Tabeller vedkommende Norges bergværksdrift i Aarene 1899 og ...

More documents

Recommendations

Info

XVI. Marken Grube 27* ligger i samme Sogn som foregaaende. En 33 Meter lang Stoll er drevet fra Nord til Syd lodret paa Skiferen, der stryger Ost til Vest med ca. 40°'s Fald mod Nord. Omtrent 18 Meter inde passeredes en Impregnations-Zone, hvori forekom sparsomt Kobber- og Svovlkis samt Zinkblende; en lignende har man i Stollens Skram. Adskillig saavel Orts- som Gesenkdrift har været udfort i Aarets L0b, men med lidet tilfredsstillende Resultat. Forekomsten synes ikke at være af synderlig Betydning. Det anvendte Antal Arbeidere har været vekslende, stundom op til 13, men gjennemsnitlig 10 Mand foruden Formand. XVII, Leksvikens Manganforekomster paa nordre Side af Trondhjemsfjorden er indmuthede. Ihvorvel disse Forekomster er ret interessante i theoretisk Henseende, synes de ikke at ville blive af synderlig teknisk Betydning. Det bør ogsaa noteres, at denne Egn indeholder adskillige Thulitforekomster, hvori som bekjendt Manganet er Farvemidlet. Den fremherskende Bergart er en lys Glimmerskifer, hvis Strøg fornemlig er NV.--SO. med nordøstligt Fald, der stundom er ganske fladt. Granit sees ogsaa at optræde hist og her. Følgende Skifernes Strøg synes forskjellige Ertser, Magnetkis, Magnetjern samt Manganertser, at optræde paa Fahlbaandsvis. Manganertsens Art kunde ikke bestemmes, ei hellere Mægtighederne paa Grund af Overdækket. Men Udstrækningen i Strøgretningen er ret betydelig. I Vest for Kirken har man den i Vingehaugen og paa sammes østside kan man over en Strækning af ca. 1 1/2 Km. paa forskjellige Steder se den dukke op igjennem Overdækket helt fra ca. 100 Meter i Nordøst for Gaarden Bjerkans Vaaningshuse og i sydOstlig Retning nedigjennem Gaarden Vigtils Udmark. Det var umuligt at afgjøre, hvorvidt Forekomsterne paa de forskjellige Steder tilhører det samme Skifer- Niveau. Paa Gaarden Bjerkan er Leiet opskjærpet med en ca 10 Meter lang Stoll efter Strøget i sydøstlig Retning. Faldet ca 35° mod Nordøst. Fornemlig Magnetkis optraadte i den nedre Halvdel af Stollen; i sammes Øvre Parti saaes renere Baand af Magnetjern- og Manganerts-Impregnationer i Skiferen. I de foreliggende Analyser varierer Mangangehalten paa de forskjellige Steder helt fra 0.26 0/0 indtil 10 6,10 metallisk Mangan. Det øvrige udgjøres Magnetkis, Magnetjern og Skiferens Bestanddele i forskjellige Forhold.
28* Som Mangankilde er vel Forekomsten uden Betydning ; ved Jerntilvirkningen kan den formentlig heller ikke benyttes paa Grund af sin Svovlrigdom og Jernfattigdom ; det maatte da være, om en Forsøgsdrift skulde kunne paavise svovlfrie, men mangan- og jernrige Partier inden Forekomsten. XVIII. Rodsand Jerngrube i Nessets Prtestegjeld, Romsdals Amt, var under Belæg fra 9 Januar til 18 Mai med gjennemsnitlig 15 16 Mand samt fra 17 November til 21 December med i Gjennemsnit 11 Mand. Da Arbeidet dreves med Tommeboring, kan det udbrudte Antal m 3 ikke opgives efter nogen regnskabsmæssig Afmaaling, men det anslaaes skjønsmtessig til 1 000 â, 1 200 m , Gangmasse. Heraf produceredes 1 714 Ton med Indhold af Jern fra 49.13 Vo til 50.70 samt en Titansyregehalt af omkring 8.0 Vo, hvilken sidste Omstændighed bevirker, at det er vanskeligt at finde Kjøbere til Malmen. Aaret 1899 er udstedt : 344 Muthingsbreve, 737 Fristbevillinger, samt indkommet 639 Anmeldelser om Ertsfund. Beretning om Bergværksdriften i Tromso Bergdistrikt i Aaret 1899. (Afgiven af Bergmester A. S. Bachke 21 September 1900.) A. Driften paa Kobber- og Kisforekomster. a) Grubedrift. Sulitelma Aktiebolags Gruber. Driften i 1899 var koncentreret til de samme Gruber som i 1898. Resultatet har været meget opmuntrende, idet Udsigterne i de forskjellige Gruber, uagtet Afbygningen under de gunstige Kobberkonjunkturer blev drevet med Kraft, er bedre end nogensinde, og Værkets Malmbeholdninger ved de Undersøgelses- og forberedende Arbeider, der har været igang, er konstaterede at være større end beregnet tidligere.
