Udskriftvenlig version - Arbejdsretten
Udskriftvenlig version - Arbejdsretten
Udskriftvenlig version - Arbejdsretten
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nyt om kollektiv arbejdsret<br />
De almindelige domstole<br />
Vestre Landsrets ankedom af 17. december<br />
2008 (12. afd. B050208)<br />
FTF som mandatar for Det Kommunale Bered‐<br />
skabspersonales Landsforbund mod X Kom‐<br />
mune<br />
Forlig efter bortvisning af kommunalt ansat<br />
skulle vurderes efter aftaleretlige regler<br />
En beredskabsinspektør, der på et kursus hav‐<br />
de forløbet sig både fysisk og verbalt over for<br />
en underordnet kursusdeltager, blev bortvist<br />
efter partshøring. Efterfølgende blev der af‐<br />
holdt et møde mellem kommunen og bered‐<br />
skabsinspektørens faglige organisation, hvor<br />
bortvisningen ved et forlig til fuld og endelig<br />
afgørelse blev ændret til opsigelse med 4 må‐<br />
neders varsel. FTF anlagde senere som manda‐<br />
tar for den faglige organisation som mandatar<br />
for beredskabsinspektøren sag mod kommu‐<br />
nen med påstand om betaling af en godtgørelse<br />
på 200.000 kr., idet man mente, at den indgåe‐<br />
de aftale på grund af inhabilitet hos kommu‐<br />
nens repræsentanter hverken forvaltningsret‐<br />
ligt eller aftaleretligt var bindende, og at sagen<br />
ville have fået et andet udfald, hvis man havde<br />
været opmærksom på en inhabilitetsproblema‐<br />
tik. Beredskabsinspektøren oplyste, at han på<br />
det omhandlede tidspunkt havde været ude af<br />
balance, idet hans hustru havde fortalt, at hun<br />
havde et seksuelt forhold til den overordnede<br />
beredskabschef, som var en af kommunens<br />
repræsentanter under forhandlingen; og<br />
spørgsmålet, om der var indgået en bindende<br />
aftale, som medførte, at F var afskåret fra at<br />
rejse yderligere krav, blev udskilt til særskilt<br />
afgørelse. Landsretten fastslog, at forliget, der<br />
var indgået mellem på den ene side en ansat og<br />
hans faglige organisation og på den anden side<br />
ansættelsesmyndigheden, vedrørte ansættel‐<br />
sesretlige spørgsmål og derfor som udgangs‐<br />
punkt skulle vurderes på grundlag af aftaleret‐<br />
lige regler. Beredskabsinspektøren og hans<br />
faglige organisation, der havde været bekendt<br />
med det påståede seksuelle forhold (som be‐<br />
redskabschefen benægtede), kunne have valgt<br />
12<br />
at gøre habilitetsindsigelser gældende i forhold<br />
til kommunens beslutning om at bortvise be‐<br />
redskabsinspektøren, men de valgte i stedet at<br />
indgå forlig til fuld og endelig afgørelse. På<br />
denne baggrund og efter indholdet af forliget<br />
havde beredskabsinspektøren givet afkald på<br />
nu at gøre habilitetsindsigelser gældende; og<br />
den omstændighed, og den omstændighed, at<br />
beredskabschefen havde været til stede under<br />
forhandlingen, kunne på den nævnte baggrund<br />
ikke føre til et andet resultat. Det var ikke godt‐<br />
gjort, at kommunen havde optrådt illoyalt, eller<br />
at der forelå omstændigheder, som ud fra for‐<br />
udsætningssynspunkter kunne bevirke, at for‐<br />
liget ikke er bindende, ligesom der heller ikke i<br />
øvrigt fandtes at være<br />
grundlag for at tilside‐<br />
sætte det.<br />
UfR<br />
2009 side 1961<br />
Højesterets dom af 10. februar 2009<br />
(216/2006)<br />
Dansk Metalarbejderforbund, Metal Søfart, som<br />
mandatar for et medlem mod Skatteministeriet<br />
Ikke skattefradrag for rejseudgifter<br />
En skibsassistent fastansat på færgeruten<br />
Spodsbjerg‐Tårs. Han boede ca. 12 km. fra fær‐<br />
gelejet i Spodsbjerg. Hans vagter på færgen<br />
begyndte og sluttede altid i Spodsbjerg. I 2001<br />
lå klagerens vagter på forskellige tidspunkter af<br />
døgnet, hvilket indebar, at han til tider havde<br />
vagt fra kl. 13.00 til 23.30 efterfulgt af en vagt<br />
fra kl. 4.30 til 13.30. Han tilbragte i sådanne<br />
tilfælde hviletiden mellem vagterne i sit lukaf<br />
ombord på færgen og kunne købe mad mv. i<br />
færgens cafeteria. Sagen angik, om skibs‐<br />
assistenten for indkomståret 2001 var beretti‐<br />
get til fradrag for udgifter til kost og små‐<br />
fornødenheder i forbindelse med vagter med<br />
kort hvileperiode imellem.<br />
Højesteret udtalte, at adgangen til at få fradrag<br />
for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk.<br />
7, jf. stk. 1, forudsatte, at lønmodtageren arbej‐<br />
dede på et midlertidigt arbejdssted, og at det på