Udskriftvenlig version - Arbejdsretten

NYT om Kollektiv Arbejdsret 

September 2009 

Udgivet af sekretariatet for Arbejdsretten, Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret, 

Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K • tlf. 3395 6780 • fax 3315 4922 

www.arbejdsretten.dk • aretten@arbejdsretten.dk 

Ansvarshavende redaktør Carl Rosschou

Nyt om kollektiv arbejdsret 

Indhold 

Arbejdsretten ........................................................... 3 

Afsagte domme........................................................................3 

Først når der er indgivet klage til 

Afskedigelsesnævnet i en sag om et lovbaseret 

krav, kan sag ikke længere anlægges ved de 

almindelige domstole ............................................................3 

Trods en overenskomststridig arbejdsstandsning 

blandt medarbejderne hos et busselskab kunne 

der ikke kræves bodsbetaling, idet 

arbejdsstandsningen skyldtes massive 

trivselsmæssige problemer efter indførelsen af en 

ny køreplan, hvilket arbejdsgiver bar ansvaret 

for ...................................................................................................3 

Avisfirma dømt at betale godtgørelse på 5.000 

kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis..............................4 

Fagforbund havde udvist bodspådragende 

adfærd i forbindelse med en kampagne mod 

”skamløse fyringer” med udhængning af 

virksomheder med deres logoer på en 

”skamstøtte” på forbundets hjemmeside......................5 

Retsformandsafgørelse ........................................................6 

Ikke hjemmel til udpegning af en mæglingsmand 

i henhold til bestemmelserne i funktionærlovens 

§§ 1014 i tvist om afskedigelsesgodtgørelse efter 

funktionærlovens § 2 b..........................................................6 

Kommende domsafsigelser og 

hovedforhandlinger ..............................................................6 

De faglige voldgiftsretter..................................... 7 

De almindelige domstole.................................. 12 

2 

Forlig efter bortvisning af kommunalt ansat 

skulle vurderes efter aftaleretlige regler................... 12 

Ikke skattefradrag for rejseudgifter............................ 12 

Medarbejder, der var bortvist med urette, havde 

ikke krav på godtgørelse efter funktionærlovens 

§ 2a, da forholdet kunne havde begrundet 

opsigelse ................................................................................... 13 

Ligebehandlingsloven ikke overtrådt ved 

ændring af arbejdsopgaver under barsel, men 

derimod ved undladelse af at orientere om 

lønforhandlinger................................................................... 13 

Koncernbekendtgørelsens medarbejderbegreb ..... 14 

Godtgørelse efter erstatningsansvarsloven for 

medarbejders seksuelle chikane af anden 

medarbejder på arbejdsplads......................................... 14 

Opsigelse af deltidssygemeldt ansat udløste ikke 

godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, men 

alene efter funktionærlovens § 2b ................................ 14 

Godtgørelse efter ligebehandlingsloven på 240.000 

kr. ved afskedigelse af gravid handicaphjælper .....15 

Godtgørelse for sexchikane og efterbetaling af løn i 

anledning af uberettiget opsigelse med forkortet 

varsel..........................................................................................15 

To skatteydere havde for indkomståret 1999 ret til 

fradrag for udokumenterede rejseudgifter efter 

Ligningsrådets standardtakster ....................................15 

Lussing til kollega udgjorde efter 

omstændighederne ikke en så væsentlig 

misligholdelse af ansættelsesforholdet, at 

bortvisning var berettiget.................................................16 

Ansatte i opsagte stillinger havde ikke krav på 

favørkursaktier......................................................................16 

Forligsmægling var betingelse for domstolsadgang 

.......................................................................................................17 

Arbejdsgivers beslutning om en generel 

afgangsalder på 67 år var ikke ugyldig......................18 

Afskediget bankfilialchef havde krav på pension i 

henhold til pensionskassevedtægt.................................18 

Virksomhed indeholdelsespligtig for Askat.............19 

HK ikke afskåret fra at indbringe en sag om 

godtgørelse for urimelig afskedigelse mod 

arbejdsgver, der havde tiltrådt DA/LO hovedaftalen 

for de almindelige domstole ............................................20 

Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb set i 

forhold til funktionærlovens 120dages regel og 

mulighed for deltidsansættelse i henhold til 

forskelsbehandingslovens § 2a .......................................20 

Ret til forholdsmæssig andel af fastholdelsesbonus 

trods fratrædelse.................................................................. . 22 

Afskedigelsesnævnet ......................................... 23 

Særligt om 25års reglen................................................... 23 

Afskedigelsesnævnets sag nr. 20081089 

(tilkendegivelse).................................................................. 23 

Afskedigelsesnævnets sag nr. 20081168 (kendelse)24 

Afskedigelsesnævnets sag nr. 20090111 (kendelse) 

og A2008.613 ...................................................................... . . 24 

Litteratur................................................................. 25 

Oversigtsværk....................................................................... 25 

Specialfremstilling .............................................................. 25 

Håndbog.................................................................................. 25 

Pjece......................................................................................... 25 

Artikler.................................................................................... 25 

Rapporter............................................................................... 26

Arbejdsretten 

Afgørelserne kan ses på www.arbejdsretten.dk 

Afsagte domme 

Den 19. maj 2009 (A2008.809) udvidet for‐ 

mandskab 

LO mod DA med Dansk Handicap Forbund som 

hovedintervenient til støtte for DA 

Først når der er indgivet klage til Afskedigelsesnævnet 

i en sag om et lovbaseret krav, kan sag 

ikke længere anlægges ved de almindelige domstole 

I marts 2002 afskedigede Dansk Handicap For‐ 

bund en medarbejder, som herefter gennem HK 

rejste krav om godtgørelse for usaglig afskedi‐ 

gelse. Handicapforbundet og HK, der har over‐ 

enskomst, drøftede sagen på et møde i septem‐ 

ber, hvor der ikke kunne opnås enighed. HK 

forbeholdt sig imidlertid at videreføre sagen og 

anlagde i januar 2003 som mandatar for med‐ 

lemmet sag ved de almindelige domstole. Den 

verserer nu ved Højesteret, som har opfordret 

parterne til at udtale sig, om kravet, der støttes 

på funktionærlovens § 2b, er omfattet af § 4, 

stk. 3, om behandlingen af sager om usaglig 

afskedigelse i DA/LO hovedaftalen, som over‐ 

enskomsten mellem handicapforbundet og HK 

henviser til, og om kompetencen til at fortolke 

denne aftale, jf. herved arbejdsretslovens § 9, 

stk. 1, og § 11, stk. 1. De to hovedorganisationer 

indtrådte herefter som biintervenienter, DA til 

støtte for handicapforbundet og LO for HK med 

anmodning om udsættelse på Arbejdsrettens 

fortolkning af hovedaftalen. Arbejdsretten ud‐ 

talte, at hovedaftalens § 4, stk. 3, må anses som 

en voldgiftsaftale, der dog efter parternes fæl‐ 

les forståelse giver LO’s forbund frihed til at 

vælge mellem Afskedigelsesnævnet og de al‐ 

mindelige domstole som forum for afgørelse af 

sager om afskedigelse for så vidt angår lovba‐ 

serede krav. Behandling ved nævnet er betinget 

af, at sagen forfølges lokalt og på organisati‐ 

onsniveau inden for de frister, der er angivet i 

bestemmelsens litra b, c og d, mens indbringel‐ 

se for domstolene ikke er begrænset af særlige 

søgsmålsfrister. Den fagretlige tvistløsnings‐ 

ordning er karakteriseret ved, at uoverens‐ 

stemmelser skal søges løst ved forhandling, 

først lokalt og derefter på centralt organisati‐ 

onsniveau, og den danske arbejdsmarkedsord‐ 

ning tilsiger, at organisationerne bør have lej‐ 

lighed til at gennemføre forhandlinger, herun‐ 

der med henblik på at der sker en oplysning af 

sagen, inder der i en afskedigelsessag vedrø‐ 

rende lovbaserede krav vælges forum for tvi‐ 

stens løsning. Ordlyden af hovedaftalens § 4, 

stk. 3, giver ikke holdepunkter for en forståelse, 

hvorefter organisationsforhandling skulle in‐ 

debære et bindende fravalg af muligheden for 

at forfølge et lovbaseret krav ved de almindeli‐ 

ge domstole, og Arbejdsretten fandt på den 

baggrund hverken, at begæring om og afholdel‐ 

se af organisationsmøde i en afskedigelsessag 

er udtryk for et valg mellem Afskedigelsesnæv‐ 

net og de almindelige domstole, eller at de fri‐ 

ster, hovedaftalen fastsætter for behandlingen 

af en sag i Afskedigelsesnævnet, kan tillægges 

præklusiv virkning i forhold til LO forbundenes 

mulighed for at indbringe sagen for de almin‐ 

delige domstole. 

Den 11. juni 2009 (AR2008.760) 

DA for DI for Arriva Skandinavien A/S mod LO 

for 3F for et antal medlemmer 

Trods en overenskomststridig arbejdsstandsning 

blandt medarbejderne hos et busselskab kunne 

der ikke kræves bodsbetaling, idet arbejdsstandsningen 

skyldtes massive trivselsmæssige 

problemer efter indførelsen af en ny køreplan, 

hvilket arbejdsgiver bar ansvaret for 

Selvom et fagforbund (F) havde anerkendt, at 

det var overenskomststridigt, at deres med‐ 

lemmer, ansat hos et busselskab (B), som reak‐ 

tion på indførelsen af en ny køreplan havde 

nedlagt arbejdet, skulle der ikke betales bod 

herfor, idet arbejdsstandsningen skyldtes mas‐ 

sive trivselsmæssige faktorer, som arbejdsta‐ 

gersiden var uden skyld i, og som B som ar‐ 

bejdsgiver måtte bære ansvaret for. Trafiksel‐ 

skabet T – som havde ansvaret for driften af 

3


regionalbusser, bybusser og lokalbusser på 

Fyn, Langeland og Ærø – havde efter licitation 

kontraheret med busselskabet B, som herefter 

skulle stå for en del af buskørslen på Fyn. Det 

fulgte af kontraktforholdet, at det var T, som 

fastlagde køreplanerne, som B skulle køre efter, 

mens det var B, som ansatte chaufførerne og 

fastlagde disses vagter og turnusplaner. Efter 

ikrafttræden af en ny køreplan den 24. august 

2008, hvorved buskørslen blev omlagt med en 

række væsentlige ændringer til følge, opstod 

der massive problemer i form af forsinkelser, 

utilfredse kunder, mv. Som reaktion herpå ned‐ 

lagde et stort antal af de hos B ansatte bus‐ 

chauffører arbejdet i perioden fra den 1. sep‐ 

tember 2008 til og med den 13. september 

2008, og arbejdsgiversiden indbragte sagen for 

Arbejdsretten med påstand om betaling af bod. 

Chaufførernes fagforbund F havde umiddelbart 

efter arbejdsnedlæggelsen erkendt, at den var 

overenskomststridig, men under henvisning til 

de massive problemer som følge af køreplanen 

ændrede forbundet senere sin opfattelse heraf 

og nedlagde bl.a. selvstændig påstand om krav 

på sædvanlig løn i perioden. Det var herefter 

spørgsmålet, om arbejdsnedlæggelsen var 

overenskomststridig, eller om den var beretti‐ 

get i medfør af § 17 i normen af 27. oktober 

2006. Såfremt Arbejdsretten fandt, at arbejds‐ 

nedlæggelsen var overenskomststridig, var der 

tillige tvist mellem parterne om, hvorvidt der 

skulle ske bodsbortfald i medfør af arbejdsrets‐ 

lovens § 12, stk. 6, eller bodsnedsættelse i med‐ 

før af arbejdsretslovens § 12, stk. 5. Arbejdsret‐ 

ten fastslog, at det af F under et fællesmøde 

afholdt den 2. september 2008 blev anerkendt, 

at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststri‐ 

dig, og denne anerkendelse uden forbehold 

blev gentaget under sagens behandling i Ar‐ 

bejdsretten den 4. september 2008 og den 8. 

september 2008. Under henvisning til, at der 

under sagen heller ikke var godtgjort omstæn‐ 

digheder, som havde indebåret en sådan alvor‐ 

lig helbredsfare, at det havde kunnet berettige 

de strejkende buschauffører til at standse ar‐ 

bejdet i medfør af Normens § 17, blev hverken 

arbejdstagersidens principale påstand om fri‐ 

4 

findelse eller arbejdstagersidens selvstændige 

betalingspåstand derfor taget til følge. Arbejds‐ 

retten fandt det ved den stedfundne bevisførel‐ 

se imidlertid godtgjort, at arbejdsstandsningen 

skyldtes massive trivselsmæssige faktorer, som 

arbejdstagersiden var uden skyld i, og som B 

som arbejdsgiver måtte bære ansvaret for. Det 

kunne ikke føre til et andet resultat, at køre‐ 

plansændringen var blevet udarbejdet i Ts regi, 

da det måtte påhvile B ikke at påtage sig kon‐ 

traktmæssige forpligtelser, som medførte en 

uacceptabel forringelse af arbejdstagernes triv‐ 

selsmæssige vilkår. Arbejdstagersidens på‐ 

stand om bodsbortfald blev således taget til 

følge, jf. herved arbejdsretslovens § 12, stk. 6. 

