Udskriftvenlig version - Arbejdsretten

More documents

Recommendations

Info

Nyt om kollektiv arbejdsret Sø og Handelsrettens dom af 28. august 2009 (F0013, 19 og 4506 ) med sagkyndige dommere Ingeniørforening i Danmark som mandatar for et medlem mod Energinet.dk Ret til forholdsmæssig andel af fastholdelsesbonus trods fratrædelse I forbindelse med fusionen af 4 elselskaber blev medarbejderne tilbudt en fastholdelsesaftale, hvor virksomhedens oprindelige forslag om én samlet udbetaling svarende til 12 månedsløn‐ ninger til de, der fortsat var ansat pr. 30. juni 2008, på baggrund af bemærkninger fra med‐ arbejderne, der i den forbindelse, med henvis‐ ning til domme i sager om fastholdelsesbonus, tilkendegav som deres opfattelse, at denne ud‐ betales pro rata, såfremt en ansat forlader job‐ bet før udløbet af bonusperioden, blev ændret til udbetaling af fastholdelsesbonus pr. 30. juni 2006 svarende 2 månedslønninger, pr. 30. juni 2007 svarende til 4 månedslønninger og pr. 30. juni 2008 svarende 6 månedslønninger til medarbejdere, der fortsat var ansat på de re‐ spektive tidspunkter. På den baggrund kræve‐ de en medarbejder, som fratrådte den 15. janu‐ ar 2008, en forholdsmæssig andel af bonusbe‐ løbet svarende til de 26 måneder af den samle‐ de fastholdelsesperiode på 30 måneder, han havde arbejdet, eller 26/30 af 12 måneders løn. Da der ikke i forbindelse med ændringen af udbetalingsformen til årlige udbetalinger, var taget afstand fra medarbejdernes forudsætning om pro rate udbetaling til fratrædende, fandt retten det nærliggende at forstå aftalen som indeholdende en forudsætning herom. Funkti‐ onærlovens § 17 a, der efter § 21 ikke kan fra‐ viges til skade for medarbejderen, fastslår, at der tilkommer en funktionær, som ifølge aftale vederlægges med tantieme, gratiale eller lig‐ nende ydelser, og som fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, en i forhold til hans an‐ sættelsestid i regnskabsåret afpasset del af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regn‐ skabsårets slutning eller på det tidspunkt, ydel‐ serne i øvrigt udbetales. Bestemmelsen anven‐ der udtrykket ”vederlægges” og sondrer ikke 22 mellem forskellige typer af vederlæggelse. Den omfatter efter sin ordlyd enhver form for ve‐ derlæggelse, bortset fra dem, som er omtalt i § 17 a, stk. 2, om aktieoptioner mv., som ligeledes typisk tildeles i det øjemed at fastholde medar‐ bejdere. Det følger allerede af den ubegrænse‐ de omtale af vederlæggelse i § 17 a, stk. 1, at også vederlæggelse, som har til formål at fast‐ holde medarbejdere, er omfattet af bestemmel‐ sen, og indsættelsen af undtagelsen i stk. 2 gør det utvivlsomt, at også vederlag, som gives med henblik på fastholdelse af medarbejdere, er omfattet af retten efter hovedreglen i § 17 a, stk. 1. Den pågældende havde derfor krav på delvis vederlag for det regnskabsår, hvor han var fratrådt. Udbetalingen af dele af bonussen i 2006 og 2007 havde til formål at give medar‐ bejderne en lidt tidligere bonusudbetaling, end hvis de skulle vente indtil 2008, men havde efter det foreliggende ikke tilsigtet at forringe medarbejdernes samlede udbetaling. Retten fandt det på baggrund af aftalens eget indhold, sammenholdt med formålet med § 17 a og for at modvirke risikoen for omgåelse mest nær‐ liggende at give vedkommende 26/30 af det samlede vederlag for hele perioden. Dommen kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten
