystemerne. 

Det betyder mange fl ere tog til tiden end 

i dag – og det betyder fl ere tog i det hele 

taget. 

Der bliver ikke mindst taget fat på at 

udvide den helt store fl askehals i det 

danske skinnesystem – strækningen 

mellem København og Ringsted. Her skal 

kapaciteten øges med næsten 40 pct. De 

første 15 pct. kommer inden for de første 

fi re år, og det i sig selv giver to tog ekstra 

i timen hver vej. 

Fogh blandede sig 

På vejsiden indebærer forliget, at man 

fi nder de nødvendige midler til, at staten 

kan overtage en række vejprojekter 

fra amterne og gør dem færdige til den 

planlagte tid. 

Det økonomisk største projekt er 

en motorvej til Sønderborg fra Kliplev. 

Hertil kommer en række omfartsveje, 

en motorvej mellem Brande og Give N. 

samt motorvejen rundt om Silkeborg. 

Sidstnævnte projekt har givet anledning 

til heftig debat om, hvordan motorvejen 

skulle føres gennem den smukke natur 

omkring Gudenåen. 

Det endte med, at Anders Fogh Rasmussen 

personligt blandede sig bag 

kulisserne og fi k gennemført den mindst 

skæmmende – men også dyreste – løsning. 

Dermed gik endnu en radikal ønskedrøm 

i opfyldelse. 

Det Radikale Venstre har sin pæn del af 

æren for, hvordan det endte, siger Martin 

Lidegaard: 

”Vi har i høj grad været med til at skabe 

det pres, som har gjort, at regeringen 

endelig indså, at situationen omkring 

de nedslidte jernbaner og de forældede 

signalsystemer var helt håbløs. Regerin- 

Regeringen måtte bøje sig for det 

massive pres, som Det Radikale 

Venstre har været med til at skabe. 

Det nye trafi kforlig tilgodeser for 

en gang skyld først og fremmest 

den kollektive trafi k. 

gen skulle have lukket en fl anke, og ved 

siden af det er der en række mindre sejre, 

vi kan tage æren af.” 

Det glæder bl.a. bygningen af en letbane 

i Århus, hvor der nu er afsat penge 

til den nødvendige VVM-undersøgelse. 

Radikalt pres har også været med til at 

sikre en pulje, der skal gøre togstationerne 

mere handicapvenlige og en mindre 

pulje til cykelstier. 

Mere at arbejde for 

Trods det gode forlig er der dog stadig 

mange ting at kæmpe for i de kommende 

år, siger Martin Lidegaard. Han 

nævner dobbeltspor på nordvestbanen 

mellem Lejre og Vipperød og 

ned gennem Sønderjylland. Desuden 

er der brug for investeringer i Trekantområdet 

– bl.a. skal det diskuteres, og 

der skal føres togskinner frem til Billund 

lufthavn. Der er fl askehalse forskellige 

steder, som skal løses, og i Nordjylland 

er der lokalbaner, der trænger til restaurering. 

”Det er heller ikke nok med de forholdsvis 

få penge, der er afsat til handicappede 

og til cykelstier. Der er skabt 

en pulje på 27 mio. kr. til at forbedre tilgængeligheden 

for handicappede, men 

der er behov for 400 mio. kr. Der er også 

brug for mange fl ere penge til fl ere cykelstier,” 

fastslår Marin Lidegaard. 

3

4 

Skattereform 

afgørende for 

velfærden 

En skattereform, der markant 

sænker skatten på arbejde, står 

helt centralt i den radikale strategi 

om Den Anden Vej. En sådan 

reform er altafgørende for 

at fremtidssikre velfærdsstaten, 

hjælpe de svageste ind arbejdsmarkedet 

og give den enkelte 

familie større valgfrihed i hverdagen. 

Af Jacob Blomgren Knudsen, 

chef for Politisk-Økonomisk Afdeling 

HVAD BETYDER DEN ANDEN VEJ 

betyder, når vi taler skat? Hvad er den 

radikale skattepolitik, hvad er de gode 

grunde for at indføre den – og hvad 

siger eksperterne? Det giver vi på over 

de næste sider. 

Tre store problemer 

Regeringen fremhæver med jævnlige 

mellemrum at dansk økonomi er 

præget af vækst og fremgang. Mens 

den er mindre tilbøjelig til at beskæf- 

FIGUR 1 

Flere og flere lever 

længere og længere. 

Det øger presset på velfærdsydelserne 

og er en 

af de vægtige grunde 

til, at der er brug for en 

skattereform. 

tige sig med tre grundlæggende problemer: 

1) demografiske ændringer medfører, 

at arbejdsstyrken i de kommende 

år skrumper. Der bliver flere ældre og 

færre unge på arbejdsmarkedet. 

2) skatten på arbejdsindkomst er blandt 

de højeste i verden 

3) de seneste års samfundsskabte værdier 

i form af stigende ejendomspriser 

er ulige fordelt 

Der er ellers alt muligt grund til at 

tage problemerne alvorligt, fordi de 

truer med at svække en sund og bæredygtig 

udvikling af velfærdssamfundet. 

Manglen på arbejdskraft i private 

virksomheder betyder, at de må sige 

nej til ordrer og dermed indtægter, 

og manglen på pædagoger, lærere 

og hjemmehjælpere gør det svært for 

kommunerne at opfylde borgeres efterspørgsel. 

Arbejdsdygtige borgere 

vil fortsat trække sig tidligt tilbage fra 

arbejdsmarkedet. Erkendelsen af, at 

samfundsskabte goder f.eks. i form af 

ubeskattede værdistigninger på huse, 

SKATTESYSTEMET I DAG 

Bundfradrag 318.700 kr. 

Bundfradrag 265.500 kr. 

AM-bidrag og 

indkomstskat 

Personfradrag 

38.500 kr. 

Indkomst 

Beskæftigelses- 

fradrag 2,5 pct., 

maks. 7.300 kr. 

Arbejdsmarkedsbidrag 

fordeles ulige, kan svække tilliden til 

den offentlige sektor. 

En radikal (!) omlægning 

Problemerne kalder på tilbundsgående 

løsninger, og det er baggrunden 

for Det Radikale Venstres ønske om at 

afskaffe skattestoppet og om at ændre 

skattesystemet på en måde, der markant 

nedsætter skatten på arbejde for 

alle indkomstgrupper. 

Med vores forslag sænkes indkomstskatten 

til 42 pct. for indkomster op til 

400.000 kroner og til 60 pct. for indkomster 

over dette beløb. Samtidig ønsker 

vi bundfradraget øget med 6.000 

kroner og beskæftigelsesfradraget 

fordoblet til 5 pct. (dog maks. 12.500 

kroner). 

Forslaget forenkler skattesystemet, 

sådan som det fremgår af de to figurer. 

Omlægningen er fuldt finansieret 

ved at rydde op i forskellige fradragsmuligheder 

og forskellige særordninger 

for private og erhvervslivet samt en 

ophævelse af skattestoppet. 

Bundskat 

Topskat 

Mellemskat 

Kommune-, sundheds- 

og kirkeskat 

15 pct. 

6 pct. 

5,5 pct. 

33,3 pct. 

8 pct.

• Vismændene: ”Skattestoppet udhuler 

provenuet af ejendomsskatter og afgifter, 

Skattestoppet har allerede kostet 

på trods af at der er større behov for en 

dyrt. I 2006 menes det at koste 11-13 

sænkning af skatten på arbejdsindkomst”. 

mia. kr. Og ifølge Skatteministeriet selv 

vil en forlængelse til 2015 koste yder- 

Maj 2004 

ligere 16 mia. kr. Skatteindtægterne 

• Dansk Industri: ”DI har igennem fl ere år 

falder reelt fordi punktafgifter og ejen- 

advokeret for behovet for lavere marginaldomsværdibeskatningen 

fastfryses på 

det kronebeløb, det var på i 2002 og 

derfor efterhånden Bundfradrag udhules i takt 318.700 med kr. 

infl ationen. 

skatter. Topskat Vi er derfor helt enige med vismændene, 

når de peger på behov for 

lavere personskatter”. 

15 

Juni 

pct. 

2006 

Disse manglede skatteindtægter er 

• Velfærdskommissionen: ”Skattestoppet 

spredte, tilfældige Bundfradrag og asociale. 265.500 De kan kr. 

Mellemskat stiller sig hindrende i vejen 6 pct. for en hensigtsanvendes 

meget bedre hvis de målrettes 

forbedringer af vores skattesystem. 

AM-bidrag og 

Bundskat 

mæssig skattestruktur på længere sigt”. 

December 2006 5,5 pct. 

indkomstskat 

Gradvis indfasning 

Med hensyn til Personfradrag 

ejendomsværdibeskatBeskæftigelsesningen skal der 38.500 dog ske kr. en gradvis fradrag ind2,5 

pct., 

maks. 7.300 kr. 

fasning, så den først kommer tilbage 

Kommune-, • sundheds- OECD: ”Skattelettelserne på ejerboliger 

og kirkeskat bør opgives og i stedet anvendes til at 

skabe et råderum så andre 33,3 pct. mere skævvridende 

skatter kan reduceres”. Juni 

på 1 pct., som den var før regeringens 

skattestop, når huset sælges. Det sker 

2005. 

for at undgå at ramme enkelte familier 

• Dansk Industri: ”Otte ud af ti virksom- 

urimeligt hårdt. 


heder mener, der er behov 8 pct. for at nedsætte 

skatten på arbejdsindkomst for at ruste 

Indkomst 

Danmark til den fortsatte globalisering”. 

Juni 2005 

DET RADIKALE FORSLAG TIL NYT SKATTESYSTEM 

AM-bidrag og indkomstskat 

Bundfradrag 400.000 

Personfradrag 

45.500 kr. 

Indkomst 

Beskæftigelsesfradrag 

5 pct., maks. 12.500 kr. 


S K AT O G D E N A N D E N V E J 

EKSPERTERENE MENER.... 

• OECD: Skatten af løn og andre indkomster 

udgør i Danmark over dobbelt så meget 

som gennemsnittet i resten af EU-lande- 

ne, viser en ny rapport fra OECD. Oktober 

2006. 

Topskat 

Kommune-, sundheds- 

og kirkeskat 

18 pct. 

33,3 pct. 

8 pct. 

FIGUR 2 

Alene i 2006 koster skattestoppet 

11-13 milliarder kroner. 

De manglede skatteindtægter 

er spredte, tilfældige 

og asociale. De kan anvendes 

meget bedre til at forbedre 

vores skattesystem. 

5

6 


5 gode grunde til den 

radikale 

1 

skattepolitik 

2 3 

1. En retfærdig skat, hvor de 

brede skuldrer bærer mest 

Det Radikale Venstre mener, at skatten skal 

være retfærdig, så de brede skuldrer bærer 

mest. Derfor er der elementer i det radikale 

skatteudspil, der medfører lavere beskatning 

for de laveste og mellemste indkomster. 

Det drejer sig blandt andet om: 

• forhøjelsen af bundfradraget og fordoblingen 

af skattefradraget 

• afskaff elsen af mellemskatten 

Mens følgende elementer vil øge beskatningen 

af de højere indkomster: 

• fj ernelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget 

• ophævelsen af den boligskatterabat, 

som er indbygget i skattestoppet, som 

især gælder for de højeste indkomster 

• forhøjelsen af topskatten fra 15 pct. til 18 pct. 

2. En større fl eksibilitet 

i livsforløbet 

Forslaget om lavere beskatning betyder, at 

de fl este kan arbejde mindre og stadig få 

den samme lønudbetaling efter skat. Det 

giver bedre vilkår for arbejdende forældre 

Med lavere skat på arbejde kan 

de fl este familier vælge at arbejde 

mindre – f.eks. mens man har små 

børn – og alligevel have samme 

rådighedsbeløb efter skat. 

i børnefamilier og andre med ønske om 

mere fritid. 

Omvendt skaber skatteforslaget et større 

incitament for andre på arbejdsmarkedet 

til at arbejde mere. Den lavere skat for mellem- 

og højindkomsterne vil reducere antallet 

af personer, der trækker sig tidligt tilbage 

fra arbejdsmarkedet, fordi efterløn og 

pension bliver mindre attraktive i forhold til 

fortsat lønindkomst. 

Alt i alt giver den lavere beskatning af 

lønindkomst reelle valgmuligheder og 

bedre mulighed for at spare op til mere 

fritid og veksle mellem arbejde og fritid. 

En fleksibel skattepolitik 

3. Det kan bedre betale 

sig at arbejde 

Det Radikale Venstres forslag om fordobling 

af beskæftigelsesfradraget vil gøre det 

økonomisk mere attraktivt at være i beskæftigelse 

frem for på passiv forsørgelse. 

Forslaget vil endvidere gøre det mere 

fordelagtigt at opnå en lønforhøjelse 

gennem kompetenceudvikling eller 

ekstra indsats på arbejdet. Forslaget indebærer 

nemlig samtidig en lavere skat 

af den sidst tjente krone – den såkaldte 

marginalskat – for alle indkomstgrupper. 

PENGE VED LØNSTIGNING 

Eksempler på gevinsten ved en lønstigning på 10.000 kr. med det nuværende 

system og det radikale forslag. 

NUVÆRENDE RADIKALT 

SYSTEM FORSLAG 

A. Arbejderen, der tjener 266.000 kr. årligt 4.700 kr. 5.800 kr. 

B. Funktionæren, der tjener 320.000 kr. årligt 3.200 kr. 5.800 kr. 

DET ER INGEN TILFÆLDIGHED, at tidligere tiders bastante lønkrav 

fra fagforeningerne i disse år afl øses af krav om fl ere feriedage 

og bedre orlovsordninger. 

Når skatten på arbejde er høj, kan det bedre svare sig at vælge 

fritid, der ikke beskattes. Set fra hverdagshøjde i familierne, hvor 

både mor og far arbejder, opleves tiden som en yderst knap ressource, 

som man forståeligt nok ønsker sig mere af. 

Udfordringen er derfor – sat lidt simpelt op – at skabe fuldt eller 

delvist arbejde til de mennesker, der risikerer at blive skubbet ud af 

arbejdsmarkedet i de kommende år, samtidig med at vi giver familierne 

reelle handlemuligheder for at vælge mere hjælp i hverdagen 

eller at kunne arbejde i kortere tid. Svaret er lavere skat på arbejde. 

Ikke et procentpoint eller to, men en markant nedsættelse af indkomstskatten. 