Den 30. juni 2009 (AR2008.571) 

LO for 3F mod DA for Danske Mediers Arbejds‐ 

giverforening for Dansk Avisomdeling A/S 

Avisfirma dømt at betale godtgørelse på 5.000 

kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis 

Forbundets medlem A blev i forbindelse med 

avisfirmaet B´s rekrutteringsarbejde i Rumæ‐ 

nien i november 2007 ansat som avisomdeler i 

Danmark i december 2007. Den af A under‐ 

skrevne ansættelseskontrakt indeholdt en 

række felter vedrørende distriktsnummer, di‐ 

striktsnavn, leveringsdage, mødetidspunkt, 

leveringstidspunkt samt løn pr. leveret avis. 

Felterne var imidlertid ikke blevet udfyldt, og 

kontrakten indeholdt heller ikke oplysninger 

om, at A tillige gadeomdelte gratisaviser om 

eftermiddagen. Alle B’s avisomdelere modtog i 

februar 2008 nye kontrakter, som indeholdt et 

tillæg med detaljerede oplysninger om møde‐ 

tidspunkt og betaling for det enkelte distrikt. 

Heller ikke denne kontrakt indeholdt oplysnin‐ 

ger om A’s levering af gratisaviser. I juni 2008 

mistede B gadeomdelingen af gratisaviser, og 

virksomheden indgik i juli samme år en fratræ‐ 

delsesaftale med A. Forinden var der opstået 

konflikt mellem parterne, idet det var A’s opfat‐ 

telse, at han reelt havde arbejdet flere timer, 

end han var betalt for. 3F havde derfor rejst sag 

mod B for overenskomstbrud, og påstod for 

Arbejdsretten B tilpligtet at efterbetale A den i

henhold til budoverenskomsten garanterede 

timeløn. 3F påstod endvidere B tilpligtet at 

betale en godtgørelse for meget mangelfuldt 

ansættelsesbevis, idet A bl.a. ikke som ellers 

forudsat i budoverenskomsten havde fået ind‐ 

sigt i beregningen af sin løn. 3F nedlagde ende‐ 

lig påstand om, at B skulle betale en betydelig 

bod, som stod mål med den udviste grove og 

systematiske overenskomststridige adfærd. 3F 

henviste bl.a. til, at B, der var en stor aktør på 

det danske marked, havde lokket rumænere til 

Danmark under falske forudsætninger. B er‐ 

kendte, at kontrakten underskrevet i december 

2007 var mangelfuld, men gjorde gældende, at 

det var undskyldeligt, omstændighederne taget 

i betragtning, og at man ved de senere kontrak‐ 

ter havde rettet op på fejlene. Arbejdsretten 

udtalte, at manglerne ved ansættelseskontrak‐ 

terne ikke var undskyldelige, men at de dog 

ikke havde haft konkret betydning. Der tilkom 

herefter A en godtgørelse på 5.000 kr. Efter 

bevisførelse fandt Arbejdsretten det imidlertid 

ikke godtgjort, at A havde modtaget mindre end 

den garanterede timeløn, eller at A havde ar‐ 

bejdet mere end 37 timer. Arbejdsretten fandt 

det heller ikke godtgjort, at B havde overtrådt 

budoverenskomsten i relation til andre omde‐ 

lere. 

Den 14. juli 2009 (AR2008.0978) 

Finanssektorens Arbejdsgiverforening mod 

FTF for Finansforbundet 

Fagforbund havde udvist bodspådragende adfærd 

i forbindelse med en kampagne mod ”skamløse 

fyringer” med udhængning af virksomheder 

med deres logoer på en ”skamstøtte” på forbundets 

hjemmeside 

Sagen angik lovligheden af et fagforbunds 

kampagne mod ”skamløse fyringer” med ud‐ 

hængning af virksomheder med deres logoer 

på en ”skamstøtte” på forbundets hjemmeside. 

Arbejdsretten udtalte, at sagen drejer sig om 

grænserne for den fri meningstilkendegivelse i 

forbindelse med faglige organisationers offent‐ 

lige omtale af aktuelle emner, og at der ved 

vurderingen heraf indgik på den ene side hen‐ 

synet til ytringsfriheden og på den anden side 


hensynet til de generelle freds‐ og loyalitets‐ 

forpligtelser, som kollektive overenskomstfor‐ 

hold indebærer. Arbejdsretten bemærkede, at 

det følger af Arbejdsrettens praksis, at der også 

i forholdet mellem overenskomstparter som 

udgangspunkt er frihed til at ytre sig kritisk om 

modparten, og at denne frihed som udgangs‐ 

punkt også gælder, hvor kritikken indgår som 

led i en offentlig kampagne med et menings‐ 

dannende formål, herunder det formål at på‐ 

virke modparten til indrømmelse af fordele. 

Arbejdsretten bemærkede endvidere, at det 

imidlertid også følger af Arbejdsrettens praksis, 

at et overenskomstforhold indebærer gensidige 

freds‐ og loyalitetspligter af betydning for så‐ 

danne kampagner, og at kritik af en overens‐ 

komstpart således f.eks. ikke må antage karak‐ 

ter af en opfordring til medlemmer om at fore‐ 

tage overenskomststridige og ulovlige handlin‐ 

ger eller gives en sådan udformning, at den får 

karakter af organisationsfjendtlig handling. 

Arbejdsretten udtalte herefter, at det spørgs‐ 

mål, der skulle afgøres under den foreliggende 

sag, var, om et fagforbunds kritik af virksom‐ 

heder, som på alle punkter havde overholdt 

overenskomsten, havde antaget karakter af en 

overenskomststridig smædekampagne. Ar‐ 

bejdsretten fandt, at da en række af FA’s med‐ 

lemsvirksomheder i efteråret 2008 foretog 

afskedigelser af flerheder af medarbejdere, 

havde Finansforbundet som udgangspunkt en 

loyal og berettiget interesse i at kommunikere 

sine synspunkter om disse afskedigelsers for‐ 

løb og vilkår til sine medlemmer og offentlig‐ 

heden, og at det måtte stå forbundet frit for at 

indtage det standpunkt, at afskedigelser af 

denne art burde ske på grundlag af særlige, 

fremforhandlede fratrædelsestilbud og kritise‐ 

re virksomheder, som ikke ville gå ind herpå, 

også selv om virksomhederne på alle punkter 

havde overholdt overenskomsten. Arbejdsret‐ 

ten bemærkede i den forbindelse, at der i Fi‐ 

nansforbundets ”skamstøtte”‐kampagne ikke 

var nogen opfordring til medlemmerne om at 

undlade at arbejde for de nævnte virksomhe‐ 

der, og at der i kampagnen heller ikke var an‐ 

vendt klare beskyldninger om overenskomst‐ 

brud eller udsagn, som klart fordrejede for‐ 

5


handlingsforløbet. Arbejdsretten fandt imidler‐ 

tid, at kampagnen gennem anvendelsen af 

”skamstøtten” over ”skamløse fyringer i finans‐ 

sektoren” og udhængningen herpå af de pågæl‐ 

dende bankers varemærkebeskyttede logoer 

havde fået en udformning, som i sig selv måtte 

anses for utilbørlig og en krænkelse af loyali‐ 

tetspligten i overenskomstforhold. Arbejdsret‐ 

ten bemærkede, at overenskomststridigheden 

af en sådan smædekampagne ikke blev mindre 

af, at den havde til formål at lægge pression på 

andre virksomheder, og i øvrigt benyttede sig 

af udtryk som ”sparkede medarbejdere ud” og 

andre formuleringer, som let kunne misforstås 

som indeholdende en beskyldning om overens‐ 

komstbrud. På den anførte baggrund fandt Ar‐ 

bejdsretten, at Finansforbundet havde udvist 

en 

adfærd, der var bodspådragende. Boden 

blev 

fastsat til 100.000 kr. 

Retsformandsafgørelse 

Den 2. juli 2009 (AR2009.0385) kendelse 

Dansk Told & Skatteforbund mod Konceptbu‐ 

reauet 

Ikke hjemmel til udpegning af en mæglingsmand 

i henhold til bestemmelserne i funktionærlovens 

§§ 1014 i tvist om afskedigelsesgodtgørelse efter 

funktionærlovens § 2 b. 

6 

Et forbund havde anmodet om, at der i henhold 

til funktionærlovens § 10, stk. 3, blev udpeget 

en mæglingsmand til at indtræde i forhandlin‐ 

ger vedrørende afskedigelse af et medlem af 

forbundet. Arbejdsretten fandt, at funktionær‐ 

lovens § 10, stk. 2, må forstås således, at den 

alene omfatter forhandlinger til eventuel løs‐ 

ning af interessekonflikt om løn‐ og arbejdsvil‐ 

kår. Sagen angik, om forbundets medlem havde 

krav på godtgørelse for urimelig afskedigelse 

efter funktionærlovens § 2 b. Der var dermed 

tale om en retstvist, som ikke kunne anses for 

omfattet af funktionærlovens § 10, stk. 2, om 

forhandling 

af løn‐ eller arbejdsvilkår. 

Kommende domsafsigelser 

og hovedforhandlinger 

Retsmøderne er offentlige og fremgår af 

www.arbejdsretten.dk. 

Afgørelserne vil samme dag kunne ses på 

www.arbejdsretten.dk

De faglige voldgiftsretter 

Lov nr. 106 af 26. februar 2008 indeholder ved 

siden af bestemmelserne om Arbejdsretten en 

regulering af faglige voldgiftsretter, som har til 

formål at understrege disses domstolslignende 

karakter og sikre, at de opfylder alle krav til 

retlige instanser. 

Voldgiftsforhandlingerne foregår nu som ud‐ 

gangspunkt for åbne døre, og i overensstem‐ 

melse med en anbefaling fra udvalget om Ar‐ 

bejdsretten og faglige voldgiftsretter offentlig‐ 

gøres den fulde tekst af kendelser og tilkende‐ 

givelser mv., der har dannet grundlag for forlig, 

løbende på www.arbejdsretten.dk 

Indtil nu er der indlagt følgende afgørelser fra 

2009: 

Kendelse af 12. januar 2009 

(Lene Pagter Kristensen) FV 

Ergoterapeutforeningen mod Regionernes 

Lønnings‐ og Takstnævn (tidligere Amtsråds‐ 

foreningen) for Region Midtjylland og Region 

Nordjylland med Lærernes Centralorganisation 

som biintervenient til støtte for indklagede 

Fortolkning af det faglige gyldighedsområde for 

overenskomsten for ikke‐ledende sundheds‐ 

personale mellem Lønnings‐ og Takstnævnet 

og Sundhedskartellet (indplacering af ergote‐ 

rapeutuddannede synskonsulenter) 

Tilkendegivelse af 13. januar 2009 

(Mogens Hornslet) FV 

HK/Privat mod Grafisk Arbejdsgiverforening 

for Stibo Graphic A/S 

Fortolkning af lønaftaler i virksomhed (række‐ 

vidde i forhold til nyetableret arktrykkeri) 

Kendelse af 16. januar 2009 (Per Sørensen) FV 

2007.195 

KTO mod Danske Regioner og Kommunernes 

Landsforening 

Fortolkning af aftale fra 2005 om et nyt stk. 4 i 

§ 5 i den kommunale aftale fra 1993 om im‐ 

plementering af ansættelsesbevisdirektivet 

(henvisning til sanktionsniveau) 


(Poul Sørensen) FV 


Ledernes Hovedorganisation for et medlem 

mod AVV I/S 

Afgørelse i henhold til overenskomsten for as‐ 

sistenter, mestre og driftsledere m.fl. mellem 

KL og bl.a. Ledernes Hovedorganisation (usag‐ 

lig afskedigelse) 




mod DI for Tulip Food Company 

Afgørelse af om mestersvend ansat i henhold til 

overenskomsten mellem Slagteriernes Ar‐ 

bejdsgiverforening og NNF allerede før ansæt‐ 

telsen som lagermester havde sådanne ledel‐ 

sesopgaver, at han havde status som funktio‐ 

nær (fratrædelsesgodtgørelse i henhold til 

funktionærlovens § 2a) 

Kendelse af 2. februar 2009 (Per Sørensen) 

FV 2008.038 

FTF for Cabin Attendants Union (CAU) mod 

Dansk Industri (DI) for SAS Scandinavian 

Airlines Danmark A/S 

Fortolkning af parternes overenskomst (place‐ 

ring af F7S‐fridage i forhold til produktionsfri‐ 

dage) 

Tilkendegivelse af 2. februar 2009 (Poul 

Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 20080812 

HK Handel for et medlem mod DI for Sonofon 

Partner A/S 

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til 

DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) 

Tilkendegivelse af 4. februar 2009 

(Poul Søgaard) FV 

Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund mod 

Danske Mediers Arbejdsgiverforening for 

Langvaddam Distribution ApS 

Fortolkning af parternes budoverenskomst for 

hovedstadsområdet (lønspecifikation) 

7


Kendelse af 5. februar 2009 (Thomas Rørdam) 