Afskedigelsesnævnet På baggrund af et ønske fra lønmodtagerside om at få etableret et værn mod usaglige og vil‐ kårlige afskedigelser blev der i forbindelse med revisionen af Hovedaftalen mellem LO og DA i 1960 etableret et sådant værn i aftalens § 4, stk. 3. Efter denne bestemmelse skulle der tilli‐ ge oprettes en ny fagretlig instans, Afskedigel‐ sesnævnet, som kunne behandle klager over angiveligt urimelige afskedigelser og tilkende lønmodtageren en godtgørelse, hvis denne fik medhold i klagen. Nævnet, der begyndte dets virksomhed i 1961, havde i starten alene kompetence til at tage stilling til afskedigelser af lønmodtagere, der var fyldt 20 år og havde været ansat uafbrudt i mindst et år i den pågældende virksomhed, og kunne maksimalt tilkende en godtgørelse sva‐ rende til 13 ugers løn. Ved efterfølgende revisi‐ oner af Hovedaftalens § 4, stk. 3, blev begræns‐ ningerne med hensyn til alder og anciennitet gradvist lempet og godtgørelsesmaksimum hævet. Efter den gældende § 4, stk. 3, er der ikke noget alderskrav, anciennitetskravet er på ni måneders uafbrudt beskæftigelse, og den maksimale godtgørelse for en urimelig afskedi‐ gelse udgør 52 ugers løn. Det er dog ikke alene med hensyn til alderskra‐ vet, anciennitetskravet og godtgørelsesniveau, at der er ændret i Hovedaftalens § 4, stk. 3. Med tiden er nævnets kompetence blevet udvidet til tillige at omfatte brud på særlovgivning (i før‐ ste omgang ligebehandlingsloven og efterføl‐ gende andre love, fx foreningsfrihedsloven), og hvis lønmodtageren efter denne lovgivning har en anden retsstilling end efter Hovedaftalen og gør dette gældende, skal nævnet lægge den pågældende lovgivning til grund. Afskedigelsesnævnet fik ved revisionen af Ho‐ vedaftalen i 1981 mulighed for at underkende en urimelig afskedigelse, så ansættelsesforhol‐ det kan fortsætte. Endvidere er det praksis, at nævnet ved siden af behandlingen af spørgsmå‐ let om afskedigelsens rimelighed også kan tage stilling til, om en bortvisning har været beretti‐ September 2009 get, hvis sagens parter er enige herom. I hen‐ hold til Hovedaftalens § 4, stk. 3, skal der finde lokal forhandling og organisationsforhandling sted, inden en sag behandles i Afskedigelses‐ nævnet. Afskedigelsesnævnet er sammensat af en for‐ mand, der ved udnævnelsen er højesterets‐ dommer, samt to repræsentanter for lønmod‐ tagersiden og to repræsentanter for arbejdsgi‐ versiden. Nævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form på bl.a. <strong>Arbejdsretten</strong>s hjemmeside. Efter EF‐domstolspraksis anses faglig voldgift for en ret i henhold til EF‐ traktatens art. 234, hvilket må indebære, at Afskedigelsesnævnet kan forelægge præjudici‐ elle spørgsmål for EF‐domstolen. Afskedigel‐ sesnævnets afgørelser kan tvangsfuldbyrdes. Særligt om 25‐års reglen Efter Afskedigelsesnævnets faste praksis påhvi‐ ler der virksomheder en særlig forpligtelse til så vidt muligt at undlade at afskedige medar‐ bejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden den overvejende del af deres arbejdsliv, og at det derfor påhviler en virk‐ somhed ved afskedigelse af en medarbejder med mere end 25 års anciennitet på opsigelses‐ tidspunktet at godtgøre, at afgørende hensyn har gjort afskedigelse af en medarbejder med så høj anciennitet påkrævet. Der er således tale om en særlig afskedigelses‐ beskyttelse for medarbejdere med en ancienni‐ tet på 25 år eller mere. Dette kan illustres med et par nyere afgørelser fra Afskedigelsesnæv‐ net: Afskedigelsesnævnets sag nr. 20081089 (tilkendegivelse) Sagen omhandlede en virksomheds afskedigelse af to medarbejdere. A havde knap 32 års anciennitet ved afskedigelsen mens B havde knap 23 års anciennitet på dette tidspunkt. Opmanden angav i bedømmelsen af sagen, at A var omfattet af den særlige afskedigelsesbeskyttelse, der tilkommer medarbejdere med 25 års anciennitet, 23
Page 1 and 2: NYT om Kollektiv Arbejdsret Septemb
Page 3 and 4: Arbejdsretten Afgørelserne kan ses
Page 5 and 6: henhold til budoverenskomsten garan
Page 7 and 8: De faglige voldgiftsretter Lov nr.
Page 9 and 10: Afgørelse efter nævnsbehandling i
Page 11 and 12: Tilkendegivelse af 6. juli 2009 (Le
Page 13 and 14: grund af afstanden mellem det midle
Page 15 and 16: loven. Hun havde derfor ikke krav p
Page 17 and 18: og 2008 på grundlag af arbejdsgive
Page 19 and 20: A blev i 1968 ansat i Sparekassen f
Page 21: der var et handicap i forskelsbehan
Page 25 and 26: lingskrav. Opmanden fandt, at der t

Udskriftvenlig version - Arbejdsretten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?