Dermed vil familien både hurtigere få et bestemt beløb efter skat 

til rådighed og samtidigt vil det med ét slag gøre arbejdskraften i 

Danmark billigere at købe for almindelige mennesker. Det handler 

om at få håndværk og hjemmeservice ind ad fordøren.

4 

4. Der skabes reelle valgmuligheder 

mellem køb af varer og 

serviceydelser 

Det radikale forslag om lavere indkomstskat 

betyder, at arbejdskraften bliver 

billigere. Det bliver billigere at hyre en 

håndværker. Håndværkerens tilbud kan 

bedre konkurrere med overvejelserne 

om at anskaff e et nyt tv eller andre varige 

forbrugsgoder. 

Den lavere indkomstskat vil øge efterspørgslen 

efter visse faggrupper og 

trække fl ere ind på arbejdsmarkedet. Det 

sorte arbejde vil samtidig blive reduceret. 

5. Vi skaber et holdbart 

velfærdssamfund 

På grund af demografi ske ændringer 

vil den danske arbejdsstyrke falde i de 

kommende år, og fl ere vil gå på pension 

eller efterløn. Det er derfor vigtigt at 

øge udbuddet af arbejdskraft. Her er en 

nedsættelse af skatten på indkomst det 

vigtigste virkemiddel. 

Når gevinsten ved at arbejde øges, 

5skabes et større udbud af arbejdskraft, 

fordi fl ere gerne vil arbejde mere. Både 

Vismændene og Finansministeriet har 

dokumenteret, at lettelser af indkomstskatten 

har positiv indvirkning på beskæftigelsen. 

Fx vil en lettelse på fem 

milliarder kroner af mellemskatten øge 

arbejdsstyrken med 7.500-10.000 personer, 

mens en tilsvarende lettelse af beskæftigelsesfradraget 

vil betyde 5-6.000 

fl ere i arbejde. En lettelse på fem mia. kr. 

i topskatten vil øge arbejdsstyrken med 

ca. 7.500-10.000 personer. 

Fire ud af 10 danskere betaler i dag 

topskat. De betaler dermed næsten syv 

kroner for hver ekstra indkomst på 10 

kroner. Det hæmmer lysten til at udbyde 

sin arbejdskraft – til stor ærgrelse for de 

private virksomheder og off entlige institutioner, 

der mangler arbejdskraft. 

Dansk Industri har anslået, at danske 

virksomheder går glip af ordrer på 24 

mia. kr. årligt, fordi der mangler arbejdskraft. 

Det Radikale Venstres skattereform 

øger beskæftigelsen med mindst 

To myter om den radikale skattepolitik 

1 Regeringen og Socialdemokraterne vil formentlig hævde, at 

det radikale udspil medfører ekstra boligskatter i milliardklassen. 

Men Det Radikale Venstre vil blot have den oprindelige 

skat på boligen genindført. Det kan ske gennem en lempelig 

indfasning: ved køb af bolig vil den anskaff ede bolig blive 

beskattet som tidligere af sin fulde værdi. Herefter reguleres 

beskatningen, svarende til pris- og lønudviklingen. Vores forslag 

er fuldt fi nansieret gennem omlægninger, og det styrker 

det økonomiske råderum ved at øge arbejdsudbuddet. 

2 Det Radikale Venstres skattelettelse medfører ikke forringelser 

og nedskæringer i den off entlige økonomi. Skatteomlægningen 

kan fi nansieres ved at sprede skattegrundlaget ud og 

afskaff e en række eksisterende særordninger og fradragsmuligheder 

for såvel erhvervslivet som den enkelte borger. Omlægningen 

skal gennemføres, så danskerne ikke skal betale en 

større del af deres indkomst i skat. Populært sagt handler det 

om at få håndværk og hjemmeservice ind ad fordøren og 

skubbe arbejdsløshed og sort arbejde ud ad bagdøren. 

I dag skal en sygeplejerske 

arbejde 

syv timer for at 

have råd til at betale 

to håndværkertimer. 

Efter 

en radikal skattereform 

er det kun 

nødvendigt med 

fi re. 

30.000 personer. Dermed vil de tabte 

ordrer komme hjem igen, og statskassen 

opnår ekstra seks-otte mia. kr. i skatteindtægter 

og besparelser på overførsler. 

Det vil øge det økonomiske råderum og 

være med til at fremtidssikre vores velfærdssamfund. 

Andre partiers skattepolitik 

VK-REGERINGEN har siden sin valgsejr 

2001 gennemført et skattestop. For skatter 

og afgifter, der opkræves i kroner og øre, må 

beløbet ikke sættes op. For skatter og afgifter, 

der opkræves i procenter, må skatteprocenten 

ikke sættes op. Det betyder blandt andet, 

at boligejernes skat fastfryses i kroner og øre i 

2001-niveau. Skattestoppet betyder en kraftig 

udhuling af skatteindtægterne. Danske boligejere 

betaler derfor i dag reelt 0,6 pct. i ejendomsværdiskat, 

mens ejendomsværdiskatten i 

2001 udgjorde 1 pct. 

SOCIALDEMOKRATERNE besluttede i januar 

at tilslutte sig skattestoppet. Socialdemokraterne 

vil holde fast i skattestoppet, indtil et bredt 

fl ertal vil stå bag en skattereform. Hvis Socialdemokraterne 

får magten efter næste valg, vil 

partiet nedsætte en skattekommission for at 

bane vejen for en skattereform, hvor målet er et 

mere enkelt og retfærdigt skattesystem samt at 

sænke skatten på arbejdsindkomst. 

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI kæmper 

internt i regeringen for at få gennemført 

skattelettelser, der primært er lettelser i topskatten. 

De konservative ønsker adskiller sig markant 

fra de radikale ved at reducere de samlede 

skatteindtægter og dermed forværre de off entlige 

fi nanser. Det konservative ønske kan kun 

opfyldes, hvis der tilvejebringes reformer, der 

øger det økonomiske råderum. Men sådanne 

reformer er ikke på regeringens dagsorden. 

DANSK FOLKEPARTI har tilsluttet sig skattestoppet 

og afvist det konservative ønske om 

skattelettelser. Bliver der økonomisk råderum 

til det, skal pengene bruges til mere velfærd 

frem for skattelettelser. 

7

8 

Pisk eller 

Det 

radikale 

skatteoplæg 

løser 

alle de problemer, 

der er 

i det nuværende 

system, mener 

Per Svejstrup 

Hansen, mens Per 

Richard Hansen er 

bekymret over, at forslaget 

øger indkomstforskellene 

blandt de 

lavestlønnede og straffer 

de arbejdsløse. 

Hvilke konsekvenser har 

den radikale skattepolitik for 

stress og arbejdsliv? Og hvordan 

får vi bedst arbejdsløse 

danskere i arbejde? Her er en 

lille bid af en online-debat mellem 

to radikale folketingskandidater, 

der har to forskellige syn 

på den radikale skattepolitik. 

En gulerod 

Per Svejstrup Hansen, der er FT-kandidat 

i den københavnske Husumkreds 

og lektor i nationaløkonomi på 

Syddansk Universitet, mener, at det 

radikale skatteudspil stort set løser alle 

de problemer, der er i det nuværende 

system. Han siger bl.a.: 

”I Det Radikale Venstres skatteoplæg 

er det – heldigvis – blevet sådan, 

at vi både øger personfradraget og 

beskæftigelsesfradraget. Det har den 

mest gavnlige effekt på at få personer 

overført fra offentlig forsørgelse til at 

gå i arbejde.” 

”Vi foreslår at hæve grænsen for, 

hvornår vi betaler topskat – ikke at sænke 

topskatten. De velstillede skal stadig 

betale en høj marginalskat, hvad jeg synes 

er ganske rimeligt og socialt ansvarligt. 

Til gengæld øger vi incitamentet 

til, at det skal kunne betale sig at gå fra 

offentlig forsørgelse til beskæftigelse. 

Endelig foreslår vi mellemskatten fjernet, 

hvilket også overordnet set har en 

positiv effekt på arbejdsudbuddet.” 

”Faktisk kan man vel sige, at vores 

skatteoplæg løser alle bekymringer. 

Skatten sænkes, så de, der måtte ønske 

at arbejde mindre, får råd til det og 

kan bruge tid på familien – og samtidig 

mindske sandsynligheden for at 

få stress. Desuden gøres det mere attraktivt 

at komme i arbejde frem for at 

få offentlig støtte. Det er da en fremragende 

måde at hjælpe de mennesker 


gulerod? 

på, som har svært ved at få fodfæste på 

arbejdsmarkedet. Endda uden pisk. Kun 

med gulerod.” 

En pisk 

Per Richard Hansen, der er FT-kandidat 

i Grindsted/Vejen-kredsen og adjunkt i 

arbejdskultur og identitet på Danmarks 

Tekniske Universitet er derimod bekymret 

for, at det radikale forslag ikke 

tager højde for den stress, der rammer 

flere og flere. Han siger bl.a.: 

”Vi sender i Det Radikale Venstre et 

meget tvetydigt signal, når vi på den 

ene side ønsker, at børnefamilier får 

mere tid sammen, og på den anden 

side – gennem vores skattepolitik 

– rent faktisk opfordrer forældrene til 

at arbejde mere. Meningen er jo at øge 

arbejdsudbuddet.” 

”I diskussionerne om topskatteloft 

og fjernelse af mellemskat, mener jeg 

også, at nogle af konklusionerne er for 

hurtige. Vi ved strengt taget ikke, hvordan 

det indvirker på de forskellige indkomstlag. 

Der findes derudover mange 

studier, der klart viser, at virksomhederne 

er meget karrige med, hvem de 

ansætter. Langt de fleste virksomheder 

betaler gerne for en person med 

de ”rette” kvalifikationer, og tager ikke 

frivilligt folk ind, blot fordi de kommer 

med et skattebegunstiget tilskud.” 

”Jeg er heller ikke glad for den indkomstforskel, 

vi skaber ved at belønne 

folk med et beskæftigelsesfradrag, fordi 

vi samtidig dermed straffer folk, der 

sidder fast i arbejdsløshed. Det radikale 

skatteforslag er altså ikke uden pisk, da 

det skaber en kunstig skattebegunstiget 

økonomisk ulighed – på linie med 

fastfrysningen af ejendomsskatten 

– som jeg har svært ved at se opvejes af 

en teoretisk mulighed for øget beskæftigelse. 

Det harmonerer ikke med den 

radikale tanke om social lighed.”

Kommunal kritik 

af radikal tavshed 

Det kommunale bagland er frustreret 

over folketingsgruppens 

tavshed i debatten om kommunernes 

økonomi 

Af Bjarke Larsen 

HVORFOR TILLOD DE RADIKALE folketingspolitikere, 

at Socialdemokraterne løb 

med mediernes opmærksomhed i forbindelse 

med debatten i september og oktober 

om den betrængte økonomi i mange 

kommuner? 

Den frustration er blevet luftet af fl ere 

medlemmer af det kommunale bagland. 

Det gælder bl.a. Søren Højlund Carlsen, 

der er kommunalpolitisk koordinator i Århus 

kommune. Han siger: 

”Det er umådeligt trist og på grænsen til 

det frustrerende, at vores folketingsmedlemmer 

har været så tavse i velfærdsdebatten, 

at indtrykket ude i provinsen er, 

at de nærmest har været helt fraværende. 

For mens landets kommuner har været 

centrum for en hed debat om den kommunale 

velfærd, har folketingsmedlemmerne 

brugt tid på forslag om lovpligtige 

cykelhjelme, arbejdsmiljø, landbrugsstøtte, 

starthjælp og meget mere. Alt sammen 

fi ne og fornuftige emner, men det er bare 

ikke det, som vi tillidsfolk, medlemmer og 

vælgere havde brug for på det tidspunkt.” 

”Vi havde brug for opbakning til vores 

kamp ude i kommunerne. Og ikke mindst 

havde vi brug for, at vores folkevalgte benyttede 

den oplagte mulighed til at kritisere 

regeringens asociale politik.” 

Hvorfor ikke 

genforhandling? 

Også Gunhild Bach Nielsen, der er medlem 

af sammenlægningsudvalget i Jammerbugt 

Kommune, er frustreret: 

”Jeg blev glad, da jeg hørte, at Det 

Radikale Venstre, S og SF ville presse regeringen 

til en genforhandling af rammerne 

for budget 2007. 2007 er et helt 

særligt år, hvor selve harmoniseringen 

kan være en yderst smertefuld proces. 

Og rationaliseringsgevinster kan måske 

først fi ndes ad åre. Derfor opleves det 

som utåleligt, at regeringen i år strammer 

livremmen i de kommunale budgetter 

en ekstra tand. Men så viste det 

sig pludselig, at Det radikale Venstre 

alligevel ikke stod bag kravet. Hvorfor 

ikke?” 

Den rigtige linje 

Den kommunalpolitiske ordfører på 

Christiansborg, Ole Glahn, kan for så 

vidt godt forstå baglandets frustrationer. 

Han sidder selv som kommunalpolitiker 

i Ny Kalundborg kommune og 

oplever alle fusions-problemerne på 

egen krop. Alligevel melder han hus 

forbi og synes, at Det Radikale Venstre 

har ført den rigtige kurs i de seneste 

måneders debat: 

”Socialdemokraterne kørte en usaglig 

overbuds-linje med løfter om 2-3 

milliarder kroner mere til kommunerne 

spredt ud med løs hånd. Vi krævede, at 

de dokumenterede ekstraudgifter, der 

er i forbindelse med fusionerne og ved 

fl ytningen af opgaver fra amt til kommune, 

skal dækkes. Det giver ikke så 

mange overskrifter, men det er betydeligt 

mere sagligt end blot at kræve, at 

budgetforliget mellem kommunerne 

og staten skal genforhandles.” 

”Det Radikale Venstre har altid stået 

for en linje om, at de kommunale udgifter 

af hensyn til samfundsøkonomien 

skal styres og holdes inden for nogle 

rammer, der aftales mellem staten og 

FOTO : LINDA H EN R I K SEN , S C ANPIX . 

Kommunernes Landsforening. Og i forbindelse 

med den store omfl ytning af 

opgaver var det ekstra vigtigt, at udgifterne 

ikke eksploderede.” 

Regeringen har svigtet 

Når det er sagt, er Ole Glahn også ude 

med riven efter regeringen: 

”Det er på intet tidspunkt lykkedes at 

få en ordentlig dialog med regeringen 

om størrelsen af de ekstraudgifter, der jo 

vitterligt er ved kommunesammenlægningerne. 