FV 2008.155 

Danmarks Jurist‐ og Økonomforbund (DJØF) 

som mandatar for et medlem mod Finansmini‐ 

steriet, Personalestyrelsen, for Skatteministeri‐ 

et 

Afgørelse i henhold til kontraktbestemmelse 

om fratrædelsesbeløb for chef ansat på åremål 

og overenskomstvilkår (berettigelsen af uan‐ 

søgt afskedigelse) 


(Poul Søgaard) FV 2008.088 

Dansk Metal mod Djurs Smede Service 

Fortolkning af den af virksomheden tiltrådte 

industrioverenskomst (formalitetsspørgsmål 

samt betaling for rejsetid og kilometerpenge 

ved udførelse af arbejde på andet arbejdssted 

end det, der for en enkelte medarbejder er ind‐ 

gået aftale om) 

Kendelse af 16. februar 2009 (Jørn Andersen) 

FV 2008.186 

HK/Privat mod 3F/Fagligt Fælles Forbund År‐ 

hus Rymarken 

Overenskomstudvalgsbehandling af interesse‐ 

konflikt (overenskomstfornyelse) 


(Poul Søgaard) 

CO‐industri for Teknisk Landsforbund for et 

medlem mod DI for Tellabs Danmark A/S 

Afgørelse i henhold til parternes overenskomst 

(udbetaling af overskydende timer underord‐ 

ning med jobløn) 

Kendelse af 19. februar 2009 (Poul Søgaard) FV 

Lærernes Centralorganisation mod Finansmi‐ 

nisteriet, Personalestyrelsen 

Afgørelse i henhold til protokollat om arbejds‐ 

tid mv. for lærere ansat ved efterskoler (opgø‐ 

relse af omsorgstimer) 

Kendelse af 27. februar 2009 (Per Sørensen) FV 

2008.139 

Dansk Journalistforbund for et medlem mod 

Danske Mediers Arbejdsgiverforening for A/S 

8 

Medieselskabet Nordvestsjælland 

Afgørelse efter behandling i det faglige fælles‐ 

udvalg (erstatning og godtgørelse for uberetti‐ 

get opsigelse og bortvisning) 

Kendelse af 9. marts 2009 (Mogens Kroman) 

FV 2009.0022 

3F for et antal medlemmer mod Dansk Byggeri 

for Jesbo Huse A/S 


for murer‐ og murermandsarbjde (priskurant‐ 

tillæg ved akkord) 

Kendelse af 9. marts 2009 (Mogens Kroman) 

FV 2009.0023 

3F for et medlem mod Dansk Byggeri for mu‐ 

rermester Lars Svensson 


for murer‐ og murermandsarbjde (formalitets‐ 

spørgsmål og betydningen af protokollat ved‐ 

rørende svendes akkordoverskud for murerar‐ 

bejdsmands overskud) 

Tilkendegivelse af 11. marts 2009 (Niels Waage) 

FV 

PROSA, Forbundet af IT‐Professionelle, for 

PROSA/CSC‐DK mod Dansk Erhverv Arbejdsgi‐ 

ver for CSC Danmark A/S 

Fortolkning af parternes overenskomst 

(stressvejlederkursus som relevant uddannelse 

af tillidsrepræsentanter) 

Tilkendegivelse af 19. marts 2009 



mod Guldborgsund Kommune 

Afgørelse i henhold til overenskomsten mellem 

KL og bl.a. Ledernes Hovedorganisation for 

ledende værkstedspersonale på klientværkste‐ 

der samt lederaftalen efter behandling i afske‐ 

digelsesnævn (usaglig afskedigelse) 

Tilkendegivelse af 29. marts 2009 (Børge Dahl) 

AN (Afskedigelsesnævnet) 2008189 

Nærings‐ og Nydelsesmiddelarbejderforbundet 

for 2 medlemmer mod DI for Gumlink A/S



Tilkendegivelse af 31. marts 2009 

(Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 

20081267 

Forbundet Træ‐Industri‐Byg i Danmark for et 

medlem mod Dansk Byggeri fro WEGA A/S 



Kendelse af … april 2009 (Niels Waage) FV 

Dansk El‐Forbund og Dansk Metal mod Mejeri‐ 

brugets Arbejdsgiverforening for Arla Foods 

Fortolkning af parternes overenskomst (søn‐ 

dagstillæg i forbindelse med tilkald i rådig‐ 

hedsvagt) 

Tilkendegivelse af 3. april 2009 (Niels Waage) 

FV 

3F – Fagligt Fælles Forbund, Privat Service, 

Hotel & Restauration – mod Dansk Erhverv 

Arbejdsgiver for Koncertvirksomhedens Fond 

VEGA 

Fortolkning af protokollat om særlige overens‐ 

komstvilkår (løn under sygdom til fast tilknyt‐ 

tede løsarbejdere og formalitetsspørgsmål) 

Tilkendegivelse af 6. april 2009 (Per Sørensen) 

FV 2007.208 

HK Danmark mod DI 

Fortolkning af parternes butiksoverenskomst 

(aftale om vederlag til tillidsrepræsentanter) 

Tilkendegivelse af 29. april 2009 (Poul Sørensen) 

AN (Afskedigelsesnævnet ) 20090130 

Fagligt Fælles Forbund ‐ 3F – for et medlem 

mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening for 

Langvaddam Distribution ApS 



Tilkendegivelse af 5. maj 2009 (Poul Sørensen) 

AN (Afskedigelsesnævnet ) 20090056 

3F for 4 medlemmer mod DI for AKV Internati‐ 

onal A/S 




Tilkendegivelse af 5. maj 2009 


Dansk Funktionærforbund mod Dansk Industri 

for Københavns Lufthavne A/S 

Fortolkning af overenskomsten mellem HTS og 

Dansk Funktionærforbund for Vagtfunktionæ‐ 

rer og Taxiservicemedarbejdere i Købehavns 

Lufthavne (løn for deltagelse i kurtur‐ 

workshops) 

Kendelse af 7. maj 2009 (Per Sørensen) FV 

2008.0221 

CO‐industri for Dansk Metal mod DI Overens‐ 

komst I ved DI – organisation for erhvervslivet 

– for Bang & Olufsen A/S 

Fortolkning af industriens overenskomst (ud‐ 

levering af fritstillingsskrivelse til tillidsrepræ‐ 

sentant) 

Tilkendegivelse af 20. maj 2009 


3F Transportgruppen mod DI overenskomst 2 

for Sanistål A/S 

Fortolkning i lyset af hidtidig praksis (afgræns‐ 

ning mellem en tidligere tiltrådt HK overens‐ 

komst og fællesoverenskomsten mellem HTS 

og 3F Transportgruppen, som virksomheden er 

bundet af via medlemskab af DI) 

Kendelse af 18. maj 2009 (Jørn Andersen m.fl.) 

FV 2009.0002 

HK Privat mod 3F Mølleåen 

Overenskomstudvalgsbehandling af interesse‐ 

konflikt (formalitetsspørgsmål som forudsæt‐ 

ning for behandling af krav om overenskomst‐ 

fornyelse) 

Kendelse af 28. maj 2009 (Thomas Rørdam) 

FV 208.207 

Fødevareforbundet NNF for et medlem mod 

Dansk Industri for Danish Crown A.m.b.A. 


samt spørgsmål om bod (tillæg til sygedagpen‐ 

ge efter arbejdsulykke) 

9


Tilkendegivelse af 2. juni 2009 (Børge Dahl) 

FV 2009.060 

Fødevareforbundet NNF mod DI Overenskomst 

I ved DI for House of Prince A/S og Mac Baren 

Production A/S 

Fortolkning af sammenskrevet overenskomst 

(betydningen af fejl) 

Tilkendegivelse af 3. juni 2009 (Børge Dahl) 

FV 2009.0017 

Fagligt Fælles Forbund mod Gartneri‐, Land‐ og 

Skovbrugets Arbejdsgivere for Kopenhagen Fur 

Fortolkning af parternes overenskomst (hono‐ 

rering af eftersynsmandskab ved tilkald) 

Kendelse af 5. juni 2009 (Poul Sørensen) FV 

Dansk El‐Forbund mod Teniq for Bravida 

Danmark A/S 

Fortolkning af aftale om vederlæggelse for ud‐ 

førelse af entreprise (lønaftale eller sumak‐ 

kord) 

Tilkendegivelse af 5. juni 2009 (Poul Sørensen) 

FV 

Fagligt Fælles Forbund – 3F Den Grønne Grup‐ 

pe mod Gartneri‐, Land‐ og Skovbrugets Ar‐ 

bejdsgivere for Leif Larsen 

Afgrænsning mellem jordbrugsoverenskom‐ 

sten og overenskomsten for gartnerier og plan‐ 

teskoler efter fusionering af arbejdsgiverfor‐ 

eninger (produktion af blomster baseret på 

importerede løg) 

Tilkendegivelse af 12. juni 2009 


3F Transportgruppen mod DI overenskomst 2 

for Hørkram Schultz Food Services A/S 

Afgørelse i henhold til holddriftsaftalen (over‐ 

arbejdstillæg, når dagholdsarbejdere møder 

inden kl. 6) 

Kendelse af 26. juni 2009 (Poul Sørensen) 

(Afskedigelsesnævnet) 20090111 

Dansk Metal for et medlem mod Dansk Byggeri 

for KLU Materiel Nord A/S 



10 

Kendelse af 29. juni 2009 (Per Sørensen) 

FV 2008.183 

Dansk Magisterforening som mandatar for et 

medlem mod Ålborg Kommune 

Afgørelse i henhold til overenskomsten mellem 

KL og AC vedrørende akademisk arbejde og 

overenskomsten mellem KL og LC for lærere 

m.fl. i folkeskolen og med specialundervisning 

for voksne (rette indplacering af musikterapeut 

ved specialskole for voksne samt bod for over‐ 

enskomstbrud) 

Tilkendegivelse af … juni 2009 (Poul Søgaard) 


Fagligt Fælles Forbund – 3F ‐ for et medlem 

mod DI for Hørkram Schultz Food Service A/S 



Tilkendegivelse af … juni 2009 (Poul Søgaard) 


Fagligt Fælles Forbund – 3 F ‐ for et medlem 

mod DI for Spekva A/S 



Tilkendegivelse af 1. juli 2009 (Børge Dahl) 

FV 2009.0051) 

CO‐industri for 3F mod DI for P. Taabbel & Co. 

Hanstholm A/S 

Fortolkning af industriens overenskomst (om 

sygeløn er omfattet af den ferieberetitgede løn 

og dermed indgår i grundlaget for bidrag til 

Fritvalgs Lønkonto) 

Tilkendegivelse af 2. juli 2009 (Poul Sørensen) 

FV 

CO‐industri for Fagligt Fælles Forbund for et 

medlem mod DI Overenskomst 1 ved DI for 

Addecco A/S 

Afgørelse i henhold til industriens overens‐ 

komst (vikaransættelse for kortere periode end 

svarende til vedkommendes opsigelsesvarsel)

Tilkendegivelse af 6. juli 2009 


CO‐Industri for Fagligt Fælles Forbund for 2 

medlemmer mod D I ‐ Overenskomst I ‐ ved DI 

for Lantmännen Danpå A/S 


(usaglig afskedigelse) 


FV 

DI Overenskomst 1 ved DI for Ferrosan mod 

CO‐industri for Fagligt Fælles Forbund for en 

fællestillidsrepræsentant 

Afgørelse i henhold til industriens overens‐ 

komst (tvingende årsager til afskedigelse) 



FV 

Dansk Socialrådgiverforening for et medlem 

mod Samsø Kommune 


efter afskedigelsesnævnsbehandling (usaglig 

afskedigelse) 


FV 

Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst 

II på egne vegne og for ISS Facility Services A/S 

Afgørelse i henhold til serviceoverenskomsten 

(modregning for bod pålagt efter medarbejders 

fratræden uden iagttagelse af opsigelsesvarsel) 

Kendelse af 4. august 2009 (Børge Dahl) 


Fagligt Fælles Forbund – 3F ‐ for et medlem 

mod DI – Organisation for erhvervslivet ‐ for 

Maxit A/S 



11


De almindelige domstole 

Vestre Landsrets ankedom af 17. december 

2008 (12. afd. B050208) 

