Udskriftvenlig version - Arbejdsretten

Nyt om kollektiv arbejdsret
og at det var urimeligt, at virksomheden ikke i
overensstemmelse med det bebudede havde søgt
at omplacere og efteruddanne A, men i stedet
skred til afskedigelse. Da det ikke kunne anses
for godtgjort, at afgørende hensyn nødvendiggjorde,
at A blev afskediget, havde A ret til en
godtgørelse. Den fastsattes til kr. 100.000,­ med
renter som påstået.
Med hensyn til B udtalte opmanden, at B ikke
havde arbejdet på virksomheden uafbrudt i 25
år. Spørgsmålet var herefter, om afskedigelsen
var sket ud fra saglige kriterier til vurdering af,
hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes.
Da der ikke ved bevisførelsen var grundlag for at
antage, dette ikke skulle være sket med rimelig
hensyntagen også til anciennitet, skete der frifindelse
for så vidt angik de rejste krav.
Afskedigelsesnævnets sag nr.
20081168 (kendelse)
Sagen angik en virksomheds afskedigelse af en
57­årig medarbejder med 35 års anciennitet.
Herom udtalte opmanden, at afgørende hensyn
skulle have gjort det påkrævet at afskedige netop
pågældende medarbejder frem for en anden
af de 60 ufaglærte medarbejdere med en væsentlig
lavere alder og anciennitet. Da der var adskillige
arbejdsopgave, som den pågældende medarbejder
ville være fuldt kvalificeret til at udføre,
og virksomheden ikke havde taget det nødvendige
hensyn til pågældende medarbejders anciennitet,
havde denne ret til en godtgørelse.
Med hensyn til godtgørelsens størrelse pegede
opmanden på, at størrelsen af en godtgørelse
skal ”afhænge af sagens omstændigheder og
ancienniteten af den uberettiget afskedigede
arbejdstager”, idet godtgørelsen ikke kan overstige
52 ugers løn. Opmanden betegnede afskedigelsen
af den 57­årige medarbejder som åbenbart
urimelig. Han blev ikke fritstillet i opsigelsesperioden
og virksomheden tilbød ham ikke at
trække opsigelsen tilbage, men tilbød ham en
godtgørelse på 100.000,­ kr. på betingelse af, at
han gav afkald på at anfægte afskedigelsen. På
den baggrund fastsattes godtgørelsen til et pas­
24
sende rundt beløb i nærheden af 35 ugers løn,
dvs. kr. 250.000,­.
Fra Afskedigelsesnævnets nyere praksis skal
der endvidere beskrives en sag, der ikke drejer
sig om praksis vedrørende 25 års anciennitet,
men som illustrerer, at godtgørelsen kan have
en betydelig størrelse også i tilfælde, hvor den
afskedigede medarbejder ikke har så lang anci‐
ennitet. Sagen skal ses i sammenhæng med
retsformandsafgørelsen i sag nr. A2008.613:
Afskedigelsesnævnets sag nr.
20090111 (kendelse) og A2008.613
Inden Afskedigelsesnævnet tog stilling til af‐
skedigelsen af en medarbejde, der havde frem‐
sat krav overfor en arbejdsgiver om betaling af
pension i overensstemmelse med overenskom‐
sten, blev spørgsmålet om betaling af pensi‐
onsbidrag og bod i den forbindelse behandlet
ved Arbejdsretten. Her lagde retsformanden i
afgørelsen til grund, at baggrunden for afskedi‐
gelsen af medarbejderen var, at han efter at
have drøftet spørgsmålet med fagforeningen
overfor arbejdsgiver fastholdt, at virksomhe‐
den skulle indbetale overenskomstmæssige
pensionsbidrag, og at virksomhedens direktør i
forbindelse med udlevering af en fyreseddel
havde truet medarbejderen med at rejse krav
for leje af materiel og at miskreditere ham in‐
den for branchen, hvis han fastholdt kravet om
betaling af pensionsbidrag. Retsformanden
fandt på den baggrund, at der ‐ ud over det
erkendte brud på overenskomsten i form af
manglende indbetaling af pensionsbidrag – var
begået et alvorligt brud på Hovedaftalens § 1,
og bod fastsattes til kr. 50.000,‐.
I Afskedigelsesnævnet fandt opmanden i overensstemmelse
med Arbejdsrettens bevisresultat,
at virksomhedens forklaring om, at afskedigelsen
skyldtes arbejdsmangel, i det hele måtte tilsidesættes.Opmanden
anførte, at opsigelse af en
medarbejder begrundet i dennes krav om betaling
af overenskomstmæssige pensionsbidrag
udgør et særdeles groft brud på Hovedaftalens
§ 4, stk. 3,, og grovheden forstærkes af truslen
om miskreditering og det uberettigede beta­