Og det er utåleligt, at regeringen 

fortsætter med at ville detailstyre 

kommunerne i den grad, de gør. Vi har 

skruet velfærdssamfundet sammen på 

en måde, der ikke kan fungere uden et 

udstrakt kommunalt selvstyre.” 

Der skal prioriteres 

Samtidigt spiller Ole Glahn bolden tilbage 

til kommunalpolitikerne: 

”Det handler også om prioritering. Vi 

er i et evigt pres for at løse opgaverne 

bedre og billigere. Hvis ikke politikerne 

påtager sig det ansvar, så svigter de 

deres opgaver. Vi skal turde prioritere, 

fi nde besparelser og eff ektivisere. F.eks. 

kan der fi ndes store besparelser, hvis 

kommunerne opgiver den såkaldte 0fejls-politik, 

hvor alt bliver kontrolleret i 

fl ere led.” 

”I den aktuelle sag er det rigtigt at skyde 

med skarpt på regeringen, fordi den 

har blandet sig så meget i de kommunale 

opgaver. Men vi har brug for en meget 

principiel debat om forholdet mellem 

stat og kommuner. Hvis befolkningen 

begynder for alvor at fokusere på staten 

og regeringen, hver gang de er utilfredse 

med forholdene i de kommunale institutioner, 

så fj erner vi grundlaget for det 

kommunale selvstyre.” 

Vi var saglige 

under debatten 

– og det trak ikke 

så store avisoverskrifter, 

mener 

folketingsmedlem 

Ole Glahn. 

9

10 

Kræftpatienter 

skal vente mindre 

TRODS AMBITIØSE KRÆFTPLANER venter 

kræftpatienter fortsat alt, alt for lang tid på 

at komme i behandling. Vi skal have et klart 

mål, mener sundhedsordfører Charlotte 

Fischer efter et samråd med indenrigs- og 

sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. 

”Den samlede ventetid skal ned – og det 

kommer den ikke, før politikerne tager sig 

sammen og får sat mål på, hvor lang tid det 

er rimeligt, at kræftpatienterne venter alt i 

alt. I dag kender vi hverken den gennemsnitlige 

ventetid for kræftpatienter eller har 

et mål for, hvad der er acceptabelt. Det er et 

stort svigt.” 

Ny udlændingeordfører 

Politisk kulturnat 

HOS DET RADIKALE VENSTRE blev den årlige kulturnat i Folketinget 

bl.a. brugt til at spille politiske spil, som fx: 

INTEGRATIONS-PUSLESPILLET: Flygtninge i Danmark lever på landets 

laveste indkomst. Hvordan ville du prioritere, hvis du skulle vælge 

mellem at holde børnefødselsdag og købe de nødvendige dagligvarer? 

De besøgende skulle forsøge at få starthjælpsbudgettet til at hænge 

sammen ved at lægge integrations-puslespillet. 

LAV DIN EGEN SKATTEREFORM: Regeringens skattestop er ikke svaret 

på fremtidens udfordringer. Danmark har behov for en anden skattepolitik, 

som både skaber arbejdspladser og sikrer borgernes velfærd. 

SOLDATERSPILLET: 1.200 danske soldater er udsendt til verdens 

brændpunkter. 500 i Irak. Sideløbende er vi vidner til folkemord i Darfur. 

Hvordan ville du prioritere? Radikale politikere gav hjælp og vejledning 

til at sætte soldaterne på verdenskortet – for hvor gør de danske soldater 

mest nytte? 

Hvor gør danske soldater mest nytte? Det kunne de besøgende få hjælp til at finde ud 

af, hvis de besøgte Det Radikale Venstre i forbindelse med Folketingets kulturnat. 

Regeringens planer til at nedbringe 

ventetiden for kræftpatienter 

er ikke ambitiøse nok. 

ELSEBETH GERNER NIELSEN HAR FORLADT POSTEN som udlændingeordfører. 

Det sker efter, at hun har været ordfører i fem år. 

”Jeg har bedt om, at andre nu overtager udlændingeområdet. Baggrunden 

er det store psykiske pres, der er forbundet med at sidde med så tunge 

personsager i så mange år. Regeringens umenneskelige udlændingepolitik 

har som konsekvens, at børn i de danske asylcentre går i stykker; at børn 

skilles fra deres forældre, fordi deres far eller mor ikke må bo i Danmark; at 

voldsramte udenlandske kvinder sendes hjem, hvis de ikke længere kan 

klare mandens vold,” siger Elsebeth Gerner Nielsen og fortsætter: 

”Mange sager får en anden udgang, hvis de tages op af pressen eller af 

politikere. Derfor lander mange sager på vores bord. For hvor skulle de ellers 

gå hen? Jeg har set så mange mennesker, der blev klemt i regeringens 

uanstændige system. Derfor er jeg nødt til nu at sige stop – inden det slider 

mig helt op.” 

Elsebeth Gerner Nielsen bliver ny innovationsordfører og får blandt 

andet ansvaret for innovation- og oplevelsesøkonomi. Hun er i forvejen 

partiets kultur-, psykiatri- og kemikalieordfører og fortsætter ligeledes som 

ordfører på visum- og green-cardområdet. 

Indfødsretsordfører Simon Emil Ammitzbøll har overtaget udlændingeordførerskabet. 

Morten Østergaard fortsætter som integrationsordfører. 

Indsats for psykisk 

arbejdsmiljø 

FORLIGSPARTIERNE BAG velfærdsaftalen 

er blevet enige om vigtige justeringer 

af Arbejdsmiljøforliget og fordeling 

af 70 mio. ekstra til området. Særligt bliver 

indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø 

styrket. 

”Nu får vi sat ekstra fokus på det hurtigst 

voksende arbejdsmiljøproblem: 

dårligt psykisk arbejdsmiljø. Stress, mobning 

og vold på arbejdspladsen sender 

hvert år et uhyggeligt stort antal mennesker 

på førtidspension og efterløn. Hvis 

vi skal forhindre en masse menneskelig 

sorg og lidelse og holde folk i arbejdsstyrken, 

er det bydende nødvendigt, at 

vi styrker indsatsen for et godt psykisk 

arbejdsmiljø,” siger arbejdsmarkedsordfører 

Elisabeth Geday. 

Det er hverdagskost PÅ nogle arbejdspladser, 

at man som ansat bliver 

overfuset af utilfredse kunder, eller at ens 

chef ignorerer stress og underbemanding. 

Med den nye aftale skal brancher, 

som generelt har problemer med mobning, 

eller hvor arbejdspresset kan være 

særligt belastende, fremover have en 

plan klar for, hvordan problemerne forebygges 

for den enkelte medarbejder. Har 

de ikke det, så kan Arbejdstilsynet træde 

til med vejledning – eller i sidste ende 

med en sur Smiley.

Væk med knibtangen 

KRISTENDEMOKRATERNE havde inviteret 

til paneldebat søndag eftermiddag 

på partiets landsmøde. Overskriften 

for debatten var: ”Har Danmark en 

opposition?” 

Ja, der er en opposition, eftersom 

fire partier i Folketinget og nu også 

Kristendemokraterne arbejder for 

at få afskaffet det nuværende flertal 

bestående af VK-regeringen og DF. 

Kristendemokraternes formand, Bodil 

Kornbek, meddelte nemlig i samme 

weekend, at Kristendemokraterne ikke 

vil pege på Anders Fogh Rasmussen 

efter næste valg. Angiveligt på grund 

af hans og regeringens menneskesyn. 

KD vil senere og inden valget meddele, 

hvem partiet så vil pege på. Det vil afhænge 

af de politiske mærkesager, KD 

kan få tilgodeset. 

Anders Fogh Rasmussen kan altså 

kun fortsætte som statsminister, hvis 

VK og DF fortsætter med at have flertal 

efter valget. Det er også interessant, at 

pressedækningen af paneldebatten på 

KD´s landsmøde kredser om, at oppositionen 

er indbyrdes uenig. Ja, hvad ellers, 

når den består af flere partier? Det 

er første gang i mit politiske arbejde, at 

jeg har været til et pressemøde, hvor 

det forventes, at fire oppositionspartier 

Starthjælpen har gjort især børn til gidsler i regeringens spil. 

skulle være enig om den politik, der 

skulle kunne føres efter et valg, når den 

siddende regering har mistet sit flertal. 

Det siger noget om en opfattelse af det 

politiske system, der mest af alt minder 

om et to-partisystem. 

DER HAR VÆRET ET STORT ønske 

hos Socialdemokraterne om at løsrive 

sig fra samarbejdet med Det Radikale 

Venstre. Det er samarbejdet gennem 

90´erne og den førte politik i de næsten 

ni års regeringssamarbejde, der er 

blevet den socialdemokratiske forklaring 

på partiets valgnederlag i 2001 

og 2005. Det er en bekvem metode 

at placere årsagerne til ens nederlag 

uden for sig selv. Men det er langt fra 

sikkert, at metoden fører til bedre løsninger. 

Og det er ærgerligt, fordi netop reformarbejdet 

i 90´erne på rigtig mange 

områder var en succes og er baggrunden 

for den sunde samfundsøkonomi 

med høj beskæftigelse, som Danmark 

har nu. Der er absolut ingen grund til 

at fornægte det arbejde. Tværtimod er 

der brug for fortsatte reformer for at 

få alle med i samfundets fællesskab og 

for at sikre velfærden i fremtiden under 

helt nye vilkår. 

M AR IAN N E S K LU M M E 

MEN DEN POLITISKE situation er nærmest 

låst fast i en knibtang, fordi V(K) 

på den ene side og S på den anden side 

vogter på hinanden og holder hinanden 

i skak på nogle enkle politiske budskaber: 

Skattestop, stram og uændret 

udlændingepolitik, central styring af folkeskolen 

og så mere velfærd til alle. Det 

betyder – må man forstå – mere af det 

samme. Vi er åbenbart færdige med reformer 

med velfærdsaftalen om alderen 

for efterløn og folkepension langt ude 

i fremtiden. Det er vores fælles fremtid, 

der som gidsel holdes i en knibtang. 

Det er vores radikale opgave at få den 

knibtang væk. 

Afskaf starthjælpen 

IFØLGE EN NY RAPPORT fra Center for Alternativ Samfunds 

Analyse er familier på starthjælp de fattigste i Danmark. Især 

børnene bliver holdt som gidsler i regeringens spil. 

”Regeringen har fået en ubehagelig vane med at tage 

børn af fremmed herkomst til gidsler i deres kamp for at få 

forældrene til at makke ret. Afviste asylansøgere vil man motivere 

til at rejse, flygtningefamilierne til at arbejde, alt sammen 

ved at give børnene så ringe vilkår som muligt,” siger 

integrationsordfører Morten Østergaard, der ser den lave 

starthjælp, som en kæmpe hæmsko for integrationen: 

”Integration handler ikke kun om at motivere folk til at 

komme ud på arbejdsmarkedet. Integration handler også om 

at have råd til at invitere naboerne til middag, og om at børnene 

kan deltage i fritidsaktiviteter sammen med kammeraterne. 

Men den slags integration blokerer regeringen for. 

Flere fakta om starthjælpens tvivlsomme effekt kan ses 

på partiets hjemmeside.” 

11

12 

Kemikalielov 

næsten 

i mål 

EU parat til at vedtage lov, der vil 

føre til en række fremskridt i kampen 

mod farlige og miljøskadelige 

kemikalier 

Af Anders Samuelsen, MEP 

EFTER MANGE ÅRS ARBEJDE er forhandlingerne 

om EU’s kemikalielov, 

REACH, inde i den sidste og afgørende 

fase. Og selv om det kompromis, der tegner 

sig, ikke er så grønt og vidtrækkende, 

som jeg og mange andre kunne ønske, så 

er det et stort skridt i den rigtige retning. 

Forslaget vil medføre en væsentlig reduktion 

i det kemikaliekaos, der hersker i dag, 

og på én gang få betydning for 480 mio. 

EU-borgere. Læg hertil, at REACH vil have 

effekt også uden for EU’s grænser, fordi 

producenter, der ønsker at eksportere til 

EU, skal rette ind efter de nye regler. 

Omvendt bevisførelse 

Ud over de tværnationale perspektiver 

klarlægger REACH rammerne for god- 

kendelse og anvendelse af de op mod 

100.000 stoffer, som Europas borgere til 

daglig er i berøring med. 

Nøgleelementerne er omvendt bevisførelse, 

hvor det er op til producenten at 

bevise, at kemikalierne er ufarlige eller 

forsvarlige, princippet om ”duty of care”, 

som lægger ansvaret for stoffernes 

virkning over på virksomheden, samt 

ikke mindst kravet om substitution, der 

betyder, at producenterne skal skifte til 

mindre skadelige kemikalier, hvis det 

er muligt, eller udarbejde en plan for at 

finde alternativer. 

Det er kontroversielle emner, som 

uden tvivl vil blive bragt op ved Europa- 

Parlamentets anden behandling. Industrien 

og konservative kræfter i Parlamentet 

kæmper en hård kamp for, at 

de grundlæggende principper bliver 

formuleret så blødt som muligt, fordi 

de frygter, at lovgivningen udhuler virksomhedernes 

konkurrencedygtighed. 

Modsat har et flertal i Europa-Parlamentet 

anført af Miljøudvalget kæmpet en 

Lebech genvalgt 

Den tidligere landsformand og 

kirkeminister blev genvalgt som 

vicepræsident i ELDR 

PÅ ELDRS KONGRES i Rumæniens hovedstad 

Bukarest blev Johannes Lebech 

genvalgt som vicepræsident. ELDR er 

sammenslutningen af liberale partier i 

Europa – en organisation, som De Radikale 

også danner gruppe sammen med 

i EU Parlamentet. 

Valgperioden er to år og Lebech blev 

genvalgt sammen med Sharon Bowles 

fra Liberal Democrats i England. Sharon 

Bowles er medlem af Europa-Parlamentet. 

Nyvalgt til Bureauet blev den kroatiske 

partileder Vesna Pusic, som ud over 

at være leder af partiet HNS også er 

medlem af det kroatiske parlament og 

næstformand for samme. 

Der er milliarder af kroner på spil for den kemiske industri, når EU nu fastsætter 

strammere regler for farlige stoffer. 

Johannes Lebech har i den forløbne 

valgperiode været formand for komiteen 

for revision af de interne regler. 

Arbejdet med disse har været lidt besværligt, 

men er nu afsluttet bl.a. med 

en meget omdiskuteret forenkling af 

foreningens valgregler. 