FTF som mandatar for Det Kommunale Bered‐ 

skabspersonales Landsforbund mod X Kom‐ 

mune 

Forlig efter bortvisning af kommunalt ansat 

skulle vurderes efter aftaleretlige regler 

En beredskabsinspektør, der på et kursus hav‐ 

de forløbet sig både fysisk og verbalt over for 

en underordnet kursusdeltager, blev bortvist 

efter partshøring. Efterfølgende blev der af‐ 

holdt et møde mellem kommunen og bered‐ 

skabsinspektørens faglige organisation, hvor 

bortvisningen ved et forlig til fuld og endelig 

afgørelse blev ændret til opsigelse med 4 må‐ 

neders varsel. FTF anlagde senere som manda‐ 

tar for den faglige organisation som mandatar 

for beredskabsinspektøren sag mod kommu‐ 

nen med påstand om betaling af en godtgørelse 

på 200.000 kr., idet man mente, at den indgåe‐ 

de aftale på grund af inhabilitet hos kommu‐ 

nens repræsentanter hverken forvaltningsret‐ 

ligt eller aftaleretligt var bindende, og at sagen 

ville have fået et andet udfald, hvis man havde 

været opmærksom på en inhabilitetsproblema‐ 

tik. Beredskabsinspektøren oplyste, at han på 

det omhandlede tidspunkt havde været ude af 

balance, idet hans hustru havde fortalt, at hun 

havde et seksuelt forhold til den overordnede 

beredskabschef, som var en af kommunens 

repræsentanter under forhandlingen; og 

spørgsmålet, om der var indgået en bindende 

aftale, som medførte, at F var afskåret fra at 

rejse yderligere krav, blev udskilt til særskilt 

afgørelse. Landsretten fastslog, at forliget, der 

var indgået mellem på den ene side en ansat og 

hans faglige organisation og på den anden side 

ansættelsesmyndigheden, vedrørte ansættel‐ 

sesretlige spørgsmål og derfor som udgangs‐ 

punkt skulle vurderes på grundlag af aftaleret‐ 

lige regler. Beredskabsinspektøren og hans 

faglige organisation, der havde været bekendt 

med det påståede seksuelle forhold (som be‐ 

redskabschefen benægtede), kunne have valgt 

12 

at gøre habilitetsindsigelser gældende i forhold 

til kommunens beslutning om at bortvise be‐ 

redskabsinspektøren, men de valgte i stedet at 

indgå forlig til fuld og endelig afgørelse. På 

denne baggrund og efter indholdet af forliget 

havde beredskabsinspektøren givet afkald på 

nu at gøre habilitetsindsigelser gældende; og 

den omstændighed, og den omstændighed, at 

beredskabschefen havde været til stede under 

forhandlingen, kunne på den nævnte baggrund 

ikke føre til et andet resultat. Det var ikke godt‐ 

gjort, at kommunen havde optrådt illoyalt, eller 

at der forelå omstændigheder, som ud fra for‐ 

udsætningssynspunkter kunne bevirke, at for‐ 

liget ikke er bindende, ligesom der heller ikke i 

øvrigt fandtes at være 

grundlag for at tilside‐ 

sætte det. 

UfR 

2009 side 1961 

Højesterets dom af 10. februar 2009 

(216/2006) 

Dansk Metalarbejderforbund, Metal Søfart, som 

mandatar for et medlem mod Skatteministeriet 

Ikke skattefradrag for rejseudgifter 

En skibsassistent fastansat på færgeruten 

Spodsbjerg‐Tårs. Han boede ca. 12 km. fra fær‐ 

gelejet i Spodsbjerg. Hans vagter på færgen 

begyndte og sluttede altid i Spodsbjerg. I 2001 

lå klagerens vagter på forskellige tidspunkter af 

døgnet, hvilket indebar, at han til tider havde 

vagt fra kl. 13.00 til 23.30 efterfulgt af en vagt 

fra kl. 4.30 til 13.30. Han tilbragte i sådanne 

tilfælde hviletiden mellem vagterne i sit lukaf 

ombord på færgen og kunne købe mad mv. i 

færgens cafeteria. Sagen angik, om skibs‐ 

assistenten for indkomståret 2001 var beretti‐ 

get til fradrag for udgifter til kost og små‐ 

fornødenheder i forbindelse med vagter med 

kort hvileperiode imellem. 

Højesteret udtalte, at adgangen til at få fradrag 

for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk. 

7, jf. stk. 1, forudsatte, at lønmodtageren arbej‐ 

dede på et midlertidigt arbejdssted, og at det på

grund af afstanden mellem det midlertidige 

arbejdssted og hans sædvanlige bopæl ikke var 

muligt for ham at overnatte på bopælen. Skibs‐ 

assistenten var i hele indkomståret 2001 fast‐ 

ansat på færgeruten Spodsbjerg‐Tårs med fast 

mødested på færgen, når den lå i færgelejet i 

Spodsbjerg Havn, og hans arbejde sluttede 

samme sted. Han måtte dermed i relation til 

ligningslovens § 9 A anses for at have haft et 

fast arbejdssted tilknyttet Spodsbjerg Havn i 

hele indkomståret. Det fulgte allerede heraf, at 

han ikke var berettiget til at få fradrag for rej‐ 

seudgifter som påstået. Landsretten var nået til 

samme resultat. 

UfR 2009 side 1195. Med rettens tilladelse 

gengivet 

efter www.hojesteret.dk 

Østre Landsrets ankedom af 11. februar 

2009 (5. afd. B244708) 

Dansk Erhverv som mandatar for Dansk Su‐ 

permarked A/S mod HK Danmark som manda‐ 

tar for A 

Medarbejder, der var bortvist med urette, havde 

ikke krav på godtgørelse efter funktionærlovens 

§ 2a, da forholdet kunne havde begrundet opsigelse 

En medarbejder i et supermarked, der havde 

fået en advarsel efter at have overtrådt virk‐ 

somhedens regler om, at det ikke er tilladt at 

betjene sig selv på et kasseapparat, fik senere 

samme år endnu en advarsel som følge af et 

antal kassedifferencer; og en måneds tid senere 

blev han, med forbehold om bortvisning i til‐ 

fælde af en yderligere stor kassedifference, 

opsagt som følge af yderligere 20 kassediffe‐ 

rencer. I opsigelsesperioden havde medarbej‐ 

deren 4 kassedifferencer og ved konstateringen 

af den sidste, der var på 101 kr., blev han bort‐ 

vist. Selvom der ikke måtte være en almindelig 

pligt til for en arbejdsgiver i en situation som 

den foreliggende at omplacere medarbejderen, 

fandt landsretten ikke, at blot en enkelt kasse‐ 

difference på 101 kr. under de nævnte om‐ 

stændigheder kunne anses for en så grov mis‐ 

ligholdelse af ansættelsesforholdet, at den, på 

trods af den meddelte advarsel, berettigede til 


en bortvisning. Da den sidste kassedifference 

imidlertid under de givne omstændigheder 

kunne have medført en opsigelse af medarbej‐ 

deren, hvis den pågældende ikke allerede hav‐ 

de været opsagt, har han ikke krav på godtgø‐ 

relse efter funktionærlovens 

§ 2 b. 

UfR 

2009 side 1359 

Vestre Landsrets ankedom af 13. februar 

2009 (3. afd. B079708) 

HK Danmark som mandatar for A mod Z A/S 

Ligebehandlingsloven ikke overtrådt ved ændring 

af arbejdsopgaver under barsel, men derimod 

ved undladelse af at orientere om lønforhandlinger 

A, der var ansat som kundeseerviceassistent, 

gav under en medarbejderudviklingsamtale 

udtryk for, at hun gerne ville i administratio‐ 

nen. Kort efter meddelte hun arbejdsgiveren, at 

hun var gravid. I forbindelse med en senere 

gennemført omstrukturering bestemte virk‐ 

somheden, at A skulle forblive i kundeservice, 

mens 2 andre medarbejdere dér blev flyttet til 

administrationsafdelingen; og under barselsor‐ 

loven blev hun ikke indkaldt til lønforhandling. 

A krævede på den baggrund 2 godtgørelser 

efter ligebehandlingsloven. Der fandtes ikke 

havde været tale om forfremmelse af de med‐ 

arbejdere, der var blevet flyttet til administra‐ 

tionsafdelingen, ligesom personaledispositio‐ 

nerne fandtes at have været begrundet sagligt 

og ikke begrundet i A´s graviditet. Virksomhe‐ 

den skulle derfor ikke betale godtgørelse for 

den interne omrokering, men blev, med dis‐ 

sens, pålagt at betale en godtgørelse på 10.000 

kr. for tilsidesættelse af ligebehandlingslovens 

§ 4 ved ikke at have orienteret A om lønfor‐ 

handlingerne. Virksomheden blev endvidere 

pålagt en godtgørelse efter ansættelsesbevislo‐ 

ven, som blev fastsat til 1.000 kr. dan mangler‐ 

ne ved beviset fandtes havde været undskylde‐ 

lige og ikke havde haft konkret betydning for 

ansættelsesforholdet. 

UfR 2009 side 1284 

13


Østre Landsrets ankedom af 18. februar 

2009 (13. afd. B193108) 

HK Danmark som mandatar for A mod Egmont 

Fonden 

Koncernbekendtgørelsens medarbejderbegreb 

I forbindelse med valg af medarbejderrepræ‐ 

sentanter til fondens bestyrelse opstod der 

tvist om, hvordan deltidsansatte skal tælles 

med ved opgørelsen af antallet af medarbejdere 

i datterselskaber. 

Efter § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 943 af 9. 

december 1993 om medarbejderes valg af be‐ 

styrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er 

aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (kon‐ 

cernbekendtgørelsen), skal antallet af medar‐ 

bejdere i det enkelte koncernselskab ved be‐ 

regningen af det antal stemmer, der tilkommer 

de enkelte medlemmer af valgmandskollegiet, 

opgøres på tidspunktet for bekendtgørelsen af 

valgdatoen. Selvom bestemmelsen ikke udtryk‐ 

keligt henviser til § 3 (hvorefter der ved med‐ 

arbejder forstås enhver person over 15 år, som 

for et koncernselskab udfører arbejde som 

lønmodtager, medmindre den pågældende er 

medlem af direktionen eller har permanent 

arbejdssted i udlandet) fandtes en naturlig 

sproglig forståelse af bestemmelserne at måtte 

føre til, at samtlige personer, der i henhold til 

relevante arbejdsretlige regler er fast ansat i 

selskabet, med undtagelse af de i § 3 særligt 

nævnte personer skal medregnes ved opgørel‐ 

sen, og ikke kun de personer, der faktisk mødte 

på arbejde (eller som var sygemeldt eller på 

ferie) den pågældende dato. Da den foretagne 

opgørelse ikke var i overensstemmelse 

hermed, 

var valget ugyldigt. 

UfR 

2009 side1371 Ø 

Vestre Landsrets ankedom af 19. februar 

2009 (7. afd. B087508) 

HK Danmark som mandatar for A mod B 

Godtgørelse efter erstatningsansvarsloven for 

medarbejders seksuelle chikane af anden medarbejder 

på arbejdsplads 

14 

En elev, der under en frokostpause var blevet 

krænket seksuelt ved en anden medarbejders 

berøringer, krævede godtgørelse af den pågæl‐ 

dende efter erstatningsansvarslovens § 26, 

men således at sagen skulle bedømmes efter 

ligebehandlingslovens § 16a om delt bevisbyr‐ 

de og godtgørelsen udmåles til 100.000 kr. eller 

på niveau som efter ligebehandlingsloven. Ret‐ 

ten tilkendte en godtgørelse efter erstatnings‐ 

ansvarsloven, men fandt ikke grundlag for lade 

udmålingen finde sted på baggrund af princip‐ 

perne i ligebehandlingsloven og fastsatte den 

under hensyn til det niveau, der var udviklet i 

retspraksis i forhold til erstatningsansvarslo‐ 

ven til 5.000 kr. . 

UfR 

2009 side 1309 

Vestre Landsrets dom af 1. marts 2009 (12. 

afd. B116008) 

HK som mandatar for A mod DI som mandatar 

for Danish Crown a.m.b.a. 

Opsigelse af deltidssygemeldt ansat udløste ikke 

godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, men 

alene efter funktionærlovens § 2b 

En laborant på et slagteri, der i september 2006 

blev sygemeldt efter at have fået et elektrisk 

stød i forbindelse med rengøring af et apparat 

på arbejdspladsen, genoptog efter en måneds 

tid arbejdet på deltid. Laboranten blev på ny 

sygemeldt, men genoptog atter arbejdet på 

deltid, hvorefter slagteriet i september 2007 

opsagde hende. Af en speciallægerklæring 

fremgik, at prognosen for fuld helbredelse på 

lang sigt måtte anses for at være rimelig god, og 

laboranten anlagde sag mod slagteriet med 

krav om en godtgørelse på godt 572.000 kr. 

svarende til 24 måneders løn, idet hun princi‐ 

palt gjorde gældende, at hun efter ulykken hav‐ 

de haft en funktionsnedsættelse, som affødte 

kompensationsbehov, og at hun derfor var om‐ 

fattet af forskelsbehandlingsloven. Subsidiært 

krævede hun godtgørelse efter funktionærlo‐ 

vens § 2b. Efter en gennemgang af forarbejder‐ 

ne til forskelsbehandlingsloven og EF‐ 

domstolens afgørelse i Navas‐sagen fandt ret‐ 

ten ikke grundlag for at fastslå, at laboranten 

på tidspunktet for opsigelsen havde et handi‐ 

cap i den forstand, som dette begreb anvendes i

loven. Hun havde derfor ikke krav på godtgø‐ 

relse efter forskelsbehandlingsloven. Da opsi‐ 

gelsen under de foreliggende omstændigheder 

imidlertid ikke kunne anses for at have været 

rimeligt begrundet i hendes eller virksomhe‐ 

dens forhold, havde hun derimod krav på godt‐ 

gørelse efter funktionærloven; og den blev un‐ 

der hensyn til hendes ansættelsestid og sagens 

øvrige omstændigheder 

fastsat til 50.000 kr. 

svarende til cirka 2 måneders 

løn. 

UfR 

2009 side 1966. 