Page 2 and 3:
Norges officielle Statistik, Fjerde
Page 4 and 5:
For Aarene 1883-1885, 1886-1888, 18
Page 6 and 7:
Indledning Indhold: Tabeller . . .
Page 8 and 9:
2* De øvrige Sølvforekomster har
Page 10 and 11:
4* Mandskab. 1899. 1900. 1. ROros K
Page 12 and 13:
6* Pro du kt ionsvær dien af Grube
Page 14 and 15:
Kr. Ialt. Kobber og Kis. Nikkel. Je
Page 16 and 17:
1851-55 1856-60 1861 —65 1866--70
Page 18 and 19:
Tabeller.
Page 20 and 21:
1* • • • E E • cd ti) ..00"
Page 22 and 23:
. . • • d • d • • • . .
Page 24 and 25: .4WPPZenmgmZZHal cS;IHE.-1 1•■
Page 26 and 27: Grubedriften i Aarene 1899 og 1900.
Page 32 and 33: s...islIstm01„..„,0,..M0a.w ÇM
Page 34 and 35: 2 ge' Q., t> • s s:, eL, .--. pg
Page 36 and 37: • ,i. .... = •ri CD . ..... C.
Page 38 and 39: i 1900 med Oplysninger om Beliggenh
Page 40 and 41: anlæg i 1900 med Oplysninger om Be
Page 42 and 43: aalwg i 1900 med Oplysning om Belig
Page 44 and 45: anlæg i 1900 med Oplysninger om Be
Page 46 and 47: •••11 • • . • ..ki . .
Page 48: Beretninger OM Bergværksdriften i
Page 51 and 52: 4* Nyt vestligt Tverslag mod Nord,
Page 53 and 54: Eidsvold Guldværk. 6* Arbeidet har
Page 55 and 56: Nedenanførte Tabel viser Virksomhe
Page 57 and 58: 10* III. Ved Dalane Sølv- og Kobbe
Page 59 and 60: 12* startedes, om end i en meget be
Page 61 and 62: 14* Ved Rødklev Grube er, som fora
Page 63 and 64: 16* Af Anmeldelser er i 1899 indkom
Page 65 and 66: 1. Bergbrydningen. I Aarets Lh er u
Page 67 and 68: c) Paa Vaskeriet. 20* Af 2 789.5 To
Page 69 and 70: II. Killingdal Grube 22* i Aalen dr
Page 71 and 72: Produktionen androg til : 24* 12.6
Page 73: 26* Formentlig er Omkostningerne he
Page 77 and 78: 30* Der leveredes 19 734.0 Ton Raam
Page 79 and 80: 32* Koch's Grub e tilhørende Furuh
Page 81 and 82: 34* Resultatet sammenlignet med tid
Page 83 and 84: 36* 1) til Grubedriften . Kr. 454 9
Page 85 and 86: 38* nordre Stok er af gjennemgaaend
Page 87 and 88: 40* ROielens Kobbermalmfelt i Nord-
Page 89 and 90: 42* endnu 3 Stykker — kunne lever
Page 91 and 92: 44* B. Drift paa Jernmalmforekomste
Page 93 and 94: 46* Moradsdalens, Hulbækkens og Ø
Page 95 and 96: 48* i Fahlbaandene sammesteds optr
Page 97 and 98: 50* Malmindholdet har været meget
Page 99 and 100: 52* I den øvre, sydlige Stuss toge
Page 101 and 102: • 54* imidlertid hindret enhver v
Page 103 and 104: 56* Grøften har passeret igjennem
Page 106 and 107: Beretning om Bergyearksdriften i Os
Page 108 and 109: Bergbrydningsarbeidet paabegyndtes
Page 110 and 111: 63* Ligeledes er lidt Forsøgsdrift
Page 112 and 113: Udbrudt m 3 . Dagværk. Antal. 108.
Page 114 and 115: 67* Pr. Arbeider kommer saaledes i
Page 116 and 117: Der er i 1900 forsmeltet 69* i Apri
Page 118 and 119: 71* (13 August Geschworner), Kobber
Page 120 and 121: 73* C. Skeidning og Opberedning. I
Page 122 and 123: 75* I Vaskeriet er paasat 9 396.4 T
Page 124 and 125:
Grnbens Navn, 77* Oversigtstabel ov
Page 126 and 127:
79* Det samlede Belæg ved Roos Kob
Page 128 and 129:
81* Exporteret blev 2 717.8 Ton. Na
Page 130 and 131:
har ikke været i Drift. 83* X. Mer
Page 132 and 133:
85* XII. I Hosanger ved Bergen er a
Page 134 and 135:
87* Beretning om Bergvearksdriften
Page 136 and 137:
89* vistes at have meget variabelt
Page 138 and 139:
91* Forøvrigt bemærkes, at der er
Page 140 and 141:
9 3* Strøgretning liden. De synes
Page 142 and 143:
95* Fjeldplateau, med StrOg fra N.
Page 144 and 145:
7* Ved Aarets Udgang var Stoll III
Page 146 and 147:
99* 22 Meter — saaledes at den ve
Page 148 and 149:
) Malmskeidning-en. 101* Med en Arb
Page 150 and 151:
103* Overført Kr. 985 082.96 Herti
Page 152 and 153:
105* I denne Trakt har adskilligt S
Page 154 and 155:
107* sig fra: Syd for Nenna henimod
Page 156 and 157:
109* 4) I Dund erlandsfelt et i Ran
Page 158 and 159:
til at bearbeide" Findestedet, som
Page 160 and 161:
Nr. 40. Fagskolestatistik 1896-97,
show all

Tabeller vedkommende Norges bergværksdrift i Aarene 1899 og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?