Han er også medlem af Members Affairs 

Committee, som tager sig af relationerne 

til nuværende og nye medlemspartier. 

Det har betydet adskillige 

delegationsrejser med besøg i de forskellige 

liberale partier i Europa. 

Johannes Lebech understreger, at 

han meget gerne vil komme og fortælle 

om ELDR og om arbejdet i vores 

europæiske overbygning, hvis nogle 

foreninger eller arbejdsgrupper skulle 

være interesserede i en europæisk partiaften. 

indædt kamp mod udvanding af forslaget, 

hvilket flere gange har bragt Parlamentet 

på kollisionskurs med Kommissionen 

og flertallet af medlemslandene 

i Rådet. 

Kunstig modsætning 

Jeg glæder mig over, at en løsning nu 

endelig er inden for rækkevidde, og 

mine kolleger i Miljøudvalget er optimistiske. 

De danske erfaringer viser, at 

konflikten mellem industrien og miljøforkæmperne 

på langt sigt er en kunstig 

modstilling. 

De konkurrencefordele, industrien 

kan vinde på kort sigt ved en lempelig 

miljølovgivning, er dyrtkøbte for både 

samfundet som helhed og de enkelte 

virksomheder. En fornuftig lovgivning 

tager hensyn til samtlige omkostninger 

for natur og mennesker, og smarte europæiske 

virksomheder har for længst 

erkendt, at de skal satse på innovation 

og kvalitet. 

Johannes Lebech kommer gerne ud for at 

fortælle om, hvad der rører sig blandt vore 

europæiske søsterpartier og om samarbejdet 

i ELDR

Ny landsformand 

Af Andreas Steenberg, 

landsformand for Radikal Ungdom 

I WEEKENDEN DEN 27-29. OKTOBER fik 

jeg æren af at blive valgt som RUs landsformand. 

Jeg kommer til at afløse Zenia Stampe, 

der nu vil arbejde i DRVs FU og HB samt som 

folketingskandidat i Køge kredsen. Fra det 

nye forretningsudvalg i RU skal der lyde en 

stor tak til Zenia for hendes store og kompetente 

arbejde og al held og lykke fremover. 

Jeg startede som radikal i 2001, hvor 

jeg blev hvervet af Det Radikale Venstres 

lokalafdeling i Randers. I 2002 startede jeg 

for alvor i RU, da jeg startede en lokalafdeling 

i Randers. Den var jeg formand og 

hovedbestyrelsesrepræsentant for i 3 år. 

For halvandet år siden blev jeg valgt ind 

i forretningsudvalget og har bl.a. været 

kursusudvalgsformand og næstformand. 

I DRV er jeg nok primært kendt for et stort 

engagement i diverse valgkampe. 

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Asser Gregersen 

på asser@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: 20. november 2006. 

Tre udfordringer 

Nu skal jeg så i gang med at være landsformand. 

RU står overfor tre udfordringer, som 

jeg vil tage fat på sammen med RUs ledelse. 

For det første skal vi have reformeret vores 

ledelse. For det andet skal vi sætte fokus på 

at være bedre til kampagner og presse. Jeg 

ser gerne, at RU kommer med flere kampagner, 

som den I fik at se på landsmødet med 

”Jelved som statsminister”. Derudover vil jeg, 

at RU kommer med flere små kampagner, 

som passer med dagsordener i Folketinget, 

fx kunstig befrugtning til enlige mødre eller 

feriepenge. Her håber jeg at kunne indgå i 

et samarbejde med folketingsgruppen om, 

hvilke områder der kunne være interessante. 

For det tredje har Marianne Jelved og folketingsgruppen 

langt fra ret i alt, så derfor skal 

RU også finde politikker, hvor partiet tager 

fejl, og så få jer overbevist om noget andet. 

Lektiefri heldagsskole og adskil kirke og stat 

har været nogle af mine ideer i valgkampen, 

Det kan gå endnu 

bedre for erhvervslivet 

RU har en række bud på, hvad der 

skal gøres for at opretholde et 

sundt og velfungerende erhvervsliv. 

Af Henrik Sturtzel 

medlem af Nationalt Udvalg 

STRAM OP PÅ konkurrencelovgivningen i 

Danmark; giv strafrabat til den virksomhed 

der først angiver et kartel, afskaf Østaftalen, 

udvid det indre marked for serviceydelser i 

EU og internationaliser skattesystemet i EU. 

Det er en række bud på, hvad der skal gøres 

for at opretholde et sundt og velfungerende 

erhvervsliv i Danmark. 

Konkurrence er sund 

Det går godt – men kan gå bedre for det 

danske erhvervsliv. Danmark topper The 

Economist Intelligence Unit’s liste over de 

bedste steder i verden at drive forretning. 

Men ifølge Det Økonomiske Råd kan Danmarks 

BNP øges med cirka 2 procent., hvis 

konkurrencen på produktmarkederne blev 

hævet til amerikansk niveau (DØR, efterår 

2005). 

Det er vigtigt med en sund konkurrence 

for at sikre, at virksomheder altid er 

innovative og økonomiens resurser bliver 

benyttet med størst mulig velfærd som 

konsekvens. Derfor er konkurrence- og 

erhvervspolitikken vigtig og skal løbende 

tilpasses efter behov. 

Straf for karteller 

Der skal i højere grad anvendes personligt 

straffeansvar for de ansvarlige og medvirkende 

i karteldannelser. 

I forlængelse heraf skal der gives strafrabat 

til den første medvirkende virksomhed, 

der angiver kartellet og efterfølgende samarbejder 

fuldt ud med konkurrencemyndighederne, 

inden en efterforskning er sat i 

gang. Det vil effektivt destabilisere karteller 

og gøre det mere usikkert og mindre økonomisk 

attraktivt at indgå i et. 

EU skal på banen 

Det indre marked skal også gælde servicesektoren. 

Ligesom en fysisk vare ikke er 

begrænset inden for EU, skal serviceydelser 

også kunne tilbydes på tværs af EU’s in- 

men vi skal have gang i en bred proces i RU 

om at finde de svar, som I ikke tør/kan finde, 

ligesom vi gjorde det med Jelved som statsminister. 

Andreas Steenberg – ny landsformand 

for Radikal Ungdom. 

dre grænser. Det vil øge konkurrencen væsentligt 

inden for disse erhverv og hjælpe 

til at øge løn og arbejdsvilkår i Østeuropa. 

Østaftalen skal straks afvikles, så arbejdere 

fra Central- og Østeuropa kan arbejde i 

Danmark på lige vilkår med irere og italienere. 

Det vil ligeledes øge udbudet af arbejdskraft 

til danske virksomheder og dermed 

afhjælpe det opadgående lønpres. 

Virksomhedsbeskatningen skal ske på 

europæisk plan. Et sådant skattesystem 

skal sikre, at virksomhedernes skattebetalinger 

tilfalder de lande, hvor virksomhederne 

agerer. Skattebetalingen til de enkelte 

lande skal beregnes ud fra en formel, 

der tager hensyn til aktivitetsniveauet, fx 

antal beskæftigede og produktion, samt 

den nationale selskabsskattesats. Herved 

tillades stadig forskellige nationale skattesatser. 

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 33 13 02 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk 

13

14 

Politik 

som 

afl edning 

Thorkild Maarbjerg er indvolveret i næsten alle de aktiviteter, der forgår i den odenseanske partiafdeling – her optræder han med sin violin på 

byens gader i forbindelse med kommunalvalget i 2005. 

Alvorlig sygdom tvang Thorkild 

Maarbjerg til at trække sig fra en 

lang og aktiv erhvervskarriere. Nu 

bruger han al sin tid på formandsjobbet 

for de radikale i Odense og 

på at skabe opbakning bag Den 

Anden Vej 

Af Karin Kaas, 

freeelance journalist 

DET VAR PÅ EN DYSTER baggrund, Thorkild 

Maarbjerg i 1999 besluttede sig til at 

melde sig ind i det parti, der havde fået 

hans stemme, lige siden Hilmar Baunsgaard 

i 1968 dannede regering med Venstre 

og Konservative. Han trængte til at 

beskæftige sig med noget andet end den 

alvorlige cancersygdom, der var blevet 

konstateret fem år før, og som han stadig 

ikke er helbredt for. 

Så Thorkild Maarbjerg mødte op i kælderen 

under domkirken i Odense, hvor de 

aktive radikale dengang mødtes en gang 

om ugen. To år efter blev han valgt ind i 

bestyrelsen for vælgerforeningen, og året 

efter – i 2002 – overtog han på en ekstraordinær 

generalforsamling formandspo- 

sten, fordi den hidtidige formand fl yttede 

fra byen. Hans egen plan var, at han kun 

skulle sidde frem til den ordinære generalforsamling, 

men han sidder der endnu. 

Og de har fået fuld valuta i Odense. 

Sygdommen betød, at Thorkild Maarbjerg 

stoppede sin erhvervskarriere i 1998, og 

han bruger nu al sin tid på politisk arbejde. 

Det var et ordentligt spring for den tidligere 

direktør, der havde en lang erhvervskarriere 

bag sig inden for international markedsføring. 

Men han stortrives i jobbet, 

og var det ikke for helbredet, kunne han 

bestemt godt fristes af en politisk karriere. 

Åben og politisk formand 

”Ja, hvis jeg kunne skrue tiden tilbage,” 

siger han, der så til gengæld har bevæget 

sig fra at være en meget organisatorisk 

formand til en meget politisk en af 

slagsen, som har bevæget sig fra højre 

mod venstre i partiet og som har mange 

ambitioner på de fynske og odenseanske 

radikales vegne. 

Først og fremmest er det målet, at Fyn 

skal sende to i Folketinget ved næste valg, 

og der skulle også meget gerne vælges 

endnu en radikal ind i Odenses Byråd ud 

over Erik Simonsen, der er rådmand for Arbejds- 

og Socialforvaltningen. Hvis det sidste 

skal lykkes, skal der virkelig ske noget. 

Ved seneste valg til Folketinget i 2005 

stemte 11.000 odenseanere på de radikale, 

mens kun 4.500 valgte at stemme 

radikalt til kommunalvalget. 

”Det er da tankevækkende,” siger han, 

som ser den helt store udfordring i at få 

sat en radikal dagsorden i byen, og som 

selv bidrager til det ved at være meget 

åben over for pressen. Også mere åben 

end mange andre radikale formænd, der 

har en mere organisatorisk tilgang til 

formandsjobbet. 

”Jeg svarer, når jeg bliver spurgt. Ellers 

er der bare andre, der gør det, og så har 

jeg altså også mange meninger om både 

kommunal- og landspolitikken,” siger han. 

Fokusgrupper og fredagsbar 

Vi mødes i Odense Radikale Venstres 

(ORV) lokaler midt i byen. Denne dag er 

her ikke andre end Thorkild Maarbjerg 

og undertegnede, men ellers er her en 

vældig aktivitet. De radikale medlemmer 

i Odense er aktive. De har gang i mange 

fokusgrupper, de arrangerer off entlige

møder i byen om mange forskellige emner, 

de holder fredagsbar og de diskuterer 

politik. 

Der står Thorkild Maarbjerg bag de fleste 

af aktiviteterne. Som nyvalgt formand 

var nedsættelsen af en fokusgruppe, der 

skulle udarbejde en radikal erhvervspolitik, 

et af de første initiativer – selv om der 

var mange tvivlere. Men den blev lavet, 

og der er ingen problemer med at få aktive 

hverken til erhvervsgruppen eller de 

syv andre fokusgrupper. 

Men de håndplukker også. På de halvårlige 

introduktionsmøder spottes de aktive 

og de opfordres til at melde sig til en 

af grupperne. Der bliver også stadig flere 

at tage af. Vælgerforeningen er siden 

Thorkild Maarbjerg blev formand vokset 

fra omkring 200 medlemmer til 300. 

”Vi har fået en profil som en aktiv forening. 

Det trækker medlemmer. Og så 

har vi jo fået del i partiets almindelige 

fremgang,” siger Thorkild Maarbjerg. Det, 

at Odense er en universitetsby, har også 

betydning for medlemstallet. Mange studerende 

har meldt sig ind, men i øvrigt 

rekrutteres de nye medlemmer rimeligt 

bredt. Mange kommer som en reaktion 

på udlændingepolitikken, der blandt 

andet på grund af de store problemer 

i Vollsmose er meget nærværende i 

Odense. 

Mange aktiviteter 

Ud over sit næsten fuldtidsarbejde som 

formand for ORV er Thorkild Maarbjerg 

formand for Fyns Radikale Venstre, han 

sidder i partiets hovedbestyrelse og han 

blev efter sidste kommunalvalg desuden 

bestyrelsesmedlem i foreningen Sind/ 

Fyn som repræsentant for Odense Kommune. 

Og så skal der også være tid til huset 

i Frankrig og til at udvide den i forvejen 

store bogsamling. Han går aldrig forbi 

en antikvarboghandel uden at se efter 

antikke bøger om livet i Sydamerika, som 

han fik interesse for, da han i tre år var udstationeret 

for Udenrigsministeriet i Colombia. 

Det er ikke fordi, han får læst så 

meget – det rækker tiden ikke til – men 

den kommer vel en dag. 

Bare ikke lige nu. Han har ingen planer 

om at trappe ned og har også familiens 

fulde opbakning til at bruge så meget tid 

på politisk arbejde. 

”Min kone ved godt, at det vil være 

svært for mig at holde op. Og så længe 

jeg kan holde den gående helbredsmæssigt, 

bliver jeg ved – i hvert fald 

indtil 2009,” siger han, der i øvrigt er fast 

besluttet på, at han ikke vil væltes, men 

nok selv skal finde ud af at gå, hvis han 

ikke længere synes, der er kvalitet i hans 

arbejde. 

Trukket til venstre 

Det er ikke mindst de mange nye unge 

medlemmer, der har trukket Thorkild 

Maarbjerg mod partiets venstrefløj. Allerede 

da han meldte sig ind i partiet følte 

han sig trods sine 62 år i større overensstemmelse 

med de unge medlemmer 

end med dem, der hidtil havde tegnet de 

radikale i Odense. Der er dog også andre 

grunde: 

”Jeg har vel fået mere viden om, hvad 

der egentlig foregår i samfundet. Er blevet 

indigneret på en anden måde, end 

jeg var før. Og så er jeg blevet langt mere 

åben, end jeg var, da jeg var aktiv i erhvervslivet. 