Østre Landsrets ankedom af 23. marts 2009 

(18. afd. B143208) 

A mod B 

Godtgørelse efter ligebehandlingsloven på 

240.000 kr. ved afskedigelse af gravid handicaphjælper 

Efter siden 1995 havde været ansat som time‐ 

lønnet hjælper af og hos en alvorligt handicap‐ 

pet, gik hjælperen på barselsorlov i 2005 og 

blev gravid igen, inden hun havde afsluttet sin 

orlov. Dette meddelte hjælperen den handicap‐ 

pede i juni 2006, og den 7. juli blev hun med 

henvisning til, at hun konsekvent kom for sent, 

når hun mødte på vagt. Ifølge Vestre Landsrets 

dom i UfR 2008 side 844 anses den handicap‐ 

pede for arbejdsgiver i ligebehandlingslovens 

forstand. Det kunne ikke anses for godtgjort, at 

opsigelsen ikke reelt var begrundet i hendes 

fravær i anledning af graviditet og barsel, jf. 

herved ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. Af‐ 

skedigelsen var derfor i strid med lovens § 9 

med den konsekvens, at hjælperen havde krav 

på godtgørelse efter § 16, stk. 2, jf. stk. 3, og 

henset til ansættelsesforholdets varighed blev 

den er fastsat til 240.000 kr. Ansættelsesfor‐ 

holdets karakter kunne ikke føre til et andet 

resultat. 

UfR 

2009 side 1700 

Vestre Landsrets ankedom af 22. april 2009 

(4. afd. B066108) 

T mod HK som mandatar for K 


Godtgørelse for sexchikane og efterbetaling af 

løn i anledning af uberettiget opsigelse med forkortet 

varsel 

Det fandtes godtgjort, at en tandlæge i løbet af 

2006 frem til sensommeren eller efteråret i 

flere tilfælde havde udsat en klinik assistent for 

sexchikane, jf. ligebehandlingslovens § 1, stk. 6; 

og godtgørelsen herfor blev i medfør af lovens 

§ 14, jf. § 4, under hensyn til omfanget og ka‐ 

rakteren af krænkelserne skønsmæssigt er 

fastsat til 40.000 kr. Da fejl eller usikkerhed 

med hensyn til den kalender, hvor tandlægen 

havde registreret klinikassistentens sygefra‐ 

vær, måtte komme ham til skade, havde han 

endvidere ikke godtgjort, at hun havde været 

sygemeldt i 120 dage således at opsigelse kun‐ 

ne ske med forkortet varsel i henhold til funk‐ 

tionærlovens § 5, stk. 2, kunne ske. Han skulle 

derfor også efterbetale 

godt 120.000 kr.. 

UfR 2009 side 2015 

Højesterets dom af 5. maj 2009 (384 

85/2007) 

HK Stat, Trafik og Jernbane, samt Fagligt Fælles 

Forbund som mandatarer for medlemmer mod 

Skatteministeriet 

To skatteydere havde for indkomståret 1999 ret 

til fradrag for udokumenterede rejseudgifter 

efter Ligningsrådets standardtakster 

A og B var i 1999 begge i perioder udsendt af 

deres arbejdsgiver til en række andre arbejds‐ 

steder end deres faste arbejdssted. De midler‐ 

tidige arbejdssteder lå mellem 40 km og 118 

km fra deres sædvanlige bopæl. Under tjene‐ 

sterejserne overnattede både A og B i nærhe‐ 

den af de midlertidige arbejdssteder. A og B 

foretog i al væsentlighed tjenesterejserne med 

tog, hvortil de begge havde fået frikort af ar‐ 

bejdsgiveren. A og B mente sig berettigede til 

fradrag for kost og logi efter Ligningsrådets 

standardtakster, jf. dagældende ligningslovs § 

9, stk. 5, 3. pkt. For Højesteret var det navnlig 

spørgsmålet, om udsendelserne af A og B havde 

medført, at de ikke havde mulighed for at over‐ 

natte på deres sædvanlige bopæl. Højesteret 

udtalte bl.a., at afgørelsen af, om en arbejdsta‐ 

15


ger i forbindelse med en midlertidig udsendel‐ 

se til et andet arbejdssted end det sædvanlige 

har mulighed for at overnatte på sin sædvanli‐ 

ge bopæl, skal træffes efter en konkret be‐ 

dømmelse, hvor der ikke alene skal tages hen‐ 

syn til afstanden og transporttiden, men også til 

den enkelte lønmodtagers samlede situation, 

herunder bl.a. arbejdsforholdene, arbejdstiden 

og arbejdsgiverens instruktioner til den ansat‐ 

te, og at der ved vurderingen af afstanden og 

transporttiden ikke kan opstilles en generel 

regel om, at der skal lægges vægt på transport‐ 

tiden i bil, hvis dette fører til den korteste 

transporttid. Højesteret fandt, at A og B var 

berettigede til fradrag for udokumenterede 

rejseudgifter efter Ligningsrådets standardtak‐ 

ster med hensyn til visse af de midlertidige 

arbejdssteder. A havde ikke ret til fradrag for så 

vidt angik to arbejdssteder, hvorfra afstanden 

til bopælen kun var henholdsvis 51 km og 40 

km. (Dissens). Landsretten var nået til 

et andet 

resultat 

Med 

rettens tilladelse gengivet efter 

www.hojesteret.dk 

Vestre Landsrets dom af 12. maj 2009 (B 

252808) 

Dansk Erhverv som mandatar for en medlems‐ 

virksomhed mod en tidligere ansat 

Lussing til kollega udgjorde efter omstændighederne 

ikke en så væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, 

at bortvisning var berettiget 

Ved en julefrokost indledtes en flirt mellem to 

ansatte, og det udviklede sig over en periode, 

men ophørte så. Den kvindelige ansatte forkla‐ 

rede for retten, at hun havde stoppet flirten, da 

han havde en kæreste, men at han havde svært 

ved at affinde sig dermed. Der var samarbejds‐ 

problemer de to imellem efterfølgende, og ar‐ 

bejdsgiver havde samtaler med dem derom. 

Efter at flirten var bragt til ophør deltog den 

kvindelige ansatte sammen med en veninde i 

en privat fest i den mandlige ansattes kærestes 

lejlighed, og blev tilbage i lejligheden med ven‐ 

inden og den mandlige ansattes kæreste, da de 

andre festdeltagere gik i byen. Da hun fortalte 

16 

den mandlige ansattes kæreste om sit forhold 

til den mandlige ansatte, tilkaldte kæresten den 

mandlige ansatte pr. telefon, og da han ankom 

stak han den kvindelige ansatte en lussing. Da 

den mandlige ansatte efterfølgende mødte på 

arbejde, blev han indkaldt til en samtale af ar‐ 

bejdsgiver, som havde hørt om det passerede. 

Under samtalen blev den mandlige ansatte 

bortvist. Landsretten angav i begrundelsen, at 

det var ubestridt, at de to ansatte havde haft en 

flirt med hinanden, og at der ikke var givet ad‐ 

varsler fra arbejdsgiverside, men alene afholdt 

samtaler med dem i den anledning. Flirten var 

blevet bragt ophør, men den kvindelige ansatte 

valgte alligevel at deltage i en privat fest i den 

mandlige ansattes kærestes lejlighed, og valgte 

at blive tilbage i lejligheden med en veninde og 

den mandlige ansattes kæreste.. Det var den 

kvindelige ansatte, der fortalte om sit forhold 

til den mandlige ansatte, hvilket fik kæresten til 

at tilkalde ham. Landsretten lagde som byret‐ 

ten til grund, at den mandlige ansatte herefter 

gav den kvindelige ansatte en lussing. Under 

disse særlige omstændigheder fandt landsret‐ 

ten, at den udøvede vold, der blev begået under 

private former uden tilknytning til arbejdet, 

ikke i sig selv kunne betragtes som en så væ‐ 

sentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, 

at det var berettiget at bortvise den mandlige 

ansatte. Den udøvede vold, der blev begået 

efter forudgående samarbejdsproblemer mel‐ 

lem de to ansatte, ville derimod have givet ar‐ 

bejdsgiver rimelig grund til at opsige ansættel‐ 

sesforholdet. På den baggrund havde den 

mandlige ansatte ikke krav på en godtgørelse 

efter funktionærlovens § 2b, men landsretten 

tiltrådte, at han havde krav på erstatning efter 

lovens § 3. 

Sø og Handelsrettens dom af 2. juni 2009 (F 

001108) med sagkyndige dommere 

Finansforbundet som mandatar for A, B og C 

mod Tryg Vesta Forsikring A/S 

Ansatte i opsagte stillinger havde ikke krav på 

favørkursaktier 

Spørgsmålet var, om ansatte i opsagte stillinger 

havde krav på at købe favørkursaktier i 2007

og 2008 på grundlag af arbejdsgiverens resul‐ 

tater for 2006 og 2007, jf. funktionærlovens § 

17a eller denne bestemmelses analogi. Efter 

den nævnte bestemmelses 1. stykke tilkommer 

der en funktionær, der ifølge aftale eller sæd‐ 

vane delvis vederlægges med tantieme, gratiale 

eller lignende ydelser, og som fratræder sin 

stilling i et løbende regnskabsår, en i forhold til 

hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset 

andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, 

dersom han havde været ansat i virksomheden 

ved regnskabsårets afslutning eller på det tids‐ 

punkt, ydelserne i øvrigt udbetales. Dette fin‐ 

der dog efter bestemmelsens 2. stykke dog ikke 

anvendelse på købe‐ eller tegningsrettigheder 

til aktier m.v., der er omfattet af lov om brug af 

køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansæt‐ 

telsesforhold. Rettens medlemmer var enige 

om, at aktieoptionsloven ikke fandt anvendelse 

i det foreliggende tilfælde. I øvrigt udtalte 2 

dommere, at tildelingen af favørkursaktierne 

var betinget af en vis egenbetaling. Den kunne 

derfor ikke betragtes som en (pligtig) ydelse i 

arbejdsforholdet, men som et køb med et fa‐ 

vørelement. Der måtte lægges vægt på, at mod‐ 

tageren (køberen) skulle betale beløb, der ty‐ 

pisk ikke var uvæsentlige efter købets størrel‐ 

se, køberens forhold og den kursrisiko som 

købet indebærer. Dette måtte gælde, selv om 

favørelementet isoleret bedømt efter kursen på 

tildelingsdagen, var af en betydelig størrelse. 

Undtagelse kunne forekomme, hvis egenbeta‐ 

lingen var ganske uvæsentlig, men det var ikke 

tilfældet i den foreliggende sag. Tilbud om fa‐ 

vøraktier faldt derfor uden for området for 

funktionærlovens § 17a, hvorfor en betingelse 

om, at køberen skal være i uopsagt stilling, 

kunne gøres gældende. Da A, B og C var i opsag‐ 

te stillinger den 28. februar 2007 og dermed 

ikke opfyldte 

medarbejderaktieordningens vilkår, have de 

ikke ret til medarbejderaktier. Den 3. dommer 

fandt, at aktierne måtte anses som en del af 

lønnen og dermed var omfattet af funktionær‐ 

lovens § 17a, stk. 1, således at de pågældende 

havde krav på tildeling af aktier forholdsmæs‐ 


sigt svarende til deres ansættelsesperiode i de 

enkelte optjeningsår. 

Dommens fulde tekst kan ses på 

www.domstol.dk/soehandelsretten 

Højesterets dom af 17. juni 2009 (424/2007) 

Kristelig Fagforening som mandatar for A mod 

Sdr. Bork Efterskole med Lærernes Centralor‐ 

ganisation og Lærernes Centralorganisation 

som mandatar for Frie Skolers Lærerforening 

som hovedintervenienter 

Forligsmægling var betingelse for domstolsadgang 

A var ansat som lærer ved Sdr. Bork Efterskole 

i henhold til organisationsaftalen (overens‐ 

komsten) for bl.a. forstandere og lærere ved 

efterskoler med tilhørende overenskomst. A 

var ikke medlem af den forhandlingsberettige‐ 

de organisation. Med udgangen af juli 2006 

blev A opsagt, hvorefter Kristelig Fagforening 

for A fremsatte krav om godtgørelse for usaglig 

opsigelse. Kravet, der var støttet på organisati‐ 

onsaftalen, blev afvist af skolen. Herefter an‐ 

lagde fagforeningen som mandatar for A sag 

mod skolen. Skolen påstod sagen afvist fra 

domstolene. Begrundelsen var, at organisati‐ 

onsaftalen indeholdt en betingelse om forligs‐ 

mægling ved Efterskolernes forligsnævn, hvis 

der blev gjort indsigelse om urimelig afskedi‐ 

gelse, og at A ikke havde indbragt opsigelsen 

for nævnet. Fagforeningen påstod sagen be‐ 

handlet i realiteten ved domstolene. Fagfore‐ 

ningen anførte bl.a. også, at det ville stride mod 

artikel 6 og 11 i Den Europæiske Menneskeret‐ 

tighedskonvention, hvis A for at opnå adgang til 

domstolene skulle være tvunget til at forelægge 

sin sag for et privat nævn, hvor medlemmer af 

en konkurrerende fagforening medvirkede. Det 

var ubestridt, at A ikke havde indbragt sagen 

for forligsnævnet inden udløbet af den frist, der 

var fastsat i organisationsaftalen herfor. Høje‐ 

steret tiltrådte, at bestemmelserne i organisati‐ 

onsaftalen fandt anvendelse på ansættelsesfor‐ 

holdet i det omfang, de efter deres karakter var 

egnede dertil. Uanset de organisatoriske for‐ 

hold kan den ansatte efter organisationsaftalen 

17


selv indbringe en indsigelse om, at en afskedi‐ 

gelse ikke er rimeligt begrundet, for forligs‐ 

nævnet. Den ansatte har efter forligsnævnets 

forretningsorden mulighed for at give møde 

med en bisidder, herunder en repræsentant for 

en anden faglig organisation end den forhand‐ 

lingsberettigede. En uvildig advokat medvirker 

som medlem af nævnet ved sagens behandling. 

Behandlingen af en indsigelse om urimelig af‐ 

skedigelse i forligsnævnet har kun karakter af 

mægling og ville ikke afskære A fra efterfølgen‐ 

de at få sit krav prøvet ved domstolene. Organi‐ 

sationsaftalens bestemmelser om proceduren 

ved behandlingen af en afskedigelsessag skulle 

anses for en del af aftaleforholdet mellem A og 

skolen. På den baggrund tiltrådte Højesteret, at 

afskedigelsen skulle have været indbragt for 

forligsnævnet. Herefter, og da det, fagforenin‐ 

gen havde anført om artikel 6 og 11, ikke kunne 

begrunde et andet resultat, afviste Højesteret 

sagen. Landsretten var nået til samme 

resultat 

Med rettens tilladelse gengivet efter 



A mod Undervisningsministeriet 

Arbejdsgivers beslutning om en generel afgangsalder 

på 67 år var ikke ugyldig 

Undervisningsministeriet (U) besluttede i 2002 

at indføre en generel afgangsalder på 67 år for 

alle overenskomstansatte i Departementet, 

Uddannelsesstyrelsen og Institutionsstyrelsen 

pga. ministeriets bevillingsmæssige situation. I 

2004 besluttede U at fastholde afgangsalderen 

trods en ændring i den bevillingsmæssige situ‐ 

ation. A, der var født den 16. januar 1938, faldt 

for 67‐års aldersgrænsen i januar 2005. Hun 

blev derfor ved brev af 14. juni 2004 opsagt til 

fratræden den 31. januar 2005. Efter A’s fra‐ 

træden ophævede U 67‐års aldersgrænsen den 

11. maj 2005 på grund af implementeringen af 

EU‐rådets direktiv 2000/78/EF (beskæftigel‐ 

sesdirektivet). Sagen for Højesteret vedrørte 

spørgsmålet om, hvorvidt U’s afskedigelse af A 

var ugyldig. Højesteret frifandt U. Højesteret 

udtalte bl.a., at der ikke ved afskedigelsen af A i 

18 

juni 2004 var lovgivning om en arbejdsgivers 

adgang til at anvende en generel, ufravigelig 

aldersgrænse på 67 år. U’s indførelse og opret‐ 

holdelse af en sådan aldersgrænse for ministe‐ 

riets overenskomstansatte var i overensstem‐ 

melse med AC‐overenskomsten, hvorefter al‐ 

dersgrænsen kunne fastsættes ned til 67 år 

uden forhandling med AC. Højesteret fandt, at 

såvel beslutningen om at indføre 67‐års alders‐ 

grænsen som beslutningen om at opretholde 

den var sagligt begrundet. Højesteret lagde 

herved vægt på, at U’s beslutning i 2002 om at 

indføre en generel pligtig afgangsalder på 67 år 

var begrundet i ministeriets bevillingsmæssige 

situation, og at beslutningen i 2004 om at fast‐ 

holde denne afgangsalder var begrundet i øn‐ 

sket om at opretholde aldersgrænsen i længere 

tid for at undgå usikkerhed hos de ansatte. Hø‐ 

jesteret fandt endvidere, at afskedigelsen ikke 

var i strid med et forvaltningsretligt krav om 

pligtmæssigt skøn. Højesteret lagde herved 

vægt på, at A blev afskediget i henhold til en 

fast aldersgrænse, hvorfra der ikke kunne di‐ 

spenseres, og at der således ikke i forbindelse 

med afskedigelsen skulle udøves et konkret 

skøn vedrørende hendes forhold. Højesteret 

fandt på baggrund af det anførte heller ikke at 

der var grundlag for at fastslå, at ministeriet 

havde tilsidesat et princip om proportionalitet. 

Endelig fandt Højesteret, at der ikke var grund‐ 

lag for at fastslå, at ministeriets beslutninger 

var egnet til at bringe virkeliggørelsen af det i 

beskæftigelsesdirektivet foreskrevne resultat i 

alvorlig fare, ligesom der heller ikke var noget 

andet grundlag for at anse beslutningerne for 

stridende mod EU‐retten. Højesteret stadfæ‐ 

stede dermed landsrettens dom. 




Nordea Bank Danmark A/S mod Finansforbun‐ 

det som mandatar for A 

Afskediget bankfilialchef havde krav på pension i 

henhold til pensionskassevedtægt

A blev i 1968 ansat i Sparekassen for Kjøben‐ 

havn og Omegn, nu en del af Nordea Bank 

Danmark A/S, hvor han var ansat, indtil han i 

2005 blev afskediget efter at have været syge‐ 

meldt i knap 2 år. Afskedigelsen var begrundet 

i blandt andet varigheden af sygefraværet og 

A’s undladelse af at indgå i dialog med banken 

om mulighederne for en tilbagevenden til ar‐ 

bejdet. A havde anført, at han var blevet afske‐ 

diget af en ham utilregnelig årsag og derfor 

havde krav på pension i henhold til vedtægter‐ 

ne for Kjøbenhavn og Omegns Pensionskasse, 

som han havde været medlem af. 

Banken havde anført, at afskedigelsen beroede 

på A’s forhold og derfor kunne tilregnes ham. 

Højesteret udtalte, at pensionskassevedtægten 

efter sin ordlyd og sit formål måtte forstås så‐ 

ledes, at pension kun kunne afskæres, hvis af‐ 

skedigelsen var sket som følge af, at A havde 

udvist forhold, der kunne bebrejdes ham. Da 

dette ikke var tilfældet, havde A ret til pension. 

Dissens. Landsretten var nået til samme resul‐ 

tat. 




Thrane Renhold ved Vagn Thrane Leth mod 

Skatteministeriet 

Virksomhed indeholdelsespligtig for Askat 

Thrane Renhold ved Vagn Thrane Leth indgik i 

januar 1998 en agenturaftale med Thrane Fyn 

ved Hans Christian Jørgensen om salg af Trane 

Renholds produkter og rengøringsydelser. 

Told‐ og Skatteregion Svendborg traf i 1999 

afgørelse om, at Thrane Renhold var indehol‐ 

delsespligtig for A‐skat for indkomståret 1998 

for Hans Christian Jørgensen og medarbejderne 

i Thrane Fyn. Told‐ og Skatteregionen havde 

som begrundelse anført, at Hans Christian Jør‐ 

gensen måtte anses som lønmodtager i Thrane 

Renhold og ikke som selvstændig erhvervsdri‐ 

vende med virksomheden Thrane Fyn, samt at 

medarbejderne i Thrane Fyn endvidere reelt 

måtte anses for at være ansat i Thrane Renhold. 

Landsskatteretten stadfæstede i 2001 denne 


afgørelse. Thrane Renhold anlagde herefter sag 

mod Skatteministeriet med påstand om, at mi‐ 

nisteriet skulle anerkende, at Hans Christian 

Jørgensens indkomst fra Thrane Renhold i ind‐ 

komståret 1998 var oppebåret ved selvstændig 

virksomhed, og at Thrane Renhold ikke i hen‐ 

hold til kildeskattelovens § 69 var ansvarlig for 

den manglende indbetaling af skat for ind‐ 

komståret 1998 for Hans Christian Jørgensen 

og medarbejderne i Thrane Fyn. På baggrund af 

de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 

af 4. juli 1994 om personskatteloven, fandt Hø‐ 

jesteret efter en samlet vurdering, at Hans 

Christian Jørgensen ikke kunne anses for at 

have drevet erhvervsmæssig virksomhed for 

egen regning og risiko. Højesteret lagde herved 

navnlig vægt på, at aftalen mellem Thrane Ren‐ 

hold og Hans Christian Jørgensen reelt var en 

aftale om en løbende arbejdsydelse, ifølge hvil‐ 

ken Hans Christian Jørgensen på Thrane Ren‐ 

holds vegne skulle indgå og udføre aftaler om 

rengøringsservice, at Hans Christian Jørgensen 

herfor månedligt modtog et vederlag i form af 

provision, og at han havde ret til et opsigelses‐ 

varsel. Thrane Renhold var derfor som ar‐ 

bejdsgiver for Hans Christian Jørgensen forplig‐ 

tet til i forbindelse med ubetalinger til ham at 

foretage indeholdelse af A‐skat. Højesteret 

fandt det ikke godtgjort, at Thrane Renholdt 

ikke havde udvist forsømmelighed i forbindelse 

med undladelsen heraf, og virksomheden var 

herefter over for det offentlige umiddelbart 

ansvarlig for betaling af det manglende beløb i 

henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Høje‐ 

steret fandt endvidere, at Thrane Renhold var 

den reelle arbejdsgiver også i forhold til det 

øvrige personale i Thrane Fyn. Thrane Renhold 

udbetalte nettolønnen til de ansatte og hæftede 

dermed over for det offentlige for den inde‐ 

holdte A‐skat i henhold til kildeskattelovens § 

69, stk. 2. Højesteret stadfæstede dermed 

landsrettens dom. 



19


Højesterets dom af 17. august 2009 

(245/2006) 

Dansk Handicap Forbund mod HK Danmark 

som mandatar for A 

HK ikke afskåret fra at indbringe en sag om 

godtgørelse for urimelig afskedigelse mod arbejdsgver, 

der havde tiltrådt DA/LO hovedaftalen 

for de almindelige domstole 

A blev afskediget fra Dansk Handicap Forbund, 

der i en virksomhedsoverenskomst med HK 

havde aftalt, at Hovedaftalen mellem LO og DA 

var gældende for overenskomstforholdet. Efter 

Hovedaftalens § 4, stk. 3, er der en procedure 

for behandling, herunder ved Afskedigelses‐ 

nævnet, af sager om påståede urimelige afske‐ 

digelser. På vegne A rejste HK krav mod Dansk 

Handicap Forbund om godtgørelse for urimelig 

afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b. Der 

blev indledt fagretlig behandling af sagen i 

henhold til Hovedaftalens i § 4, stk. 3, men der 

blev ikke indgivet klage til Afskedigelsesnæv‐ 

net. HK indbragte efterfølgende sagen for dom‐ 

stolene. Højesterets behandling af sagen afven‐ 

tede en sag ved Arbejdsretten mellem LO og 

DA, som under denne sag bekræftede, at det 

var deres fælles forståelse, at voldgiftsaftalen i 

Hovedaftalens § 4, stk. 3, gav LO’s forbund fri‐ 

hed til at vælge mellem Afskedigelsesnævnet og 

de almindelige domstole som forum for afgø‐ 

relse af sager om lovbaserede krav. LO og DA 

var imidlertid uenige om, indtil hvilket tids‐ 

punkt denne valgfrihed bestod. Ved dom af 19. 

maj 2009 (den oven for omtalte A2008.809) 

fastslog Arbejdsretten, at efter det tidspunkt, 

hvor der er indgivet klage til Afskedigelses‐ 

nævnet i en sag om et lovbaseret krav, kan sag 

om et sådant krav ikke længere anlægges ved 

de almindelige domstole. For Højesteret var det 

herefter navnlig spørgsmålet, om Dansk Handi‐ 

cap Forbund – der ikke var medlem af Dansk 

Arbejdsgiverforening – var bundet af den fælles 

forståelse af Hovedaftalens § 4, stk. 3, som Ar‐ 

bejdsretten havde lagt til grund i dom af 19. 

maj 2009. Højesteret hjemviste sagen til reali‐ 

tetsbehandling ved byretten. Højesteret fast‐ 

slog, at LO og DA’s fælles forståelse af Hovedaf‐ 

talens § 4, stk. 3, som ligger inden for bestem‐ 

20 

melsens ordlyd, var bindende for Dansk Handi‐ 

cap Forbund, der i overenskomsten med HK 

havde tiltrådt, at Hovedaftalen var gældende 

for overenskomstforholdet. Højesteret udtalte 

videre, at det krav, som HK som mandatar for A 

gjorde gældende, var lovbaseret, idet det var et 

krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 

b. Det forhold, at HK havde indledt en fagretlig 

behandling efter bestemmelserne i Hovedafta‐ 

lens § 4, stk. 3, ved at foranledige forhandlinger 

lokalt og på centralt organisationsniveau, kun‐ 

ne – da HK ikke indgav klage til Af‐ 

skedigelsesnævnet – i overensstemmelse med 

Arbejdsrettens dom af 19. maj 2009 ikke føre 

til, at adgangen til at indbringe sagen for dom‐ 

stolene var blevet afskåret. Højesteret stadfæ‐ 

stede 

hermed landsrettens afgørelse med en 

anden 

begrundelse. 