I min egen omgangskreds er 

der mange ikke-radikale, og for dem var 

det lidt af et chok, at jeg pludselig sad der 

som formand for ORV. Men omgangen 

med andre radikale, der i bund og grund 

har samme opfattelse af livets alvor og 

gode sider, ændrer noget,” siger han. 

Svær men nødvendig vej 

Han er overbevist tilhænger af Den Anden 

Vej. Og vil ”lægge alle sine lodder i at 

gennemføre den”. 

”Det er en svær, men nødvendig vej. 

Det kan kun lykkes, hvis vi er positivt indstillet 

i organisationen. Og det kræver, 

at vi i partiet virkelig tror på, at det er 

den rigtige vej, og at vi også kan forklare 

hvorfor. Der er nok, der tror, at vi er gale.” 

”Det er en svær øvelse at flytte holdningen 

fra, at vi er et støtteparti til at 

være et regeringsdygtigt parti. Den store 

udfordring for mig og alle andre, der 

er aktive i baglandet er at få vendt den 

holdning. Det kræver meget – først og 

fremmest, at vi har troen på, at det kan 

lade sig gøre.” 

I den forbindelse advarer han stærkt 

imod, at partiet bliver topstyret: 

”Det er en virkelig udfordring, at vi 

ikke falder i den grøft. For vi skal have 

medlemmerne med, og mange er da 

bekymrede over, at vi kapper forbindelsen 

til socialdemokraterne, mens andre 

er af den mening, at hvis vi bare kunne 

droppe Dansk Folkeparti, så kunne vi da 

sagtens samarbejde med regeringen.” 

Men den stærke solidaritetsfølelse, 

mange medlemmer efter Thorkild Maarbjegs 

oplevelse har overfor Marianne 

Jelved, hjælper på forståelsen af Den 

Anden Vej. 

Det gik ikke i Odense 

At Den Anden Vej ikke er nogen let 

øvelse oplevede man en lokal variant af 

ved kommunalvalget i Odense. Her var 

borgmesterposten inden for rækkevidde, 

men rådmanden takkede nej – uden 

i øvrigt at orientere hverken formand 

eller bestyrelse for ORV. Det gav så vold- 

somme reaktioner i partiet, at Thorkild 

Maarbjerg overvejede at slippe trosserne, 

men da det stod klart, at mange af de 

gode folk i bestyrelsen i givet fald ville 

følge ham ud, ændrede han holdning. 

Og det har han ikke fortrudt. 

”Det var en meget vanskelig periode, 

som har sat sine spor i partiet. Men generelt 

er vi kommet godt igennem det,” 

siger han, der understreger, at der i dag 

er et godt samarbejde med rådmanden, 

som bestyrelsen mødes med en gang 

om ugen. 

”Vi har valgt at være rationelle og 

både signalere, at vi har en rådmandspost, 

og at vi har en radikal politik. Og vi 

hæfter som parti ikke nødvendigvis direkte 

for rådmanden.” 

Thorkild Maarbjerg har familiens fulde opbakning 

til at bruge, hvad der svarer til næsten 

et fuldtidsjob på politisk arbejde. 

15

16 

Trods enkelte skønhedspletter 

var der stor tilfredshed med 

landsmødet blandt deltagerne 

Af Andreas Hemmeth 

DET VAR ET RIGTIG GODT landsmøde, 

tak. Både det politiske indhold og de 

praktiske rammer levede op til medlemmernes 

forventninger. 

Det viser en stor undersøgelse, som 

sekretariatet har gennemført. Deltagernes 

samlede vurdering af landsmødet 

landede således flot på 8,7 på en skala fra 

0-10, og også sekretariatets medarbejdere 

fik en cadeau med på vejen for deres serviceindsats. 

Men der er også ting, der kan 

forbedres til de kommende landsmøder. 

For mange resolutioner 

Resolutionsforslagene er et punkt, mange 

har hæftet sig ved i evalueringen. 

Besvarelserne fra landsmødedeltagerne 

Landsmødedeltagerne ønsker 

færre resolutioner fremover, og 

landsformand Søren Bald opfordrer 

til mådehold – f.eks. 

omkring regionale emner. 

Mange 

resolutioner 

og for 

dyr mad 

FOTO : M E T T E N I EL SEN 

fremhæver, at der var alt for mange 

forslag (85), og at mange af dem var for 

vagt formuleret. 

Landsformand Søren Bald er enig 

med deltagernes tilbagemeldinger og 

tilføjer: 

”Der er ingen grund til hvert år at 

kræve EUs landsbrugsstøtte afskaffet 

hvert år. Det er også et problem at 

komme med stærkt regionalpolitiske 

resolutioner, hvor principperne ikke 

kan videreføres i et overordnet politisk 

perspektiv.” 

Lakmusprøven for landsformanden 

er altså det politiske indhold og perspektiverne 

i resolutionsforslagene. Her 

slår han fast, at ”bare fordi det skal være 

demokratisk, skal det ikke medføre, at 

det også bliver overfladisk.” 

Om der på den baggrund kan forventes 

ændringer til næste års landsmøde 

er der ikke taget stilling til endnu, men 

mulighederne for ændringer diskuteres 

løbende mellem hovedbestyrelsen og 

landsforbundet. Naturligvis med deltagernes 

evalueringsforslag in mente. 

Den demokratiske 

diskussion 

Landsmødet fungerer som pejlemærke 

for, hvilken vej Det Radikale Venstre 

bevæger sig. Kantmøder, resolutionsforslag 

og andre politiske diskussioner 

danner fundamentet for den videre 

færd, hvilket gør landsmødet til den demokratiske 

legitimeringsinstans for folketingsgruppen. 

Det er derfor vigtigt, 

at MF’erne henter inspiration i de delegerede 

medlemmers forslag og vejrer 

retningen i den politiske debat. Søren 

Bald fremhæver i den forbindelse, at 

folketingsgruppen ikke må blive en alt 

for selvstyrende enhed, og uddyber: 

”Jeg er interesseret i, at folketingsgruppen 

opererer ansvarligt og effektivt, 

men ikke uden kobling til landsmødet. 

Det er og bliver en forsat politisk 

proces at bevare denne balance.” 

Uden mad og drikke 

Et andet aspekt på et landsmøde er 

naturligvis de sociale rammer. Her har 

deltagernes tilbagemeldinger specielt 

fokuseret på priserne og den til tider 

kaotiske buffet. 

”Maden bliver nok ikke billigere, men 

vi satser på, at kvaliteten bliver højere i 

de kommende år. Vi skal også være opmærksomme 

på, at den samlede pris for 

hele landsmødet ikke bliver alt for høj,” 

siger Jesper Gronenberg. Sekretariatslederen 

har ansvaret for alt det praktiske i 

forbindelse med landsmødet. 

”Indretningen af buffeten er også noget 

vi forventer bliver ændret til næste 

år,” afslutter han. 

Andre forslag går på, at man udarbejder 

et guidehæfte til førstegangsdeltagere. 

Det kan være vanskeligt at være 

helt grøn til et landsmøde og danne sig 

et overblik over alle de muligheder, det 

indeholder. 

”Det er ikke noget jeg kan love, men en 

guidebog er et af de rigtigt gode forlag. 

Jeg kan tilføje, at der er flere lokale foreninger, 

som afholder møder for førstegangsdeltagere. 

Og det er noget, vi sætter 

stor pris på,” siger sekretariatslederen. 

Deltagernes svar på evalueringen 

kan findes på www.radikale.dk/ 

landsmødeevaluering.

På jagt efter en kulturkonservativ 

platform 

Historieantologien fra den borgerlige 

tænketank CEPOS går til kamp 

mod en række vindmøller og selvopfundne 

myter og hypoteser, mener 

anmelderen. 

Af Kristian Hvidt, historiker, 

medlem af Det Radikale Venstre 

I DET INDRE KØBENHAVNS vrimler det 

med centre: små kontorlokaler, hvor der 

fremstilles formulerede meninger om alt 

muligt, der derpå lægges ud på nettet. Ved 

hver sin fladskærm sidder et halvt dusin meningsdannere 

dagen lang og skriver i håb 

om, at deres artikler og grafiske kurver bliver 

fisket op og viderebragt af journalister og 

studerende. 

CEPOS er et sådant meningscenter. Det 

lyder næsten russisk, og betydningen, Center 

for Politiske Studier, er da også tilpas 

gådefuld. Centeret har siden sin begyndelse 

i 2004 vist sin regeringsvenlige holdning og 

ment at have en slags officiøs status. Nu er 

centeret hoppet ud af netværket og ind på 

det gammeldags bogmarked med en antologi 

fuld af meninger om Danmarkshistorien. 

Dumme tanker 

fra tænketank 

Med bogen ”Tyve begivenheder, der skabte 

Danmark” er den politiske vindretning klar. 

Bogens 14 bidragsydere repræsenterer først 

og fremmest Det konservative Folkeparti 

med pæn afstand til Venstre og partierne 

på venstre fløj, især til Det radikale Venstre. 

Bogens hovedformål er at gøre op med ”det 

radikale historiemonopol”, som ødelagde 

begreber som Fædreland, forsvar og kristendom 

både i politik og i historiebøger. 

Det bobler af vrede i tænketanken, når Erik 

Arup og P. Munch nævnes. De var nemlig, 

som redaktørerne har skrevet, skyld i, at 

”danskerne måtte betale med deres frihed 

for ikke at blive inddraget i Første Verdenskrig”. 

Tænketanke kan altså også tænke 

dumme tanker. 

Bogens mest forhadte person er dog Georg 

Brandes. Med en kæmpekanon bliver 

han skudt ned af Svend Rossel, litteraturprofessor 

i Wien. BUMM! og Brandes er 

pulveriseret uanset at han – alle sine fejl til 

trods – udøvede en kolossal indflydelse på 

sin samtid og eftertid. 

Selvopfundne postulater 

De tyve artikler i bogen er opstillet kronologisk. 

Af stil og vægt er de uhyre forskellige, 

men groft sagt kan de deles i to grupper, de 

velskrevne, professionelle essays vokset ud af 

en grundig almenviden over for de polemiske 

mere journalistisk formede indlæg. 

Af den første kategori er der da ikke så få. 

Spændende og begavet er bogens sidste 

analyse: ”Borgerlig kulturkamp i bakgear” af 

David B. Karsbøl. I let tilsløret form beskriver 

han virkningerne af Venstres smarte 

meningsskifte mellem valgene 1998 og 

2001, der – inspireret af Tony Blair – sikrede 

den borgerlige valgsejr. Af andre guldkorn i 

Fra lanceringen af den kulturkonservative historieantologi ses fra venstre David Gress (en af 

antologiens redaktører), Knud J. V. Jespersen (professor og formand for udvalget til styrkelse af 

historiefaget), folketingsmedlem Lone Dybkjær og kulturminister Brian Mikkelsen. Lone Dybkjær 

holdt et indlæg om ”Historien som udgangspunkt for tanker om fremtiden” på en konference i 

forbindelse med lanceringen af bogen. 

bogen skal nævnes Ditlev Tamms fire artikler, 

alle sammen velskrevne, kompetente, 

interessante. 

Fælles for de mere polemiske artikler er 

metoden: forfatteren opstiller først et postulat 

om, hvordan han mener, historikere 

har beskrevet et fænomen eller en begivenhed, 

og så har forfatteren fornøjelsen 

at skyde sit eget postulat ned. Bogens første 

essay af Bo Bjørnvig er et godt eksempel. 

Han påstår, at arkæologer og historikere 

generelt har idylliseret beskrivelsen 

af den danske oldtids jægere og bønder. 

Men Bo Bjørnvig mener at vide, at de var 

særdeles voldelige og at vore forfædre var 

forsvarsglade krigere. 

Don Quijote til kamp 

Et andet eksempel er artiklen om Kanslergadeforliget 

1933. Her fabrikerer Christoffer Arzrouni, 

konsulent for socialminister Eva Kjær 

Hansen, helt absurd det stykke politisk mytologi, 

at forliget ifølge historikerne skabte 

velfærdsstaten og løste landets økonomiske 

problemer. Som bedste vidnesbyrd fremfører 

han socialdemokratiets ”vagthund” 

Henning Tjørnehøj. Som en ren Don Quijote 

ridder konsulenten derefter til kamp mod 

disse vindmøller og fælder dem en for en. 

David Gress har tilsvarende opstillet fire selvopfundne 

myte-vindmøller om nederlaget i 

1864, som han siden angriber og nedlægger 

med brug af alle Viggo Hørups og radikale 

historikeres arsenal af argumenter. 

Og så er der Besættelsestiden og ridderparret 

Vilhjalmsson og Blüdnikow, de vrede 

unge mænd, som her endnu en gang vender 

vrangen ud af vasketøjet og vrider sig 

af forargelse over de skidne stykker, de har 

fundet i arkiverne. Alle historiske perioder har 

en forside og en bagside. De historikere, der 

ikke inddrager begge sider, men kun søger 

det forargelige i fortiden, kan vække opsigt i 

dagspressen men ikke vinde respekt blandt 

kolleger og tænksomme mennesker. 

Mislykket projekt 

De ”kulturkonservative” har vundet store sejre 

de sidste år med al den tumult om kulturkanoner, 

der igen har luftet og nummereret 

alt det gamle og ædle i Fædrelandets kultur. 

Med denne bog har kulturkonservatismen 

søgt at skabe en holdbar historisk platform i 

modsætning til de kulturradikale. Jeg synes 

ikke, det er lykkedes. 

KASPER ELBJORN OG DAVID GRESS (red): 20 

begivenheder der skabte Danmark. 

414 sider. 299,- kr. Gyldendal. 

17

18 

Nyt forretningsudvalg 

Hovedbestyrelsen har på sit første møde 

efter landsmødet valgt følgende seks 

medlemmer til partiets forretningsudvalg: 

Marianne Madsen, Århus, Zenia Stampe, 

Frederiksberg, Hanne Jakobsen, Odense, 

Arne Vierø, Hellerup, Malene Skytte Hansen, 

København og Camilla Hersom, Hellerup. 

Ud over disse seks medlemmer består 

forretningsudvalget af landsformanden, 

næstformanden, to repræsentanter for 

Folketingsgruppen, en repræsentant for 

det kommunalpolitiske netværk samt en 

repræsentant for det organisationspolitiske 

netværk. 

Nye udvalg 

På hovedbestyrelsesmødet blev der også 

valgt medlemer til tre af de seks faste sektorpolitiske 

udvalg, nemlig 11 medlemmer 

til udenrigsudvalget, 7 til miljøudvalget 

samt 7 til økonomi- og erhvervsudvalget. 

Derudover skal hver af de nye storkredsforsamlinger 

udpege et medlem til hvert 

af de sektorpolitiske udvalg. Alle øvrige 

medlemmer af Det Radikale Venstre kan 

deltage i udvalgenes arbejde, men uden 

stemmeret. 

Udenrigspolitisk udvalg har genvalgt 

Henning Nielsen som formand. Han kan 

kontaktes via mail: parkvej@post8.tele.dk. 

De førstkommende møder i udvalget er 9. 

december i Nyborg og 27. januar i København. 

HØRING: Brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen 

– findes der en bedre brugerbetaling? 

Tirsdag 5. december 2006 kl. 9.00 – 12.00 på Christiansborg 

PROGRAM: 

• Hvis man skulle opfi nde det danske brugerbetalingssystem forfra. Brugerbetalingen 

set med kritiske øjne v/professor KJELD MØLLER PETERSEN, Syddansk Universitet 

• Kan vi lære noget af andre? Det danske brugerbetalingssystem i et internationalt per- 

spektiv v/professor JES SØGAARD, direktør ved Institut for Sundhedsvæsen 

• Findes der en bedre brugerbetaling? Repræsentanter for Patientforeningen Danmark, 

Den Almindelige Danske Lægeforening og Tandlægernes Nye Landsforening diskute- 

rer det nuværende brugerbetalingssystem – og om der er plads til forbedringer 

• Bliver brugerbetalingen ikke bedre – er opgaven politisk umulig? Paneldebat mellem 

politikere og eksperter om brugerbetalingssystemets fremtid i Danmark med spørgsmål 

fra salen 

TILMELDING: skal ske senest torsdag den 30. november til: rv.sundhed@ft.dk 

KONFERENCE: Unges festkultur – forbruget 

af rusmidler til fester er stærkt stigende 

Fredag 24. november 2006 kl. 12.00–16.00 på Christiansborg 

LØRDAG DEN 6. OG SØNDAG DEN 7. JANUAR 2007 mødes vi igen på Nyborg Strand 

sammen med en masse ”ikke-radikale” for at sætte fokus på et vigtigt samfundsspørgsmål. 

I de senere år har vi haft emner som sundhed, velfærd, globalisering og Europa. 

I 2007 er temaet ”Kulturmøde - kulturkløft”. Hvad sker der, når forskellige livsformer skal sameksistere 

på samme arbejdsplads, på samme skole, i samme boligområde og i samme forening? 

Hvor meget betyder det, at vi tror mere på fordomme end på faktisk viden? Nå, nej, for det 

er jo ikke os, der har fordomme! Er tolerance endeløs, eller er der en grænse? Er det lettere at 

være tolerant end frisindet? 

VI MØDER REPRÆSENTANTER for de mennesker, der står midt i virkeligheden hver eneste 

dag, f.eks. skoleinspektør LISE EGHOLM fra Rådmandsgades skole på Nørrebro, GERT RAAS- 

DAL, projektchef for ”fra bænken til banen”, ANDERS GLAHN, leder af fritids- og ungdomsklubben 

i Gellerupparken og udviklingsdirektør JØRGEN ROSTED. 

Lørdag aften er der kulturmøde i kunstnerisk form med TEATERGRUPPEN OPGANG 2, der viser 

en provokerende teaterforestilling ”Deadline”, som er skabt via Betty Nansens Teateret, og 

hvor teaterdirektør HENRIK HARTMANN stiller op til debat. 

Søndag morgen sætter vi begreberne ”kulturmøde – kulturkløft” ind i debatten om fremtidens 

kreative Danmark, og her lægger TREVOR DAVIES, Københavns Internationale Teater, for. 

Endnu er ikke alle stævnets oplægsholdere helt på plads, men det er de til den politiske 

debat søndag eftermiddag, hvor MARIANNE JELVED møder partiformændene BENDT 

BENDTSEN og VILLY SØVNDAL. 

Det endelige program vil snart kunne ses på www.radikale.dk 

MANGE HAR BESKREVET PROBLEMET, men kun få har givet bud på løsninger. Er det et 

udtryk for, at de unge er presset og har ”ondt i livet”, eller er der andre faktorer. Og hvad 

kan vi så gøre ved det? 

OPLÆGSHOLDERE: Professor Birgitte Simonsen, Danmarks Pædagogiske Universitet, 

overlæge Henrik Rindom, Hvidovre Hospital, forsker, mag.art. Steen Beck og MF, Martin 

Lidegaard (RV) 

TILMELDING NØDVENDIG – senest fredag 17. november kl. 12.00 til Det Radikale Venstres 

sekretariat på mail: rvbivo@ft.dk eller tlf. 33 37 47 47. 

NYBORG STRAND STÆVNE 2007 

Kulturmøde – kulturkløft 

TILMELDING: Sidste frist for tilmelding 

er tirsdag den 2. januar 

2007. Det letteste for både deltagere 

og for sekretariatet er, at tilmelding 

sker via radikale.dk/nss. 

PRIS: Deltagergebyret er kr. 105. 

Middag (to retter) og kaff e lørdag 

– kr. 195. Frokost (ta‘ selv bord) og 

kaff e søndag – kr. 160. 

INDKVARTERING: Al bestilling 

af værelser skal ske direkte til Hotel 

Nyborg Strand, tlf. 65 31 31 31. 

Pris for overnatning (incl. morgenmad) 

på enkeltværelse er kr. 435, 

på dobbeltværelse er kr. 435 pr. 

person. og på sovesal kr. 95.

650.000 voksne danskere har svært 

ved at gebærde sig på skriftligt dansk. 

Vil de blive yderligere marginaliserede, 

hvis Danmark satser endnu mere på 

engelsk i skolerne? 

De mest talte 

modersmål i verden 

1. Kinesisk, mandarin . . .(836 mio.) 

2. Hindi/urdu . . . . . . . . . . . (333 mio.) 

3. Spansk . . . . . . . . . . . . . . . (332 mio.) 

4. Engelsk . . . . . . . . . . . . . . (322 mio.) 

5. Bengali . . . . . . . . . . . . . . (189 mio.) 

6. Arabisk . . . . . . . . . . . . . . . (186 mio.) 

7. Russisk . . . . . . . . . . . . . . . (170 mio.) 

8. Brasiliansk/portugisisk. (170 mio.) 

9. Japansk . . . . . . . . . . . . . . (125 mio.) 

10. Tysk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (98 mio.) 

90. Dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . (5 mio.) 

6800. Arikapu . . . . . . . . . . . . . . . .(2 pers.) 

Kilde: http://www.ethnologue.com/ 

Officielle sprog i flest lande 

1. Engelsk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (54) 

2. Fransk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (33) 

3. Arabisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (24) 

4. Spansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (21) 

5. Portugisisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . (8) 

6. Tysk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (5) 

7. Malaysisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (4) 

8. Hollandsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (4) 

9. Kinesisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (3) 

10. Italiensk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (2) 

Kilde: http://www.ethnologue.com/ 

Hvilket ord ville du vælge? 

e-mail eller elektronisk post 

actionfi lm eller spændingsfi lm 

bodyguard eller livvagt 

ghettoblaster el. bærbart musikanlæg 

taxfree eller skatte- og afgiftsfrit 

cellulite eller appelsinhud 

Ænglish is 

maj bæst 

Danskerne skal kunne forstå, læse 

og tale engelsk stort set lige så 

godt som dansk. Det mener folketingsgruppen. 

Men er det nu en 

god idé? 

Af Andreas Hemmeth 

FOLKETINGSGRUPPENS FORSLAG om 

”Engelsk som offi cielt 2. sprog” har både 

delt vandene i Det Radikale Venstre og 

aff ødt en betydelig debat i de danske medier. 

Et punkt, der har præget debatten, er 

de anselige resurser, dette forslag tilsyneladende 

kræver, idet tusindvis af offentligt 

ansatte må på efteruddannelse 

for at kunne leve op til målsætningerne 

om, at de off entlige myndigheder skal 

kunne kommunikere på engelsk med 

borgere og virksomheder. 

Per Richard Hansen, radikal folketingskandidat 

fra Sydjylland, har svært ved 

at se, hvor de økonomiske resurser skal 

komme fra. Han pointerer desuden, at 

kommunerne har nok at se til med den 

igangværende kommunalreform. 

Pelumi Fadairo, det andet radikale 

medlem, vi har sat i stævne, kan også 

se de økonomiske udfordringer, men 

hun ser forslaget i et længere perspektiv, 

hvor det vil tage en generation eller 

mere, før det er endeligt gennemført. 

Lad os starte med dansk 

I Danmark bor der mere end 650.000 

voksne danskere, der har svært ved at 

gebærde sig på skriftligt dansk. Det vil 

være en yderligere belastning at kræve, 

at de skal kunne begå sig på endnu 

et sprog. Dermed kan forslaget ” virke 

mere ekskluderende end inkluderende 

og medvirke til en yderligere marginalisering 

af de i forvejen udsatte grupper,” 

fremhæver Per Richard Hansen. 

Pelumi mener derimod, at det nok 

ikke er kravet om det ekstra sprog, der 

kommer til at marginalisere en gruppe 

mennesker, men derimod helt andre 

komplekse, sociale forhold. Hun mener 

imidlertid, at man skal sætte ind på 

andre områder for at komme denne 

problemstilling til livs. Og omvendt kan 

den sproglige fokusering give de udsatte 

grupper en yderligere hjælp til at opjustere 

deres spage evner. 

Hvorfor engelsk? 

Man kan spørge sig selv, hvorfor det er 

så vigtigt at opprioritere netop engelsk 

i Danmark. Ifølge folketingsgruppens 

forslag, fordi vi skal kunne begå os i en 

globaliseret verden. Men engelsk bliver 

faktisk ”kun” talt af 332 mio. mennesker, 

hvorimod mandarin (kinesisk) er hovedsproget 

for 836 mio. mennesker. Også 

spansk og hindi overgår engelsk. 

Pelumi, der er ansat i en computervirksomhed, 

har dog en væsentlig pointe, 

når talen falder på relevansen af sprogvalget 

i forslaget: 

”Det er det sprog, fl est mennesker i verden 

forstår, og det er det sprog, som danskere 

oftest bruger i forretningsøjemed.” 

For Per Richard Hansen, der til dagligt 

bor i Sydjylland, fi ndes der et andet 

sprog, der tales mere end det engelske, 

nemlig tysk. Derfor har han foreslået at 

andetsproget skal være valgfrit. Derved 

ville Danmark opnå en mere varieret 

sprogkultur og samtidig tilgodese 

regionale interesser. 

Det radikale forslag lægger ikke op til, 

at Danmark en dag kommer til at have 

samme forhold på sprogområdet som 

Canada eller Indien, hvor man har henholdsvis 

engelsk/fransk og hindi/engelsk 

som ligestillede, offi cielle sprog. Men at 

det bliver stadig vigtigere at kunne begå 

sig på engelsk er der ikke tvivl om. 

19

20 

Smutvej eller 

blindgyde 

DEN ANDEN VEJ VIL VI, men vi ved ikke, om 

det er en smutvej eller en blindgyde. 

En smutvej er en smart måde at komme hurtigt 

derhen, hvor man gerne vil. Det svarer til, 

at Marianne Jelved siger, at vi peger på Helle 

Thorning-Schmidt som statsminister, selvom 

Marianne og samtlige radikale MF’ere under 

hele valgkampen og ved den første dronningerunde 

pegede på Fru Jelved. 

En blindgyde betyder, at vi sætter os selv 

udenfor enhver indflydelse og bliver katten på 

vejen, som sgu er sin egen. Det sker, hvis man 

peger på sig selv, selvom ingen andre partier 

gør det – ligegyldigt hvad iøvrigt. Vi kan sætte 

parlamentarismen skakmat, hvis vi vælter en 

hvilken som helst regering ved brug af oppositionens 

stemmer. Det gør man ikke mange 

gange, før alle finder os useriøse og magtliderlige. 

Vil vi overleve som samarbejdsdueligt parti, 

kan vi blive nødt til på et eller andet tidspunkt 

efter et valg, og inden der er gået flere måneder, 

at vælge side. 

En hemmelig gang til magtens tinder vil 

være det optimale. Den forudsætter, at man 

respekterer de andres kanter og hjørner i den 

konkrete politik, og at de til gengæld accepterer, 

at en radikal sagtens igen kan blive en rigtig 

god statsminister, samt at vi udover personkrav 

til ledelsen af regeringen også har nogle indholdskrav 

til politikken (skat, lokalstyre, lighed, 

borgerrettigheder, ...), hvor vi er pragmatiske, 

fleksible samarbejdsorienterede. 

Lad os håbe, at Den Anden Vej hverken bliver 

en smutvej eller en blindgyde men en gang til 

magtens tinder. 

Boye Haure 

Frederiksberg 

Tak til Elsebeth 

Gerner Nielsen 

TAK TIL ELSEBETH FOR igennem mange år, 

utrætteligt, at have bragt mange af de ulykkelig 

menneskeskæbner på den politiske 

dagsorden. 

Lad os love Elsebeth, at vi vil blive ved at 

være en sten i skoen på integrationsministeren 

i håb om, at der må gå bare et lille hul i det 

stenhårde skjold, der skjuler denne regerings 

triste og ulykkelige menneskesyn. 

Klaus Oldrup 

Holbæk 

R A D I K A L D E BAT 

At tale om Den Anden Vej i bestemt form og med store bogstaver antyder, at vi alene kender 

vejen. Men gør vi det? 

Dristigt eller dumdristigt 

JEG FINDER DET TANKEVÆKKENDE, at vi 

taler om Den Anden Vej og ikke bare om en 

anden vej. At ville en anden vej er et markant, 

fremadrettet ønske, men det rummer 

dog den ydmyge erkendelse, at man ikke 

på forhånd kender vejen 100 pct. At tale 

om Den Anden Vej i bestemt form og med 

store bogstaver antyder, at vi alene kender 

vejen. Men gør vi det? Plejer vi radikale ikke 

at finde nye veje i dialog og samarbejde? 

Jeg har altid opfattet ydmyghed, samtale 

og kompromis som radikale kerneværdier, 

men jeg synes, at Den Anden Vej bygger på 

noget andet. 

Vores nye ultimative strategi bygger på 

vores uomgængelighed, altså på Det Radikale 

Venstre som en mandatmæssig magtfaktor. 