Sø og Handelsrettens afgørelser af 28. august 

2009 med sagkyndige dommere 

HK Danmark for mandatar for 3 medlemmer 

mod Dansk Arbejdsgiverforening som manda‐ 

tar for Pro Display A/S, Dansk Almennyttigt 

Boligselskab og Dansk Erhverv som mandatar 

for Grøndal Supermarked A/S 

Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb set i 

forhold til funktionærlovens 120dages regel og 

mulighed for deltidsansættelse i henhold til for 

skelsbehandingslovens 

§ 2a 

F‐0013‐06 

Efter de lægelige oplysninger, sammenholdt 

med vedkommendes egne oplysninger, lagde 

retten til grund, at hun efter et trafikuheld i 

december 2003 fik svære skulder, nakke og 

kæbeproblemer med smerter samt andre gener 

som koncentrationsbesvær, svimmelhed, ho‐ 

vedpine mv. Problemerne, der efter sagens 

oplysninger må anses som varige eller i hvert 

fald af langvarig karakter, indebar i forhold til 

hendes arbejdsopgaver hos Pro Display en 

funktionsnedsættelse med et deraf affødt kom‐ 

pensationsbehov, for at hun kunne fungere på 

lige fod med andre i en tilsvarende situation. 

Det var rettens opfattelse, at den pågældendes 

helbredsproblemer under disse omstændighe‐

der var et handicap i forskelsbehandlingslo‐ 

vens forstand. Vedkommende blev opsagt med 

henvisning til 120dages reglen i funktionærlo‐ 

vens § 5, stk. 

2. 

F‐019‐06 

Efter de lægelige oplysninger, sammenholdt 

med vedkommendes egne oplysninger, lagde 

retten til grund, at hun under sin ansættelse 

hos DAB i 2005 havde rygproblemer, der bl.a. 

skyldtes svære slidgigtforandringer ved læn‐ 

dehvirvlerne, som medførte lændesmerter og 

andre gener. Problemerne, der efter det oplyste 

må anses som varige eller i hvert fald af langva‐ 

rig karakter, indebar, at hun i sit arbejde havde 

en funktionsnedsættelse med et deraf affødt 

kompensationsbehov, for at hun kunne fungere 

på lige fod med andre i en tilsvarende situation. 

Det var rettens opfattelse, at de helbredsmæs‐ 

sige problemer under disse omstændigheder 

var et handicap i forskelsbehandlingslovens 

forstand. Den pågældende blev opsagt med 

henvisning til 120‐dages reglen i funktionærlo‐ 

vens § 5, stk. 2. 

Der var mellem parterne i de to sager tvist om, 

hvorvidt opsigelse efter denne regel er udeluk‐ 

ket, såfremt sygefraværet helt eller delvis har 

kunnet relateres til Fs handicap, og retten 

fandt, at den tvivl, der under sagen er rejst med 

hensyn til foreneligheden mellem den danske 

regel og de rettigheder, som det med direktiv 

2000/78/EF af 27. november 2000 er tilsigtet 

at yde handicappede personer, omfattet af di‐ 

rektivet, tilsiger, at der stilles spørgsmål til EF‐ 

domstolen herom som begæret af HK Danmark. 

Det måtte efter de foreliggende oplysninger 

antages, at en opfyldelse af medarbejderens 

kompensationsbehov i relation til hendes funk‐ 

tionsnedsættelse under ansættelsen bl.a. for‐ 

udsatte, at hun havde mulighed for ansættelse 

på nedsat, muligvis væsentligt nedsat arbejds‐ 

tid, hvorved bemærkedes, at det, navnlig under 

henvisning til betragtning 20 til direktiv 

2000/78/EF, der blandt de opregnede eksem‐ 

pler ikke omtaler nedsat arbejdstid, mellem 

parterne er omtvistet, hvorvidt nedsat arbejds‐ 

tid er en foranstaltning, som en arbejdsgiver 

efter forskelsbehandlingslovens § 2a og be‐ 


skæftigelsesdirektivets art. 5, kan have pligt til 

at iværksætte. Retten afsagde derfor kendelser 

om, at dette for sagen antageligt væsentlige 

spørgsmål efter sin karakter og efter den som 

følge af tvistepunktet opståede tvivl også skulle 

forelægges EF‐domstolen. 

F‐0045‐06 

Den pågældende havde efter en dag januar at 

have været beskæftiget med at trække en palle‐ 

løfter en kortere sygemelding. Derpå varetog 

hun sine arbejdsfunktioner hos Grøndal Su‐ 

permarked i ca. 6 måneder frem til en sygemel‐ 

ding i juni, uden at der blev iværksat ændringer 

eller lettelser i hendes funktioner, og uden at 

hun selv bragte sådanne spørgsmål på bane. I 

denne periode var den pågældendes skulder‐ 

problemer ikke kendte for ledelsen, som først 

blev opmærksom herpå efter sygemeldingen i 

juni. Efter at være blevet afskediget tiltrådte F i 

forbindelse med udløbet af det meddelte opsi‐ 

gelsesvarsel en stilling som souschef på en 

tankstation. Hendes arbejdsopgaver på tank‐ 

stationen var i væsentlig grad af fysisk karakter 

og havde mange lighedspunkter med arbejds‐ 

opgaverne hos supermarkedet. Under ansæt‐ 

telsesperioden på tankstationen blev der ikke 

taget hensyn til hendes skulderproblemer, som 

ikke var kendt for tankstationens ledere. 

Hun udførte sit arbejde uden begrænsninger, 

og opsigelsen af hende fra tankstationen havde 

ikke med skulderproblemerne at gøre. Når de 

anførte omstændigheder sammenholdes med 

de foreliggende lægelige udtalelser fandt ret‐ 

ten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at 

F under sin ansættelse hos Grøndal Supermar‐ 

ked havde en funktionsnedsættelse med et 

deraf affødt behov for kompensation. Da hun 

således ikke kunne anses for handicappet i den 

forstand, som forskelsbehandlingsloven fore‐ 

skriver, var supermarkedets opsigelse af hende 

i oktober med henvisning til funktionærloven 

120‐dages regel ikke i strid med denne lov. 

Retten frifandt det følgelig for krav om godtgø‐ 

relse efter forskelsbehandlingslovens 

§ 7, stk. 1, 

eller funktionærlovens § 2b. 

Afgørelserne kan ses på 

www.domstol.dk/soehandelsretten 

21


Sø og Handelsrettens dom af 28. august 

2009 (F0013, 19 og 4506 ) med sagkyndige 

dommere 

Ingeniørforening i Danmark som mandatar for 

et medlem mod Energinet.dk 

Ret til forholdsmæssig andel af fastholdelsesbonus 

trods fratrædelse 

I forbindelse med fusionen af 4 elselskaber blev 

medarbejderne tilbudt en fastholdelsesaftale, 

hvor virksomhedens oprindelige forslag om én 

samlet udbetaling svarende til 12 månedsløn‐ 

ninger til de, der fortsat var ansat pr. 30. juni 

2008, på baggrund af bemærkninger fra med‐ 

arbejderne, der i den forbindelse, med henvis‐ 

ning til domme i sager om fastholdelsesbonus, 

tilkendegav som deres opfattelse, at denne ud‐ 

betales pro rata, såfremt en ansat forlader job‐ 

bet før udløbet af bonusperioden, blev ændret 

til udbetaling af fastholdelsesbonus pr. 30. juni 

2006 svarende 2 månedslønninger, pr. 30. juni 

2007 svarende til 4 månedslønninger og pr. 30. 

juni 2008 svarende 6 månedslønninger til 

medarbejdere, der fortsat var ansat på de re‐ 

spektive tidspunkter. På den baggrund kræve‐ 

de en medarbejder, som fratrådte den 15. janu‐ 

ar 2008, en forholdsmæssig andel af bonusbe‐ 

løbet svarende til de 26 måneder af den samle‐ 

de fastholdelsesperiode på 30 måneder, han 

havde arbejdet, eller 26/30 af 12 måneders løn. 

Da der ikke i forbindelse med ændringen af 

udbetalingsformen til årlige udbetalinger, var 

taget afstand fra medarbejdernes forudsætning 

om pro rate udbetaling til fratrædende, fandt 

retten det nærliggende at forstå aftalen som 

indeholdende en forudsætning herom. Funkti‐ 

onærlovens § 17 a, der efter § 21 ikke kan fra‐ 

viges til skade for medarbejderen, fastslår, at 

der tilkommer en funktionær, som ifølge aftale 

vederlægges med tantieme, gratiale eller lig‐ 

nende ydelser, og som fratræder sin stilling i et 

løbende regnskabsår, en i forhold til hans an‐ 

sættelsestid i regnskabsåret afpasset del af den 

ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han 

havde været ansat i virksomheden ved regn‐ 

skabsårets slutning eller på det tidspunkt, ydel‐ 

serne i øvrigt udbetales. Bestemmelsen anven‐ 

der udtrykket ”vederlægges” og sondrer ikke 

22 

mellem forskellige typer af vederlæggelse. Den 

omfatter efter sin ordlyd enhver form for ve‐ 

derlæggelse, bortset fra dem, som er omtalt i § 

17 a, stk. 2, om aktieoptioner mv., som ligeledes 

typisk tildeles i det øjemed at fastholde medar‐ 

bejdere. Det følger allerede af den ubegrænse‐ 

de omtale af vederlæggelse i § 17 a, stk. 1, at 

også vederlæggelse, som har til formål at fast‐ 

holde medarbejdere, er omfattet af bestemmel‐ 

sen, og indsættelsen af undtagelsen i stk. 2 gør 

det utvivlsomt, at også vederlag, som gives med 

henblik på fastholdelse af medarbejdere, er 

omfattet af retten efter hovedreglen i § 17 a, 

stk. 1. Den pågældende havde derfor krav på 

delvis vederlag for det regnskabsår, hvor han 

var fratrådt. Udbetalingen af dele af bonussen i 

2006 og 2007 havde til formål at give medar‐ 

bejderne en lidt tidligere bonusudbetaling, end 

hvis de skulle vente indtil 2008, men havde 

efter det foreliggende ikke tilsigtet at forringe 

medarbejdernes samlede udbetaling. Retten 

fandt det på baggrund af aftalens eget indhold, 

sammenholdt med formålet med § 17 a og for 

at modvirke risikoen for omgåelse mest nær‐ 

liggende at give vedkommende 26/30 af det 

samlede vederlag for hele perioden. 

Dommen kan ses på 

www.domstol.dk/soehandelsretten

Afskedigelsesnævnet 

På baggrund af et ønske fra lønmodtagerside 

om at få etableret et værn mod usaglige og vil‐ 

kårlige afskedigelser blev der i forbindelse med 

revisionen af Hovedaftalen mellem LO og DA i 

1960 etableret et sådant værn i aftalens § 4, 

stk. 3. Efter denne bestemmelse skulle der tilli‐ 

ge oprettes en ny fagretlig instans, Afskedigel‐ 

sesnævnet, som kunne behandle klager over 

angiveligt urimelige afskedigelser og tilkende 

lønmodtageren en godtgørelse, hvis denne fik 

medhold i klagen. 

Nævnet, der begyndte dets virksomhed i 1961, 

havde i starten alene kompetence til at tage 

stilling til afskedigelser af lønmodtagere, der 

var fyldt 20 år og havde været ansat uafbrudt i 

mindst et år i den pågældende virksomhed, og 

kunne maksimalt tilkende en godtgørelse sva‐ 

rende til 13 ugers løn. Ved efterfølgende revisi‐ 

oner af Hovedaftalens § 4, stk. 3, blev begræns‐ 

ningerne med hensyn til alder og anciennitet 

gradvist lempet og godtgørelsesmaksimum 

hævet. Efter den gældende § 4, stk. 3, er der 

ikke noget alderskrav, anciennitetskravet er på 

ni måneders uafbrudt beskæftigelse, og den 

maksimale godtgørelse for en urimelig afskedi‐ 

gelse udgør 52 ugers løn. 

Det er dog ikke alene med hensyn til alderskra‐ 

vet, anciennitetskravet og godtgørelsesniveau, 

at der er ændret i Hovedaftalens § 4, stk. 3. Med 

tiden er nævnets kompetence blevet udvidet til 

tillige at omfatte brud på særlovgivning (i før‐ 

ste omgang ligebehandlingsloven og efterføl‐ 

gende andre love, fx foreningsfrihedsloven), og 

hvis lønmodtageren efter denne lovgivning har 

en anden retsstilling end efter Hovedaftalen og 

gør dette gældende, skal nævnet lægge den 

pågældende lovgivning til grund. 

Afskedigelsesnævnet fik ved revisionen af Ho‐ 

vedaftalen i 1981 mulighed for at underkende 

en urimelig afskedigelse, så ansættelsesforhol‐ 

det kan fortsætte. Endvidere er det praksis, at 

nævnet ved siden af behandlingen af spørgsmå‐ 

let om afskedigelsens rimelighed også kan tage 

stilling til, om en bortvisning har været beretti‐ 


get, hvis sagens parter er enige herom. I hen‐ 

hold til Hovedaftalens § 4, stk. 3, skal der finde 

lokal forhandling og organisationsforhandling 

sted, inden en sag behandles i Afskedigelses‐ 

nævnet. 

Afskedigelsesnævnet er sammensat af en for‐ 

mand, der ved udnævnelsen er højesterets‐ 

dommer, samt to repræsentanter for lønmod‐ 

tagersiden og to repræsentanter for arbejdsgi‐ 

versiden. Nævnets afgørelser offentliggøres i 

anonymiseret form på bl.a. Arbejdsrettens 

hjemmeside. Efter EF‐domstolspraksis anses 

faglig voldgift for en ret i henhold til EF‐ 

traktatens art. 234, hvilket må indebære, at 

Afskedigelsesnævnet kan forelægge præjudici‐ 

elle spørgsmål for EF‐domstolen. Afskedigel‐ 

sesnævnets afgørelser kan tvangsfuldbyrdes. 

Særligt om 25‐års reglen 

Efter Afskedigelsesnævnets faste praksis påhvi‐ 

ler der virksomheder en særlig forpligtelse til 

så vidt muligt at undlade at afskedige medar‐ 

bejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i 

virksomheden den overvejende del af deres 

arbejdsliv, og at det derfor påhviler en virk‐ 

somhed ved afskedigelse af en medarbejder 

med mere end 25 års anciennitet på opsigelses‐ 

tidspunktet at godtgøre, at afgørende hensyn 

har gjort afskedigelse af en medarbejder med 

så høj anciennitet påkrævet. 

Der er således tale om en særlig afskedigelses‐ 

beskyttelse for medarbejdere med en ancienni‐ 

tet på 25 år eller mere. Dette kan illustres med 

et par nyere afgørelser fra Afskedigelsesnæv‐ 

net: 

Afskedigelsesnævnets sag nr. 

20081089 (tilkendegivelse) 

Sagen omhandlede en virksomheds afskedigelse 

af to medarbejdere. A havde knap 32 års anciennitet 

ved afskedigelsen mens B havde knap 23 

års anciennitet på dette tidspunkt. Opmanden 

angav i bedømmelsen af sagen, at A var omfattet 

af den særlige afskedigelsesbeskyttelse, der tilkommer 

medarbejdere med 25 års anciennitet, 

23


og at det var urimeligt, at virksomheden ikke i 

overensstemmelse med det bebudede havde søgt 

at omplacere og efteruddanne A, men i stedet 

skred til afskedigelse. Da det ikke kunne anses 

for godtgjort, at afgørende hensyn nødvendiggjorde, 

at A blev afskediget, havde A ret til en 

godtgørelse. Den fastsattes til kr. 100.000, med 

renter som påstået. 

Med hensyn til B udtalte opmanden, at B ikke 

havde arbejdet på virksomheden uafbrudt i 25 

år. Spørgsmålet var herefter, om afskedigelsen 

var sket ud fra saglige kriterier til vurdering af, 

hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes. 

Da der ikke ved bevisførelsen var grundlag for at 

antage, dette ikke skulle være sket med rimelig 

hensyntagen også til anciennitet, skete der frifindelse 

for så vidt angik de rejste krav. 


20081168 (kendelse) 

Sagen angik en virksomheds afskedigelse af en 

57årig medarbejder med 35 års anciennitet. 

Herom udtalte opmanden, at afgørende hensyn 

skulle have gjort det påkrævet at afskedige netop 

pågældende medarbejder frem for en anden 

af de 60 ufaglærte medarbejdere med en væsentlig 

lavere alder og anciennitet. Da der var adskillige 

arbejdsopgave, som den pågældende medarbejder 

ville være fuldt kvalificeret til at udføre, 

og virksomheden ikke havde taget det nødvendige 

hensyn til pågældende medarbejders anciennitet, 

havde denne ret til en godtgørelse. 

Med hensyn til godtgørelsens størrelse pegede 

opmanden på, at størrelsen af en godtgørelse 

skal ”afhænge af sagens omstændigheder og 

ancienniteten af den uberettiget afskedigede 

arbejdstager”, idet godtgørelsen ikke kan overstige 

52 ugers løn. Opmanden betegnede afskedigelsen 

af den 57årige medarbejder som åbenbart 

urimelig. Han blev ikke fritstillet i opsigelsesperioden 

og virksomheden tilbød ham ikke at 

trække opsigelsen tilbage, men tilbød ham en 

godtgørelse på 100.000, kr. på betingelse af, at 

han gav afkald på at anfægte afskedigelsen. På 

den baggrund fastsattes godtgørelsen til et pas 

24 

sende rundt beløb i nærheden af 35 ugers løn, 

dvs. kr. 250.000,. 

Fra Afskedigelsesnævnets nyere praksis skal 

der endvidere beskrives en sag, der ikke drejer 

sig om praksis vedrørende 25 års anciennitet, 

men som illustrerer, at godtgørelsen kan have 

en betydelig størrelse også i tilfælde, hvor den 

afskedigede medarbejder ikke har så lang anci‐ 

ennitet. Sagen skal ses i sammenhæng med 

retsformandsafgørelsen i sag nr. A2008.613: 


20090111 (kendelse) og A2008.613 

Inden Afskedigelsesnævnet tog stilling til af‐ 

skedigelsen af en medarbejde, der havde frem‐ 

sat krav overfor en arbejdsgiver om betaling af 

pension i overensstemmelse med overenskom‐ 

sten, blev spørgsmålet om betaling af pensi‐ 

onsbidrag og bod i den forbindelse behandlet 

ved Arbejdsretten. Her lagde retsformanden i 

afgørelsen til grund, at baggrunden for afskedi‐ 

gelsen af medarbejderen var, at han efter at 

have drøftet spørgsmålet med fagforeningen 

overfor arbejdsgiver fastholdt, at virksomhe‐ 

den skulle indbetale overenskomstmæssige 

pensionsbidrag, og at virksomhedens direktør i 

forbindelse med udlevering af en fyreseddel 

havde truet medarbejderen med at rejse krav 

for leje af materiel og at miskreditere ham in‐ 

den for branchen, hvis han fastholdt kravet om 

betaling af pensionsbidrag. Retsformanden 

fandt på den baggrund, at der ‐ ud over det 

erkendte brud på overenskomsten i form af 

manglende indbetaling af pensionsbidrag – var 

begået et alvorligt brud på Hovedaftalens § 1, 

og bod fastsattes til kr. 50.000,‐. 

I Afskedigelsesnævnet fandt opmanden i overensstemmelse 

med Arbejdsrettens bevisresultat, 

at virksomhedens forklaring om, at afskedigelsen 

skyldtes arbejdsmangel, i det hele måtte tilsidesættes.Opmanden 

anførte, at opsigelse af en 

medarbejder begrundet i dennes krav om betaling 

af overenskomstmæssige pensionsbidrag 

udgør et særdeles groft brud på Hovedaftalens 

§ 4, stk. 3,, og grovheden forstærkes af truslen 

om miskreditering og det uberettigede beta

lingskrav. Opmanden fandt, at der tilkom medarbejderen 

en betydelig godtgørelse, og at det 

var uden betydning for størrelsen heraf, at virksomheden 

var blevet pålagt bod i Arbejdsretten 

for det i det væsentlige samme forhold. Uanset 

medarbejderens anciennitet på knap 1½ år på 

opsigelsestidspunktet fastsattes godtgørelsen til 

kr. 

100.000,, ca. svarende til 13 ugers løn. 

Litteratur 

Oversigtsværk 

Ole Hasselbalch: 

Arbejdsret 

10. udgave af lærebogen, der gennemgår reg‐ 

lerne om virksomheders, medarbejderes og 

organisationers forhold til hinanden på ar‐ 

bejdsmarkedet i afsnittene almene problemer, 

ansættelsesretten og den kollektive arbejdsret 

samt arbejdsmiljøretten og kildeskattereglerne, 

alt med tilhørende materialesamling, eksem‐ 

pler og tests. 

Jurist‐ og Økonomforbundets 

Forlag 2009 

544 sider. 1.000 kr. 

Specialfremstilling 

Jørgen Boe og Claus Juel Hansen: 

Direktørkontrakten 

6. udgave af standardværket om direktørens 

retsstilling med et nyt afsnit 

om incitamentsaf‐ 

lønning og en modelkontrakt. 

Thomson Reuters 2009 

388 sider. 696 kr. + moms 

Håndbog 

Anne‐Lise Heidelberg: 

Løn og personaleadministration håndbogen 

2009 

11. udgave af opslagsværket, der behandler de 

juridiske aspekter, en lønadministrator skal 

kende, opdelt i hovedafsnittene ansættelse, 


forhold for ansatte og fratrædelse med prakti‐ 

ske eksempler og centrale blanketter optaget 

som bilag. 

DA Forlag 2009 

482 sider. 590 kr. + moms 

Pjece 

Simon Neergaaard‐Holm: 

Kort om ansættelse af elever 

15. udgave af den årlige oversigt over regler, 

procedurer, forpligtelser og de mange tilskuds‐ 

ordninger, der kendetegner området, med hen‐ 

visning til relevante 

hjemmesider og centrale 

blanketter optaget 

som bilag. 

DA Forlag 2009 

60 

sider. 120 kr. + moms 

Artikler 

Bárdur Larsen: 

Fristreglen ved offentlig ansættelse 

Beskriver retsgrundlaget på det meget restrik‐ 

tive syn på frister i forbindelse med ansøgnin‐ 

ger til offentlige stillinger og fremkommer med 

nogle retspolitiske bemærkninger 

om hen‐ 

sigtsmæssigheden af denne 

praksis. 

Juristen 

2009/3 side 63 

Karsten Revsbæk: 

Nedlæggelse af tjenestemandsstillinger med 

efterfølgende forflyttelse 

På baggrund af de senere års omfattende for‐ 

valtningsretligt orienterede retspraksis gen‐ 

nemgås Højesterets domme i to sager (UfR 

2009 side 104 og 704, omtalt i Nyt om Kollektiv 

Arbejdsret december 2008) 

som bl.a. belyser 

den såkaldte tålegrænse for tjenestemænd. 

Juristen 

2009/3 side 81 

Kaj Larsen: 

Afskedigelse af åremålsansat direktør i kommune 

på grund af grov misligholdelse 

25


Gennemgang af og kommentarer til Højesterets 

dom af 21. januar 2009 (Ugeskrift for Retsvæ‐ 

sen 2009 side 999, omtalt i Nyt om Kollektiv 

Arbejdsrets martsnummer) 

Juristen 

2009/4 side 117 

Jens Kristiansen: 

Organisationsansvar for manglende pålæg ved 

overenskomststridige strejker 

Gennemgang af og kommentarer til Arbejdsret‐ 

tens dom af 4. december 2008 (A2007.908, 

omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets 

decem‐ 

bernummer) 

Arbejdsretligt 

Tidsskrift Online 

Kerstin Ahlberg: 

Ännu ett klargörende från Europadomstolen: 

Stridsrätten del af föreningfriheten 

Omtaler Menneskerettighedsdomstolens afgø‐ 

relse af 21. april 2009 i en sag mod Tyrkiet 

(68959/01) om begrænsning af strejkeretten 

for tjenestemænd (konventionens art. 

11) 

EU & arbetsrätt 2/2009 kan ses på 

http://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/ 

092/06.asp 

Rapporter 

SarahFred berg, Lone Hougaard, Martin Jeppe‐ 

sen og Erik Simonsen: 

Førtidspension og flexjob 

26 

Med udgangspunkt i en konstatering af, at an‐ 

tallet af personer, der er på offentlig ydelse 

eller i beskæftigelse med offentligt tilskud har 

udviklet sig således, at fleksjobbere og førtids‐ 

pensionister nu overstiger 300.000, samt ana‐ 

lyser, som viser, at der er stor forskel i antallet 

af tilkendelser af såvel førtidspension som 

fleksjob fra 

kommune til kommune, opfordres 

til en kvalificeret 

debat om ordningerne. 

DA 2009 

98 

sider. Kan også ses på www.da.dk under 

Nyheder 

og Analyser, Rapporter og Analyser 

Steen Scheuer: 

Funktionær eller ej? 

Den første opgørelse af funktionæromfanget på 

det danske arbejdsmarked viser at hele 53 % 

af de beskæftigede er lovfunktionærer, 11 % 

har aftalte funktionærvilkår, 32 % er alene 

overenskomstbeskyttet og 4 % hverken er be‐ 

skyttet af funktionærloven eller overenskomst. 

Det vil sige at 2/3‐dele af det danske arbejds‐ 

marked er reguleret ud fra eller med reference 

til funktionærloven. Den store funktionærandel 

gør, at der, i modsætning til, hvad den såkaldte 

flexicurity‐model ellers tilsiger, udgår en vis 

ansættelsesbeskyttelse fra funktionærloven for 

en stor del af de danske lønmodtagere. 

Analysen, der er udarbejdet på opdrag af og i 

dialog med HK/Privat kan ses på 

http://hk.dk/privat/aktuelt/nyhedsarkiv_privat/maj_2009/ 

flest_funktionaerer_paa_det_danske_arbejdsmarked

Udskriftvenlig version - Arbejdsretten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?