Vi siger og ønsker, at det er politikken, de 

fem mærkesager, der skal stå i centrum, Men 

ved at gøre vores politiske krav ultimative, 

bliver det afgørende pludselig den magt, der 

eventuelt står bag kravene. Udgangspunktet 

Eksklusionsparagraf 

VI HAR I DET RADIKALE VENSTRE ingen 

eksklusionsparagraf – og vi har været ret 

stolte af det. Men måske er det på tide at 

tage det punkt op og opstille kriterier for, 

hvornår man – sjældent naturligvis – kan 

ekskludere. 

Et eksempel kunne være, hvis personer 

bevidst skader partiets politik og/eller 

interesser groft og tilsidesætter partiets 

vigtigste holdninger. Eller hvis personer 

udøver skadelig virksomhed for parti og 

er ikke at mødes i dialog med kompromis for 

øje, men at vi har (håber at have) en magt, 

de andre er afhængige af. I Hal Kochs ånd 

vil jeg ønske, at den demokratiske proces er 

mere end magt og mandater. 

Som folketingskandidat bliver jeg for tiden 

lidt forlegen, når jeg skal forklare folk, 

hvorfor det ikke er nok at få gennemført trefire 

af vores fem mærkesager, hvis ikke Marianne 

Jelved bliver statsminister. I det hele 

taget må jeg konstatere, at begejstringen for 

og forståelsen af vores strategi er markant 

mindre ude i landet, end den var på landsmødet. 

Blandt almindelige vælgere, både 

radikale, potentielt radikale og alle de andre, 

oplever jeg mere opgivende hovedrysten 

end respekt for vores strategi. Det vi selv opfatter 

som dristigt, opfattes af de fleste andre 

som dumdristigt. (forkortet af red.) 

Morten Skovsted, 

folketingskandidat, Århus 

nation ved tåbelighed. Man kunne selvfølgelig 

nævne andre ting, men her kan man 

jo tænke selv. 

Hvorfor er det så kontroversielt at nævne 

eksklusion i enkelte tilfælde? Og hvorfor 

skal man altid – konservativt i ordets oprindelige 

betydning – køre videre ”som vi 

altid plejer her”? 

Inge Dam 

Nyborg

R A D I K A L D E BAT 

Resolutioner 

uden indstilling 

FORMELT ER DER PÅ LANDSMØDET en demokratisk 

afstemning om resolutionsforslagene, men reelt er 

det ikke landsmødet, der afgør hvilke resolutionsforslag, 

der bliver vedtaget. 

Inden landsmødet har både et resolutionsudvalg 

og hovedbestyrelsen lavet en indstilling om samtlige 

resolutioner. Og i år var der ikke et eneste forslag, der 

blev vedtaget af landsmødet, hvis det ikke var indstillet 

til vedtagelse af hovedbestyrelsen. Men det bliver 

ikke oplyst, hvordan hovedbestyrelsen har stemt til de 

forskellige resolutionsforslag. Det betyder, at et lille 

flertal i hovedbestyrelsen kan afgøre, om et resolutionsforslag 

skal vedtages på landsmødet. 

Jeg vil foreslå til hovedbestyrelsens overvejelse, evt. 

på forsøgsbasis, at de indsendte resolutionsforslag 

ikke bliver behandlet med en indstilling, hverken af et 

nedsat resolutionsudvalg eller af hovedbestyrelsen. 

Men for at begrænse antallet af forslag og for ikke 

at risikere at lille flok landsby- eller københavnertosser 

indsender tåbeligt resolutionsforslag, kunne man 

kræve, at der skal være 20-25 stillere for at et forslag 

kan behandles. (forkortet af red.) 

Rasmus Valbjørn 

Aalborg 

Stille omkring 

Fremsyn 

RADIKAL POLITIK HAR I EN IKKE så fjern fortid levet 

under navnet Fremsyn, et blad der blev holdt oppe af 

mange hjælpende, radikale hænder i en partimaskine 

stedse plaget af stor fattigdom. Det er støtteforeningens 

store fortjeneste, at Det Radikale Venstre vedblivende 

har kunnet udgive et blad. 

Flere klager nu over, at der er blevet stille om denne 

aktivitet, og at fondens betydelige midler ligger og 

samler støv. Og sandt er det vel, at vi ikke hører meget 

fra den kant, udover en oplysning på det årlige landsmøde 

om sammenkomst i Fremsyn i hotellets fjernere 

gemmesteder, samtidig med at alle er optaget af vigtige 

gøremål andre steder. 

Det må være muligt at gøre dette lidt bedre, ikke 

mindst når vi lever i tider med uset stor vælgeropbakning. 

Vil det ikke være en ide, at Radikal Politik bragte en 

artikel om emnet, hvor støtteforeningen får lejlighed 

til at redegøre for de mange planer for fremtiden 

– hvad skal de mange penge bruges til – hvilken udvikling 

vil man fremme, osv? 

Det vil samtidig være en enestående chance for 

mere liv i støtteforeningen. 

Poul E. Frederiksen 

Birkerød 

FOTO : U LL A VO I G T 

Bland dig... 

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik 

og på partiets hjemmeside. 

Debatindlæg til bladet kan sendes via email til 

redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, 

Christiansborg, 1240 København K. 

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. 

Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens 

„Indspark“ kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten 

fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. 

DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer til nogle 

af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå ind på vores hjemmeside, 

log dig på og skriv dit svar. Du kan også gå ind for at se, om 

andre – f.eks. nogle af MF‘erne – har svaret på nogle af indlæggene. 

DRs budgetkaos 

DANMARKS RADIO BYGGER NYT hovedsæde i Ørestaden. 

Der bliver tre afdelinger i hovedbygningen, hvor radioens 12 

afdeliger i København samles i ét. Der bygges også ny koncertsal. 

Forbilleder for den nye koncertsal er Philharmonien i Berlin, 

Sapporos koncerthus i Japan samt Walt Disney Concert Hall i Los 

Angeles. Der bliver noget at glæde sig til. 

Men DR-byen har også en budgetoverskridelse på 600 mill.kr. 

Hvad har Danmarks Radios bestyrelse gjort for at styre udgifterne 

i det nye byggeri? Det Radikale Venstre har en repræsentant 

i Danmarks Radios bestyrelse. Det er rektor Peter Hviid Jensen. 

Jeg vil være taknemlig, om Peter Hviid vil redegøre for, hvilke 

bestræbelser, DR-bestyrelsen har gjort for at kontrollere udgifterne 

i Ørestaden. 

Ole Terkildsen 

Roskilde 

Kan den radikale repræsentant i DRs bestyrelse foreklare årsagen 

til den store budgetoverskridelse på nybyggeriet i Ørestaden? 

21

L AN D ET R U N D T 

Sidste frist for indlevering af meddelelser til 

Landet Rundt i førstkommende nummer af 

Radikal Politik er onsdag den 22. november 

kl. 10.00. Meddelelser til Landet Rundt skal 

være amtsredaktørerne (se under de enkelte 

amter) i hænde i god tid før deadline. 

UDGIVELSESPL AN : 

NR. DEADLINE UDKOMMER 

12 22.11 06.12 

EU-tema 13.12 27.12 

Den anførte deadline er stof til Landet 

Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk 

KØBENHAVN-FREDERIKSBERG 

Lisa Rosager • Vælgerforen. Kbh./Fr.berg 

Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V 

tlf. 33 13 03 31 • hovedstaden@radikale.dk 

1-ÅRSDAG FOR BR-VALGET 

Onsdag den 15. november mødes Klaus Bondam 

og Ritt Bjerregaard i PH Cafeen, Halmtorvet 9A, 

1700 Kbh. V. fra kl. 16.45-20.00. Hans Engell er 

ordstyrer og stiller de skarpe spørgsmål. 

DEBATMØDE OM UDDANNELSESPOLITIK 

Onsdag den 22. november kl. 19.30–21.00 på 

Kbhs Rådhus. Deltagere: Christine Antorini, MF, 

(S), Louise Frevert MF og medl. af BR (DF) samt 

Kasper Johansen medl. af BR (RV). 

BELGISK ØLSMAGNING OG INTEGRATION 

Torsdag den 23. november inviterer Manu 

Sareen til temaaften på Rådhuset. Mødested: v. 

bagindg. af Rådhuset kl. 19.00. Pris: ca. 100 kr. Tilmelding 

(bindende!) på: Manu_sareen@br.kk.dk 

HOVEDBESTYRELSESMØDE 

Onsdag den 29. november kl. 19.30 i Vartovs 

store sal, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K. Kan 

udvikling i u-lande kombineres med sund forretningsdrift? 

Om corporate social responsibility og 

global compact. Oplæg v. Søren Mandrup 

Petersen, policy advisor i UNDP Nordic office. 

KØBENHAVNS AMT 

Torben Tallerup • Ellehaven 54 • Trørød 

2950 Vedbæk • tallerup@ofir.dk 

tlf. 45 66 08 10 • tlf. 28 10 01 28 

GLOSTRUP: ÅBENT DEBATMØDE 

Onsdag den 15. november kl. 19.30 på Glostrup 

Gamle Præstegaard, Hovedvejen 134, Glostrup. 

Oplæg v/Asger Baunsbak-Jensen: Er religion en 

privatsag? 

FURESØ-EGEDAL OPSTILLINGSKREDS: 

STIFTENDE GENERALFORSAMLING 

Torsdag 30. november kl. 19.30 på Rytterskolen 

i Ganløse. Bl.a. valg af folketingskandidat. Tilmelding 

til Erik Mortensen, erik.mortensen@mail. 

tdcadsl.dk el. Charlotte Vilsholm, lotte@fred.dk, 

tlf. 29 25 71 72. 

FREDERIKSBORG AMT 

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35 

2970 Hørsholm • tlf. 45 76 56 35 

peer.tidemand@mail.tele.dk 

STIFTENDE GENERALFORSAMLINGER 

I DE NYE KOMMUNEFORENINGER: 

HILLERØD: Torsdag den 9. november kl. 19.00 

på Grundtvigs Højskole. Efter generalforsamlingen 

kl. 20 vil Zenia Stampe på et åbent møde 

give et indspark til den nye kommuneforening. 

Arrangementet fra kl. 20 koster 30 kr. (til kaffe 

og kage.) 

HELSINGØR: Tirsdag den 14. november kl. 19.30 

på Espergærde Bibliotek, Kløvermarken 12, 3060 

Espergærde. 

GRIBSKOV: Onsdag den 15. november kl. 19.30 i 

Pyramiden (Flygelsalen) i Gilleleje. Indkaldelse 

med dagsorden bliver udsendt. 

”FARVEL TIL AMTSFORENINGEN 

– GODDAG TIL STORKREDSEN!” 

Tirsdag den 28. november. Der udsendes invitation 

til medlemmerne med nærmere angivelse 

af tid, sted, tilmelding, pris og andre detaljer. 

MØD MARGRETHE VESTAGER 

PÅ CHRISTIANSBORG 

Tirsdag den 5. december kl. 18.00. Det bliver 

traditionen tro med spisning, politisk snak og 

rundvisning. Der vil blive udsendt invitation med 

detaljer vedr. tilmelding og pris for deltagelse. 

ROSKILDE AMT 

Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted 

4000 Roskilde • aksel.appel@mail.dk 

tlf. 46 49 76 90 • tlf. 21 26 10 06 

LEJRE KOMMUNEFORENING: 


Mandag den 20. november kl. 19.30 i Gevninge 

beboerhus, Gevninge Bygade 17. 

AMTET: ÅBENT CAFÉMØDE 

Onsdag den 15. november kl. 19.30 på Cafe 

Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde. Debat om partiets 

udspil til nyt kulturprogram. Oplæg ved Trine 

Henningsen og Susanne Danig. 

BORNHOLM 

Birger Nissen • Kodalsvejen 5 • Ibsker 

3740 Svaneke • birger@nissen.mail.dk 

tlf. 56 49 30 86 • tlf. 21 73 12 86 

POLITISK AFTEN MED ELISABETH GEDAY 

Tirsdag den 21. november på Pension Ny Søborg, 

Lykkesvej 20, Aakirkeby. Kl. 18.00: Middag 

for medlemmer (Pris: kr. 125). Tilmelding: Torsten 

Nielsen, tlf. 86 26 37 50, email: 2rst1@mail. 

dk. Kl. 19.30: Offentligt møde bl.a. om „Den 

Anden Vej“. 

FYNS AMT 

Jesper Olesen • Agnetevej 26 

5000 Odense C • j.ole@webspeed.dk 

tlf. 65 91 10 71 

SVENDBORG: EKSTRAORDINÆR 

GENERALFORSAMLING 

Mandag den 20. november kl. 19.00 på Færgegaarden, 

Færgevej, Svendborg. Om foreningens 

nedlæggelse. 

KERTEMINDEKREDSEN: 

KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE 

Formøder med Lisbet Stemann Funk tirsdag den 

14. november kl. 8.00-9.30 og onsdag den 29. 

november kl. 19.30-21.00. Begge møder afholdes 

på Kerteminde Rådhus. Henv. til Lisbet Stemann 

Funk, ELFUNK@stofanet.dk. 

MIDDELFARTKREDSEN: 

AFSLUTTENDE MEDLEMSMØDE 

Mandag den 20. november kl. 18.30 på Amtsgården, 

Ørbækvej 100, Odense. 

MIDDELFARTKREDSEN: JULEMØDE MED 

NIELS HELVEG PETERSEN 

Tirsdag den 5. december kl. 19.30 på Vesterdal 

Efterskole, Gammel Assensvej 12, Nørre Aaby. 

EKSTRAORDINÆRT AMTSDELEGERETMØDE 

Den 20. november kl. 19.00 på Amtsgården i 

Odense, hvor det gamle Fyns RV bliver nedlagt 

og Storkreds Fyns RV oprettes. 

DEBATMØDE OM FØDEVAREPOLITIK 

Onsdag den 6. december kl. 19.00, Pantheonsgade 

4 2 , Odense. Aviaq Kleist, Food Fighter 2005, 

sparker mødet i gang. 

FØDERALISME ELLER INTERNATIONALISME 

Anderledes EU-møde torsdag den 7. december 

kl. 19.00 på Odense Musikbibliotek. Deltagere: 

Rune Lund, MF, Enhedslisten, og Rune Christiansen, 

EUP-kandiat og Folketingskandidat for DRV. 

SØNDERJYLLANDS AMT 

Per Kleis Bønnelycke • Møllegården 21 

6340 Kruså • per.kleis@mail.dk 

tlf. 74 67 67 67 • tlf. 22 24 74 67 



AABENRAA: Onsdag den 15. november kl. 19.30. 

Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50. 

HADERSLEV: Mandag den 20. november kl. 

19.30. Brdr. Grams Historiske Arkiv og museum, 

Danmarksgade 16, Vojens. 

TØNDER: Onsdag den 22. november kl. 19.30. 

Kunstmuseet, Tønders bibliotek, Kongevej 51, 

Tønder. 

HADERSLEV RV BESØG PÅ POVLSBJERG 

OMRÅDE- OG AKTIVITETSCENTER 

Torsdag den 16. november kl. 16.30. Østergade 

98, Vojens.

RIBE AMT 

Thomas Bjørndal • Frihedsvej 21A 

6700 Esbjerg • tlf. 75 13 53 86 

bjoerndal@tiscali.dk 



NY VARDE: Onsdag den 15. november kl. 19.00 

på Hotel Arnbjerg. 

NY ESBJERG: Tirsdag den 5. december kl. 19.30 

på Esbjerg Museum (indgang fra Nørregade). 

POLITISK SANGAFTEN MED BENTE DAHL 

Mandag den 13. november kl. 19.30 på konservatoriet 

i Esbjerg (koncertsalen). 

MØD RU FORMAND ZENIA STAMPE 

Mandag den 27. november kl. 20.00 i De studerendes 

Hus i Esbjerg. Debat med unge fra S og V. 

VEJLE AMT 

KOLDING KOMMUNEFORENING: 


Torsdag den 16. november kl. 19.30, i Bramdruphallerne. 

KOLDINGKREDSEN: FORMØDE 

Mandag den 20. november, før mødet i sammenlægningsudvalget, 

kl. 17.00 på Kolding Rådhus i 

det radikale gr.vær. Drøftelse af dagsordenen og 

andre aktuelle lokale emner med Henrik Larsen 

og Marlene Lorentzen. 

KOLDINGKREDSEN: BESØG 

PÅ NY KOLDING BIBLIOTEK 

Tirsdag den 21. november kl. 19.30-ca.21.00, 

med rundvisning af bibliotekchef Kirsten Sparvath 

og efterfølgende drøftelse af bibliotekets 

nuværende og kommende virksomhed. 

KOLDINGKREDSEN: GLØGGAFTEN 

Vores traditionelle før jule hygge hos Kirsten og 

Henrik Larsen, Bakkegårdsalle 17, tirsdag den 5. 

december kl. 19.30. 

HEDENSTEDKREDSEN: OFFENTLIG MØDE 

Tirsdag den 21. november kl. 19 i Ørum-Daugaard 

Multicenter, Gl. Vejlevej 47 Daugaard. Hvilken vej 

skal Danmark gå? Debat med Henrik Dam Kristensen 

(S) og Marianne Jelved (R). Ordstyrere: Hedenstedkredsens 

folketingskandidater Jan Friis (S), 

Lindved og Nils Sjøberg (R), Kolding. 

RINGKØBING AMT 

Jens Back • Fabersvej 70 • 7500 Holstebro 

jback@webspeed.dk • 97 42 96 25 

AMTET: GENERALFORSAMLING 

Onsdag den 29. november kl. 18.45 på Hotel Medi 

i Ikast. Om nedlæggelse at amtsforeningen med 

udgangen af 2006, pga. kommunalreformen. 

VESTJYLLANDS STORKREDS: 


Onsdag den 29. november kl. 19.30 på Hotel 

Medi i Ikast. Alle medlemmer af DRV i Vestjyllands 

Storkreds har møde- og taleret. Kun de 

delegerede har stemmeret. 

ÅRHUS AMT 

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st. 

8000 Århus C • ehj@stofanet.dk 

tlf. 86 12 56 18 

FAVRSKOV RV: BESØG PÅ CHRISTIANSBORG 

Onsdag den 15. november. Kontaktperson: Erling 

Madsen, tlf. 86 96 40 63, emads@webspeed.dk. 

ÅBENT RETSPOLITISK UDVALGSMØDE 

Søndag den 19. november kl. 16–20 i Rosensgade 

24 1 , Århus. Henvendelse: Morten Skovsted, 

tlf. 86 22 02 20, morten@skovsted.dk 

FAVRSKOV RV: DEBATMØDE 

Mandag den 20. november kl. 19.00 i InSide, 

Hammel. Henv.: Erling Madsen, tlf. 86 96 40 63, 

emads@webspeed.dk. 

KULTURDEBAT PÅ GRAN –TEATER FOR DANS 

Mandag den 20. november kl. 19.30 – 21.30. I panelet 

sidder kulturudvalgsformand og byrådsmedlem 

Uffe Elbæk, radikal kulturkoordinator 

Susanne Danig, teaterdirektør Palle Granhøj m.fl. 

ÅRV: KOMMUNALPOL. FØLGEGRUPPE MØDER 

Tirsdagene den 21. november og 5. december kl. 

16-17.30 på Århus Rådhus. Henvendelse: Jonna 

Fonnesbæk, jofo@aabc.dk, tlf. 86 14 26 26. 

VESTJYLLANDS STORKREDS: 


Onsdag den 29. november kl. 19.30 på Hotel 

Medi i Ikast. Se under Ringkøbing amt for yderligere 

information. 

ÅRV – ÅRETS RADIKALE JULEFEST 

Lørdag den 9. december ca. kl. 19. Se hjemmesiden. 

Tilmelding: Ejner Hviid Jensen, ehj@stofanet.dk. 

Se radikaleaarhus.dk og radikale.dk/aarhusamt 

VIBORG AMT 

Lene Flarup • Sønder Alle 9 • 8800 Viborg 

tlf. 86 67 69 53 • leneflarup@adslhome.dk 

STIFTENDE GENERALFORSAMLINGER: 

VESTJYLLANDS STORKREDS: Onsdag den 29. november 

kl. 19.30 på Hotel Medi i Ikast. Se under 

Ringkøbing amt for yderligere information. 

THY OG MORS OPST.KREDS: Mandag den 20. 

november kl. 19.00 på Østvildsund Færgekro. 

Valg af folketingskandidat. Der er pt. to kandidater: 

Bo Fink og Jørgen Jørgensen. 

SKIVE RV: Onsdag den 15. november kl. 19.00 på 

Skive Folkeblad, Gemsevej 7-9, 7800 Skive. 

VIBORG RV: TVÆRPOLITISK VÆLGERMØDE 

Tirsdag den 14. november kl. 19.00 på Houlkærskolen. 

Arr. Initiativgruppen Houlkær. Ny kommuneforening 

er stiftet den 1. november. 

MORSØKREDSEN: MEDLEMSMØDE 

Mandag den 13. november kl. 20 hos formanden 

Jeanette Lund, Vestermarken 11, V. Jølby. Om realisering 

af et internationalt Molercenter på Mors. 

Tilmelding til formanden på tlf. 21 69 73 31. Bente 

Lyndrup fra Borgerlisten deltager. 

NORDJYLLANDS AMT 

Jørgen Harder • Elverhøj 34 

9400 Nørresundby • jharder@stofanet.dk 

tlf. 98 17 31 76 


HIMMERLAND OPST.KREDS: Onsdag den 22. november 

kl. 19.30 på Haverslev idrætsefterskole. 

AALBORG: Torsdag den 13. november kl. 19.00 

i Medborgerhuset, Rendsburggade 2, Aalborg. 

Valg af folketingskandidater, bestyrelse mm. 

THY OG MORS OPST.KREDS: Mandag den 20. november 

kl. 19.00. Se under Viborg amt for yderl. 

information. 

BRØNDERSLEV: Onsdag den 22. november kl. 19. 

Jetsmarkhallen, Bredgade 140, Pandrup. 

FORMØDER 

AALBORG: Fredagene den 10. og 24. november 

samt 8. og 15. december. Alle dagene kl. 16.30. 

Kontakt: Preben Pedersen, tlf. 98 31 50 74. 

SKØRPING: Formøder holdes på Rådhuset kl. 19 

dagen før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk. 

Kontakt: lseb@skoerping.dk , tlf. 96 82 10 77. 

JAMMERBUGT: formøder holdes på Åbybro Rådhus 

kl. 17 dagen før alle møder i Sammenlægningsudvalget. 

Kontakt: Gunhild Bach Nielsen, 

tlf. 98 23 11 45. 

HJØRRING: Mandag den 27. november kl. 19.30– 

21 på Det gamle rådhus, Hjørring. Formøde med 

byrådsmedlem Thomas Mark. Fokusgrupper. 

AMTET: MØDER 

Onsdag den 8. november på Amtsgården, Niels 

Bohrs Vej 30. Kl. 16.30: Formøde for vedtægtsnørder. 

Kl. 17.30: Landspolitisk Udvalg med Marianne 

Jelved. Kl. 19.00: Åbent amtsbestyrelsesmøde. 

AALBORG: MØD NASER KHADER 

Torsdag den 23. november kl. 17-18.15 på Biblioteksskolen, 

Sohngårdshomsvej 2. 

AALBORG: RU-JULEFROKOST 

Radikale Ungdom inviterer til radikal julefrokost 

lørdag den 25. november kl. 19. Tilmelding og 

betaling: Nana Sofia Hansen, tlf. 20 47 01 43, 

nanasofiahansen@hotmail.com. 

AALBORG: KULTURPOLITISK MØDE 

Onsdag den 29. november kl. 19.00 i Kaffé Fair. 

Deltagelse af MF, Bente Dahl. 

AALBORG: MØDE M. MORTEN ØSTERGAARD 

Torsdag den 30. november kl. 19 i RU’s lokaler på 

Forchhammersvej 5. Arr.: RU - Aalborg. 

AALBORG: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Mandag den 4. december kl. 19 i RU’s lokaler på 

Forchhammersvej 5. 

AALBORG: MØDE MED MARIANNE JELVED 

Torsdag den 7. december kl. 19 i RU’s lokaler på 

Forchhammersvej 5. Arr.: RU - Aalborg.

FOTO : K I M R U N E / S C A N PIX 

PÅ D E N AN D E N S I D E 

Religion, sex og andre emner med mange tabuer indbygget har altid udøvet en dragende magt på 

kunstnere, berusede unge og andre grænse-afprøvere. Og kan man blande tabuerne sammen, er det 

ekstra pirrende. Her er Jens Jørgen Thorsen i gang med at teste grænserne. 

Af Den Gamle Redacteur 

I DE GODE, GAMLE DAGE forstod den 

radikale ungdom at more sig, uden det var 

nødvendigt med ”ædruvagter”, og uden at 

man bagefter var tæt på at nedkalde mellemøstlige 

fatwaer over det danske folk. 

I Henning Nielsens bog om Karl Skytte er 

der f.eks. følgende beskrivelse af de sociale 

aktiviteter i 1933, hvor Skytte blev valgt 

som formand for Radikal Ungdom, og hvor 

han desuden var formand for den lokale 

afdeling i Assens: 

”I Assenskredsens RU kunne der godt efter 

et foredrag om Europas forenede stater 

være kaffebord, hvor der ”fortaltes nogle 

muntre historier på vestfynsk stedmål”, og 

naturligvis var der også deciderede fester 

og det årlige andespil. Men kombinationen 

af de forskellige aktivitetsformer gjorde, 

at RU aldrig blev nogen festforening, hvor 

hovedparten af medlemmerne blot var 

balmedlemmer.” 

Tag den, RU! 

Det var faneme sjovt 

Den gang var det ikke nødvendigt for Jørgen 

Jørgensen og Bertel Dahlgaard at tage 

afstand fra RUerne som det skete, da både 

Naser Khader og Marianne Jelved var ude 

med fordømmelser af de medlemmer af Radikal 

Ungdom, som i en sen nattetime havde 

tegnet en stol og skrevet Muhammed 

nedenunder. Vist nok – for de unge var så 

fulde, at de bagefter ikke kunne huske meget 

andet, end at ”det var faneme sjovt”, 

som der blev skrevet på RUs hjemmeside af 

den gymnasieelev, der udløste balladen. 

Enkelte sarkastiske røster har glædet sig 

over, at Jelved og Khader for en gang skyld 

mente det samme, mens andre har undret 

sig over, at der tilsyneladende ikke er nogen 

bagatelgrænse for, hvad der kan udløse 

både tophistorier i diverse tv-aviser, frygt 

for ambassadeafbrændinger og behov for 

afstandtagen. 

Liderlige Jesus 

Hvad var der ikke sket, hvis Jens Jørgen 

Thorsen havde levet i dag og havde kastet 

sig over Muhammed i stedet for Jesus? I 

1973 fik provokunstneren 600.000 kr. i offentlig 

støtte til en Jesus-film, der skulle 

indeholde sexscener, hvilket fik 5.000 Unge 

Kristne på gaden i protest. Først i 1992 kom 

”Jesus vender tilbage” i biograferne, hvor 

den blev et flop. 

De mellemliggende år benyttede Thorsen 

bl.a. til i 1984 at lave et gavlmaleri i 

Aalborg af en Jesus-figur med et gevaldigt, 

erigeret lem. 

”Jeg maler for at få fisse,” tilstod Jens 

Jørgen Thorsen engang i et interview. Kom 

han dermed med den mest præcise og 

ærlige definition af, hvad det er, der driver 

kunstnere? I hvert fald mandlige. 

Maskinel magasinpost 

ID 42158 

Afs. Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Spot på spot 

Vi lever som bekendt i en tid, hvor alle i 

ytringsfrihedens navn må finde sig i ”spot, 

hån og latterliggørelse”, som Jyllands-Posten 

skrev (på en gang både så rigtigt og så 

forkert), da man offentliggjorde de berømte 

Muhammed-tegninger. Det er en udvikling, 

mange politikere har været hurtige til 

at følge op på. F.eks. vores egen Elisabeth 

Geday. I en pressemeddelelse skrev den radikale 

arbejdsmarkedsordfører bl.a., at ”nu 

får vi sat ekstra spot på det hurtigst voksende 

arbejdsmiljøproblem: dårligt psykisk 

arbejdsmiljø”. 

Det kan virke unødvendigt at føje spot til 

skade, når det drejer sig om et så alvorligt 

problem. En anden – ikke radikal – politiker 

har tilsvarende givet udtryk for, at vi skal 

blive bedre til at spotte truede børn. Som 

om staklerne ikke havde det svært nok i 

forvejen.

RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?